Træstøv, ventilation og recirkulation (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Statutory Text (2 Articles)
Træstøv, ventilation og recirkulation (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Træstøv, ventilation og recirkulation
I. Orientering
Procesventilation
Ifølge bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1, skal der ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles sundhedsskadeligt støv m.v., etableres procesventilation.
Træstøv har en række sundhedsskadelige egenskaber. Træstøv er optaget på Arbejdstilsynets grænseværdiliste med værdien 2 mg/(m3). Arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid, er endvidere optaget på Listen over processer, der anses for at være kræftfremkaldende. Der skelnes ikke mellem de forskellige træsorter ved vurdering af kræftrisikoen. Derimod kan der være forskel på, i hvor høj grad træstøvet virker irriterende og allergifremkaldende.
Træstøv optræder i varierende partikelstørrelser, og de mindste partikler vil lettere kunne bevæge sig rundt i lokalet. I cirkulæreskrivelsen forstås der ved træstøv »svævestøv«. »Svævestøv« omfatter ikke kun det helt fine respirable støv, som kan nå helt ud i lungeblærerne, men også det lidt grovere støv.
Der skal etableres procesventilation de steder, hvor der udvikles træstøv.
Procesventilationen skal være konstrueret med henblik på at beskytte maskinens bruger mod udsættelse for det dannede træstøv, og fjerne træstøvet fra lokalet. Ventilationsanlægget skal opfylde kravene i bekendtgørelsens § 37.
Processer, der erfaringsmæssigt udvikler træstøv, er mekaniske slibe-, pudse- og polereprocesser samt savning og fræsning af hårdt eller tørt træ.
Andre processer kan også give betydelige mængder svævestøv. Behovet for foranstaltninger bør derfor altid afgøres efter en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til de praktiske forhold omkring maskinen, hvilke materialer, der bearbejdes, og om maskinen kører regelmæssigt eller kun lejlighedsvis og ganske kortvarigt.
Ved visse spåntagende processer vil der erfaringsmæssigt udvikles så små mængder støv, at procesventilation efter en konkret vurdering i visse tilfælde kan undlades. Dette vil typisk være tilfældet ved bearbejdning af træ ved kehlemaskiner, tykkelseshøvle, afrettere og boremaskiner. Ved opsavning af vådt træ, på fx savværker, ved brug af kædesav eller ved mekanisk savning i frisk, blødt træ som fx fyrretræ, vil der ikke under normale omstændigheder dannes træstøv i mængder, som vil kræve procesventilation.
Hvis de ovennævnte maskiner anvendes i forbindelse med spånplader, MDF-plader eller andre emner, hvori der indgår lakker, lime m.v., skal der normalt altid etableres procesventilation.
Recirkulation
Ifølge § 35, stk. 3, i ovennævnte bekendtgørelse må den udsugede luft fra procesventilation ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, dvs. der må ikke ske recirkulation af luften til lokaler.
Den udsugede procesluft må gerne recirkuleres til lukkede anlæg, hvor det er sikret, at den tilbageførte luft ikke afgives til lokaler.
Ved almen ventilation, hvor ventilationen ikke har til formål at nedsætte påvirkningen fra træstøvet, men at tilføre arbejdslokalet frisk luft, kan recirkulation af den udsugede luft accepteres, selvom den indeholder mindre mængder træstøv.
Ved rengøring: Ligeledes vil recirkulation af den udsugede luft kunne accepteres, hvis der etableres lokalafsug med det formål at holde arbejdsstedet rent gennem en fjernelse (transport) af spild og afald som fx træspåner, og der kun dannes ubetydelige mængder træstøv (jf. § 41, stk. 1 og 2, i Bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning). Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om forureningen med træstøv er af en sådan størrelse, at der skal etableres procesventilation.
I tilfælde af recirkulation skal ventilationsanlægget tilføres en passende mængde frisk luft og forsynes med effektive filtre, der renser den udsugede luft før recirkulation, jf. § 36, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse.
II. Instruktion
Kredsene skal i forbindelse med almindeligt tilsynsarbejde lægge ovenstående til grund ved administrationen af arbejdsmiljølovgivningen.
Påbud og vejledning gives i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier herfor i At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1988 om Arbejdstilsynets kontrolfunktion og At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1990 om Arbejdstilsynets vejledningsfunktion.
I tilfælde af påbud bør der, med hensyn til tidsfristen for opfyldelse af påbudet, tages hensyn til, at der er sket en stramning af praksis på området.
III. Ikrafttræden
Straks.
9. juli 1993
Erik Andersen
(* 1) AT-cirkulæreskrivelse nr. 8/1993
(* 2) Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning
(* 3) AT-cirkulæreskrivelse nr. 6/1988 om Arbejdstilsynets kontrolfunktion
(* 4) AT-cirkulæreskrivelse nr. 6/1990 om Arbejdstilsynets vejledningsfunktion