Cirkulæreskrivelse vedrørende adoptionsansøgere der lider af sygdommen arvelig trombofili (Til samtlige adoptionssamråd og socialforvaltninger.)

Cirkulæreskrivelse vedrørende adoptionsansøgere der lider af sygdommen arvelig trombofili

(Til samtlige adoptionssamråd og socialforvaltninger.)

I anledning af en konkret henvendelse har Civilretsdirektoratet anmodet Adoptionsnævnet om udtalelse vedrørende sygdommen arvelig trombofili.

Overlæge Bo Jacobsen, speciallæge i intern medicin og medlem af Adoptionsnævnet, har i anledning heraf den 18. august 1993 afgivet en udtalelse, som nævnet har tilsluttet sig.

Udtalelsen udsendes hermed til orientering.

P.M.V.

E.B.

Jens K. A. Dinesen

Høring fra Civilretsdirektoratet vedrørende arvelig trombofili. j.nr 1993-690-9.

Trombolifi er i dag nationalt og internationalt ikke noget velafgrænset begreb. Det står for en konstitutionel blodpropstendens modsat hæmofili, der er en konstitutionel blødningstendens. I snævrere forstand drejer det sig om familiær (det vil sige mere eller mindre arvelig) nedsat mængde eller funktion i blodet af naturlig hæmmere af blodets størkningsmekanisme (endogene antikoagulatia), nemlig antitrombin-III, protein-C og protein-S.

Mange koagulationseksperter vil give begrebet trombofili en udvidet afgrænsning, idet det udover ovennævnte også omfatter øget mængde af fibrinolyse-inhibitorer (hæmmere af blodets oprensningssystem), først og fremmest plasminogen-aktivator-I (PAI-I), abnormiteter i trombocytfinktion (øget sammenklumpningstendens af blodplader) eller fibrinogen samt endelig visse antistofsyndromer (tilstedeværelse af fosfolipidantistoffer af typen antikardiolipin antistof, lupus antikoagulans, antinukleære antistoffer, makroglobulin og kryoglobulin). Lupus antikoagulans er et antistof, som in vitro (i laboratorieanalyser) synes at have hæmmende indflydelse på visse koagulationsprocesser, men som i organismen manifesterer sig ved øget blodpropstendens på såvel vene- som arterieside.

Ved vurdering af en adoptionsansøger med trombofili må to forhold tages i betragtning

1. Hvorledes har den pågældende blodpropsdisposition manifesteret sig hidtil og hvilke følgetilstande er at påvise.

2. Hvilken form for forebyggelse er etableret og hvor effektiv kan denne formenes at være.

Ad 1: For flertallet af patienter med trombofili gælder, at der har været tilfælde af tromboemboliske sygdomme (blodpropstilfælde), i de fleste tilfælde venopulmonal tromboemboli (blodpropper i vener med udbredning til lungerne, såkaldt lungeemboli), men arterielle tromboser (pulsåreblodpropper) kan også forekomme. I hvert enkelt tilfælde må man vurdere udbredningen og sværhedsgraden af disse blodpropsygdomme og følgetilstande derefter.

Ad 2: Ved påvist trombofili kan det i det meget store flertal af tilfældene gennemføres en forebyggelse, som vil hindre nye tilfælde. Ved nedsat antitrombin III, protein-C og protein-S samt antistofsyndromer med antikardiolipin og lupus antikoagulans vil forebyggelsen bestå i såkaldt antikoagulansbehandling, behandling med vitamin-K-antagonist. Hvis denne gennemføres regelret, må den tillæges en meget høj grad af effektivitet og med en meget lav forekomst af alvorlige bivirkninger/komplikationer. Ved de andre nævnte former for trombofili benyttes andres former for forebyggelse, dog i visse tilfælde kombineret med antikoagulansbehandling. I disse tilfælde er effektiviteten ikke helt så sikker og mulighederne for komplikationer og bivirkninger noget højere.

Såfremt en ansøgers trombofili er vel klarlagt og i en forebyggelse, der må anses for effektiv og med meget lav grad af risiko for komplikationer/bivirkninger, giver den i sig selv efter mit skøn ikke betænkelighed ved godkendelse som adoptant.

Ved vurderingen af sager, hvor en ansøger lider af trombofili er det meget vigtigt at få oplyst, hvilke tromboemboliske sygdomme vedkommende reelt har lidt af og hvilke senfølger, der kan være efter disse, specielt kronisk venøs insufficiens og følger efter lungeembolier med nedsat gennemblødning af dele af lungen og dermed mulighed for udvikling af hjertebelastning (cor pulmonale).

Med venlig hilsen

Bo Jacobsen

Ingen