Ventilation på faste arbejdssteder (* 1) (* 2) (* 3)

Ventilation på faste arbejdssteder (* 1) (* 2) (* 3)

Ventilation på faste arbejdssteder

Denne At-meddelelse oplyser om krav til ventilation, herunder om udsugning fra forurenende processer, og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes.

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter

- at arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk

- at der ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal etableres procesventilation.

Naturligt luftskifte

Der vil altid forekomme et naturligt luftskifte gennem utætheder i bygningskonstruktioner, ved brug af døre og vinduer, gennem ventiler og lignende til det fri.

Det naturlige luftskifte kan være tilstrækkeligt til ventilation i arbejdsrum, hvor der ikke forekommer forurening eller indeklimagener. Det kan fx være kontorer med få personer, lagerlokaler og lignende.

Hvis der ryges i rummet, eller der forekommer generende varme fra teknisk udstyr, kan der dog være behov for øget ventilation for at opnå en tilfredsstillende luftkvalitet, om nødvendigt ved mekanisk almen ventilation, se nærmere At-meddelelse om indeklima.

Naturligt luftskifte må ikke give problemer med generende træk, dårlig luftfordeling i lokalet, dårlig varme/kuldefordeling.

Nyere bygninger er meget tætte og giver et meget lille naturligt luftskifte gennem utætheder i bygningskonstruktioner. Det kan derfor være nødvendigt med et antal rigtigt placerede ventiler og aftræk, for at det naturlige luftskifte fungerer.

Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse i arbejdsrummet ved naturligt luftskifte, skal der indrettes mekanisk ventilation, enten som almen ventilation eller procesventilation eller en kombination af disse.

Almen ventilation

Ved almen ventilation forstås mekanisk ventilation, der tilfører hele rummet frisk luft og udsuger luft i tilsvarende mængder.

Almen ventilation er egnet, når der skal ventileres for varme og forurening, der afgives i små koncentrationer mange steder i rummet. Dette er fx tilfældet i rum, hvor flere personer opholder sig, hvor der er rygning, varmeafgivende kontormaskiner eller sker afdunstninger fra overflader af inventar og bygningsdele.

Den indblæste luft skal være frisk og have en passende temperatur, se nærmere side 5, Ventilationsanlæg, generelt.

Den mængde af frisk luft (se fig. 1), der er nødvendig for at bringe koncentrationen af luftforureninger fra mennesker, bygningsmaterialer, inventar og lignende ned på et acceptabelt niveau. Vejledende fra DS 447 om ventilation.

Den friske luft, der indblæses til rummet, kan i begrænset omfang blandes med udsuget luft fra arbejdsrummet. Det er dog en betingelse, at den udsugede luft er renset og ikke stammer fra procesventilationsanlæg. Den indblæste luft skal dog altid have en så stor friskluftandel, at CO2-værdien i rummet holdes lav, se nærmere At-meddelelse om indeklima.

Almen ventilation er normalt ikke tilstrækkeligt, hvis der foregår forurenende arbejdsprocesser. I så fald kræves en procesventilation.

Procesventilation

Procesventilation består af en udsugning, der fjerner forureningen på udviklingsstedet, og af en indblæsning af frisk luft.

Procesventilation kræves, når der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening.

Procesventilation kræves, selv om den forurenende arbejdsproces ikke er kontinuerlig, blot den er jævnlig gentagen og ikke af uvæsentlig varighed.

Procesventilationen skal indrettes, så den nedbringer luftforureningen effektivt.

Det er aldrig tilstrækkeligt at nedbringe forureningen til en eventuel grænseværdi, hvis det er muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling at fjerne luftforureningen yderligere. En grænseværdi er ikke udtryk for en projekteringsnorm.

Om grænseværdier og deres anvendelse ved vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i arbejdsmiljøet henvises til At-anvisning nr. 3.1.0.2. om grænseværdier for stoffer og materialer.

Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde. Rummet skal være udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Ved industriel overfladebehandling med maling og lakker i lukkede anlæg, sprøjtekabiner og sprøjtebokse er der særlige krav til ventilation, fx vertikal ventilation i nye sprøjtekabiner til vådmaling, dvs. indblæsning af frisk luft foroven og udsug forneden i kabinen. Dette følger af særlige regler om arbejde med kodenummererede produkter.

I visse tilfælde er det ikke muligt at fjerne forureningen effektivt i sådanne særlige rum, kabiner og lignende. Der skal i så fald under arbejde, anvendes egnede personlige værnemidler, herunder luftforsynet åndedrætsværn. Det kan fx være tilfældet ved arbejde i sprøjtekabiner, hvor der sprøjtemales. Der er det ofte ikke muligt at komme under grænseværdierne ved hjælp af procesventilation, hvorfor Arbejdstilsynet accepterer en lufthastighed langs emnet på minimum 0,2-0,5 m/s, afhængig af emnet og overfladebelægningen, kombineret med brug af luftforsynet åndedrætsværn.

Procesventilationens udformning

Procesventilation kan udformes, enten som en udsugning fra en indkapslet proces eller ved en punktudsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Den luftmængde, der er nødvendig for at suge forureningen bort, afhænger af, hvor tæt på og hvor i forhold til forureningskilden udsugningsåbningen placeres, og hvordan selve udsugningsåbningen udformes.

Ved udformningen af punktudsugningen er det vigtigt at huske, at jo længere væk fra forureningskilden punktudsugningen placeres, jo dårligere er udsugningsevnen. Derimod har en indblæsning virkning i en ret lang afstand fra indblæsningsåbningen. Denne virkning af en indblæsning kan bruges til at »styre« forureningen hen mod en udsugning.

Ved udformningen skal det sikres, at punktudsugningen generer arbejdsoperationerne mindst muligt.

Man skal være opmærksom på, at ukontrollerede luftstrømme i arbejdsrummet kan medføre en utilsigtet spredning af luftforureningen. Luftstrømninger opstår ved indblæsning af luft, ved temperaturforskelle ved fx varme processer eller ved maskiner med bevægelige dele. Efter nyinstallation eller ved væsentlig ændring af produktionsforholdene bør luftstrømmene i arbejdsrummet derfor undersøges. De kan iagttages ved at sprede røg i rummet, fx med en røgpistol.

Recirkulation og varmegenvinding

Luft, der suges ud ved procesventilation, må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, men skal føres til det fri. Bemærk at miljømyndighederne kan have krav hertil, jf. også side 6.

Ved varmegenvinding i forbindelse med procesventilation skal det sikres, at den friske luft til indblæsning ikke forurenes af udsugningsluften/afkastluften i varmeveksleren. Dette betyder for eksempel, at roterende varmevekslere ikke bør bruges ved procesventilation.

Ventilationsanlæg generelt

Indretning

Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede indblæsnings- og udsugningsmængder, dvs. at der indblæses frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde. Dog kan man i arbejdsrum, der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne, holde overtryk, det vil sige, der indblæses mere luft i rummet, end der suges ud.

Den luft, der indblæses, skal være frisk og have en passende temperatur.

Frisk luft er den bedst mulige udeluft fra området, dvs. udeluft fra omgivelserne, der tages ind på en sådan måde, at den er mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, trafikmidler, naboindustrier og ikke mindst fra egne afkast af udsuget luft. Hvis udeluftindtagene og afkastene er uheldigt placeret i forhold til hinanden, kan der opstå risiko for, at den forurenede luft føres tilbage til arbejdsrummet. Man skal ligeledes være opmærksom på temperaturforhold ved placeringen af udeluftindtag, så luften ikke unødigt opvarmes af solen, sorte tage eller solopvarmede facader.

Hvis udeluftkvaliteten er mindre god, anbefales det, at indblæsningsluften filtreres for gasser og støvforureninger.

Afkastningsluften fra udsugningen skal i flere tilfælde også filtreres og eventuelt opsamles m.m. inden afkast til det fri efter regler i miljølovgivningen.

I arbejdsrummet skal indblæsning og udsugning placeres hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteterne. Luften bør indblæses, så den går fra de rene områder til mindre rene områder, hvor udsugningen skal være placeret.

Opmærksomheden henledes på, at støv og gasser i visse tilfælde er eksplosions- eller brandfarlige, hvorfor der skal træffes særlige foranstaltninger ved indretningen af ventilationsanlægget til imødegåelse af eksplosion eller brand, fx filtrering eller vådvaskning af udsugningsluften.

Ventilationen skal indrettes, så trækgener undgås. Risikoen for træk afhænger navnlig af indblæsningsluftens temperatur og hastighed samt indblæsningsåbningens placering og udformning, medens udsugningens placering har ringe betydning herfor. Indblæsningsluften skal derfor opvarmes i fornødent omfang, og lufthastigheden bør ikke overstige 0,15 m/s ved stillesiddende arbejde og 0,4 m/s ved fysisk arbejde.

Ventilationsanlæggets kanaler

Kanalsystemer skal være udformet således, at der kan skabes en tilstrækkelig stor lufthastighed til at transportere luftforureningen gennem hele kanalsystemet. De skal være indrettet således, at forureningen ikke aflejres i kanalerne og efterhånden blokerer for luftgennemstrømningen.

Kanalsystemet skal være udformet og placeret således, at det kan renses og rengøres. Rense- og rengøringsmuligheden skal sikres ved anbringelse af det nødvendige antal renselemme, aftagelige kanalstykker eller lignende.

Kanalsystemet skal udformes og placeres under hensyntagen til bygningens opdeling i brandceller og brandsektioner. Kanalsystemet skal sikres mod brandspredning og røgspredning.

Støj fra ventilationsanlæg

Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg må således ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Det er Arbejdstilsynets erfaring fra arbejdsrum med nogen støjbelastning, at støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 dB(A) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal etableres.

Støj kan modvirkes ved

- anvendelse af runde kanaler

- adskillelse af kanaler fra bygningselementer og maskiner ved fx brug af gummimellemlæg

- ikke at anvende højere lufthastigheder end nødvendigt

- isolering af kanaler, ventilatorer m.v.

- ikke at anbringe motorer til ventilatorer i arbejdsrummet

- udformningen af armaturer til indblæsning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at lyd kan føres via kanalsystemet til andre rum. Dette kan være generende og skal i videst muligt omfang undgås, fx ved brug af lyddæmpere.

Kontrol, vedligeholdelse og rengøring

Leverandøren skal med et ventilationsanlæg levere en fyldestgørende brugsanvisning. Hertil hører bl.a. nødvendige angivelser for drift og vedligeholdelse samt et sæt hovedtegninger.

Inden ventilationsanlægget tages i brug, bør det sikres, at anlægget leveres indkørt med måleresultater, der godtgør, at anlægget fungerer effektivt. Det gælder også ved enhver væsentlig ændring af anlægget.

Procesventilationsanlæg skal være forsynet med en overvågningsautomatik, der på hensigtsmæssig måde giver tydeligt signal, visuelt eller akustisk, såfremt ydelsen i anlægget svigter. Det vil sige filter-, spjæld-, flow- og motorovervågning eller kombinationer heraf.

Ethvert ventilationsanlæg skal kontrolleres, evt. justeres, regelmæssigt og holdes forsvarligt rent af personale med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål.

Rengøring af anlægget, herunder kanaler indvendigt, er navnlig påkrævet

- hvis anlægget er tilstoppet

- hvis anlæggets funktion i øvrigt er forringet

- hvis der i anlægget kan forekomme dannelse af sundhedsskadelige stoffer og materialer, fx mikroorganismer. De kan dannes, hvis der udsuges biologisk aktivt støv/materiale.

Ved indvendig rengøring eller reparation af kanaler og lignende, hvor der forekommer skadelige stoffer og materialer, skal der benyttes egnet åndedrætsværn og eventuelt støvafvisende tøj.

Erik Andersen