Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

Bilag

Kapitel 11 i lov om boligbyggeri

Kapitel 11

Boliger for unge under uddannelse m.fl.

§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel, medmindre boligministeren i helt særlige tilfælde meddeler undtagelser herfra, eller

9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nye ungdomsboliger, hvis den i stk. 9 nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, ialt overstiger 2 pct.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 4, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunalbestyrelsens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 70 og 72.

Stk. 6. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber samt til selvejende kollegier, ungdomsboliger eller fonde og lignende, såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter boligministerens bemyndigelse.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet af de i stk. 6 nævnte vedtægter. Boligministeren kan endvidere fastsætte almindeligt gældende regler til afløsning, supplering eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier som anført i § 55, stk. 1.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 10. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-9 nævnte forhold.

Stk. 11. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2, 3, 5, 8 og 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til en institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til boligselskabet.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 68. Boliger opført med støtte efter § 67 skal efter boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.

Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge, der efter stk. 1 har fortrinsret dertil, kan boligministeren helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør.

§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i medfør af § 48,

2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,

3) ombygning af eksisterende ejendomme eller

4) nybyggeri.

§ 69 a. (Ophævet)

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op til 7 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse. Summen af kommune- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdraes, når ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69, nr. 2 og 3, kan kom-munalbestyrelsen i særlige tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60.

§ 71. Kommunelån udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33.

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis kommunalbestyrelsen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 70, 71 og 72 b, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,290 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 72 a. (Ophævet)

§ 72 b. Kommunal garanti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.

§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde yde tilskud eller lån til etablering af ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2, gældende vilkår.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 72 e. Støtte til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.

§ 73. Bestemmelserne i § 7 a, § 13, stk. 2, § 56, stk. 1, 3 og 4, § 58, stk. 2-4, og §§ 59-62 a gælder også for byggerier, der opføres med støtte efter dette kapitel.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene 1984/85-1995/96 yde tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i hvert af studieårene 1987/88-1995/96.

Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985/86 og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af studieårene 1987/88-1995/96. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddets beregning.

Stk. 4. Statstilskud efter stk. 1-3 kan endvidere ydes til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 11/2 værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen.

Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1996.

Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1. august 1996.

§ 73 b. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.

Stk. 2. Udgifter til arbejdet efter stk. 1 finansieres ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i § 72 c.

Stk. 7. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b.

Stk. 8. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i stk. 9.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet.

Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.

Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.

Stk. 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.

§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.

Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17 tilsvarende anvendelse.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75 nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto oprettet i institutionens navn.

§ 76 a. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som ungdomsboligerne/kollegiet betaler.

Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter ommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.

§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved fastsættelsen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75.

Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli. Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende i ejendomme der tilhører et almennyttigt boligselskab, jf. § 2.

Stk. 3. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Om manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 3 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 2. Boligministeren kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne skyldige ydelser.

Stk. 5. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 3, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende leje og andre ydelser.

Stk. 7. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto efter reglerne i stk. 3-6, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

Stk. 8. Med henblik på udligning af lejeniveauet i kollegiebyggeri og andet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri eller efter denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.

§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse skal ske.

§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder ikke anvendelse på de i §§ 67 og 75 nævnte boliger.

§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.

§ 80. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og arbejdsopgaver.

Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

Indhold

1. Vejledningens anvendelsesområde 1.1. Vejledningens indhold 1.2. Bekendtgørelsen om drift og tilsyn 1.3. Ungdomsboligers organisationsform 1.4. Vejledningens og bekendtgørelsens gyldighedsområde 2. Bestyrelsen 2.1. Lejefastsættelse 2.1.1. Fastsættelse af lejen 2.1.2. Regulering af lejen 2.2. Depositum 2.3. Budgetlægning 2.3.1. Vedligeholdelsesrapport 2.3.2. Driftsbudget 2.3.3. Budgetspørgeskema 2.3.4. Særligt om henlæggelser 2.4. Iværksættelse af forbedringsarbejder 2.5. Regnskab 2.5.1. Årsregnskab 2.5.2. Regnskabsspørgeskema 2.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter 2.6. Årsberetning 2.7. Indberetning til kommunen 2.8. Vedtægter 2.9. Udlejning 3. Forretningsføreren 3.1. Forretningsførerens opgaver og ansvar 4. Revisoren 4.1. Revisorens opgaver og ansvar 5. Kommunalbestyrelsen 5.1. Kommunalbestyrelsens generelle tilsyn 5.2. Lejefastsættelse 5.3. Budgetlægning 5.3.1. Vedligeholdelsestilstand 5.3.2. Driftsbudget 5.3.3. Budgetspørgeskema 5.4. Forbedringsarbejder m.v. 5.5. Regnskab 5.5.1. Årsregnskab 5.5.2. Regnskabsspørgeskema 5.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter 5.6. Oplysninger og indberetninger fra bestyrelsen 5.7. Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder 5.7.1. Reaktionsmuligheder 5.7.2. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen 5.8. Ændring af ungdomsboligers status 5.8.1. Nedlæggelse af ungdomsboliger m.v. 5.8.2. Sammenlægning af institutioner 5.8.3. Overgang til almennyttigt regi 5.9. Vedtægter 5.10. Udlejning 5.11. Monteringslån 6. Bygge- og Boligstyrelsen 6.1. Generelt om Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedr. driften af ungdomsboliger 6.2. Indberetning fra kommunalbestyrelsen 6.3. Oplysninger 6.4. Godkendelse af visse dispositioner 6.4.1. Likvidation 6.4.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger 6.4.3. Salg 6.4.4. Køb 6.4.5. Forandringer 6.4.6. Vedtægter 7. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og og Finansforvaltning 7.1. Generelt om Hypotekbankens kompetence 7.2. Godkendelse m.v. af visse dispositioner 7.2.1. Pantsætning og rykning 7.2.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger 7.2.3. Forringelse af pantet 7.3. Ingen klageadgang

Bilag: Kapitel 11 i lov om boligbyggeri

1. Vejledningens anvendelsesområde

1.1. Vejledningens indhold

Denne vejledning knytter sig til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (driftsbekendtgørelsen). Formålet med vejledningen er navnlig at gøre opmærksom på, hvilke regler i bekendtgørelsen og lov om boligbyggeri, der er nye i forhold til de tidligere gældende regler samt at give nogle praktiske anvisninger i forbindelse med reglernes administration. Det er tilstræbt, at vejledningen ikke indeholder gengivelser, dvs. gentagelser, af de regler, som findes i bekendtgørelsen og loven. Vejledningen kan derfor ikke stå alene i den praktiske administration af reglerne, men suppleres af bekendtgørelsen og loven.

Vejledningen er opdelt i en række afsnit efter hver af de agerende parter i administrationen af ungdomsboliger. Reglerne om kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser er således samlet i et afsnit, osv.

Som bilag til vejledningen er optrykt kapitel 11 i lov om boligbyggeri.

Vejledningen erstatter Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskab, revision og tilsyn).

1.2. Bekendtgørelsen om drift og tilsyn

Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, er der med hjemmel i lov om boligbyggeri fastsat nærmere regler om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, jfr. pkt. 1.4. Bekendtgørelsen omfatter de statsstøttede eller godkendte ungdomsboliger, der er opregnet i lovens § 67, stk. 1, samt ungdomsboliger, der modtager huslejetilskud.

Bekendtgørelsen indeholder på en række punkter nye regler i forhold til den tidligere bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 med senere ændringer. Formålet med de nye regler har bl.a. været at tydeliggøre ansvars- og tilsynsreglerne, herunder ansvarsfordelingen mellem institutionsbestyrelse, forretningsfører og kommunalbestyrelse. De nye regler har til hensigt såvel at styrke institutionsbestyrelsens muligheder for at udøve dens ledelsesbeføjelse som stramme kommunalbestyrelsens tilsyn med de selvejende ungdomsboliginstitutioner. Herved forbedres bestyrelsens og kommunalbestyrelsens muligheder for at gribe ind i tide over for økonomiske problemer i institutionen.

1.3 Ungdomsboligers organisationsform

Statsstøttede ungdomsboliger kan enten være ejet af en selvejende institution eller af et almennyttigt boligselskab. I sidstnævnte tilfælde kan ungdomsboligerne enten være organiserede som en selvstændig afdeling af boligselskabet eller være integrerede med andre boliger i en afdeling.

Ikke-statsstøttede - private - ungdomsboliger kan efter ansøgning blive godkendt af Bygge- og Boligstyrelsen efter bestemmelsen i lovens § 67, stk. 1, nr. 8. En sådan godkendelse medfører, at ungdomsboligerne som udgangspunkt bliver omfattet af de samme regler om drift og tilsyn, som gælder for statsstøttede ungdomsboliger, og den er en forudsætning for, at de kan blive omfattet af de støttemuligheder, der gælder for statsstøttede ungdomsboliger, jfr. lovens § 73 b.

1.4. Vejledningens og bekendtgørelsens gyldighedsområde

Bekendtgørelsen og vejledningen gælder fuldt ud for de ungdomsboliger, der er statsstøttede eller godkendte eller modtager huslejetilskud, og som er organiserede som selvejende institutioner.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen om, hvilken personkreds, der er berettiget til en ungdomsbolig, gælder også for de ungdomsboliger, der ejes af et almennyttigt boligselskab.

De øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen gælder ikke for de almennyttige boligselskabers ungdomsboliger. De er i stedet omfattet af de regler om drift og tilsyn m.v., som gælder for almennyttige boligselskaber.

2. Bestyrelsen

2.1 Lejefastsættelse

Det er bestyrelsen for den selvejende institution, der er ansvarlig for, at lejen for ungdomsboliger, der er omfattet af bestemmelserne i § 67, stk. 1, i lov om boligbyggeri, fastsættes efter balancelejeprincippet.

2.1.1. Fastsættelse af lejen

Balancelejeprincippet, som er ufravigeligt, indebærer, at lejen skal fastsættes således, at den sammen med institutionens øvrige indtægter, herunder eventuel driftssikring (i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, betegnet som <driftsstøtte>) og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde samtlige udgifter, der er forbundet med driften, herunder passende henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser, afvikling af opsamlet underskud samt eventuelle henlæggelser til istandsættelse ved fraflytning. Det er derfor ikke tilladt at budgettere med hverken over- eller underskud.

For at undgå for hyppige reguleringer kan der dog budgetteres med et beløb til uforudsete udgiftsstigninger på højst 2-3 pct. af de samlede udgifter.

Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal normalt afvikles over maksimalt 5 år. Hvis det skønnes påkrævet for at sikre institutionens videreførelse, kan underskuddet dog i ganske særlige tilfælde - og kun med kommunalbestyrelsens godkendelse - afvikles over et længere tidsrum. Afviklingsperioden bør dog normalt ikke overstige 10 år.

Lejen ved boligernes ibrugtagen fastsættes foreløbigt med forbehold om senere regulering.

Udgangspunktet ved fordelingen af lejen på de enkelte ungdomsboliger er boligens bruttoetageareal. Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser herfra. Således må der regnes med en noget højere driftsudgift pr. (m2) for mindre boliger end for større, idet anskaffelsesudgifterne for visse faste installationer er ens uden hensyn til boligstørrelsen. Eksempelvis kan der fastsættes et ensartet grundbeløb pr. bolig uanset størrelse, således at betaling herudover fordeles efter bruttoetageareal.

2.1.2. Regulering af lejen

Reglerne om lejefastsættelse for ungdomsboliger forudsætter, at indtægterne til stadighed giver dækning for udgifterne (balancelejeprincippet). Budgettet bør alt efter institutionens forhold sammenholdes kvartals- eller halvårsvis med udgifterne til den løbende drift med henblik på en eventuel ajourføring og lejeregulering, hvis der konstateres væsentlige afvigelser, herunder hvis det viser sig, at størrelsen af henlæggelser er vurderet forkert i budgettet.

Særlige forhold, som f.eks. uforudseelige udgifter af en vis størrelse som følge af pludseligt opståede skader på ejendommen, vil kunne gøre det nødvendigt at forhøje lejen i årets løb.

Lejeforhøjelser som følge af generelle stigninger i en institutions driftsbudgetter pålignes som hovedregel boligerne med samme procentsats.

Forhøjelse af lejen kan gennemføres med 3 måneders varsel, eller med 1 måneds varsel, hvis der er taget forbehold herom i lejeaftalen. For erhvervslejemål gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.

Forhøjelse af lejen kan varsles, inden kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger, men der må i så fald ved varslingen tages forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt over for hver enkelt lejer og indeholde oplysninger om forhøjelsens størrelse, dens beregning og grunden til forhøjelsen.

2.2. Depositum

Efter de gældende regler skal beboere i ungdomsboliginstitutioner ikke betale beboerindskud. Derimod kan der ved indflytningen opkræves et depositum af beboeren. Beløbet, der ikke kan forhøjes i lejeperioden, vil kunne anvendes til dækning af eventuelle krav, som institutionen måtte have mod beboeren ved dennes fraflytning, f.eks. udgifter til istandsættelse af boligen som følge af misligholdelse. Den del af beløbet, der ikke anvendes til dækning af sådanne krav, skal tilbagebetales beboeren i forbindelse med fraflytningen.

Med hensyn til størrelsen af et depositum finder lejelovgivningens regler anvendelse. Herefter kan et depositum højst udgøre et beløb svarende til 6 måneders leje. Ved fastsættelsen af et depositums størrelse bør der dels tages hensyn til de boligsøgendes økonomiske forhold, dels til imødegåelse af tab for institutionen som følge af, at krav mod fraflyttede beboere må opgives.

2.3. Budgetlægning

Institutionens bestyrelse skal hvert år udarbejde et budget over institutionens udgifter og indtægter for det følgende år. Senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest den 30. april, skal bestyrelsen fremsende følgende materiale til kommunalbestyrelsen

* institutionens budget,

* budgetspørgeskema, og

* vedligeholdelsesrapport.

Ved udlejning af nye ungdomsboliger udarbejdes et driftsbudget (eller en ajourført udgave af et tidligere driftsbudget) umiddelbart inden udlejningen for at sikre, at indtægterne fra begyndelsen er tilstrækkelige til at dække driftsudgifterne.

2.3.1. Vedligeholdelsesrapport

Bestyrelsen er ansvarlig for, at institutionens ejendom til stadighed er i en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig tilstand.

Da der ikke mindst i ungdomsboliginstitutioner, der efter ombygning er indrettet i eksisterende ejendomme, har været eksempler på utilstrækkeligt vedligeholdte ejendomme, har det været nødvendigt at gennemføre en skærpelse af institutionsbestyrelsens vedligeholdelsespligt.

Der er derfor i § 3 i driftsbekendtgørelsen indsat en bestemmelse, hvorefter institutionens bestyrelse en gang årligt er forpligtet til at lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand.

Den enkelte institution træffer beslutning om, hvem der skal forestå gennemgangen, dvs. om den kan ske ved den daglige ledelse, eller om der er behov for en særlig bygningssagkyndig ingeniør eller arkitekt.

På grundlag af gennemgangen udarbejdes en rapport, der skal indeholde oplysninger om blandt andet, hvilke vedligeholdelsesarbejder, der påtænkes gennemført i det følgende regnskabsår samt en vurdering af, hvilke arbejder der skønnes nødvendige at udføre inden for 10 år. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at rapporten skal udarbejdes eller vurderes af en særlig bygningssagkyndig ingeniør eller arkitekt.

Såfremt det på baggrund af rapporten må konstateres, at de i regnskabet henlagte beløb til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser ikke synes at stå i et rimeligt forhold til det ved gennemgangen konstaterede behov, forudsættes bestyrelsen ved udarbejdelsen af budgettet at tage initiativ til at foretage de nødvendige justeringer. Vedligeholdelsesrapporten skal fremsendes til kommunalbestyrelsen hvert år senest den 30. april.

2.3.2. Driftsbudget

Driftsbudgettet, der danner grundlag for den årlige lejeregulering, skal udarbejdes i så god tid, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse, der er den 1. august. Man skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på § 12, stk. 2, i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, hvorefter det kommende års budget senest den 31. marts skal forelægges for beboermødet.

Driftsbudgettet, som skal underskrives af institutionens bestyrelse, skal fremsendes til kommunalbestyrelsen senest den 30. april.

Institutionens bestyrelse skal ved udarbejdelsen af budgettet, hvori institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende regnskabsår, i særlig grad være opmærksom på, at der

* er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,

* er budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til sikring af ejendommens forsvarlige vedligeholdelse,

* i fornødent omfang er foretaget afskrivninger i overensstemelse med de gældende regler,

* er budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af eventuelt opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler, samt

* er oplyst om, i hvilket omfang, der skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler.

Budgettet skal udarbejdes efter samme kontoplan som årsregnskabet - jfr. driftsbekendtgørelsens bilag 1 »Kontoplan«, og bilag 2 »Fastsættelse af kontienes indhold« - og eventuelle særlige forudsætninger i tilknytning hertil må være præciseret og oplyst i budgettet. Bestyrelsen kan vælge at anvende det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede budgetskema, der kan rekvireres hos Statens Information (tlf. 33 37 92 00). Bestyrelsen kan selv lade fremstille et budgetskema, men opstilling, kontering osv. må i alle tilfælde følge systematikken i det af styrelsen udarbejdede skema.

2.3.3. Budgetspørgeskema

Samtidig med udarbejdelsen af budgettet skal bestyrelsen udfylde et særligt budgetspørgeskema, der er optrykt som bilag 4 til driftsbekendtgørelsen.

Formålet med dette skema er, at det på en overskuelig måde kan give tilsynsmyndigheden et overblik over institutionens budgetmæssige stilling.

Bestyrelsen skal fremsende spørgeskemaet til kommunalbestyrelsen senest den 30. april.

2.3.4. Særligt om henlæggelser

Med hensyn til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser af ejendommen skal der ved den langsigtede budgettering regnes med en budgetperiode på mindst 10 år (jfr. vedligeholdelsesrapporten). Hensigten hermed er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, således at disse kan gennemføres med en jævn huslejestigning.

Henlagte midler til vedligeholdelse eller fornyelse af tekniske installationer, skal som udgangspunkt anvendes til det formål, hvortil de er henlagt. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade - f.eks. hvor henlæggelsesbeløbet overstiger genanskaffelsesprisen for den pågældende installation - at de henlagte midler anvendes til andre vedligeholdelsesarbejder eller tekniske fornyelser, hvortil der skal henlægges.

Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser skal udgøre et nærmere fastsat minimumsbeløb pr. m2 bruttoetageareal, jfr. driftsbekendtgørelsens bilag 2, konto 17 og 18.

2.4. Iværksættelse af forbedringsarbejder

Institutionens bestyrelse skal forinden iværksættelse indhente kommunalbestyrelsens godkendelse til visse forbedringsarbejder, jfr. nærmere pkt. 5.4.

Eventuelle lån til finansiering af de nævnte arbejder skal respektere henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af bestemmelserne i § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.

2.5 Regnskab

Regnskabsåret for selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med offentlig støtte løber fra den 1. august til den 31. juli. Institutionens bestyrelse skal hvert år senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, dvs. senest den 31. januar, fremsende det foreskrevne regnskabsmateriale til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Det foreskrevne regnskabsmateriale omfatter

* behørigt underskrevet årsregnskab,

* det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede regnskabsspørgeskema i behørigt underskrevet stand,

* bestyrelsens årsberetning, samt

* revisors bemærkninger bilagt udskrift af revisionsprotokolen.

2.5.1. Årsregnskab

Årsregnskabet opstilles i overensstemmelse med den kontoplan, styrelsen har udarbejdet, jfr. driftsbekendtgørelsens bilag 1. Regnskabsopstilling, kontering, kontonumre m.v. skal nøje følge systematikken i kontoplanen.

Årsregnskabet skal revideres af en revisor i overensstemmelse med reglerne i instruksen for revision af ungdomsboliginstitutioners regnskaber. Der henvises herom til pkt. 4.

2.5.2. Regnskabsspørgeskema

Som et integreret led i regnskabsaflæggelsen skal bestyrelsen udarbejde et regnskabsspørgeskema, der er optrykt som bilag 3 til driftsbekendtgørelsen. Skemaet, der repræsenterer en videreudvikling af det til 1988-driftsbekendtgørelsen hørende spørgeskema (BO 18), skal fremsendes til kommunalbestyrelsen.

I lighed med budgetspørgeskemaet er det formålet med regnskabsspørgeskemaet, at det på en overskuelig måde kan give tilsynsmyndigheden et overblik over institutionens økonomiske og driftsmæssige stilling ved regnskabsårets udløb.

Spørgsmålene, der alene vedrører det pågældende regnskabsår, er formuleret således, at svaret/svarene kun skal begrundes nærmere i en note på skemaets bagside, i det omfang der er foretaget bekræftende afkrydsning(er).

I noterne må eksempelvis anføres en nærmere forklaring på de af spørgsmålene omfattede forhold, og det må oplyses, om der er eller vil blive truffet de nødvendige forholdsregler til at bringe forholdene i orden, herunder forholdsregler til afhjælpning af konstaterede økonomiske vanskeligheder.

Regnskabsspørgeskemaet skal underskrives af institutionens bestyrelse og revisor.

2.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter

Med henblik på at bringe eventuelle mellemregningsforhold mellem en institution og dens forretningsfører til ophør blev der med virkning fra den 1. januar 1992 gennemført en ændring af 1988-driftsbekendtgørelsen, hvorefter samtlige institutionens indtægter og udgifter skulle ind- henholdsvis udbetales direkte over en særskilt konto.

Som noget nyt er denne bestemmelse nu udstrakt til at omfatte samtlige selvejende ungdomsboliginstitutioner, uanset om disses administrative opgaver varetages af en forretningsfører uden for institutionen, eller om forretningsførelsen varetages af ansat personale. Samtidig er det blevet præciseret, at der med særskilt konto menes særskilt konto i et pengeinstitut, ligesom det er blevet præciseret, at samtlige institutionens økonomiske transaktioner vedrørende driften skal foregå via denne konto.

I overensstemmelse hermed er bestyrelsen ansvarlig for, at der i institutionens navn - uanset om institutionens administrative opgaver varetages af en forretningsfører uden for institutionen, eller om forretningsførelsen varetages af ansat personale - oprettes en særskilt konto i et pengeinstitut, samt at samtlige institutionens indtægter, udgifter, deposita, forudbetalt leje og beløb fra salg eller udtrækning af obligationer ind/udbetales direkte over denne særskilte konto.

Institutionens kontante beholdning skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Institutionens likvide midler skal anbringes på en særskilt konto i institutionens navn i et pengeinstitut eller i realkredit- eller statsobligationer, noteret på Fondsbørsen i København. Obligationerne skal anbringes på en særskilt depotkonto, noteret på institutionens navn i Værdipapircentralen.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at disse bestemmelser overholdes.

2.6 Årsberetning

Institutionens bestyrelse skal i tilslutning til årsregnskabet afgive en årsberetning, hvori der nærmere skal redegøres for den økonomiske udvikling i regnskabsåret, jfr. driftsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Bestyrelsen skal i øvrigt nøje gennemgå revisionsprotokollen, der skal forelægges på hvert bestyrelsesmøde, samt tage stilling til de forhold, revisor måtte have påtalt ved den løbende revision. Bestyrelsen må endvidere overveje, hvilke foranstaltninger der måtte være anledning til at iværksætte. Årsberetningen skal sammen med årsregnskabet fremsendes til kommunalbestyrelsen.

2.7 Indberetning til kommunen

Såfremt institutionens bestyrelse konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift, herunder ikke mindst hvis

* institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser,

* der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller

* der iværksættes huslejeaktioner,

skal bestyrelsen straks foretage indberetning herom til kommunalbestyrelsen, jfr. driftsbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det samme gælder, hvis institutionens revisor har foretaget indberetning til bestyrelsen.

2.8 Vedtægter

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en vedtægt for institutionen, der er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte. Der henvises i den forbindelse til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

2.9 Udlejning

Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, kun udlejes til den berettigede person-kreds. Den berettigede personkreds i forhold til ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte i medfør af den før den 1. januar 1978 gældende lovgivning, omfatter alle unge uddannelsessøgende, medens den berettigede personkreds i forhold til ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte i medfør af den efter den 1. januar 1978 gældende lovgivning, herudover omfatter andre unge med særligt behov derfor.

Som unge uddannelsessøgende anses unge, som er under en uddannelse, der efter reglerne for Statens Uddannelsesstøtte berettiger til uddannelsesstøtte. Desuden anses unge, som følger EFG-uddannelser samt dertil svarende uddannelser for uddannelsessøgende. I tvivlstilfælde om, hvorvidt en ansøger henhører under den ovennævnte berettigede personkreds, henvises til henholdsvis Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.

Med hensyn til andre unge med særligt behov må det bero på en konkret vurdering af den unges økonomiske og sociale forhold, om vedkommende henhører under den berettigede personkreds.

Vedrørende unge flygtninges adgang til ungdomsboliger henvises til Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 105 af 10. marts 1987 om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse kollegier.

Der er ikke fastsat en aldersgrænse for retten til at bebo en ungdomsbolig, der er opført med offentlig støtte. Den berettigede personkreds er den samme, uanset om ungdomsboligerne er organiseret som en selvejende institution eller tilhører et almennyttigt boligselskab.

Udlejning af ungdomsboliger foretages af den enkelte ungdomsboliginstitutions bestyrelse eller af det enkelte almennyttige boligselskab. Der skal udlejes direkte til den enkelte boligtager, idet der ikke er hjemmel til at udleje flere ungdomsboliger ved en samlet lejekontrakt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af ungdomsboligerne bør tilstræbes, at udlejning af flerrumsboliger sker til 2 personer, hvoraf begge eller den ene tilhører den berettigede personkreds.

Institutionens bestyrelse eller boligselskabet vurderer, hvem af flere berettigede boligsøgende, der skal have en ledig bolig, under hensyntagen til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Generelt bør der ved denne vurdering tages hensyn til ansøgernes afstand til uddannelsessted/arbejdsplads, økonomiske forhold, nuværende boligforhold, nærhed til familie, sociale forhold, uden at de anførte momenter kan anses for udtømmende. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler, der angiver, efter hvilke retningslinier udlejningen skal ske.

Den af Bygge- og Boligstyrelsen autoriserede typeformular U 1991 (der afløser U 1984) skal benyttes ved indgåelse af lejemål i ungdomsboliger. For så vidt angår spørgsmål vedrørende opsigelse, henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger.

Vedrørende anvendelse af ungdomsboliger til andet formål, udlejning til andre end den berettigede personkreds samt beslutning om fælles indstilling til ungdomsboliger i en kommune henvises til pkt. 5.10.

3. Forretningsføreren

3.1 Forretningsførerens opgaver og ansvar

Det er bestyrelsen for den selvejende institution, der træffer beslutning om eventuel ansættelse af en forretningsfører. En forretningsfører kan enten være en person, der ansættes til at forestå den daglige administration på bestyrelsens vegne eller et fremmed selskab, der eventuelt også er forretningsfører for andre støttede byggerier. Bestyrelsens kompetence fremgår af § 4, stk. 4, i Normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte, udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991.

En forretningsfører skal under udøvelsen af sit hverv iagttage god forretningsførerskik. Dette fremgår nu direkte af bekendtgørelsens § 8. Specielt er det foreskrevet i bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at forretningsføreren på forlangende skal give enhver oplysning om institutionens forhold.

Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 7, at indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto i institutionens navn, jfr. pkt. 2.5.3. Der er ingen hjemmel til, at der må opstå noget tilgodehavende fra forretningsføreren til institutionen. Hvis der i praksis alligevel kommer til at opstå et sådant tilgodehavende, eller hvis det var opstået inden bekendtgørelsens ikrafttræden, skal det omgående indbetales på den nævnte særskilte konto.

Udover disse bestemmelser er der ikke fastsat nærmere regler om, hvilke opgaver og ansvar en forretningsfører har. Dette må aftales mellem bestyrelsen og forretningsføreren i forbindelse med dennes ansættelse. Forretningsføreren skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med de gældende regler for driften af ungdomsboliger og kan i tilfælde af forsømmelser pådrage sig erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsregler. For at sikre institutionen mod tab som følge af fejl ved forretningsførelsen, kan bestyrelsen forlange, at forretningsføreren tegner en ansvarsforsikring.

Ved en ændring af lovens § 75 er inhabilitetsbestemmelserne i lovens§ 17 for forretningsførere for almennyttige boligselskaber blevet overført til også at gælde for forretningsførere for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Der er ikke fastsat regler om et særskilt offentligt tilsyn med forretningsførere, men det offentlige tilsyn med institutionen omfatter også forretningsførelsen.

Hvis der opstår ganske særlige problemer i en institution, kan kommunalbestyrelsen eller Bygge- og Boligstyrelsen udpege en forretningsfører til at varetage bestemte funktioner for dermed at sikre en forsvarlig drift. Bestemmelserne herom i lovens § 18 for almennyttige boligselskaber er ved en ændring af lovens § 76 blevet overført til også at gælde for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

4. Revisoren

Revisorens opgaver og ansvar

Revisionen af regnskaberne for institutionen skal ske i nøje overensstemmelse med reglerne i instruksen for revision af ungdomsboliginstitutioners regnskaber af 1. juni 1993, som er optrykt som bilag 5 til bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.

Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen kan revisionen foretages af statsautoriseret revisor eller registreret revisor. Der er således indført en ligestilling mellem statsautoriserede og registrerede revisorer, idet der ved valg af revisor ikke længere skal sondres mellem ungdomsboligernes tilsagnstidspunkt og antallet af boliger.

Det tidligere gældende forbud mod, at institutionen og forretningsføreren har samme revisor eller revisorfirma, er ophævet. Ophævelsen af dette forbud er erstattet med opstramninger dels i reglerne om kommunalbestyrelsens tilsyn, og dels i reglerne om revisors forpligtelser i forbindelse med revisionen. Revisor skal blandt andet oplyse i spørgeskemaet vedrørende regnskabet, om institutionen i regnskabsåret har haft registreret tilgodehavender hos forretningsfører. Revisor har endvidere en selvstændig pligt til i visse tilfælde at foretage indberetning til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, jfr. nedenfor.

I bekendtgørelsens § 2, stk. 6-7, er der indført et forbud mod mellemregning med forretningsføreren. Forbudet omfatter alle indtægter og udgifter herunder også beløb, der indbetales som depositum eller forudbetalt leje. Revisor skal være opmærksom på, at institutionens indtægter og udgifter henholdsvis ind- og udbetales direkte over en særskilt konto oprettet i institutionens navn i et pengeinstitut. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der oprettes en konto i forretningsførerens bogholderi. Revisor skal endvidere være opmærksom på, at institutionens midler er anbragt som indestående i et pengeinstitut eller i fondsbørsnoterede realkredit- eller statsobligationer, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 6.

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisionsinstruksen og revisors forpligtelser i forbindelse med revisionen er også baseret på, at revisor skal bidrage til, at kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse bliver mere effektiv. Under hensyn til, at ungdomsboligerne er støttet med offentlige midler, skal revisor være særlig opmærksom på, at reglerne for revisionen iagttages.

Revisor har efter § 7, stk. 4, i bekendtgørelsen pligt til straks at indberette uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens drift til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Pligten omfatter uregelmæssige forhold, som revisor måtte få kendskab til i forbindelse med revisionen. Det bemærkes herved, at revisor har krav på alle de oplysninger og den bistand fra bestyrelsen og fra en eventuel forretningsfører, som revisor finder påkrævet for at varetage sit hverv.

Det er vigtigt, under hensyn til at det kommunale tilsyn kan fungere hurtigt og effektivt, at revisors indberetning sendes samtidig til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Indberetning bør f.eks. ske i tilfælde, hvor revisor konstaterer, at institutionen ikke kan overholde sine økonomiske forpligtelser. Inden indberetning afgives, kan revisor drøfte de opståede forhold med bestyrelsen.

Ved revision af det første driftsregnskab skal revisor foretage afstemning med det reviderede byggeregnskab.

Revisor medvirker ikke ved budgetlægningen, medmindre dette forlanges af kommunalbestyrelsen, eller der i øvrigt er indgået særlig aftale herom. Det skal dog understreges, at revisor efter revisionsinstruksen skal påse, at underskud fra tidligere år afvikles budgetmæssigt efter de herom gældende regler.

5. Kommunalbestyrelsen

5.1 Kommunalbestyrelsens generelle tilsyn

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ungdomsboliginstitutioner, hvis ejendomme er beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboliginstitutionen drives økonomisk forsvarligt i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om boligbyggeri, samt med det i vedtægterne angivne formål.

Kommunalbestyrelsen godkender som led i sin tilsynsudøvelse institutionens vedtægter og påser i den forbindelse, at disse er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt.

Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen til stadighed udøver sit tilsyn i nøje kontakt med de(t) af kommunalbestyrelsen direkte udpegede medlem(mer) af institutionens bestyrelse, jfr. § 4, stk. 1, i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.

5.2 Lejefastsættelse

Kommunalbestyrelsen påser, at lejen i institutionens ungdomsboliger fastsættes henholdsvis reguleres i overensstemmelse med reglerne i driftsbekendtgørelsens §§ 2 og 5. Kommunalbestyrelsen kan til opfyldelse heraf om nødvendigt kræve ændringer i lejefastsættelsen og budgettet.

For ungdomsboliger, der er omfattet af bestemmelserne i § 67, stk. 1, i lov om boligbyggeri, gælder det såkaldte balancelejeprincip, jfr. nærmere pkt. 2.1.1.

Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved institutionens ibrugtagning, forhøjelser af lejen, den endelige leje samt eventuelle lejeforhøjelser som følge af udførte forbedringer eller ombygninger. Godkendelsen kan eventuelt meddeles i og med, at kommunalbestyrelsen godkender budgettet, jfr. pkt. 5.3.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse vedrørende lejefastsættelsen i institutionen.

5.3 Budgetlægning

Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens bestyrelse hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest den 30. april, fremsender institutionens budget, budgetspørgeskema samt vedligeholdelsesrapport til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin gennemgang af budgettet, hvori institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende regnskabsår, i særlig grad påse, at der

* er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,

* er budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til sikring af ejendommens forsvarlige vedligeholdelse, samt

* er budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af eventuelt opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler.

Hvis der har medvirket revisor ved budgetlægningen, kan dennes udtalelse indgå som en hjælp ved kommunalbestyrelsens behandling af budgettet.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse vedrørende institutionens budget.

5.3.1. Vedligeholdelsestilstand

Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens ejendom til stadighed er i en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig tilstand. Kommunalbestyrelsen kan til brug for sit tilsyn forlange, at institutionen med fornøden teknisk bistand foretager nærmere undersøgelser af vedligeholdelsesstandarden.

Kommunalbestyrelsen påser, at vedligeholdelsesrapporten fremsendes til denne senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest hvert år den 30. april.

Hvis en bygningssagkyndig har foretaget nærmere undersøgelser eller har udarbejdet eller vurderet vedligeholdelsesrapporten, kan dennes udtalelse ikke lægges uprøvet til grund, men kan indgå som en hjælp ved kommunalbestyrelsens vurdering af vedligeholdelsesstandarden og vedligeholdelsesrapporten.

Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes påkrævet, påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

5.3.2. Driftsbudget

Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende institutionens budget og påser i den forbindelse, at dette fremsendes rettidigt, dvs. senest den 30. april.

Idet der henvises til den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede kontoplan, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen, må kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemgangen af institutionens budget i særlig grad påse, at der for så vidt angår kontiene 14-20, 22 og 26 er budgetteret realistisk og i overensstemmelse med gældende regler. Der henvises i den forbindelse til det særlige budgetspørgeskema.

5.3.3. Budgetspørgeskema

For at lette kommunalbestyrelsens gennemgang af institutionens budget skal bestyrelsen indsende det særlige budgetspørgeskema, der er optrykt som bilag 4 til bekendtgørelsen.

Skemaet er omtalt i pkt. 2.3.3.

Det skal understreges, at skemaet ikke kan stå alene i kommunens praktiske behandling af institutionens budget.

5.4. Forbedringsarbejder m.v.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, at institutionens bestyrelse skal indhente kommunalbestyrelsens godkendelse, inden der iværksættes forbedringsarbejder, om- og tilbygninger samt større renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres med henlagte midler med henblik på låneoptagelse. Anvendelse af henlagte midler til de formål, hvortil de er henlagt, kræver ikke kommunens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen påser i den forbindelse, at eventuelle lån til finansiering af de nævnte arbejder respekterer henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af bestemmelserne i § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.

5.5. Regnskab

Som led i sin tilsynsudøvelse skal kommunalbestyrelsen hvert år godkende de selvejende ungdomsboliginstitutioners årsregnskaber.

Kommunalbestyrelsen må påse, at institutionens bestyrelse senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, dvs. senest den 31. januar fremsender det foreskrevne regnskabsmateriale til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Hvad det foreskrevne regnskabsmateriale skal omfatte er nærmere omtalt i pkt. 2.5.

5.5.1. Årsregnskab

Kommunalbestyrelsen skal foretage en kritisk gennemgang af institu-tionens årsregnskab, og skal i den forbindelse påse, at institutionens drift og økonomi efter det forelagte regnskabsmateriale samt de oplysninger, kommunalbestyrelsen i øvrigt måtte være i besiddelse af, jfr. nedenfor, er forsvarlig og i overensstemmelse med de gældende regler.

Kommunalbestyrelsen må herved i ganske særlig grad have opmærksomheden henledt på, hvorvidt

* der er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,

* et eventuelt opsamlet underskud afvikles i overensstemmelse med reglerne herom,

* der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser og afskrivninger,

* anvendelsen af henlagte midler giver anledning til kritik, samt

* habilitetsreglerne i lov om boligbyggeri er iagttaget.

Særligt i forbindelse med regnskabsgodkendelsen er det af største betydning, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at alle relevante oplysninger til belysning af institutionens økonomiske forhold indhentes i fornødent omfang. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med regnskabsgennemgangen i betydeligt omfang støtte sig til det særlige regnskabsspørgeskema, men er berettiget til hos institutionens bestyrelse, forretningsfører og revisor at indhente enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af, hvorvidt institutionen ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf samt institutionens vedtægter.

Skønner kommunalbestyrelsen det nødvendigt, kan den således foranledige, at en af kommunalbestyrelsen udpeget revisor for institutionens regning gennemgår dennes regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til kommunalbestyrelsen.

Har revisor ikke fremsat kritiske bemærkninger til regnskabsmaterialet eller forretningsgangen, og er der ikke på anden måde fremkommet oplysninger, der giver anledning til nærmere undersøgelse, vil kommunalbestyrelsen i almindelighed uden nærmere gennemgang kunne godkende årsregnskabet uden bemærkninger.

5.5.2. Regnskabsspørgeskema

For at lette kommunalbestyrelsens gennemgang af institutionens årsregnskab skal bestyrelsen indsende det særlige regnskabsspørgeskema, der er optrykt som bilag 3 til bekendtgørelsen. Skemaet, der repræsenterer en videreudvikling af det til 1988-driftsbekendtgørelsen hørende spørgeskema (BO 18), skal ikke længere indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen.

Regnskabsspørgeskemaet er omtalt i pkt. 2.5.2. Det er udformet således, at kommunalbestyrelsen, hvis det alene indeholder benægtende afkrydsninger, som hovedregel - medmindre der fra revisor eller på anden måde er fremkommet oplysninger, der giver anledning til nærmere undersøgelse - vil kunne lægge spørgeskemaet til grund for sin vurdering af institutionens årsregnskab.

Det understreges dog, at skemaet ikke kan stå alene ved kommunens praktiske gennemgang af institutionens årsregnskab.

5.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter

Kommunalbestyrelsen skal påse, at der i institutionens navn oprettes en særskilt konto i et pengeinstitut, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at samtlige institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje indbetales henholdsvis udbetales direkte over denne særskilte konto, jfr. nærmere pkt. 2.5.3. Kommunalbestyrelsen kan forlange en erklæring herom fra revisor. En sådan erklæring kan indgå som en hjælp ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om bestemmelserne om særskilt konto er overholdt.

5.6 Oplysninger og indberetninger fra bestyrelsen

Som supplement til den tætte kontakt mellem institutionens bestyrelse og de(t) af kommunalbestyrelsen direkte udpegede medlem(mer) af institutionens bestyrelse, der til stadighed forudsættes at gælde ved kommunalbestyrelsens tilsynsudøvelse, er der nu som noget nyt indført en egentlig indberetningspligt for institutionens bestyrelse, jfr. pkt. 2.7.

Det bemærkes i den forbindelse, at der tillige er indført en egentlig indberetningspligt for institutionens revisor, jfr. nærmere pkt. 4.1.

Herudover er institutionens bestyrelse, dens forretningsfører og revisor forpligtet til på forlangende at meddele kommunalbestyrelsen og Bygge- og Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af, hvorvidt den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf samt institutionens vedtægter.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i medfør af bestemmelsen i§ 90, stk. 3, i lov om boligbyggeri, påhviler kommunalbestyrelsen at bistå Bygge- og Boligstyrelsen ved tilvejebringelse af disse oplysninger.

5.7 Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder

Da selvejende ungdomsboliginstitutioner ifølge sagens natur er meget følsomme over for forstyrrelser i driften, er det af største betydning, at kommunalbestyrelsen til stadighed er opmærksom på, at mulighederne for at afbøde økonomiske eller andre problemer for institutionen ikke forspildes ved for sen indgriben fra bestyrelsens og tilsynsmyndighedens side.

Kommunalbestyrelsen kan derfor i henhold til bestemmelsen i § 12, stk. 3, i bekendtgørelsen til enhver tid træffe de foranstaltninger, som den måtte finde nødvendige med henblik på at sikre institutionens forsvarlige drift, herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage institutionens administration.

5.7.1. Reaktionsmuligheder

I forbindelse med gennemgang af institutionens budget kan kommunalbestyrelsen, hvis institutionens bestyrelse ikke af egen drift tager initiativ til at gennemføre nødvendige lejeforhøjelser, påbyde sådanne forhøjelser, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om nedsættelse af lejen.

Kommunalbestyrelsen kan tillige om nødvendigt kræve et nyt revideret driftsbudget udarbejdet.

Såfremt den i tilknytning til institutionens budget fremsendte vedligeholdelsesrapport måtte give anledning dertil eller andre forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

Dersom kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemgang af institutionens årsregnskab finder det uklart, hvorvidt gældende regler er overholdt, vil den kunne anmode institutionens revisor om en særskilt erklæring herom, ligesom kommunalbestyrelsen i øvrigt, hvis den skønner det påkrævet, kan udpege en anden revisor til at foretage en fornyet revision af institutionens årsregnskab.

Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til institutionens årsregnskab eller forretningsgange i øvrigt, eller har kommunalbestyrelsen selv fundet grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen påtale forholdet over for institutionens bestyrelse og om fornødent pålægge denne at iværksætte de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, herunder påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen i henhold til bestemmelsen i § 7, stk. 5, i lov om boligbyggeri.

I det omfang kommunalbestyrelsen herefter finder, at der af institutionens bestyrelse - eventuelt efter pålæg herom fra kommunalbestyrelsen - er eller vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger til at bringe kritisable forhold i orden, vil regnskabsmaterialet, påført kommunalbestyrelsens bemærkninger, kunne godkendes.

Endelig kan kommunalbestyrelsen, hvis institutionen som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed er blevet påført tab, pålægge bestyrelsen, at institutionen søger erstatningskrav rejst over for forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre.

I det omfang kommunalbestyrelsen vurderer, at der er risiko for, at institutionen ikke kan videreføres, kan kommunalbestyrelsen nu med hjemmel i lovens § 74 yde driftsstøtte i form af tilskud, lån eller garanti. Endvidere er der nu lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan lade de indestående offentlige lån rykke for et reservefondslån fra realkreditinstituttet. Dette gælder både det kommunale lån, det statsgaranterede lån og de statslån, der tidligere blev ydet. For ungdomsboliger, der er organiseret som almennyttigt byggeri, er der endvidere mulighed for at søge om støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond efter den nye bestemmelse i lovens § 36, stk. 7.

5.7.2. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med økonomiske eller andre problemer i en ungdomsboliginstitution, skal den omgående vurdere samt drøfte med bestyrelsen, hvad der bør foretages og træffe fornødne foranstaltninger til afhjælpning af problemerne, jfr. pkt. 5.7.1.

Derefter skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at afgive en indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen efter reglerne i bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Kommunen kan altid rette henvendelse til styrelsen for at få vejledning, men det er af afgørende betydning for styrelsen, at der foretages en egentlig indberetning, når der er konstateret væsentlige problemer. Om indberetning skal foretages, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til ud fra en konkret vurdering af forholdene i den pågældende institution og på grundlag af det kendskab til institutionen, kommunen har fået som led i sin tilsynsvirksomhed.

Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning, hvis

* der konstateres væsentlige uregelmæssigheder ved driften,

* institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser,

* der opstår permanente udlejningsvanskeligheder,

* bestyrelsen foretager indberetning om huslejeaktioner,

* institutionen undlader at efterkomme kommunens påbud, eller

* institutionens forhold i øvrigt giver anledning til væsentlig kritik.

For at en indberetning kan danne grundlag for styrelsens behandling af sagen skal den indeholde

* en udførlig, ajourført redegørelse for den aktuelle situation i institutionen,

* en udførlig, ajourført redegørelse for de problemer, der er blevet rejst,

* oplysning om, hvilke foranstaltninger bestyrelsen har truffet og agter at træffe for at afhjælpe problemerne,

* oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunen har truffet og agter at træffe for at afhjælpe problemerne, og

* kommunalbestyrelsens indstilling om, hvilke yderligere foranstaltninger, der bør iværksættes.

Bygge- og Boligstyrelsen bliver i princippet først en del af det offentlige tilsyn med ungdomsboliginstitutionerne, når der foreligger en kommunal indberetning.

Hvis en henvendelse til Bygge- og Boligstyrelsen ikke indeholder samtlige de nævnte oplysninger, vil der ikke være tale om en indberetning efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen orienterer om drøftelser, kommunen har ført med bestyrelsen og andre parter, eller at der fremsendes kopi af den korrespondance, der har været mellem bestyrelsen og kommunen.

5.8 Ændring af ungdomsboligers status

Kommunalbestyrelsen skal som led i sin tilsynsudøvelse påse, at institutionens ejendom anvendes i overensstemmelse med formålet i vedtægterne, herunder at institutionen drives økonomisk forsvarligt.

Varige ændringer af behovsstrukturen vedrørende ungdomsboliger i et lokalområde med deraf følgende væsentlige udlejningsvanskeligheder kan imidlertid aktualisere overvejelser vedrørende ændring af ungdomsboligernes status.

Kommunalbestyrelsen kan dog til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder af forbigående karakter tillade, at de gældende udlejningsregler fraviges, jfr. herved pkt. 5.10.

I det omfang institutionen imidlertid ikke længere opfylder sit formål eller drives med fortsat underskud, kan institutionens bestyrelse træffe bestemmelse om, at institutionen ophæves ved likvidation. Likvidationen skal efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen. Der henvises i øvrigt til § 14 i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte (organisationsbekendtgørelsen).

5.8.1. Nedlæggelse af ungdomsboliger m.v.

Institutionens bestyrelse skal ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 2-4, indhente kommunalbestyrelsens godkendelse forinden iværksættelse af følgende foranstaltninger

1) Forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig, men hvor dette sker til gavn for de øvrige ungdomsboliger.

2) Sammenlægning af ungdomsboliger.

3) Afhændelse af en ejendom, der ikke omfatter boliger.

Det skal understreges, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at godkende forandringer og nedlæggelse af ungdomsboliger som nævnt under 1 og 2 alene forudsættes at vedrøre et begrænset antal af institutionens boliger. Der tænkes herved på foranstaltninger, der ønskes iværksat med henblik på en forbedring enten af institutionens enkelte boliger eller af fællesfaciliteter eller fællesarealer, bl.a. for at forbedre det sociale miljø.

I forbindelse med de under 1-3 nævnte foranstaltninger skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på konsekvenserne for eventuelt huslejetilskud og driftssikring. Endvidere skal kommunen foretage indberetning til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

5.8.2. Sammenlægning af institutioner

Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der gennem en sammenlægning af 2 eller flere selvejende institutioner i kommunen til en institution vil kunne tilrettelægges en administrativt mere rationel og hensigtsmæssig drift, herunder at der ved en sammenlægning vil kunne tilvejebringes en højere grad af økonomisk stabilitet, er der med bestemmelsen i § 67 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om boligbyggeri, jfr. bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelsen, nu skabt adgang for kommunalbestyrelsen til at godkende en sammenlægning.

Forinden fremsendelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, skal bestyrelserne for de pågældende institutioner have truffet beslutning om at anbefale en sammenlægning. Institutionernes bestyrelser foranlediger i den forbindelse afholdelse af ekstraordinære beboermøder efter bestemmelsen i § 12, stk. 3, nr. 4, i ovennævnte organisationsbekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991.

Beboerrådets beslutning skal medsendes til kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af sammenlægningen underretter kommunalbestyrelsen Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning samt Bygge- og Boligstyrelsen og påser i den forbindelse, at den nye selvejende ungdomsboliginstitution erhverver skøder på sine ejendomme.

5.8.3. Overgang til almennyttigt regi

Som et alternativ til sammenlægning af selvejende institutioner vil kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 67 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri, jfr. bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelsen nu kunne tillade, at en selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at blive en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at de meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdelingen.

Herved opnås, at ungdomsboligerne indgår i boligselskabets fælles administration med andre afdelinger, ligesom ungdomsboligerne bliver omfattet af Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskabskonsulenttjeneste og garantiordning. Herudover opnås der mulighed for støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond og boligselskabet via dets dispositionsfond og frie egenkapital.

Det vil dog være en forudsætning for gennemførelse af overgang til almennyttigt regi, at kommunalbestyrelsen skønner, at der herved vil kunne tilvejebringes en mere hensigtsmæssig - herunder en økonomisk mere hensigtsmæssig - drift af ungdomsboligerne.

Forinden fremsendelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, skal institutionens bestyrelse og det kompetente organ i det pågældende almennyttige boligselskab have truffet beslutning om at anbefale overgangen. Institutionens bestyrelse foranlediger i den forbindelse afholdelse af ekstraordinært beboermøde efter bestemmelsen i§ 12, stk. 3, nr. 4, i ovennævnte organisationsbekendtgørelse nr. 666af 27. september 1991.

Beboerrådets beslutning skal medsendes til kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Det bemærkes endvidere, at lejelovens regler om tilbudspligt skal være iagttaget.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af overgangen, underretter kommunalbestyrelsen Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Boligselskabernes Landsbyggefond samt Bygge- og Boligstyrelsen og påser i den forbindelse, at den nye almennyttige ungdomsboligafdeling erhverver skøde på ejendommen.

Som følge af overgangen vil ungdomsboligerne herefter være omfattet af bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 18 samt reglerne i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed, med senere ændringer. Kommunalbestyrelsens tilsyn med afdelingens drift vil herefter skulle udøves i overensstemmelse hermed.

5.9 Vedtægter

Kommunalbestyrelsen skal godkende institutionens vedtægter og skal i den forbindelse påse, at vedtægterne er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte.

Det bemærkes i øvrigt, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om offentlig støtte efter den 31. marts 1992, at vedtægtsgodkendelse skal finde sted inden meddelelse af tilsagn, jf. § 12, stk. 9, i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 783 af 3. december 1991 om offentligt støttet byggeri efter lov om boligbyggeri, med senere ændringer.

5.10 Udlejning

Kommunalbestyrelsen påser, at udlejning af ungdomsboliger sker til personer omfattet af den berettigede personkreds efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen behøver ikke nødvendigvis at have indseende med hvert enkelt lejemål, men kan fastsætte nærmere regler, der angiver, efter hvilke retningslinier udlejning skal ske.

Kommunalbestyrelsen påser i øvrigt, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds. Der henvises i den forbindelse til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26.juni 1991 om opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens ret til i henhold til bestemmelsen i § 76 b i lov om boligbyggeri til at anvise unge med særlige boligsociale problemer til ungdomsboliger opført med offentlig støtte i medfør af den efter den 1. januar 1978 gældende lovgivning henvises til pkt. 3 i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af 4. juli 1991 om visse forhold vedrørende ungdomsboliger.

Kommunalbestyrelsen kan inden for de i lov om boligbyggeri fastsatte grænser træffe beslutning om, at der skal ske fælles indstillingsvirksomhed til ungdomsboligerne i kommunen, idet det dog for så vidt angår ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab bemærkes, at disse ikke uden boligselskabets samtykke kan omfattes af en sådan fælles indstillingsordning.

Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, hvordan de af den fælles indstillingsordning omfattede ungdomsboliginstitutioner skal finansiere denne virksomhed. De enkelte institutioners udgifter hertil bør med henvisning til balancelejeprincippet søges holdt på et rimeligt niveau, idet kommunalbestyrelsen samtidig hermed må påse, at der for de af ordningen omfattede institutioner sker en nedsættelse af administrationsudgifterne, svarende til den administrative lettelse, indstillingsvirksomheden medfører.

Til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder kan kommunalbestyrelsen som midlertidig foranstaltning tillade, at de gældende udlejningsregler fraviges.

Ved udlejning til andre end den berettigede personkreds bør udlejning ske i form af tidsbestemte lejeaftaler for kortere tidsrum, således at adgangen til at udleje til den berettigede personkreds bibeholdes. For så vidt angår tidsbestemte lejeaftaler henvises til lejelovens regler herom.

Såfremt vanskeligheder med at udleje til den berettigede personkreds antager en mere permanent karakter, skal kommunalbestyrelsen foretage indberetning herom til Bygge- og Boligstyrelsen.

For så vidt angår spørgsmål vedrørende opsigelse, henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger.

5.11. Monteringslån

I det omfang en institution ønsker at afhænde inventar, hvortil der i medfør af de før den 1. januar 1988 gældende regler er ydet monteringslån, og der ikke finder genanskaffelse sted, skal kommunalbestyrelsens godkendelse indhentes.

Kommunalbestyrelsen påser, at nettoprovenuet ved afhændelsen samt de midler, der er henlagt til fornyelse af det pågældende inventar, indbetales til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til indfrielse af eller som ekstraordinært afdrag på monteringslånet. Kommunalbestyrelsen attesterer i den forbindelse beløbets størrelse over for Hypotekbanken.

6. Bygge- og Boligstyrelsen

6.1. Generelt om Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedr. driften af ungdomsboliger

Det antages, at styrelsen i relation til ungdomsboliger har en overordnet tilsynsforpligtelse som følge af almindelige stats- og forvaltningsretlige grundsætninger, hvorefter et ministerium skal følge udviklingen inden for sine ressortområder og reagere, hvis dette er påkrævet.

Derimod er der ikke i lov om boligbyggeri fastsat regler om, at styrelsen skal føre et direkte tilsyn med driften af ungdomsboliger. Styrelsen bliver først direkte involveret i en konkret sag, hvis kommunalbestyrelsen afgiver en indberetning, jfr. nærmere pkt. 6.2., eller når styrelsen får forelagt spørgsmål, som efter gældende regler kræver styrelsens godkendelse, jfr. pkt. 6.4.

6.2. Indberetning fra kommunalbestyrelsen

Ved bekendtgørelsens § 12 er der sket en præcisering af de også tidligere gældende regler om, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal foretage en formel indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen. Denne bestemmelse er nærmere uddybet i pkt. 5.7.2 om, hvornår indberetning skal afgives, og hvad den skal indeholde, samt i nærværende pkt. om styrelsens behandling af en indberetning.

Når Bygge- og Boligstyrelsen modtager en sådan indberetning eller en anden form for henvendelse fra kommunalbestyrelsen, vil styrelsen som det første tage stilling til, om materialet opfylder kravene til, hvad en indberetning skal indeholde, jfr. pkt. 5.7.2. Hvis dette ikke er tilfældet, vil styrelsen sædvanligvis meddele kommunalbestyrelsen, at der ikke er tale om en indberetning og henvise til de gældende regler om, hvad en indberetning skal indeholde.

Hvis der er tale om en indberetning, vil styrelsen vurdere, om den konkrete sag giver anledning til, at der bør tilvejebringes yderligere oplysninger af betydning for styrelsens vurdering af den konkrete sag. Eventuelle manglende oplysninger vil styrelsen anmode om at få eftersendt.

Derefter vil styrelsen tage kontakt til den pågældende kommune, enten skriftligt eller ved at tage initiativ til et møde. Styrelsen vil med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens indstilling være interesseret i en realistisk drøftelse af de problemer, der er rejst i indberetningen, samt hvilke løsningsmuligheder, der kan peges på for at forbedre situationen eller løse de opståede problemer.

I de fleste konkrete tilfælde vil det være styrelsens udgangspunkt at drøfte mulighederne for, at den selvejende ungdomsboliginstitution kan fortsætte som sådan i forbindelse med, at de opståede problemer søges løst ved passende tiltag.

Hvilke tiltag, der kan komme på tale, er beskrevet i pkt. 5.7.1 om kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder.

Spørgsmål om ændring af ungdomsboligernes status kan også komme til at indgå i overvejelserne. Der kan således, afhængig af en konkret vurdering af sagen, blive tale om, at ungdomsboligerne søges sammenlagt med andre institutioner eller overført til et almennyttigt boligselskab. En sådan ændring af ungdomsboligernes status vil kunne godkendes af kommunalbestyrelsen, jfr. nærmere pkt. 5.8.2 og 5.8.3.

Hvis disse muligheder ikke er realisable i det konkrete tilfælde, kan det komme på tale at overveje en likvidation af den selvejende ungdomsboliginstitution. En sådan likvidation kræver styrelsens godkendelse, jfr. nærmere pkt. 6.4.1.

Styrelsen vil i forbindelse med en indberetning vurdere, hvad der har været årsagen til de opståede problemer, og om der i den anledning vil kunne gøres ansvar gældende over for nogle af de involverede parter.

6.3 Oplysninger

Med hjemmel i lovens § 90, stk. 3, kan Bygge- og Boligstyrelsen fra kommunalbestyrelsen indhente enhver oplysning, der er nødvendig for gennemførelse af lovens formål.

Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at Bygge- og Boligstyrelsen kan anmode institutionens bestyrelse, forretningsfører og revisor om enhver oplysning om institutionens forhold.

En sådan indhentning af oplysninger kan navnlig komme på tale, når styrelsen er ved at behandle en indberetning fra kommunalbestyrelsen, men kan også blive relevant i anden anledning, f.eks. under styrelsens behandling af sager, som er indsendt til styrelsens godkendelse, jfr. pkt. 6.4, eller som led i styrelsens forpligtelse til at følge udviklingen inden for ungdomsboligområdet.

6.4. Godkendelse af visse dispositioner

Til visse dispositioner over en selvejende ungdomsboliginstitution kræves der godkendelse fra Bygge- og Boligstyrelsen. Dette kan ses som et led i styrelsens overordnede tilsynsforpligtelse.

Ansøgning om styrelsens godkendelse skal indsendes af institutionens bestyrelse gennem den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsens indstilling skal fremsendes til styrelsen samtidig med ansøgningen.

6.4.1. Likvidation

Således kan likvidation af en ungdomsboliginstitution ikke foretages uden styrelsens godkendelse, jfr. § 14 i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Styrelsen skal også udpege likvidator og tage stilling til anvendelse af eventuelt resterende midler. Efter en likvidation er den selvejende institution ophørt med at eksistere som sådan.

Styrelsens godkendelse vil normalt bl.a. forudsætte, at der har været forhandlet med kreditorerne, således at der kan blive tale om en solvent likvidation. Hvis en sådan ikke kan gennemføres, kan det komme på tale, at institutionen må begære sig selv konkurs.

6.4.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger

Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1, at styrelsens godkendelse er nødvendig, hvis ungdomsboliger nedlægges og ikke overgår til anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger. Hvis der sker en sådan overgang til anden anvendelse, kan godkendelsen meddeles af kommunen, jfr. pkt. 5.8.1.

6.4.3. Salg

Styrelsen skal også godkende helt eller delvist salg af fast ejendom, der omfatter ungdomsboliger eller institutionen som helhed, jfr. § 16, stk. 1, nr. 2, i den nye bekendtgørelse og § 3, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse af 27. september 1991.

Bestemmelsen om styrelsens godkendelse af salg gælder ikke for salg af fast ejendom, der ikke omfatter boliger. Et sådant salg - i praksis typisk af en ubebygget ejendom - kan godkendes af kommunalbestyrelsen, jfr. pkt. 5.8.1.

6.4.4. Køb

Endvidere kræves styrelsens godkendelse af køb af fast ejendom, dvs. ubebyggede arealer eller bebyggede ejendomme, jfr. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen af 27. september 1991.

Denne bestemmelse omfatter imidlertid ikke det første køb af en ejendom, som foretages for at opføre eller indrette nye ungdomsboliger, idet vilkårene for dette køb godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med meddelelse af tilsagn om offentlig støtte til opførelse eller indretning af ungdomsboliger. Bestemmelsen omfatter kun senere køb af fast ejendom.

6.4.5. Forandringer

Endelig skal væsentlige forandringer godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen ifølge § 3, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.

Bestemmelsen omfatter betydelige ændringer vedrørende den faste ejendom. Derimod kan visse forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig, som nævnt under pkt. 5.8.1. godkendes af kommunalbestyrelsen.

6.4.6. Vedtægter

Bygge- og Boligstyrelsen skal ikke have tilsendt de vedtægter for en institution, som godkendes af kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i § 67, stk. 6-7, i lov om boligbyggeri og § 9, stk. 2, i den nye bekendtgørelse samt §§ 3, stk. 4, og 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.

Derimod kræver det styrelsens godkendelse at fravige normalvedtægten, jfr. § 3, stk. 4, 3. pkt., i sidstnævnte bekendtgørelse. Som nævnt i pkt. 47 i den til bekendtgørelsen hørende vejledning af 27. september 1991 kan en sådan godkendelse normalt ikke forventes.

7. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

7.1. Generelt om Hypotekbankens kompetence

Ifølge lovens § 89 varetager Hypotekbanken den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsstøtten. Dette indebærer, at Hypotekbanken foretager alle fornødne ekspeditioner i forbindelse med anvisning af statsstøtten til ungdomsboliger og tager stilling til spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse dermed. Som eksempel er det nævnt i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, at Hypotekbanken afgiver erklæringer om statsgaranti for realkreditlån, når der meddeles tilsagn om statsstøtte.

7.2. Godkendelse m.v. af visse dispositioner

Det er et generelt kriterium for Hypotekbankens kompetence, at Hypotekbanken i tilfælde af forandringer af ejendommen tager stilling til eventuelle konsekvenser for statsstøtten. F.eks. kan der typisk blive tale om et krav om delvis indfrielse af statslånet eller det statsgaranterede lån, altså at der skal erlægges et ekstraordinært afdrag. Dette kan komme på tale i flere situationer.

Når således kommunalbestyrelsen godkender de dispositioner, der er nævnt i bekendtgørelsens § 15, skal der gives meddelelse herom til Hypotekbanken, som tager stilling til eventuelle konsekvenser for statsstøtten. Ud over § 15 er der også en række andre dispositioner, der kræver Hypotekbankens godkendelse eller stillingtagen til konsekvenserne for statsstøtten.

7.2.1. Pantsætning og rykning

Således følger det af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at Hypotekbanken skal godkende optagelse af lån, der ikke respekterer statslånet eller det statsgaranterede lån.

Bestemmelsen omfatter dog ikke den første pantsætning af en ejendom, der foretages i forbindelse med opførelse og indretning af ungdomsboliger, idet denne pantsætning godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med meddelelse af tilsagn om offentlig støtte. Bestemmelsen omfatter kun senere pantsætninger.

Hypotekbanken skal endvidere efter § 21, stk. 3, godkende rykning af statslånet eller det statsgaranterede lån for realkreditlån til forbedringsarbejder m.v. Godkendelse kan kun forventes meddelt, hvis kommunalbestyrelsen vedstår sin regaranti.

7.2.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger

Når enten kommunalbestyrelsen eller Bygge- og Boligstyrelsen godkender nedlæggelse af ungdomsboliger efter de nærmere regler i bekendtgørelsens §§ 15, stk. 1, nr. 2 og 3, og 16, stk. 1, nr. 1, tager Hypotekbanken stilling til, i hvilket omfang, der skal ydes ekstraordinært afdrag på statslånet eller det statsgaranterede lån eller ske ophør af den løbende støtte, jfr. § 21, stk. 5.

7.2.3. Forringelse af pantet

Det er et generelt kriterium, at ved enhver forringelse af pantet skal Hypotekbanken tage stilling til, i hvilket omfang, der skal ydes ekstraordinært afdrag på statslånet eller det statsgaranterede lån eller foranstående lån. Dette gælder, uanset om ejendommen siden opførelsen er steget i værdi. Som eksempler på en sådan forringelse af pantet er i bekendtgørelsens § 21, stk. 4 og 6, nævnt ekspropriation, frasalg eller hel eller delvis afhændelse af grundarealer. Endvidere kan nævnes tvangsmæssigt pålæg af servitutter eller lignende.

7.3. Ingen klageadgang

Det følger af bekendtgørelsens § 21, stk. 7, at Hypotekbankens afgørelser er endelige og ikke kan indbringes for Bygge- og Boligstyrelsen eller anden administrativ myndighed.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 30. september 1993

RUD WERBORG

/ Birthe Lehmann

Ingen