Cirkulære om overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (* 1)

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole, aflønnes i overensstemmelse med de i denne overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

Kapitel 2. Ansættelse

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der antages fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

Kapitel 3. Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet år kr. 1.-3. - 4. 167.440,89 5. 169.739,49 6. 172.033,09 7. 174.309,34 8. 176.574,44 9. 178.833,54 10. 181.075,34 11. 183.301,79 12. 185.519,19 13. 187.984,19 14. 190.184,39 15. 192.370,29 16. 194.541,94 17. 196.693,34 18. 198.827,39 19. 200.951,29 20. 203.414,29 21. 205.839,69 22. 207.964,14 23. 210.053,59

Kapitel 4. Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til §§ 3 og 9 forhøjes pr. 1. april 1993 med 25,5390 pct. og pr. 1. april 1994 med 26,7822 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1994 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

Kapitel 5. Lønanciennitet

§ 5. Ved ansættelse på Danmarks Journalisthøjskole tages der ved indplaceringen i ovenstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 3. Ved ansættelse af journalister, der i medfør af reglerne i stk. 1 indplaceres på anciennitetstrin 1-3, fastsættes lønnen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Kapitel 6. Lønberegning, lønfradrag

§ 6. Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).

Kapitel 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler Danmarks Journalisthøjskole såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Kapitel 8. Pension

§ 8. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler Danmarks Journalisthøjskole 10 pct. af de i § 3, stk. 1, nævnte lønninger. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele.

Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af Danmarks Journalisthøjskole til Provinspressens Pensionsfond eller en under Forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at de indbetalte pensionsbidrag kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Organisationen anviser efter godkendelse af Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde, hvilken pensionskasse eller hvilket selskab pensionsbidragene skal indbetales til.

Policer, der oprettes i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.

Kapitel 9. Tillæg

§ 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige tillæg til de journalistiske lærere

Pr. 1. april 1993: Anciennitet Pr. 1/10 1984 år kr. - 6. 25.300 7. - 11. 31.900 12. - 14. 37.300 15. & flg. 44.000 Pr. 1. april 1994: Anciennitet Pr. 1/10 1984 år kr. - 6. 26.000 7. - 11. 32.600 12. - 14. 38.000 15. & flg. 44.700

Kapitel 10. Arbejdstid

§ 10. Til journalistiske lærere, kan der af hertil afsat pulje ydes personlige tillæg til honorering af særlig indsats, for særlige arbejdsopgaver eller funktioner samt til løsning af rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.

Tillæg kan ydes som engangsvederlag eller som personlige midlertidige eller varige tillæg.

Kapitel 11. Ferie

§ 11. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Kapitel 12. Sygdom

1. Journalistiske lærere får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977.

2. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid Varsel Under 6 år 1 måned 6 år og derover 3 måneder 9 år og derover 4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

3. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

4. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

5. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter pkt. 3. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3-4, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage.

§ 12. Journalister er omfattet af ferieloven.

Kapitel 13. Graviditet, barsel og adoption

§ 13. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

og fradrag af

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt

3) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.

Kapitel 14. Tjenestefrihed

§ 14. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg af 5. juli 1991 om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Kapitel 15. Afskedigelse

§ 15. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansæt- telsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

* det er barnets første sygedag,

* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

* forholdene på tjenestestedet tillader det,

* barnet er under 18 år og

* barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Kapitel 16. Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 16. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 17. Tillidsrepræsentanter

§ 17. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.

Kapitel 18. Arbejdsstandsning mv.

§ 18. Afskedigelsesprocedure

Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig meddelelse til organisationen ved kopi af opsigelsesskrivelsen.

Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af organisationen begæres forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den på- gældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Kapitel 19. Ikrafttræden og opsigelse

§ 19. De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering be-fordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.-9. anciennitetstrin, og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

§ 20. Der kan tildeles den ansatte tjenestetelefon på bopælen efter indstilling fra højskolen.

§ 21. Journalistgruppen ved Danmarks Journalisthøjskole har adgang til at vælge en formand som tillidsmand for gruppen. Tillidsmanden vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsmand har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt Danmarks Journalisthøjskole.

Stk. 2. For tillidsmanden vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsmanden, jf. stk. 1. Under tillidsmandens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsmanden.

Stk. 3. Tillidsmanden er berettiget til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen. Det er i øvrigt tillidsmændenes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelsen og de ansatte.

Stk. 4. En tillidsmand kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grunde taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved de i § 22 nævnte regler.

Har tvingende grund for afskedigelsen ikke foreligget, kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

§ 22. Inden for det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

Stk. 3. Voldgiftsretten træder sammen snarest efter at en af parterne har krævet den indkaldt.

§ 23. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1993 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1995.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den

anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 20. august 1993

Dansk Journalistforbund Finansministeriet

Lis Schwarz P. M. V.

E. B.

Hans C. Jensen

PROTOKOLLAT

Mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund er der i forbindelse med overenskomsten af 20. august 1993 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole opnået enighed om følgende

1. Parterne er enige om, at pensionsbidrag for ansatte efter overenskomsten skal indbetales til en pensionsordning med et indhold svarende til den pensionsordning, som Finansministeriet og Dansk Journalistforbund når til enighed om i forbindelse med overenskomsten vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister i statens tjeneste.

Indtil enighed om ovenstående pensionsordning opnås, indbetales pen- sionsbidragene til en pensionsordning, der sikrer en løbende, livsvarig alderspension og invalidepension, eventuel ægtefælle en løbende, livsvarig ægtefællepension og eventuelle børn en løbende børnepension.

2. Fordeling af tillægspuljer afsat i henhold til overenskomstens § 10, sker efter de i denne paragraf fastsatte retningslinier, ved opnået enighed herom mellem ledelsen af Danmarks Journalisthøjskole og den lokale tillids- repræsentant.

Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest 6 uger efter at et forslag er modtaget af højskolen eller tillidsrepræsentanten.

Ved fordelingen skal følgende iagttages

a. at de anvendte puljebeløb er ledige på anvendelsestidspunktet,

b. at der hver 1. oktober gives Undervisningsministeriet, Universitetsafdelingen meddelelse om, hvilke lærere der oppebærer tillæg og af hvilken størrelse.

3. Ovenstående bestemmelse ændrer ikke ved tillæg ydet efter overenskomsten af 14. november 1985, § 2, stk. 7 og 8

» Stk. 7. Til forskolelederen, 1. delslederen og 2. delslederen ydes et tillæg, der udgør 31.100,00 kr. (årligt grundbeløb, niveau 1. oktober 1984).

Stk. 8. Til en projektleder, der varetager særlige opgaver på 2. semester, ydes et tillæg, der udgør 15.900,00 kr. (årligt grundbeløb, niveau 1. oktober 1984).«

Disse tillæg kan dog forhøjes af pulje, så de svarer til tillæg ydet efter overenskomstens nye bestemmelser. Ved ledighed indgår tidligere tillæg ydet efter 1985-overenskomstens § 2, stk. 7 og 8, i puljen til ny fordeling.

Eventuelle restpuljebeløb overføres til fremtidige puljeforhandlinger.

4. De ansatte er omfattet af gældende rammeaftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om seniorordninger for gradvis tilbagetrækning i staten.

5. De ansatte er omfattet af gældende aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om arbejdsgiverens pligt til at under- rette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

København, den 20. august 1993

Dansk Journalistforbund Finansministeriet

Lis Schwarz P. M. V.

E. B.

Hans C. Jensen

2.3.2 Journalistisk uddannede lærere 1. april 1993 ved Danmarks Journalisthøjskole.

Overenskomst af 1993 med Dansk Journalistforbund. Inden for hvert løntrin angiver første linie årsbeløbene og anden linie de månedlige beløb.

--------------------------------------------------------------------- Ancien- Grundløn Pensions- Ikke- Bruttoløn Pensions- Nettoløn nitet givende pensions- inkl. bidrag inkl. trin løn inkl. givende procent- 5% procent- pct. regu- tillæg regulering regule- lering inkl. lering pct. regu- lering --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. kr. 4 167.440,89 210.204,00 31.761,37 241.965,37 10.510,20 231.455,17 4 13.953,41 17.517,00 2.646,78 20.163,78 875,85 19.287,93 5 169.739,49 213.089,00 31.761,37 244.850,37 10.654,45 234.195,92 5 14.144,96 17.757,42 2.646,78 20.404,20 887,87 19.516,33 6 172.033,09 215.969,00 31.761,37 247.730,37 10.798,45 236.931,92 6 14.336,09 17.997,42 2.646,78 20.644,20 899,87 19.744,33 7 174.309,34 218.826,00 40.046,94 258.872,94 10.941,30 247.931,64 7 14.525,78 18.235,50 3.337,25 21.572,75 911,78 20.660,97 8 176.574,44 221.670,00 40.046,94 261.716,94 11.083,50 250.633,44 8 14.714,54 18.472,50 3.337,25 21.809,75 923,63 20.886,12 9 178.833,54 224.506,00 40.046,94 264.552,94 11.225,30 253.327,64 9 14.902,80 18.708,83 3.337,25 22.046,08 935,44 21.110,64 10 181.075,34 227.320,00 40.046,94 267.366,94 11.366,00 256.000,94 10 15.089,61 18.943,33 3.337,25 22.280,58 947,17 21.333,41 11 183.301,79 230.115,00 40.046,94 270.161,94 11.505,75 258.656,19 11 15.275,15 19.176,25 3.337,25 22.513,50 958,81 21.554,68 12 185.519,19 232.899,00 46.826,05 279.725,05 11.644,95 268.080,10 12 15.459,93 19.408,25 3.902,17 23.310,42 970,41 22.340,01 13 187.984,19 235.993,00 46.826,05 282.819,05 11.799,65 271.019,40 13 15.665,35 19.666,08 3.902,17 23.568,25 983,30 22.584,95 14 190.184,39 238.756,00 46.826,05 285.582,05 11.937,80 273.644,25 14 15.848,70 19.896,33 3.902,17 23.798,50 994,82 22.803,69 15 192.370,29 241.500,00 55.237,16 296.737,16 12.075,00 284.662,16 15 16.030,86 20.125,00 4.603,10 24.728,10 1.006,25 23.721,85 16 194.541,94 244.226,00 56.237,16 289.463,16 12.211,30 287.251,86 16 16.211,83 20.352,17 4.603,10 24.955,26 1.017,61 23.937,66 17 196.693,34 246.927,00 55.237,16 302.164,16 12.346,35 289.817,81 17 16.391,11 20.577,25 4.603,10 25.180,35 1.028,86 24.151,48 18 198.827,39 249.606,00 55.237,16 304.843,16 12.480,30 292.362,86 18 16.568,95 20.800,50 4.603,10 25.403,60 1.040,03 24.363,57 19 200.951,29 252.272,00 55.237,16 307.509,16 12.613,60 294.895,56 19 16.745,94 21.022,67 4.603,10 25.625,76 1.051,13 24.574,63 20 203.414,29 255.364,00 55.237,16 310.601,16 12.768,20 297.832,96 20 16.951,19 21.280,33 4.603,10 25.883,43 1.064,02 24.819,41 21 205.839,69 258.409,00 55.237,16 313.646,16 12.920,45 300.725,71 21 17.153,31 21.534,08 4.603,10 26.137,18 1.076,70 25.060,48 22 207.964,14 261.076,00 55.237,16 316.313,16 13.053,80 303.259,36 22 17.330,35 21.756,33 4.603,10 26.359,43 1.087,82 25.271,61 23 210.053,59 263.699,00 55.237,16 318.936,16 13.184,95 305.751,21 23 17.504,47 21.974,92 4.603,10 26.578,01 1.098,75 25.479,27 Det ikke pensionsgivende tillæg udgør tillæg ydet i henhold til paragraf 9. ---------------------------------------------------------------------

Cirkulære om overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (* 1)

Indhold

Cirkulære om overenskomst for journalister

ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Overenskomst for journalister ansat som

lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Protokollat til overenskomsten

Lønoversigt pr. 1. april 1993

1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst af 20. august 1993, der træder i stedet for overenskomsten af 22. november 1991.

Almindelige bemærkninger

2. Med hensyn til lønningerne pr. 1. april 1993 til journalistiske lærere henvises til vedhæftede bilag.

3. Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i overenskomsten og protokollatet anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

4. Opmærksomheden skal henledes på, at de i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv. fastsatte regler også er gældende for de overenskomstansatte journalister.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Overenskomstens område

5. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

Til kapitel 9. Tillæg

6. Det er med Dansk Journalistforbund aftalt, at den i overenskomstens § 10 omhandlede pulje med virkning fra 1. april 1993 forhøjes med 7.400 kr. (niveau 1. oktober 1984) og med virkning fra 1. april 1994 yderligere med 7.400 kr. (niveau 1. oktober 1984).

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet

Den 20. september 1993

P. M. V.

E. B.

Torben Møller

OVERENSKOMST

FOR JOURNALISTER

ANSAT SOM LÆRERE

VED DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE