Skrivelse om ændrede fordelingsregler for fængselsdømte (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
(til direktoratets cirkulære af 9. august 1983 om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner).
Revideret juni 1993. Retningslini~
er om anbringelse af fængselsdømte i de enkelte anstalter.
Ved cirkulæret er der fastsat regler, hvorefter anbringelse af fængselsdømte mænd så vidt muligt sker efter et geografisk nærhedsprincip. Tilsvarende gælder med hensyn til fængselsdømte kvinder, der anbringes i åben anstalt. I det følgende gives en samlet oversigt over de retningslinier, der inden for den nuværende anstaltsmæsige struktur vil blive fulgt ved anbringelsen af fængselsdømte.
MÆND.
1. Åbne anstalter.
STATSFÆNGSLET VED HORSERØD
Domfældte fra Frederiksborg og Bornholms amter samt Roskilde politikreds. Domfældte idømt straffe på over 3 mdr. fra Nykøbing F., Nakskov og Vordingborg politikredse. Domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8), såfremt særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for anbringelse i nærheden af København.
STATSFÆNGSLET I JYDERUP
Domfældte fra Vestsjællands amt, Køge og Næstved politikredse samt domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8), øvrige Sjælland og Lolland-Falster, såfremt særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for anbringelse i nærheden af bopælen.
STATSFÆNGSLET PÅ SØBYSØGÅRD
Domfældte fra Odense, Svendborg og Nyborg politikredse samt domfældte, der skal gennemgå en uddannelse, der ikke kan gennemføres i den anstalt, hvor anbringelse ellers skulle finde sted. Domfældte under 18 år.
STATSFÆNGSLET RENBÆK
Domfældte fra Sønderjyllands amt, Assens, Middelfart, Ribe, Fredericia og Kolding politikredse.
STATSFÆNGSLET VED NR. SNEDE
Domfældte fra Vejle og Herning politikredse samt domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8).
STATSFÆNGSLET MØGELKÆR
Domfældte fra Horsens, Odder og Silkeborg politikredse samt domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8).
STATSFÆNGSLET VED SDR. OMME
Domfældte fra Esbjerg, Varde, Ringkøbing, Holstebro, Skive og Thisted politikredse samt domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8).
STATSFÆNGSLET PÅ KRAGSKOVHEDE
Domfældte fra Nordjyllands amt og Århus, Randers, Grenå og Viborg politikredse.
2. Lukkede anstalter.
STATSFÆNGSLET I VRIDSLØSELILLE
Domfældte over ca. 23 år fra Bornholms amt og Nykøbing F. og Nakskov politikredse. Domfældte fra Sjælland (politikredsene 9-19) og Storkøbenhavn (politikredsene 1-8), såfremt særlige familiemæssige forhold taler derfor.
STATSFÆNGSLET I NYBORG
Domfældte over 23 år fra Fyns amt, Sjælland (politikredsene 9-19) og Storkøbenhavn (politikredsene 1-8).
Udlændinge, der kan påregnes udvist fra landet efter straffens udståelse, og som ikke kan anbringes efter et geografisk nærhedsprincip.
STATSFÆNGSLET I RINGE
Domfældte under ca. 23 år, og domfældte over denne alder, som af personlighedsmæssige grunde har vanskeligt ved at klare sig i andre lukkede anstalter. Domfældte over 23 år, hvis hustru/samlever skal udstå straf i Statsfængslet i Ringe, når ganske særlige forhold med vægt taler for, at parret anbringes i samme anstalt, og anbringelsen ikke skønnes utilrådelig under hensyn til anstaltens øvrige klientel. Bortfalder grundlaget for placeringen, skal pågældende i almindelighed overføres til anden anstalt.
STATSFÆNGSLET I HORSENS
Domfældte over ca. 23 år fra hele Jylland.
Udlændinge, der kan påregnes udvist af landet efter straffens udståelse, og som ikke kan anbringes efter et geografisk nærhedsprincip.
ANSTALTEN VED HERSTEDVESTER
Domfældte, der har behov for psykiatrisk assistance.
3. Arresthus.
FÆNGSELSAFDELINGEN I MARIBO
Domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8), Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov politikredse idømt straffe på 3 mdr. og derunder.
KVINDER.
1.Åbne anstalter.
STATSFÆNGSLET VED HORSERØD
Domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8) og amter øst for Storebælt.
FÆNGSELSAFDELINGEN AMSTRUP
Domfældte fra amter vest for Storebælt.
2. Lukkede anstalter.
STATSFÆNGSLET I RINGE
Domfældte, der ikke har behov for psykiatrisk assistance.
ANSTALTEN VED HERSTEDVESTER
Domfældte, der har behov for psykiatrisk assistance.
3. Arresthus.
FÆNGSELSAFDELINGEN I MARIBO
Domfældte fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8), Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov politikredse idømt straffe på 3 mdr. og derunder.
Skrivelse om ændrede fordelingsregler for fængselsdømte (* 1)
Direktoratet har foretaget en ændring af fordelingsreglerne for så vidt angår fængselsafdelingen i Arresthuset i Maribo, således at arresthuset modtager domfældte (både kvinder og mænd) fra Storkøbenhavn (politikredsene 1-8), Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov politikredse, som er idømt straffe på 3 måneder og derunder.
Direktoratet har endvidere ændret fordelingsreglerne for så vidt angår Statsfængslet i Renbæk og Statsfængslet ved Horserød, således at domfældte fra Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov politikredse, som er idømt straffe på over 3 måneder fremover placeres i Statsfængslet ved Horserød.
Der vedlægges revideret bilag til direktoratets cirkulære af 29. august 1983 om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner. Bilaget vedrører retningslinier for anbringelse af fængselsdømte i de enkelte anstalter.
E.B.
Peter Nygaard-Hansen
Til kriminalforsorgens anstalter, afdelinger og pensioner samt arrestinspektørerne.
(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (KC F-3-11)