Cirkulære om overenskomst for fængselslæger i staten(* 1)

Bilag 1

PROTOKOLLAT NR. 1

i tilknytning til overenskomst af 19. maj 1993 mellem Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation om løn- og ansættelsesvilkår for fængselslæger

Parterne er i tilknytning til ovennævnte overenskomst enige om følgende

1. Inden for det område, overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

2. Enhver uenighed om overenskomstens forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde mellem parterne, der afholdes snarest muligt og senest inden 14 dage efter indkaldelse herom. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne, inden en frist af 14 dage, henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Praktiserende Lægers Organisation, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Parternes udpegning af voldgiftsmænd skal ske senest inden 14 dage efter modtagelse af voldgiftsbegæringen, medmindre andet aftales. Valg af opmand skal ske senest inden 14 dage efter udpegning af voldgiftsmændene. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Mæglingsmøder i sager om arbejdsstandsning, der ikke er omfattet af pkt. 4, jf. pkt. 1, afholdes senest 1 dag efter indkaldelse herom.

3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i pkt. 4.

4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb kan enhver af parterne - organisationen kollektivt på sine medlemmers vegne -iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutningen herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet brev med mindst 1 måneds varsel. Dette brev skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 19. maj 1993

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation

P.M.V.

Ole Svendsen E.B. / Ove Baggesen Sigrid Sandorff

§ 1. Overenskomstens område § 2. Ansættelse § 3. Arbejdsområde § 4. Arbejdstid § 5. Løn § 6. Procentregulering § 7. Befordringsgodtgørelse § 8. Ferie § 9. Løn under sygdom § 10. Graviditet, barsel og adoption § 11. Tjenestefrihed § 12. Opsigelse § 13. Kurser § 14. Diskretionspligt § 15. Opsigelse af overenskomsten

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter fængselslæger, der ansættes under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra a) staten, folkeskolen og folkekirken, b) kommuner, c) statsfinansierede virksomheder, d) koncessionerede virksomheder

3) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år.

§ 1. Almindelige ansættelsesforhold

Fængselslægeoverenskomstens § 1 og § 2, stk. 1, gælder for vikarer for fængselslæger, idet der dog undtagelsesvis vil kunne ske beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, på protokollatets vilkår, i vikariater af en forventet varighed på under 3 måneder, eller hvis det ved opslag eller på anden måde har vist sig, at det ikke er muligt at fremskaffe andre vikarer.

Bilag 2

PROTOKOLLAT NR. 2

Vikarer for fængselslæger

I tilslutning til overenskomsten af 19. maj 1993 mellem Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for fængselslæger er der mellem parterne opnået enighed om følgende bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for vikarer for fængselslæger.

§ 2. Ansættelse

Ansættelse som fængselslæge sker efter offentligt opslag. Som fængselslæge ansættes læger, der har tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller har en for arbejdet som fængselslæge hensigtsmæssig speciallægeuddannelse.

Stk. 2. Fængselslæger modtager - så vidt muligt før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev. Praktiserende Lægers Organisation modtager samtidig en kopi af ansættelsesbrevet.

§ 2. Opslag

Vikariater for indtil 3 måneder kan besættes uden opslag. Vikariater med forventet varighed ud over 3 måneder opslås. Ved ansættelse i mere end 1 måned skal Praktiserende Lægers Organisation orienteres.

BILAG

PROTOKOLLAT NR. 1

PROTOKOLLAT NR. 2

NOTAT

vedrørende fængselslægers arbejdsopgaver

LØNSKALA-FÆNGSELSLÆGER

1. Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation har indgået vedlagte overenskomst af 19. maj 1993, der træder i stedet for overenskomsten af 30. december 1990.

2. Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

3. Tillæg i overenskomsten er anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb, medmindre andet er nævnt.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 34 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Opslag og ansættelsesbrev skal angive, hvem der er ansættende myndighed. Herudover bør der oplyses om tjenestested, den for tiden gældende arbejdstid og dennes placering, aflønning samt - i opslaget - datoer for ansøgningsfrist og tiltrædelse.

5. Det henstilles til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Praktiserende Lægers Organisation.

6. Det henstilles til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes , når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

7. I tilfælde hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, beregnes fradraget pr. fraværstime på grundlag af vedkommendes årlige vederlag divideret med det årlige timetal.

8. I tilknytning til overenskomsten er der indgået protokollat nr. 1 om arbejdsstandsning og bilægning af uenighed om overenskomstens forståelse.

9. Endvidere er der indgået protokollat nr. 2 om vikarer for fængselslæger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3. Arbejdsområde

10. Praktiserende Lægers Organisation har under forhandlingerne med Finansministeriet om overenskomsten gjort opmærksom på de i Lægeforeningens vejviser af 1984 optagne internationale deklarationer mv., der er gældende for danske læger.

Til § 4. Arbejdstid

11. Aftale om ændret timetal skal foreligge skriftligt, og kopi heraf tilsendes Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 2, stk. 2.

Såfremt Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker at ansætte en fængselslæge med større timetal end anført i § 5 kan der optages forhandling mellem overenskomstens parter om aflønningen.

12. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1991. Samtidig ophæves cirkulære af 16. april 1991 (APD. nr. 26/91) om overenskomst vedrørende fængselslæger og vikarer for fængselslæger.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartement

Den 28. maj 1993

P.M.V.

E.B.

Sigrid Sandorff

OVERENSKOMST

FOR FÆNGSELSLÆGER I STATEN

Bilag 3

JUSTITSMINISTERIET

Direktoratet for Kriminalforsorgen

1. kontor Den 21. oktober 1985

NOTAT

vedrørende fængselslægers arbejdsopgaver

1. Fængselslægen varetager det almindelige lægetilsyn med de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og udfører enhver lægelig behandling af disse, som fængselslægen er i stand til. Fængselslægen kan i fornødent omfang henvise til og tilkalde speciallægehjælp og iværksætte laboratorieundersøgelser.

Det påhviler fængselslægen at udfærdige erklæringer og attester vedrørende de sanitære forhold i fængslet, samt de erklæringer vedrørende de indsatte, som anstaltsledelsen anmoder om til brug for gennemførelsen af de opgaver, der påhviler anstalten/Kriminalforsorgen under de indsattes aktuelle ophold i anstalten eller i forbindelse med deres løsladelse mv.

I særlige tilfælde kan fængselslægen pålægges at udfærdige visse erklæringer vedrørende personalet (jf. herom punkt 5).

Endvidere vil fængselslægen skulle varetage visse administrative opgaver, herunder besvarelse af klagesager, deltagelse i møder m.v.

Det påhviler fængselslægen at føre kontrol med medicinbeholdningen i overensstemmelse med gældende forskrifter vedrørende indkøb, rekvirering og opbevaring af lægemidler, herunder vejledning for indretning af medicinskabe. Lægen indberetter eventuelle uregelmæssigheder til statsfængslets ledelse samt til embedslægen.

Fængselslægen tilpligter sig til ved ordination af medicin og behandlinger, at bestræbe sig på at undgå unødvendige udgifter for institutionen.

Fængslet stiller de fornødne lokaler, instrumenter, personale og andre faciliteter til rådighed for fængselslægen.

2. Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf skal de indsatte undergives lægeundersøgelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsmæssige hensyn findes påkrævet. Envidere skal de indsatte under sygdom behandles af institutionens læge. I henhold til denne bekendtgørelse skal de indsatte - bortset fra ved ganske kortvarige indsættelser - snarest muligt efter indsættelsen møde til konsultation hos institutionens læge. Ved konsultationen skal lægen tilbyde de pågældende at få foretaget en almindelig lægeundersøgelse samt foretage de undersøgelser, der i det enkelte tilfælde findes påkrævet. I nærmere opregnede tilfælde skal der foretages undersøgelse for hepatitis og tuberkulose.

3. Herudover har Justitsministeriet fastsat forskellige bestemmelser om, at en læge i visse nærmere angivne tilfælde skal være til stede. Af mere specielle fængselsmæssige opgaver, der normalt skal løses af fængselslægen, kan således nævnes

a. Undersøgelse af de indsattes legeme, herunder recto/vaginal- undersøgelser og

b. Lægetilsyn i forbindelse med magtanvendelse, herunder anvendelse af sikringscelle og håndjern.

Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag, hvor de omhandlede bestemmelser er gengivet. Som det bl.a. fremgår heraf træffes afgørelse om anvendelse og opretholdelsen af sådanne foranstaltninger af anstaltslederen eller på dennes ansvar. Lægen er således ikke ansvarlig for selve den pågældende beslutning.

For så vidt angår behandlingen/tilsynet med de indsatte kan følgende opgaver endvidere nævnes

c. Udarbejdelse af erklæringer i diciplinærsager.

d. Udtalelser i sager om førtidspension og vedrørende arbejdsskader.

e. Udtalelser eller erklæringer til brug i fx. benådnings- og udgangssager. Der henvises i øvrigt til det under punkt 1, 2. afsnit anførte.

4. Det forudsættes, at fængselslægen efter nærmere fastsatte retningslinier jævnligt afholder konsultation på anstalten, og at fængselslægen uden for disse tidspunkter efter nærmere aftale kan tilkaldes i særlige tilfælde.

Fængselslægen vil herunder være tilpligtet til at lade sig konsultere telefonisk.

5. Der påhviler som udgangspunkt ikke lægen nogen behandlingspligt mv. i forhold til personalet.

I særlige tilfælde, fx hvor en ansat mistænkes for at have været påvirket af narkotika eller alkohol i tjenesten, kan fængselslægen tilpligtes at afgive en udtalelse eller erklæring efter anmodning fra fængslets ledelse. Herudover vil det i helt ekstraordinære situationer, hvor der på anstalten fx. er en smitsom sygdom, kunne tilpligtes fængselslægen at behandle personalet.

6. Der påhviler fængselslægen en pligt til instruktion af det øvrige personale, dels de ansatte sygeplejersker, dels det øvrige personale i det omfang disse beskæftiger sig med sundhedsmæssige forhold, herunder fx. medicinudlevering efter de herom gældende regler. Der vil i den forbindelse kunne afkræves lægen erklæringer i sager, hvor der foreligger klager over det pågældende personales embedsførelse.

7. Det bemærkes, at spørgsmålet om den lægelige betjening af de indsatte i Kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, herunder spørgsmålet om lægens medvirken ved gennemførelse af visse specielle fængselsmæssige opgaver (jf. punkt 3. a og b) vil blive gjort til genstand for nærmere overvejelser i det af Justitsministeriet den 29. marts 1985 nedsatte udvalg vedrørende den sundhedsmæssige behandling af kriminalforsorgens klientel. På denne baggrund tages forbehold for eventuelle ændringer i ovennævnte beskrivelse.

----------------------------------------

I tilknytning til foranstående notat vedrørende fængselslægers arbejdsopgaver skal det bemærkes, at man på foranledning af Praktiserende Lægers Organisation særskilt har drøftet de internationale deklarationer mv. der er gældende for danske læger.

Praktiserende Lægers Organisation har i forbindelse hermed tilkendegivet, at man ligeledes vil foranledige, at de pågældende deklarationer mv. inddrages i drøftelser af eventuelle ændringer i fængselslægens arbejdsopgaver, jf. ovenfor under punkt 7.

§ 3. Arbejdsområde

Fængselslægers arbejdsopgaver fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens notat af 21. oktober 1985, jf. bilag 3.

§ 3. Ophør, opsigelse, sygdom

Vikariatet ophører ved udgangen af den på forhånd aftalte periode. I øvrigt kan opsigelsen gensidigt finde sted med 14 dages varsel til udgangen af en måned ved vikariater, der har været opslået, eller fra dag til dag ved vikariater, der ikke har været opslået, jf. § 2. Tilsvarende betragtes vikariater for indtil 3 måneder som ophørt i forbindelse med sygdom, medens vikarer, der er ansat i vikariat ud over 3 måneder, oppebærer løn under sygdom for et tidsrum svarende til opsigelsesvarslet.

BILAG 4

LØNSKALA - FÆNGSELSLÆGER Gennemsnitligt Årlig Årlig løn Årlig løn ugentligt time- grundløn pr. 1/4 1991 pr. 1/4 1992 tal incl. procent incl. procent regulering regulering 3 35.500 43.182 44.133 4 47.000 57.170 58.429 5 57.600 70.064 71.607 6 68.800 83.687 85.531 7 78.500 95.486 97.589 8 87.900 106.920 109.275 9 97.500 118.597 121.210 10 106.900 130.031 132.896 11 116.500 141.709 144.830 12 125.900 153.142 156.516 13 135.300 164.576 168.202 14 144.800 176.132 180.012 15 154.200 187.566 191.698 --------------------------------------------------------------- Generelt Årligt Årligt beløb Årligt beløb tillæg grundbeløb pr. 1/4 1991 pr. 1/4 1992 incl. pro- incl. pro centregu- centregu- lering lering --------------------------------------------------------------- A. Fængsels- læger ved åbne anstalter 3.100 3.771 3.854 B. Fængsels- læger ved luk- kede anstalter 5.100 6.204 6.340 --------------------------------------------------------------- Fremmødetillæg Afstand Beløb Beløb pr. Beløb pr. 1/4 1991 1/4 1992 inkl. pro- inkl. pro- centregu- centregu- lering lering --------------------------------------------------------------- 0 - 5 km. 62,12 75,56 77,23 Over 5 km. 124,35 151,26 154,59 ---------------------------------------------------------------

§ 4. Arbejdstid

Fængselslæger ansættes til en gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse på mellem 3 og 15 timer. Arbejdstiden placeres mandag til fredag i tidsrummet 08-16. Efter den enkelte anstalts nærmere bestemmelse kan arbejdstiden i op til 2 dage om ugen mandag til fredag placeres i tidsrummet 09-17. Ved en ugentlig beskæftigelsesgrad på 10 timer og derover kan beskæftigelsen deles mellem 2 fængselslæger, såfremt der ikke måtte være tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere til stillingen på det samlede timetal.

Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen fastlægger beskæftigelsens omfang, mens den nærmere tilrettelæggelse heraf sker efter samråd med fængselslægen.

Stk. 3. Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i fængselslægebehovet finde sted med 3 måneders varsel. Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og fængselslægen.

§ 4. Løn

Ved vikariater gælder overenskomstens § 5, bortset fra stk. 2, 1. og 2. pkt. Vikarer aflønnes på timebasis, efter det konkrete ugentlige timetal, med en forholdsmæssig andel af de i § 5, stk. 1, anførte årlige grundbeløb. Endvidere gælder § 6.

§ 5. Løn

Aflønning af fængselslæger sker efter følgende skala

Gennemsnitligt Grundløn ugentligt timetal kr. årligt 3 35.500 4 47.000 5 57.600 6 68.800 7 78.500 8 87.900 9 97.500 10 106.900 11 116.500 12 125.900 13 135.300 14 144.800 15 154.200

Stk. 2. Udover den i stk. 1 nævnte aflønning ydes der følgende generelle tillæg til fængselslægen (grundbeløb oktober 1984-niveau)

Fængselslæger ved åbne anstalter 3.100 kr. Fængselslæger ved lukkede anstalter 5.100 kr.

Såfremt beskæftigelsen i henhold til § 4, stk. 1, 4. pkt., er delt mellem 2 fængselslæger, ydes der generelt tillæg til begge læger.

Ydelser der falder mandag-fredag i tidsrummet 16-17 i op til 2 dage om ugen, efter den enkelte anstalts nærmere bestemmelse, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., honoreres med et tillæg, der udgør 25 pct. af timelønnen for et gennemsnitligt ugentligt timetal på 9 timer.

For tilkald og telefonkonsultationer i arbejdstiden, jf. § 4, stk. 1, ydes ingen særskilt honorering.

Stk. 3. For tilkald og telefonkonsultationer uden for almindelig arbejdstid, jf. § 4, stk. 1, samt lørdage, søn- og helligdage honoreres fængselslægen efter sin sædvanlige takst.

Stk. 4. For hvert fremmøde honoreres fængselslægen under hensyntagen til afstanden mellem den pågældendes hovedarbejdssted og tjenestested som fængselslæge således

Afstand Grundbeløb 0-5 km 62,12 kr. over 5 km 124,35 kr.

Afstanden fastsættes i overensstemmelse med det i § 7 om befordringsgodtgørelse fastsatte.

Stk. 5. Lønnen udbetales månedsvis bagud med 1/12 af årslønnen.

§ 5. Vilkår i øvrigt

I øvrigt gælder §§ 3, 4, 7, 8 og 14.

København, den 19. maj 1993

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation

P.M.V.

Ole Svendsen E.B. / Ove Baggesen Sigrid Sandorff

§ 6. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til § 5, stk. 1, 2 og 4 forhøjes pr. 1. april 1991 med 21,6382 pct. og pr. 1. april 1992 med 22,8922 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1992 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af de ovennævnte løndele i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

§ 7. Befordringsgodtgørelse

Til fængselslæger ydes befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser for kørsel mellem fængselslægens hovedarbejdssted og pågældendes tjenestested som fængselslæge.

Stk. 2. Såfremt afstanden mellem fængselslægens hjem og pågældendes tjenestested som fængselslæge er kortere end den i stk. 1 nævnte afstand, ydes dog kun befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og tjenestested.

§ 8. Ferie

De ansatte er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er det indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 4. I det beløb, der er beregnet efter stk. 3 fradrages

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

2) betaling for ekstra tilkald, som er honoreret efter regning.

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.

§ 9. Løn under sygdom

Fængselslæger kan maksimalt oppebære løn under sygdom i i alt 3 måneder i løbet af 12 på hinanden følgende måneder. Ved fravær på grund af sygdom herudover bortfalder lønnen.

§ 10. Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære af 7. september 1989 med tilhørende aftale af 5. september 1989 (APD.nr. 064/89) om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption og cirkulære af 8. juni 1990 (APD.nr. 076/90) om ændrede regler i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

§ 11. Tjenestefrihed

Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 12. Opsigelse

Funktionærlovens regler om opsigelse finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Stk. 2. Styrelsen skal skriftligt meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller styrelsens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med styrelsen.

§ 13. Kurser

En fængselslæge, der har påtaget sig praksis for den offentlige sygesikring, har ret til tjenestefrihed med løn i indtil 12 hverdage inden for 2 på hinanden følgende regnskabsår i anledning af deltagelse i efteruddannelseskurser, hvortil Administrationsudvalget yder tilskud i henhold til landsoverenskomsten om almen lægegerning.

Stk. 2. Der tilkommer ikke herudover fængselslæger tilskud, herunder til rejseudgifter, til deltagelse i de under stk. 1, nævnte kurser.

§ 14. Diskretionspligt

Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdes ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

§ 15. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1991 og er af Praktiserende Lægers Organisation opsagt til 31. marts 1993 med henblik på fornyelse.

København, den 19. maj 1993

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation

P.M.V.

Ole Svendsen E.B. / Ove Baggesen Sigrid Sandorff

Cirkulære om overenskomst for fængselslæger i staten(* 1)

CIRKULÆRE

OVERENSKOMST

(* 1) Udsendt som APD.nr. 31/93