Cirkulære om Organisationsaftale for hospitalspædagoger i staten 1991(* 1)
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
§ 1. Organisationsaftalens område
§ 1. Organisationsaftalens område
A. Geografisk område
Rigshospitalet
(somatiske og psykiatriske afdelinger).
B. Personligt område
Måneds- og timelønnede hospitalspædagoger, der har gemmemført en af følgende uddannelser
a) Børneforsorgspædagog
b) Fritidspædagog
c) Børnehavepædagog
d) Statsautoriseret barneplejerske
e) Omsorgsassistent ved åndssvageforsorgen eller særforsorgen
f) Omsorgspædagog (fra omsorgsseminariet i Odense)
g) Socialpædagog (socialpædagogisk forsøgsuddannelse)
h) Fællesuddannelse til børneforsorgs-/omsorgspædagog
i) Socialpædagog i henhold de socialpædagogiske uddannelser i Grønland
j) Nordiske uddannelser svarende til a) - i)
k) Andre uddannelser suppleret med årskursus fra Socialpædagogisk højskole (tidligere Børne- og Ungdomsforsorgens Fortsættelses- seminarium)
l) Diakoner af den socialpædagogiske linie (fra Diakonhøjskolen i Århus)
Stk. 2. Rigshospitalet kan efter forudgående høring af den lokale afdeling af landsforbundet beslutte, at personer med andre end de i stk. 1 nævnte uddannelser omfattes af overenskomsten.
§ 2. Ansættelsesbrev
§ 2. Ansættelsesbrev
Den ansatte modtager så vidt muligt inden tiltrædelsen et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested.
§ 2, stk. 1, Arbejdstid, § 2, stk. 3, Tillægsbetaling for normaltjeneste i aften- og natperioden, § 2, stk. 7, Overarbejde, § 2, stk. 9, Manglende varsel af overarbejde, § 2, stk. 12 Søndagstjeneste mv., § 2, stk. 13, Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage og mandage, § 2, stk. 14, Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6, § 2, stk. 18, Delt tjeneste, samt § 3, Rådighedstjeneste (vagt).
Stk. 4. Timelønnede pædagoger, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn, jf. stk. 6) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer, dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for månedslønnet pædagogisk uddannet personale fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn.
Timelønnede pædagoger, der har mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for søgnehelligdagen, oppebærer for tjeneste - herunder overarbejde - på søgnehelligdagen alene forannævnte godtgørelse pr. time. Stk. 5. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.
Stk. 6. Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage, dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.
Stk. 7. For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves med dags varsel.
Ved sygdom betragtes timelønnede pædagogers ansættelsesforhold som ophævet.
§ 3. Løn
§ 3. Løn
Hospitalspædagoger aflønnes efter skalatrinene 15-17, 19, 21, 22.
Oprykning til nyt skalatrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.
Stk. 2. Indplacering i det nye lønforløb sker med bevarelse af hidtidig lønanciennitet med følgende undtagelse
Ansatte, der pr. 1. april 1991 var aflønnet efter skalatrin 20, indplaceres på skalatrin 21 og opnår skalatrin 22 på det tidspunkt, da de ville opnå skalatrin 22 i det hidtidige forløb.
Stk. 3. Ud over den i stk. 1 nævnte løn ydes et særligt tillæg på 9.200 kr. (1.10.84-niveau).
§ 4. Pension
§ 4. Pension
Til personer, der er fyldt 23 år, og som er ansat med mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse, betaler institutionen et pensionsbidrag.
Stk. 2. Forinden pensionsbidraget beregnes, forhøjes den ansattes pensionsgivende løn til 100/96.
Stk. 3. Institutionens pensionsbidrag udgør 8 % af den i stk. 2 omtalte forhøjede løn.
Stk. 4. Endvidere betaler institutionen 4 % af den i stk. 2 omtalte forhøjede løn som den ansattes eget pensionsbidrag.
Stk. 5. Pensionsbidragene indbetales af den lønanvisende myndighed til Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger ved institutioner under amtskommunerne mv., og pension ydes i henhold til de af overenskomstens parter godkendte pensionsregler.
Stk. 6. Der tilkommer ud over de i stk. 3 og 4 nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra arbejdsgiveren.
§ 5. Arbejdstid mv.
§ 5. Arbejdstid mv.
Hospitalspædagoger omfattes af »Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv.«.
§ 6. Deltidsbeskæftigede
§ 6. Deltidsbeskæftigede
For deltidsbeskæftigede reduceres samtlige ovenfor nævnte løndele i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Stk. 2. Deltidsbeskæftigede, som ud over den aftalte faste tjenestetid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres enten med tilsvarende frihed eller med normal timeløn (1/1924). Tjeneste ud over den arbejdstidsnorm, der er gældende for institutionens fuldtidsansatte, betragtes som overarbejde.
§ 7. Timelønnede
§ 7. Timelønnede
Timelønnede pædagoger antages enten med henblik på afløsning under ferie, sygdom, afspadsering og lign. eller anden midlertidig beskæftigelse af ikke over 3 måneders varighed.
Stk. 2. Timelønnen for hospitalspædagoger i dagtjeneste beregnes som 1/1924 og i aften- nattjeneste som 1/1820 af den til pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn incl. særligt tillæg.
Stk. 3. Vedrørende arbejdstid gælder følgende bestemmelser i »Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv.« for timelønnede pædagoger
§ 8. Ikrafttræden og opsigelse
§ 8. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1993.
Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil en ny organisationsaftale indgås.
København, den 15. februar 1993
Socialpædagogernes Finansministeriet
Landsforbund
P.M.V.
Jens Asger Hansen E.B. Grethe Falkenberg
PROTOKOLLAT NR. 1
Vedrørende patientledsagelse
Der er mellem overenskomstens parter enighed om følgende bestemmelser i forbindelse med patientledsagelse
1. Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilbagerejse imellem kl. 22 og kl. 8 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.
2. Arbejdsfri ophold. a) Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl. 21-6 dog indtil 3 timer) medregnes fuldt ud. b) Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført under a), men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden. c) I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.
3. I forbindelse med patientledsagelse ydes time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
PROTOKOLLAT NR. 2
Vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag
Personalet har juleaftensdag efter kl. 14 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.
Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.
Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.
BILAG
Protokollat nr. 1
vedrørende patientledsagelse
Protokollat nr. 2
vedrørende tjeneste på 1. maj,
grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag
Almindelige bemærkninger
Finansministeriet og Socialpædagogernes Landsforbund har den 15. februar 1993 indgået medfølgende organisationsaftale for hospitalspædagoger i staten.
Organisationsaftalen udgør sammen med STK-fællesoverenskomsten af 24. april 1991 det samlede overenskomstgrundlag.
Den hidtidige overenskomst for hospitalspædagoger af 25. januar 1990 (cirk. af 10. maj 1990, APD.nr. 68/90) ophæves herved.
Ansatte under denne organisationsaftale er endvidere omfattet af aftale af 3. december 1991 om tillidsrepræsentanter mellem Finansministeriet og CFU samt hovedaftale 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel.
Finansministeriet
Administrations- og
Personaledepartementet
Den 3. marts 1993
P.M.V.
E.B.
Grethe Falkenberg
ORGANISATIONSAFTALE
FOR HOSPITALSPÆDAGOGER
I STATEN
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Socialpædagogernes Landsforbund
Cirkulære om Organisationsaftale for hospitalspædagoger i staten 1991(* 1)
CIRKULÆRE
Almindelige bemærkninger 1
ORGANISATIONSAFTALE
Udsendt som APD.nr. 19/93