Cirkulæreskrivelse til Politimestrene og Politidirektøren i København om aflivning af hunde, som har skambidt et menneske
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til Politimestrene og Politidirektøren i København om aflivning af hunde, som har skambidt et menneske
I medfør af § 6, stk. 3, i lov nr. 335 af 14. maj 1992 om ændring af lov om hunde, kan politiet i tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, efter rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens regning. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. januar 1993.
Justitsministeriet har ved cirkulæreskrivelse af 7. juli 1992 til politimestrene og politidirektøren i København udarbejdet en fortegnelse over 16 konsulenter, som i tvivlstilfælde skal bistå politiet ved afgørelsen af, om en hund er omfattet af bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde.
Disse 16 konsulenter vil også skulle bistå politiet ved afgørelsen af, om en hund, der har skambidt et menneske, skal aflives, jf. herved hundelovens § 6, stk. 3. En fortegnelse over konsulenterne vedlægges som bilag 1.
Det skal bemærkes, at det er hundens ejer, der afholder udgifterne i forbindelse med aflivningen. Konsulenterne honoreres efter regning, jf. ovennævnte cirkulæreskrivelse af 7. juli 1992.
Det bemærkes endvidere, at politiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet.
Hans Engell
Ingen