Legislator Case Law & Legislation
C19931101010 DK

Cirkulæreskrivelse om ansvarsforsikring af køretøjer indregistreret i Albanien, Tjekkoslovakiet og Estland.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 11010 Valid

Cirkulæreskrivelse om ansvarsforsikring af køretøjer indregistreret i Albanien, Tjekkoslovakiet og Estland.

Justitsministeriet er af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) blevet underrettet om, at Albanien er optaget som medlem i grønkortordningen med virkning fra den 1. januar 1993 samt at ordningen fra den 1. juli 1993 gælder imellem Danmark og Estland.

Førere af køretøjer fra Albanien kan herefter i hjemlandet tegne et grønt internationalt forsikringskort, der er gyldigt ved kørsel i Danmark. Nationalitetskoden er AL. Fra den 1. juli 1993 kan førere af køretøjer fra Estland ligeledes i Estland tegne et grønt internationalt forsikringskort, der er gyldigt ved kørsel i Danmark. Nationalitetsmærket er EW.

DFIM har endvidere oplyst, at det hidtidige tjekkoslovakiske grøntkortbureau indestår for tjekkoslovakiske, tjekkiske og slovakiske køretøjer i hele 1993. De pågældende køretøjer forventes udover det tjekkoslovakiske nationalitetsmærke: CS at have følgende nationalitetsmærker: CR og SO.

Efter § 16, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 22. juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 1. juni 1992, skal told- og skatteregionerne kontrollere, at albansk og estisk indregistrerede køretøjer under kørsel i Danmark er omfattet af en gyldig ansvarsforsikring.

Justitsministeriet skal herefter og efter aftale med Skatteministeriet anmode om, at det ved indpassage af køretøjer fra Albanien og Estland påses, at føreren er i besiddelse af et gyldigt internationalt grønt forsikringskort, og at føreren i modsat fald som betingelse for indrejse i Danmark tegner særskilt dansk grænseforsikringspolice på sædvanlige vilkår. For køretøjer registreret i Estland skal det frem til den 1. juli 1993 ved indpassage påses, at føreren er i besiddelse af et gyldigt internationalt grønt forsikringskort tegnet i et andet grønkort-medlemsland eller en dansk grænseforsikringspolice.

For køretøjer hjemmehørende i Tjekkoslovakiet anses forsikringspligten efter bekendtgørelse om udenlandske køretøjers adgang til Danmark § 2, stk. 2, uden videre for opfyldt. Efter Justitsministeriets opfattelse må det samme gælde indtil 1. januar 1994 for de køretøjer hjemmehørende i Tjekkiet og Slovakiet, som det tidligere tjekkoslovakiske grøntkortbureau indestår for. Med undtagelse af de køretøjer, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 3, skal Justitsministeriet herefter anmode om, at kontrol af om køretøjer registreret i Tjekkiet eller Slovakiet undlades frem til den 1. januar 1994, jf. herved bekendtgørelse om udenlandske køretøjers adgang til Danmark § 16, stk. 2, 2. pkt.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks.

P.M.V. E.B.

Nina Holst-Christensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →