Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulæreskrivelse af 24. marts 1986 om retningslinjer vedrørende anvendelse af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulæreskrivelse af 24. marts 1986 om retningslinjer vedrørende anvendelse af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1)
(Til kriminalforsorgens anstalter, pensioner og arresthusene).
Punkt I sidste afsnit affattes således
»Med henblik på tilfælde, hvor urinprøve afkræves, fordi den indsatte skønnes påvirket, henvises til vedlagte notat om »Nogle hyppigt forekommende tegn på indtagelse af misbrugsstoffer«». (* 2)
Punkt III affattes således
» III. Afgivelse af urinprøve.
Udtagelse af urinprøve skal altid ske under nøje synskontrol. Det er endvidere vigtigt, at urinprøven emballeres forsvarligt (plasticflaske) og markeres med navn, cpr.nr. og tidspunkt, således at forveksling ikke kan ske.
Ud over forveksling eller en egentlig forbytning er der en række metoder, hvorved den indsatte kan påvirke en urinprøve, således at analyseresultatet bliver forkert. Der henvises til vedlagte notat om »Manipulation med urinprøver, der skal undersøges for misbrugsstoffer«». (* 2)
Punkt V affattes således
» V. Hvor foretages urinanalysen.
Urinanalysen foretages i almindelighed på laboratoriet på Vestre Hospital«.
Punkt VI affattes således
» VI. Hvad viser analysen.
Der henvises til vedlagte »Notat om misbrugsstoffer i urinprøver analyseret på laboratoriet på Vestre Hospital«. (* 2)
E.B.
Alette Reventlow
(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (K-1-5)
(* 2) Bilag udeladt