Legislator Case Law & Legislation
C19930380010 DK

Genteknologi og arbejdsmiljø (* 1) (* 2) (* 3)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 3800 Historic

Genteknologi og arbejdsmiljø (* 1) (* 2) (* 3)

Genteknologi og arbejdsmiljø

I. Orientering

Bekendtgørelse nr. 684 af 11. oktober 1991 om genteknologi og arbejdsmiljø stiller krav om

- anmeldelse, risikovurdering og godkendelse af arbejde med genetisk modificerede organismer

- klassificering (godkendelse) af laboratorier

- godkendelse af anlæg, hvori der foregår arbejde med genetisk modificerede organismer.

Myndigheden er Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets godkendelse skal i visse tilfælde ske efter forhandling med Miljøstyrelsen.

Bekendtgørelsens regler bygger på følgende opdeling af arbejde med genetisk modificerede organismer

1) Arbejde med under 10 liter kulturvæske (forskningsprojekter eller andre laboratorieopgaver).

2) Projekter, der omfatter dyrestalde, drivhuse, akvarier eller lignende.

3) Storskalaforsøg.

4) Produktion.

Proceduren ved anmeldelse og godkendelse inden for den enkelte type arbejde beskrives nedenfor. Til brug for behandlingen af disse sager er der i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet 5 skemaer, der skal benyttes ved virksomhedernes anmeldelser efter bekendtgørelsen jf. § 24.

1. Laboratorieprojekter under 10 liter

1.1 Anmeldelse af projektet

Forskningsprojekter og andre laboratorieopgaver, hvori der indgår genetisk modificerede organismer, skal risikovurderes af den ansvarlige forskningsleder (§ 9) i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3. Nærmere retningslinier herfor er givet i At-anvisning nr. 4.6.0.1 om vurdering af genteknologiske forskningsprojekter m.v.

Projekterne anmeldes på særligt anmeldeskema (B. 97.93, se side 7). Det underskrives af den ansvarlige projektleder og sikkerhedsrepræsentant og indsendes i udfyldt stand til Produktregistret.

Produktregistret registrerer projektet og videresender anmeldelsen til direktoratet. Direktoratet vurderer projektet og sender kopi af vurderingen til kredsen og Produktregistret.

Laboratorieprojekter, hvori der indgår genetisk modificerede organismer, må kun udføres i et laboratorium, der mindst er klassificeret til arbejde af den pågældende karakter (§ 9). Om klassifikation af laboratorier, se pkt. 1.2.

Forskningsprojekter, der ved risikovurderingen bedømmes at skulle udføres i et laboratorium, der er klassificeret til laboratorieklasse 1 eller 2, kan igangsættes 60 dage efter anmeldelse af projektet, medmindre Direktoratet for Arbejdstilsynet har givet anden besked (§ 11).

Forskningsprojekter, der vurderes at skulle udføres i laboratorieklasse 3 eller 4, skal godkendes af direktoratet efter forhandling med Miljøstyrelsen, før de påbegyndes (§ 12). Se bekendtgørelsens bilag 5.

Forskningsprojekter, hvori der indgår arbejde med genetisk modificerede planter og dyr eller med genetisk modificerede organismer i dyrestalde, drivhuse, akvarier o.l., omfattes ikke af ovenstående. Om behandlingen af sådanne projekter, laboratoriearbejde og klassifikation, se pkt. 2.

1.2 Klassifikation af laboratorier

Laboratorier klassificeres i 4 klasser

Klasse 1 og 2

Laboratoriet ansøger om klassifikation på et anmeldeskema (B. 93.93, se side 7), der skal indsendes til Produktregistret. Produktregistret registrerer ansøgningen, tildeler et laboratorie identifikations nummer og videresender ansøgningen til kredsen.

Klassifikation foretages af Arbejdstilsynet på grundlag af bekendtgørelsens bilag 2.

Klasse 3 og 4

Laboratoriet ansøger om klassifikation på et anmeldeskema (B. 93.93, se side 7), der indsendes til Produktregistret. Produktregistret registrerer ansøgningen, tildeler et laboratorie identifikations nummer og videresender ansøgningen til direktoratet.

Direktoratet klassificerer laboratoriet i samarbejde med kredsen og efter forhandling med Miljøstyrelsen (§ 6, stk. 3). Klassifikationen foretages på grundlag af bekendtgørelsens bilag 2. Direktoratet sender kopi af klassifikationen til kredsen, Miljøstyrelsen og Produktregistret.

2. Dyrestalde, drivhuse, akvarier eller lignende

Projekter, der omhandler dyrestalde, drivhuse, akvarier eller lignende, skal anmeldes til Produktregistret, der registrerer projektet og videresender anmeldelsen til direktoratet.

Dyrestalde, drivhuse, akvarier eller lignende, hvori der skal udføres projekter med genetisk modificerede organismer, skal klassificeres. Anmeldelsen til klassifikation indsendes til Produktregistret, der registrerer anmeldelsen, tildeler et laboratorie identifikations nummer og videresender den til direktoratet.

Klassificeringen og vurdering af projektet foretages af direktoratet i samarbejde med kredsen og efter forhandling med Miljøstyrelsen (§ 6, stk. 3). Klassificeringen foretages ud fra en konkret vurdering (§ 6, stk. 3), dvs. projektet og området vurderes under et, med bekendtgørelsens bilag 2 som udgangspunkt. Direktoratet sender kopi af klassifikationen til kredsen, Miljøstyrelsen og Produktregistret.

3. Storskalaforsøg

Arbejde med genetisk modificerede organismer, der vedrører et volumen på mere end 10 liter, og som ikke er egentlig produktion, benævnes storskalaforsøg.

3.1 Storskalaforsøg skal anmeldes på anmeldeskema (B. 96.93, se side 7), der indsendes til Produktregistret. Produktregistret registrerer forsøget og videresender anmeldelsen til direktoratet, der vurderer/godkender forsøgene. Kopi af vurdering/godkendelse sendes til kredsen og Produktregistret.

Storskalaforsøg, hvori der indgår genetisk modificerede organismer i gruppe I, jf. kriterierne for klassificering i bekendtgørelsens bilag 3, del C, kan påbegyndes 60 dage efter anmeldelsen, medmindre direktoratet giver anden besked.

Storskalaforsøg, hvori der indgår genetisk modificerede organismer i gruppe II, skal godkendes, før de påbegyndes.

3.2 Storskalaforsøg må kun udføres i anlæg, der er godkendt af Arbejdstilsynet (§ 13). Anmeldelse til godkendelse af storskalaanlæg foretages ved at indsende anmeldeskemaet (B. 95.93, se side 7) til Produktregistret, der registrerer anlægget og videresender anmeldelsen til direktoratet.

Direktoratet godkender anlægget i samarbejde med kredsen og efter forhandling med Miljøstyrelsen. Direktoratet sender kopi af godkendelsen til kredsen, Produktregistret og Miljøstyrelsen.

4. Produktion

4.1 Produktion, hvori der indgår genetisk modificerede organismer, må kun iværksættes efter godkendelse af Arbejdstilsynet. Anmeldelse foretages på skema (B. 94.93, se side 7) og indsendes til Produktregistret, der registrerer produktionen og videresender ansøgningen til direktoratet. Direktoratet sender kopi af godkendelsen til kredsen og Produktregistret.

4.2 Produktionsanlæg til arbejde med genetisk modificerede organismer skal godkendes af Arbejdstilsynet, før arbejdet må påbegyndes (§ 18). Anmeldelse til godkendelse foretages på skema (B. 95.93, se side 7) og indsendes til Produktregistret, der registrerer anlægget og videresender anmeldelsen til kredsen.

II. Instruktion

1. Klassifikation af laboratorier i klasse 1 og 2, jf. omstående pkt. I, 1.2, skal foretages af kredsen i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 2.

Kredsen meddeler i forbindelse med klassifikation laboratoriet det laboratorie identifikations nummer, der er oplyst af Produktregistret.

Kopi af klassifikationen skal sendes til Produktregistret.

2. Godkendelse af produktionsanlæg til arbejde med genetisk modificerede organismer, jf. ovenfor pkt. I, 4.2, foretages af kredsen, medmindre der arbejdes med genetisk modifice rede organismer i gruppe II. Godkendelse foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 6. Kredsen kan derudover hente vejledning i Ats rapport om god produktionspraksis i gæringsindustrien. Kopi af godkendelsen skal sendes til Produktregistret.

Hvis der indgår genetisk modificerede organismer af gruppe II i produktionen, skal kredsen forelægge spørgsmålet om godkendelse af anlægget for direktoratet.

3. Kredsen skal til brug for ovennævnte anmeldelser udlevere de pågældende skemaer, som vedlægges i et antal eksemplarer.

III. Ikrafttræden

Straks.

3. december 1993

Erik Andersen

Anmeldeskemaer i forbindelse med genteknologi og arbejdsmiljø, jf. bekendtgørelsens § 24.

Anmeldelse efter bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø kan af Direktøren for arbejdstilsynet kræves foretaget på særlige skemaer. Til brug herfor kan følgende skemaer rekvireres hos

Arbejdstilsynet

At-Salg

Landskronagade 33

2100 København Ø

Telefon 31 18 00 88.

--------------------------------------------------------------------- Formularnummer Titel --------------------------------------------------------------------- B. 93.93 Anmeldelse til klassifikation af gentekno- logiske laboratorier og laboratorieområder --------------------------------------------------------------------- B. 94.93 Anmeldelse af arbejde med produktion --------------------------------------------------------------------- B. 95.93 Anmeldelse af anlæg til genteknologiske storskalaforsøg eller produktion --------------------------------------------------------------------- B. 96.93 Anmeldelse af gentoknologiske storskale- forsøg --------------------------------------------------------------------- B. 97.93 Anmeldelse af gentoknologiske forsknings- projekter ---------------------------------------------------------------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →