Legislator Case Law & Legislation
C19930400110 DK

Cirkulæreskrivelse om administration af tilskudsordning til forbedringsarbejder mv. i helårs- og fritidsboliger m.v. samt fredede og bevaringsværdige bygninger

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 4001 Historic

Bilag

Returneres til

Boligministeriet

Den kommitterede i

samordning og tek-

nologi

Slotsholmsgade 12

1216 København K.

Kommunen har udpeget følgende som ansvarlig for tilskudsordningen

Kommunenummer ------------ Forvaltning ----------------------- Postadresse ----------------------- Navn ----------------------- ------------- ----------------------- dato Underskrift

Cirkulæreskrivelse 1993 4001 Historic

Cirkulæreskrivelse om administration af tilskudsordning til forbedringsarbejder mv. i helårs- og fritidsboliger m.v. samt fredede og bevaringsværdige bygninger

Til samtlige kommunalbestyrelser

Som led i de beskæftigelsesfremmende initiativer er gennemført en ændring af den gældende statstilskudsordning.

Lovændringen indebærer, at der gives udvidede tilskudsmuligheder vedrørende fredede og bevaringsværdige bygninger forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder i såvel helårsboliger som fritidsboliger. Det samlede tilskudsbeløb, der er afsat til ordningens gennemførelse, er på 2,5 mia.kr. frem til udgangen af 1993.

Til administration af ordningen er foretaget en revision af det administrations- og forvaltningssystem, som i forbindelse med den hidtil gældende ordning er udviklet på Kommunedata I/S. Ved systemets udformning er der lagt vægt på, at kommunens administrations- og sagsbehandling er begrænset mindst muligt. Der vedlægges »Administrationsvejledning til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger m.v. samt fredede og bevaringsværdige bygninger« af 1. oktober 1993.

For at begrænse kommunens administrative belastning af ordningen sker udskrivning af tilsagn og andre breve til ansøgeren direkte fra Kommunedata I/S. Det er derfor vigtigt, at kommunen er særdeles omhyggelig med at indberette tilskudsbeløb og ved udbetaling at indberette de enkelte fakturabeløb meget præcist til systemet.

Boligministeriet skal i denne forbindelse indskærpe, at kommunen autoriserer medarbejdere til administration af ordningen og i den forbindelse fører et rimeligt tilsyn med ordningens administration bl.a. som følge af, at udbetaling af midler sker ved kontooverførsel eller ved direkte fremsendelse af check til ansøgeren. Der henvises i øvrigt til registerforskriften trykt som bilag til vejledningen.

Det kan oplyses, at staten har ydet kommunerne kompensation efter det udvidede totalrammeprincip efter bloktilskudsordningen. Boligministeriet betaler udviklingen af EDB-systemet samt dettes drift.

For de bevaringsværdige bygninger, hvorom der ikke foreligger registrering skal kommunen gennemføre en besigtigelse på stedet m.h.p. at afgøre om bygninger, hvortil der søges tilsagn, i tilskudsmæssig forstand karakteriseres som bevaringsværdige. Besigtigelsen for bygninger, som gennem ansøgningens dokumentation skønnes at kunne være bevaringsværdige, gennemføres efter retningslinier udformet af Boligministeriet efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen.

For bygninger, kommunen besigtiger, ydes en honorering på 275 kr. pr. bygning, incl. fotos og transport.

Det er vigtigt, at kommunen gennemfører såvel besigtigelsen som registreringen meget omhyggeligt, således at der er rimelig sikkerhed for, at de potentielt bevaringsværdige bygninger karakteriseres entydigt som enten havende bevaringsværdigheds-karakterer 1-4 henholdsvis en karakter på 5 eller derover. For selve indholdet af besigtigelsen henvises til særskilt vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Denne sammen med bekendtgørelse, skemaer og øvrige dele af en samlet »informationspakke« fremsendes af Bygge- og Boligstyrelsen.

Der anmodes om, at kommunen returnerer vedlagte bilag med oplysning om den person, kommunen har udpeget til ansvarlig for tilskudsordningen.

Den meget enkle administration i forbindelse med ordningen er alene mulig, fordi systemerne kan trække på de samordnede ejendomsdatasystemer mv. Disse muliggør en effektiv administration, fordi ejendomsdatasystemerne bygger på principperne for Koordinerede Informations Systemer - CIS. Herved sikres, at der i videst muligt omfang gøres genbrug af foreliggende oplysninger i EDB-registre, og kommunen skal derfor alene indberette oplysningerne fra ansøgerne bortset fra en detaljeret sagsekspedition i de tilfælde, hvor der skønnes at være fejlagtige eller urigtige oplysninger.

Der udsendes snarest en revideret »Brugervejledning« fra Kommunedata I/S.

Pmv

eb

Svend G. Trollegaard

Kommitteret

/Karsten Frigaard

Fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →