Legislator Case Law & Legislation
C19931101710 DK

Cirkulæreskrivelse om ophævelse af forsikringskontrollen for køretøjer, der er hjemmehørende i Island.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 11017 Valid

Cirkulæreskrivelse om ophævelse af forsikringskontrollen for køretøjer, der er hjemmehørende i Island.

Efter Rådets direktiv 72/166/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse ophæves forsikringskontrollen for køretøjer, der er hjemmehørende i en EF-medlemsstat, ved at indføre en ordning, hvorefter de nationale grønkortbureauer i medlemsstaterne indgår aftale om at garantere gensidig forsikringsdækning i tilfælde af skade, forvoldt af uforsikrede køretøjer.

Efter direktivets art. 7, stk. 3, kan EF-Kommissionen beslutte, at direktivets ordning, hvorefter forsikringskontrollen ophæves for køretøjer, der er hjemmehørende i EF-lande, også skal anvendes på køretøjer, der hører hjemme i tredielande, med hvis nationale grønkortbureau EF har indgået en lignende aftale.

Island har den 3. december 1992 undertegnet den multilaterale garantioverenskomst med virkning fra den 1. januar 1993. EF-Kommissionen har som følge heraf den 21. december 1992 besluttet, at medlemsstaterne fra den 1. januar 1993 skal afstå fra at gennemføre kontrol med ansvarsforsikringen for motorkøretøjer, der normalt er hjemmehørende i Island.

Efter § 16, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 22. juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 1. juni 1992, skal told- og skatteregionerne kontrollere, at islandsk indregistrerede køretøjer under kørsel i Danmark er omfattet af en gyldig ansvarsforsikring. Bekendtgørelsen om udenlandske køretøjers adgang til Danmark vil derfor snarest blive ændret for at gennemføre Kommissionens beslutning.

Justitsministeriet skal dog, indtil bekendtgørelsen er udstedt, og efter aftale med Skatteministeriet, anmode om, at forsikringspligten uden videre anses for opfyldt for køretøjer, der er hjemmehørende i Island. Kontrol med om køretøjer, der er registreret i Island, er omfattet af en ansvarsforsikring skal herefter undlades.

Ordningen træder i kraft straks.

P.M.V. E.B.

Henrik Waaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →