Cirkulære om organisationsaftale for Biologassistenter og Biologoverassistenter i statens tjeneste (* 1)
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde § 2. Løn og indplacering § 3. Deltidsbeskæftigedes anciennitet § 4. Arbejdsbestemte tillæg § 5. Arbejdstid § 6. Overarbejde § 7. Rådighedstjeneste § 8. Flyttegodtgørelse § 9. Tjenestefrihed § 10. Ikrafttræden og opsigelse
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet og Teknisk Landsforbund har den 28. juni 1993 indgået medfølgende organisationsaftale.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 22. juni 1993 det samlede overenskomstgrundlag.
(* 2)
Den hidtidige organisationsaftale af 6. maj 1992 for biologassistenter og biologoverassistenter (cirk. af 1. juli 1992, APD.nr. 68/92) ophæves herved.
Det henstilles, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til organisationsaftalen gives hurtig meddelelse herom til Teknisk Landsforbund.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
Til § 6, stk. 4. Overarbejde under togter
Opmærksomheden henledes på, at varsling af overarbejde anses for afgivet i togtprogram, som skal foreligge senest 6 uger før togtets påbegyndelse.
I visse tilfælde kan der dispenseres herfra efter forudgående forhandling med tillidsrepræsentanten og den enkelte medarbejder.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Ved biologassistenter forstås personer, som har en sådan uddannelse og sådanne kvalifikationer, at de må anses for egnede som assistenter for videnskabelige medarbejdere ved marine- og ferskvandsbiologiske forskningsinstitutioner.
Stk. 2. Som biologassistent kan kun ansættes personer, der har bestået folkeskolens udvidede afgangsprøver i regning/matematik, fysik og engelsk samt almindelige afgangsprøver i dansk og tysk, udvidet teknisk forberedelseseksamen eller lignende.
Stk. 3. Fiskere, der har bestået eksamen som fiskeskipper, vil dog fortsat kunne ansættes som biologassistent.
§ 2. Løn og indplacering
Biologassistenter og biologoverassistenter aflønnes efter følgende for statstjenestemænd gældende skalatrin efter stedtillægssats III
Biologassistenter
Løntrin Anc. år Skalatrin 1 1. 8 2 2. 13 Biologoverassistent Løntrin Anc. år Skalatrin 1 1. 15 2 2.-3. 16 3 4.-5. 18 4 6.-7. 19 5 8.-9. 21 6 10.-11. 22 7 12.-13. 23 8 14. og flg. 25
Stk. 2. Indplacering på biologassistentskalaens 1. trin sker i de tilfælde, hvor den ansatte ikke har en for arbejdet relevant uddannelse.
Stk. 3. Biologassistenten kan efter 1 års tilfredsstillende tjeneste med det pågældende ministeriums samtykke oprykkes til biologoverassistent.
Stk. 4. Ved oprykning til biologoverassistent kan ansatte, der har bestået fiskeskippereksamen, sætteskippereksamen eller skibsførereksamen, og som tillige har erhvervet sønæringsbevis som sådan, indplaceres på 3. år. (Skalatrin 16 med oprykning til skalatrin 18 efter et års ansættelse).
§ 3. Deltidsbeskæftigedes anciennitet
For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.
§ 4. Arbejdsbestemte tillæg
Til togtledere ydes et tillæg på 256 kr. (okt. 1984-niveau) pr. døgn for de døgn, hvori togtledelse udføres.
Stk. 2. Med virkning fra 1. april 1994 ydes til ansatte, der leder feltarbej-de til lands, og som har instruktionsbeføjelser over for eksterne medhjælpere, et feltledertillæg på 128 kr. (okt. 1984-niveau) pr. dag, hvor der udføres feltarbejde.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte tillæg ydes, ligeledes med virkning fra 1. april 1994, tillige ved fiskeri og udsætning af fisk, der foregår fra fartøjer på fjorde og søer, når den ansatte har instruktionsbeføjelser over for medhjælpere.
Stk. 4. Tillæggene i stk. 1 og 2 reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.
§ 5. Arbejdstid
De i § 2 omhandlede lønninger er beregnede for fuld arbejdstid, der er 37 timer ugentlig.
Stk. 2. For ansatte med nedsat arbejdstid reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.
§ 6. Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. For overarbejde i land gælder følgende
For beordret og kontrollabelt overarbejde ydes en timebetaling på 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eventuelt kvalifikationstillæg med tillæg til timelønnen, der udgør følgende
For 1., 2. og 3. overtime 50 pct. For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.
Overtidsbetalingen ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.
Stk. 3. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.
Stk. 4. For overarbejde under togter gælder følgende
a) Varsling af overarbejde anses for afgivet i togtplan, som bør foreligge senest 6 uger før togtets påbegyndelse.
b) Der ydes som kompensation for overarbejde, forskudt tid, delt tid samt tjeneste på søn- og helligdage 6 timers afspadsering pr. dag på mandage - lørdage og 7 timers afspadsering pr. dag på søn- og helligdage.
c) Ved togter på de for ansættelsesstedet sædvanlige arbejdsfrie dage ydes der som kompensation herfor tillige 8 timers afspadsering.
d) Det antal afspadseringstimer, der overstiger i alt 400 timer årligt, kan ydes som timebetaling efter den for den ansatte gældende normale timeløn, der beregnes efter det i stk. 2 anførte, men uden procenttillæg for 1. 2. 3. 4. og følgende timer. I særlige tilfælde kan også afspadseringstimer på under 400 timer årligt efter aftale med tillidsrepræsentanten ydes med timebetaling.
§ 7. Rådighedstjeneste
Der kan lokalt indgås aftale om rådighedsvagt i hjemmet.
§ 8. Flyttegodtgørelse
Opmærksomheden henledes på, at der den 29. juni 1993 er indgået en ny aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om flyttegodtgørelse. Den supplerende flyttegodtgørelse skal herefter med virkning fra 1. april 1993 ydes med følgende beløb svarende til nettoprisindekset for januar 1992
--------------------------------------------------------------------- Uansøgt forflyttelse Ansøgt forflyttelse med forfremmelse --------------------------------------------------------------------- gifte enlige gifte enlige --------------------------------------------------------------------- 11.020 5.510 5.510 1.840 ---------------------------------------------------------------------
Til protokollat af 8. marts 1990
De hidtidige bestemmelser i protokollatets punkt 2 videreføres.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 20. juli 1993
P.M.V.
E.B.
Bendt Alsted
ORGANISATIONSAFTALE
FOR BIOLOGASSISTENTER OG
BIOLOGOVERASSISTENTER
I STATENS TJENESTE
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
§ 8. Flyttegodtgørelse
Det supplerende flyttegodtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør 1.660 kr. (grundbeløb pr. 1. okt. 1975).
§ 9. Tjenestefrihed
Der henvises til fællesoverenskomstens § 15.
Stk. 2. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden gældende regler.
§ 10. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 1993 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1995.
København, den 28. juni 1993
Teknisk Landsforbund Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Eske Pedersen Niels Paludan
Cirkulære om organisationsaftale for Biologassistenter og Biologoverassistenter i statens tjeneste (* 1)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
ORGANISATIONSAFTALE