Legislator Case Law & Legislation
C19931200509 DK

Cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1993 12005 Historic

Cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Til stiftsøvrighederne.

De ved Finansministeriets cirkulære af 11. december 1991 fastsatte satser for godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser er ændret ved Finansministeriets cirkulære af 14. december 1992 med virkning fra 1. januar 1993 således

Biler

Det ydes en godtgørelse på

A. Kørsel i henhold til bemyndigelse

Indtil 12.000 km i et finansår .... 224 øre pr. km Ud over 12.000 km i et finansår ... 117 øre pr. km B. Anden godkendt kørsel ............. 117 øre pr. km Motorcykler og kabinescootere Der ydes en godtgørelse på ........... 117 øre pr. km Knallerter og cykler Der ydes en godtgørelse på ........... 32 øre pr. km

Satsændringerne har tilsvarende virkning for præster, der benytter eget befordringsmiddel i tjenesten, jf. Kirkeministeriets cirkulære af 1. maj 1985 om befordringsgodtgørelse til sognepræster. Stigningen medfører ikke regulering af beløbene i cirkulærets bilag 2-4.

Den i Kirkeministeriets cirkulære af 10. april 1992 om regulering af kirkefunktionærers lønninger m.v. pr. 1. april 1992 anførte sats på 221 øre pr. km for tjenstlig befordring i eget automobil ændres således til 224 øre pr. km fra 1. januar 1993.

Menighedsråd, præster og provster bedes gjort bekendt med foranstående. Det tilføjes, at de ved ministeriets skrivelse af 2. juni 1960 givne bemyndigelser til regelmæssig benyttelse af eget automobil til tjenesterejser, hvortil udgiften refunderes af statskassen, forbliver i kraft indtil videre.

Kirkeministeriet, den 6. januar 1993

P.M.V.

E.B.

Kirsten Bruun

kontorfuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →