Vejledning om sundhedsanprisninger\n(Administration af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3)

Vejledning om sundhedsanprisninger

(Administration af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3)

1.

Indhold

Ifølge levnedsmiddellovens § 28, stk. 2, er det forbudt i reklamer m.v. eller på emballage at anføre

Endvidere er det ifølge § 28, stk. 3, nr. 2 forbudt uden tilladelse fra ministeren i reklamer eller på emballagen at anføre, at et levnedsmiddel er anbefalet af læger eller at indtagelse af det pågældende levnedsmiddel kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer.

Disse bestemmelser tjener bl.a. til opfyldelse af EF’s mærkningsdirektiv, 79/11/EØF.

Det fremgår af direktivets artikel 2, stk. 1b, at mærkning, reklame og præsentationsmåde ikke må tillægge et levnedsmiddel egenskaber til forebyggelse, behandling og helbredelse af menneskelige sygdomme eller give indtryk af sådanne egenskaber.

Direktivet åbner ikke mulighed for at give tilladelse til sådanne anprisninger.

Levnedsmiddelloven må fortolkes i lyset heraf, når Levnedsmiddelstyrelsen, i medfør af delegationsbekendtgørelsens § 1, nr. 3, skal vurdere, om der kan gives en tilladelse efter lovens § 28, stk. 3.

Hovedtanken bag bestemmelsen i § 28 er at forhindre, at frygt for sygdomme udnyttes i forbindelse med salg af levnedsmidler, der i reklamer m.v. angives at kunne bidrage til at forebygge bestemte sygdomme.

Sundhedsmæssige oplysninger af denne karakter bør - som det fremgår af bemærkningerne til levnedsmiddelloven - ikke betros fremstillere af varer, hvis salg kun øges i takt med oplysningernes intensitet.

Det fremgår af lovens motiver, at bestemmelsen bygger på hovedprincippet om beskyttelse af forbrugerne mod vildledende markedsføring i forbindelse med levnedsmidler.

Eksempelvis kan reklamer m.v., der nok er objektivt sande, men som alligevel kan forlede til et uhensigtsmæssigt levnedsmiddelforbrug på grund af f.eks. utryghed ved eller angst for sygdomssymptomer, være i strid med både levnedsmiddellovens § 28, stk. 2, nr. 1 og § 28, stk. 3, nr. 2.

Det er således underordnet, om der er nok så meget videnskabeligt materiale, der ligger til grund for en bestemt anprisning, hvilket med andre ord betyder, at selv korrekte oplysninger (anprisning), er ulovlige sundhedsanprisninger, såfremt de falder ind under § 28, stk. 2 og 3, dog således, at man principielt kan søge om tilladelse til anprisninger, der hører under stk. 3.

Til orientering kan det nævnes, at der endnu ikke er givet en tilladelse efter stk. 3, hvilket bl.a. hænger sammen med mærkningsdirektivets bestemmelser, og at § 28 ikke forhindrer, at forbrugerne generelt oplyses om sammenhængen mellem kost og sygdom.

Den særlige lovgivningsmæssige konstruktion omkring § 28, stk. 3 kan måske give anledning til tvivlsspørgsmål i forbindelse med levnedsmiddelkontrollen.

Det kontrolenhederne skal have for øje er, at såfremt enheden vurderer, at en anprisning falder ind under stk. 3, og der ikke foreligger en tilladelse, er det en overtrædelse, som man skal skride ind overfor.

Der vil altid være et gråt område, hvor det kan være vanskeligt at bedømme, om anprisninger er en overtrædelse af § 28, og det er i hvert eneste tilfælde en konkret vurdering, som i første instans skal foretages af de lokale levnedsmiddelkontrolenheder.

I denne bedømmelse skal man foretage en samlet vurdering af mærkningen og markedsføringen, hvilket betyder at enkelte løsrevne sætninger godt kan være lovlige, samtidig med at hele mærkningen og markedsføringen er ulovlig.

Den omvendte situation kan ikke tænkes, når det drejer sig om overtrædelser af levnedsmiddellovens § 28.

2.

Udviklingen på området

Traditionelt har der ikke fra producenter og forhandlere af almindelige levnedsmidler været stor interesse for at anvende »sundhedsanprisninger« i deres markedsføring af levnedsmidler.

Først i forbindelse med den store omsætningsudvikling, som fandt sted indenfor helsekostområdet i 1980’erne, blev der udvist egentlig interesse for sammenkædningen mellem levnedsmidler og sygdomme.

Denne udvikling fandt sted samtidig med den stigende ernæringsbevidsthed, som politisk fik udtryk gennem vedtagelsen af en ernæringspolitik, der nu er led i regeringens forebyggelsesprogram.

Medens helsekostbranchen typisk har koncentreret sig om reklamering for enkeltprodukters sygdomshelbredende effekt (ikke sjældent helbredende for et større antal alvorlige sygdomme), har det offentliges vejledning koncentreret sig om den generelle kostsammensætning (spis mindre fedt, sukker og salt, spis groft og spis varieret).

Formentlig som følge af de seneste års mere seriøse ernæringsforskning og befolkningens stigende interesse for at leve og spise sundt, er sundhedsanprisninger blevet interessant for en større del af levnedsmiddelbranchen.

De seneste år har en række forskningsresultater peget i retning af, at visse levnedsmiddelbestanddele kan have gavnlig virkning på velfærdssygdomme, f.eks. selen - kræft, omega-3-fedtsyrer - hjertesygdomme, fibre - kræft m.v.

Udviklingen har medført, at producenter eksempelvis søger at indbygge »sunde fiskeolier« i deres produkt og at lancere det med forskellige anprisninger: »godt for hjertet«, »nedsætter kolesterolindholdet i blodet« og lignende.

Levnedsmiddelstyrelsen har i løbet af de sidste 3-4 år haft en række sager om overtrædelse af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3.

Alle udsagnene har i første instans været vurderet af en levnedsmiddelkontrolenhed, hvorefter sagerne er indbragt for Levnedsmiddelstyrelsen som klagesager.

Langt de fleste sager har drejet sig om helsekostprodukter, men der har også været sager om almindelig levnedsmidler.

3.

Levnedsmiddelstyrelsens administration af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3

Levnedsmiddelstyrelsen har som nævnt de senere år haft en række sager om overtrædelser af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3.

Særligt sagerne om stk. 3 giver nogle svære grænsedragninger, da det kan være yderst vanskeligt at vurdere, hvad der er et sygdomssymptom.

Styrelsen har derfor ved administration af bestemmelsen i tvivlstilfælde kontaktet Sundhedsstyrelsen for at få deres vurdering af mulige sygdomssymptomer.

3.1 Eksempler på angivelser, der er egnet til at vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne (§ 28, stk. 2, nr. 1)

- Hvis ikke …, så!

- Tør du lade være med …

- Jeg vil gerne se mine børnebørn vokse op.

3.2 Eksempler på angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende levnedsmidler (§ 28, stk. 2, nr. 2)

- Eneste ginsengmærke, der er farmaceutisk kontrolleret for styrke og indhold.

- Uden bivirkninger.

3.3 Eksempler på overtrædelser af forbudet mod at anføre, at et levnedsmiddel er anbefalet af læger, eller at det pågældende levnedsmiddel kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer (§ 28, stk. 3, nr. 2)

- Styrker musklerne.

- Styrker tandkødet.

- Gavner hjertet.

- Virker kolesterolnedsættende.

- Kan imødegå blodpropper.

- Anses af forskningen for at virke overfor flere hudsygdomme og hindre migræne samt gigt.

- Lindrende virkning på ledproblemer.

- Lindrende virkning på ledsmerter.

- Gavnlig virkning på ledproblemer.

- Bevarer den gavnlige virkning på hjerte og kredsløb.

- Styrker forsvarsmekanismen.

- Problemer med kredsløbet.

- Svigtende koncentrationsevne.

- Styrker modstandskraften.

- Vigtigt for hjertet.

- Fremmer sårheling.

- Hudproblemer og immunforsvaret.

- Ledproblemer.

- Ledsmerter.

- Maveproblemer.

- Syge mennesker med nedsat modstandskraft har øget behov for sporstoffer.

- Ved febertilstande samt betændelsestilstande.

- Ved blodmangel.

- I forbindelse med sygdom.

- Den fiskerige kost har bl.a. medført en bedre balance i blodet mellem det skadelige LDL kolesterol og det gavnlige HDL kolesterol.

Fiskeolierne har en særlig evne til at nedsætte blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen i blodkarrene.

Samtidig flyder blodet lettere og størkner ikke så let.

Eskimoer har bl.a. mindre tendens til forhøjet blodtryk.

- Et højt calciumindtag i kvindens yngre år styrker knoglerne.

Det giver det bedste udgangspunkt mod det hormonbetingede knogletab.

- Styrker kredsløbet.

- Modvirker kolde hænder og fødder.

- Giver en bedre koncentrationsevne.

- Indeholder fedtsyrer, der modvirker hjerte-karsygdomme.

- Mindre søvnbehov.

- Magnesium er vigtigt for hjertet og kredsløbet.

- Calcium er især vigtig for opbygning og opretholdelse af knogler og tænder.

3.4 Varebetegnelser og § 28

Udover de meget specifikke udsagn kan der også være situationer, hvor handelsnavnet eller den varebetegnelse, som ønskes anvendt, har en sådan karakter, at brugen af navnet er i strid med § 28.

Levnedsmiddelstyrelsen er opmærksom på, at der markedsføres levnedsmidler, hvor ordet hjerte indgår i varebetegnelsen.

Hvorvidt ordet hjerte kan accepteres i en varebetegnelse, beror på en konkret bedømmelse, herunder hvorvidt betegnelsen sædvanligvis anvendes for det pågældende levnedsmiddel eller er egnet til at identificere levnedsmidlet, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af levnedsmidler.

Derudover må det vurderes, om der konkret er en sådan sammenhæng mellem betegnelsen og hjertesygdomme, at den kan anses for at være i strid med levnedsmiddellovens § 28, stk. 3, nr. 2.

Styrelsen har i 2 konkrete sager statueret, at henholdsvis »Hjerte Klidbrød« og »Hjertegodt« var ulovlige varebetegnelser.

Endvidere har Levnedsmiddelstyrelsen fået en henvendelse om, hvorvidt »Hjerte-æg« kunne anvendes for æg lagt af høns, der har været fodret med et foder, der var tilsat 4% fiskeolie med et indhold af omega-3-fedtsyrer.

Her meddelte styrelsen, at man i en eventuel klagesag med stor sandsynlighed ville have vurderet, at dette handelsnavn var i strid med § 28, stk. 3, nr. 2.

Generelt kan det siges, at man skal være varsom med at kæde et hjerte sammen med et levnedsmiddel, det være sig i tekst eller billeder, og sker det alligevel, må der være en formodning for, at det er en overtrædelse af lovens § 28, stk. 3, nr. 2.

4.

Udsagn som Levnedsmiddelstyrelsen har fundet ikke at være i strid med § 28, stk. 2 og 3

I administrationen af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3 har styrelsen vurderet en række udsagn som værende ikke i strid med bestemmelserne.

Det er dog i hvert tilfælde blevet understreget, at udsagnene skal kunne dokumenteres for ikke at være vildledende, jf. § 23.

Man skal ved vurderingen af denne type anprisninger, som ligger tæt op ad sundhedsanprisningerne, føle sig overbevist om, at udsagnet er korrekt og ikke egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til bl.a. egenskaber og virkninger.

4.1 Eksempler på »lovlige« udsagn

- Er et naturligt stof.

- Giver energi.

- Sørger for en afbalanceret slankeplan.

- Øget energi.

- Øget udholdenhed.

- Bedre velbefindende.

- Garanteret rent og sikkert krydderi.

Levnedsmiddelstyrelsen kan oplyse, at man i de pågældende sager ikke har skullet tage stilling til, om dokumentationen har været tilstrækkelig.

Styrelsen skal dog gøre opmærksom på, at disse udsagn i en konkret sammenhæng kan være ulovlige anprisninger.

5.

Forholdet til presseloven

I forbindelse med administration af levnedsmiddellovens § 28 og § 23 er der set eksempler, hvor et distriktsblad, en lokalavis eller lignende i artikelform indeholder anprisninger, påstande m.v., der, hvis de forekom i annoncer, ville blive vurderet som klare overtrædelser af bestemmelserne.

Disse artikler skal vurderes ud fra presseloven, hvorefter det er redaktøren, som er ansvarlig for indholdet af usigneret, redaktionelt stof, men forfatteren såfremt artiklen er navngivet.

I denne forbindelse er det ikke tilstrækkeligt til at fastslå forfatterskabet i presselovens forstand, at artiklen udelukkende omhandler vareudbuddet fra en enkelt, navngiven importør eller producent, eller det drejer sig om én enkelt, navngiven vare.

Presseloven udspringer af grundlovens § 77 om retten til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Heraf følger, at domstolene vil anlægge en anden og lempeligere vurdering af sådanne artiklers indhold, end hvis de tilsvarende ytringer/anprisninger forekom i annonceform.

På denne baggrund må man konkludere, at redaktøren af reklameblade, informationsblade og lignende, der udelukkende udgives med henblik på at skabe, fremme eller fastholde en vareomsætning, ikke kan påberåbe sig den særlige beskyttelse efter presseloven, men vil kunne blive draget til ansvar efter levnedsmiddelloven.

Det samme forhold vil gøre sig gældende for selvstændige sider i distrikts- og lokalaviser m.v., hvorfor disse sider vil betragtes som sidestillet med annoncer.

6.

Afslutning

Som det fremgår af vejledningen, er der en del overtrædelser af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3, og det må konstateres, at sagerne stammer fra de samme 8-10 levnedsmiddelkontrolenheder.

Dette kan næppe tages som udtryk for, at reglerne overholdes til punkt og prikke i de øvrige områder, men er snarere et udtryk for, at reglerne fortolkes forskelligt rundt omkring i landet.

Denne vejledning er bl.a. udarbejdet for at afhjælpe dette forhold ved at afstikke nogle retningslinier for den lokale administration, og det skal understreges, at de konkrete anprisninger, der er nævnt i vejledningen, kun er eksempler og ikke en endelig oversigt.

Det er principperne i vejledningen, der skal anvendes, når man kontrollerer for ulovlige sundhedsanprisninger.

1)

angivelser, der er egnet til at vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne og

2)

angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende levnedsmidler.