Legislator Case Law & Legislation
C19930390009 DK

Cirkulære om indberetning til Nøgletal for Arbejdsformidlingen og Midlertidig statistik over AFs produktion ved gennemførelsen af ATB-lovgivningen og aktiveringsordningen af 8. maj 1992 (ATB-Produktionsstatistikken) i 1993

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1993 3900 Historic

Cirkulære om indberetning til Nøgletal for Arbejdsformidlingen og Midlertidig statistik over AFs produktion ved gennemførelsen af ATB-lovgivningen og aktiveringsordningen af 8. maj 1992 (ATB-Produktionsstatistikken) i 1993

Dette cirkulære indeholder retningslinier for AFs indberetning til Nøgletal for Arbejdsformidlingen og for indberetningen til Midlertidig statistik over AFs produktion ved gennemførelsen af ATB-lovgivningen og aktiveringsordningen af 8. maj 1992.

Indberetningen til nøgletalssystemet og ATB-Porduktionsstatistikken vil i 1993 blive kædet indholdsmæssigt og tidsmæssigt sammen.

Der er ved fastlæggelsen af disse retningslinier lagt vægt på, at der i videst mulig omfang sker en edbmæssig indberetning. Det skal understreges, at dette stiller store krav delt til brugen af AF-Match og delt til regionernes datadisciplin. I den sammenhæng skal regionerne være særligt opmærksomme på, at de oplysninger (koder m.v.), der er grundlaget for indberetning af nøgletal, jf. vedlagte bilag 2, registreres systematisk og løbende i AF-Match. Det er afgørende for anvendelsen af nøgletallene, at eventuelle registreringsmæssige efterslæbsproblemer minimeres mest muligt.

1. Nøgletallene i 1993

Nøgletalssystemet vil i 1993 være inddelt i følgende hovedområder

- Ordinære job

- Virksomhedsbesøg

- Kontaktforløbet med de ledige

- Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger

- Øvrige ordninger

- Varslinger og afskedigelser

- Rotationsaftaler

Bilag 1 viser en oversigt over samtlige nøgletal i 1993

2. Indholds- og registreringsmæssige ændringer.

I Rapport fra arbejdsgruppen om sikring af ensartede retningslinier for indberetning til nøgletalssystemet, januar 1993 er der sket en præcisering af samtlige nøgletal mht, hvordan de defineres, hvordan de registreres og indsamles, og hvordan de indberettes.

Definition, indsamlingsform, tællingskriterier og indberetning for hvert enkelt tal i nøgletalssystemet og ATB-Produktionsstatistikken fremgår af Bilag 2.

Opmærksomheden henledes på, at de præciseringer, der er foretaget vedr. indhold, tælling og indberetning for hvert enkelt nøgletal, kan indebære ændringer af den nuværende administrative praksis for registreringen i AF-match.

De væsentligste ændringer i Nøgletalssystemet, som indebærer ændringer i regionernes nuværende registreringspraksis, skal nævnes nedenfor (en detaljeret gennemgang af samtlige nøgletal findes i Bilag 2)

- Besatte Åbne ordrer opgøres i 1993 særskilt.

- Besatte job i udlandet skal fremover registreres i AF-Match og overgå til edbmæssig indberetning. Arbejdsmarkedsstyrelsen er i gang med at undersøge de tekniske muligheder herfor.

- Job modtaget og formidlet udenfor AF-Match's normale åbningstid skal fremover indberettes via AF-Match. Styrelsen undersøger muligheden for at udvide AF-Match's åbningstid med henblik på at lette denne registrering.

- Nuværende opdeling af Virksomhedsbesøg på besøgstyper forenkles.

- I forbindelse med definitionen af Grundregistreringssamtaler er den tidsmæssige afgrænsning af nytilmeldte ledige fastsat til 1 år.

- ATB-samtaler skal fremover ikke omfatte samtaler ført med ledige i forbindelse med formidling til et konkret ATB-job. Der oprettes 3 nye kontaktkoder til registrering af særlige ATB-formidlingssamtaler i AF-Match.

- Erhvervsvejledningssamtaler ført med personer, som ikke på forhånd er registreret i AF-Match søges fremover registreret edbmæssigt. Arbejdsmarkedsstyrelsen overvejer en teknisk løsning baseret på brug af fiktive CPR-numre i AF-Match. Indtil de edb-mæssige muligheder er undersøgt og eventuelle løsninger gennemført, skal der i en vis udstrækning fortsat ske en manuel indberetning, jf. afsnit 6 Særlige overgangsproblemer.

- En mere præcis og kvalitativ afgrænsning af individuelle samtaler har betydet, at nøgletallet »Øvrige samtaler« afskaffes i 1993 og erstattes af »Individuelle vejledende samtaler i øvrige«. Dette indebærer, at »I3O = gennemført samtale« ikke længere skal anvendes til nøgletal. Der oprettes i stedet for en ny kontaktkode »P31 = gennemført individuel vejledende samtale«.

- Antal målrettede servicetilbud og antal INFO-møder med nytilmeldte skal fremover registreres via kursusregistret og dermed overgå til edbmæssig indberetning.

- Besøgende i INFO-centre, Job-centre og Jobbutikker tælles under et fremover. Tælling skal ske ved stikprøver efter nærmere retningslinier vedr. tidspunkt og metode.

- Praktikpladser i forbindelse med uddannelse/kursus skal fremover registreres i AF-Match ved angivelse af et periodisk forhold og derved overgå til edbmæssig indberetning.

- Nye nøgletal i 1993 Rotationsaftaler indgået med private virksomheder om uddannelse af medarbejdere og ansættelse af erstatningsarbejdskraft, hvor AF har været medvirkende

- Antal aftaler

- Antal ansatte omfattet af uddannelse

- Antal ledige ansat som erstatningsarbejdskraft

- Opgørelserne vedrørende ledige ansat som erstatningsarbejdskraft i forbindelse med hhv. forældre- og uddannelsesorlovsordningerne, samt VUS-ordningen suppleres i 1993 med opgørelser over antal ansatte, der er begyndt i uddannelse. Opgørelserne foretages opdelt på offentlig og privat placering i ATB-Produktionsstatistikken.

3. Tilpasninger i AF-Match

a. Mindre tilpasninger

- Oprettelse af nye kontaktkoder på samtaleområdet

- Oprettelse af foranstaltningstype og periodiskforhold mhp registrering af praktik i forb. med udd./kursus

- Oprettelse af kursuskoder i K-registret til registrering af INFO-møder og Målrettede servicetilbud

Disse tilpasninger vil blive gennemført i løbet af marts 1993 og forventes taget i brug senest ved indgangen til 2. kvartal.

b. Større tilpasninger

- registrering af udenlandske jobordrer i AF-Match

- udvidelse af åbningstiden i AF-Match

- evt. aktivitetsregistrering af erhvervsvejledningssamtaler for særlige grupper v.h.a. fiktivt CPR-nr.

Disse tilpasninger vil tidligst kunne tages i brug i løbet af 2. kvartal 1993.

Den konkrete orientering af regionerne vedrørende ovennævnte større og mindre tilpasninger i AF-Match vil ske via 8. kontor og følge de normale procedurer for implementering af ændringer i AF-Match.

4. Indberetningsprocedure

Indberetningen vedrørende alle oplysninger i ATB-produktionsstatistikken og størstedelen af nøgletallene baseres i 1993 på udtræk fra AF-match/A-virk/K-registret.

Udtrækkene foretages centralt i skematisk form og sendes til høring/godkendelse i regionerne. Skemaerne returneres til AMS, 10. kontor med en kvittering og eventuelle korrektioner. Det skal bemærkes, at små og ubetydelige forskelle ikke skal korrigeres.

Af Bilag 1. - der giver en oversigt over nøgletallene i 1993 med angivelse af indberetningsform for hvert enkelt nøgletal i 1993 - fremgår det, at der bliver tale om centrale udtræk fra AF-match vedrørende samlige nøgletal bortset fra Varslinger af afskedigelser og Rotationsaftaler.

Indberetningen vedrørende Varslinger af afskedigelser og Rotationsaftaler skal foretages manuelt. Desuden skal der fortsat ske en manuel indberetning vedr. Invaliderede med fortrinsadgang. Skemaer til brug for manuel indberetning er vedlagt i Bilag 3.

Endelig skal indberetningen vedr. Åbne tilbud ske manuelt. Åbne tilbud skal indberettes halvårligt og indberetningsskemaer vil blive fremsendt senere.

5. Tidsfrister for indberetning

Indberetningen til nøgletalssystemet og ATB-Produktionsstatistikken er i 1993 koblet indholdsmæssigt og tidsmæssigt sammen. Det indebærer, at ATB-Produktionstatiitikken i 1993 - i lighed med indberetningen til nøgletallene - overgår fra månedsvis til kvartalsvis indberetning.

De centrale udtræk fra AF-match vil blive foretaget den 1. mandag efter kvartalets afslutning. Tidspunktet for, hvornår AF-regionernes kvittering/godkendelse og de manuelle indberetningsskemaer skal være Arbejdsmarkedsstyrelsen i hænde i 1993, fremgår af nedenstående oversigt

Indberetning af nøgletal og ATB-Produktionstatistik i 1993.

------------------------------------------------------------ 1993 Centrale AF-Match ud- AF-regionernes god- træk foretages og sen- kendte nøgletalsskema- des til høring i re- er retur i AMS, 10. gionerne kontor ------------------------------------------------------------ 1. kvartal Mandag den 5. april Fredag den 16. april ------------------------------------------------------------ 2. kvartal Mandag den 5. juli Torsdag den 15. juli ------------------------------------------------------------ 3. kvartal Mandag den 4. oktober Torsdag den 14. okto- ber ------------------------------------------------------------ 4. kvartal Mandag den 3. januar Fredag den 14. januar 1994 1994 ------------------------------------------------------------

6. Særlige overgangsproblemer

Styrelsen er opmærksom på, at det bliver nødvendigt at anvende midlertidige opgørelsesmetoder på en række områder. Det vil endvidere - på grund af de planlagte tilpasninger i AF-Match med henblik på edbmæssige indberetning - blive nødvendigt for 1. kvartal 1993 at fastholde de hidtidige manuelle indberetninger eller foretage manuelle ajouføringer af udtræksskemaerne.

- Vedrørende Besatte jobordrer i udlandet fastholdes den nuværende manuelle indberetning. (Skema til brug for manuel indberetning indgår i Bilag 3).

- Indberetningen vedr. jobbesættelser foretaget udenfor AF-Match's normale åbningstid må for 1. kvartal 1993 ske som rettelser til det centrale udtræksskema vedr. Ordinære job, Besatte pladser. Indberetningen forudsættes for 2. kvartal og herefter at ske via AF-Match.

På samtaleområdet vil det for 1. kvartals vedkommende være nødvendigt at anvende midlertidige opgørelsesmetoder og foretage indberetningen i form af rettelser på de centrale udtræksskemaer. Det vil gælde Grundregistreringssamtaler, ATB-samtaler, Erhvervsvejledningssamtaler og Individuelle vejledende samtaler i øvrigt.

- Antal INFO-møder og Antal målrettede servicetilbud må for 1. kvartal indberettes manuelt ved ajourføring af det centrale udtræksskema.

- Antal personer i praktik i forb. med uddannelse eller kursus må for 1. kvartal indberettes manuelt ved ajourføring af det centrale udtræksskema.

P.S.V.

E.B.

Carsten Schultz Marie Nielsen

kontorchef fuldmægtig

PS: Man skal hermed gøre opmærksom på, at AF/AK cirkulære af 16. februar 1993 ved en fejl er nummereret som nr. 3/93. Dette skulle have været nr. 4/93. De bedes venligst være opmærksom på dette.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →