Sikring af kehlemaskine GUBISH, type 172/lk (* 1) (* 2) (* 3)
Statutory Text (2 Articles)
Sikring af kehlemaskine GUBISH, type 172/lk (* 1) (* 2) (* 3)
I. Orientering
Direktoratet har fået indberettet generelle mangler ved kehlemaskiner af fabrikat GUBISH, type 172/lk. Manglerne er konstateret på ibrugtagne maskiner og på brugte maskiner, der har stået til salg.
På en af maskinerne har der desuden været et ulykkestilfælde, hvor en medarbejder mistede 3 fingre.
Af konstaterede mangler på maskinerne kan nævnes følgende
- Manglende sikring mod klemningsfare ved indløbssiden; fx afskærmning og følerliste.
- Fremtræksruller kun delvis afskærmet mod klemningsfare; for stor afstand mellem overkutterens skærmkant og bordet.
- Overkutter kun delvis afskærmet mod klemningsfare; for stor afstand mellem overkutterens skærmkant og bordet.
- Sidekutterne kun delvis afskærmet; den ikke fræsende del er tilgængelig.
- Manglende afskærmning mod klemningsfare ved trykruller.
- Spindlerne er ikke sikret mod berøring i efterløbstiden.
- Generelt var skærme fæstnet med fingerskruer, således at man nemt kan åbne ind til roterende værktøj og farlige maskindele.
Direktoratet har taget kontakt til hovedleverandøren, der har givet tilsagn om, at de nævnte fejl vil være udbedret ved fremtidig levering af kehlemaskiner.
II. Instruktion
Når kredsene ved tilsyn træffer nævnte maskintype med sikkerhedsmæssige mangler, skal der gives påbud til brugeren om at sikre maskinen.
Som hjemmel henvises til arbejdsmiljølovens § 45, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 6, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske hjælpemidler § 21, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og § 23.
III. Ikrafttræden
Straks.
22. oktober 1993
Erik Andersen
(* 1) AT-cirkulæreskrivelse nr. 14/1993
(* 2) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
(* 3) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske hjælpemidler