Dispensation for gaffeltruckførercertifikater (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Dispensation for gaffeltruckførercertifikater (* 1)
I. Orientering
Denne At-cirkulæreskrivelse udsendes som erstatning for At-cirkulæreskrivelse nr. 13/1989.
Baggrunden er den, at Arbejdsmarkedsstyrelsen nu tilbyder kurser i kørsel med gaffeltruck under ordningen for indtægtsdækket virksomhed.
Den gennemsnitlige ventetid til disse kurser er ca. 2 måneder. Enkelte steder er der ingen ventetid.
II.Instruktion
1. Arbejdstilsynets hidtidige praksis for meddelelse af dispensation, som den fremgår af skemaet »Dispensationsansøgning - Gaffeltruckkørsel«, er uændret.
Efter hidtidig praksis skal kredsene normalt give afslag på dispensationsansøgninger
- når det i skemaet opgivne antal gaffeltruckførere må give en begrundet formodning om, at disse truckførere kan løse de midlertidige kørselsopgaver.
- når ansøgeren ikke har tidligere erfaring i kørsel med gaffeltruck.
Erfaring kan fx være opnået ved at køre med gaffelstabler/gaffeltruck i udlandet eller ved at have kørt med gaffelstabler/gaffeltruck med en løftehøjde på højst 1 m.
- når der ikke foreligger en positiv udtalelse fra sikkerhedsorganisationen eller anden arbejdstagerrepræsentant.
Dispensationer skal tidsbegrænses, indtil medarbejderen kan komme på certifikatgivende kursus (herunder ordinært kursus eller kursus under ordningen for indtægtsdækket virksomhed), dog højst for en periode på 6 måneder fra dispensationens dato.
2. Dispensation til elever på erhvervsuddannelser, der i praktikperioden skal arbejde med gaffelstabler/gaffeltruck, kan meddeles under følgende forudsætninger
- eleven skal være fyldt 16 år.
- kørsel med gaffelstabler/gaffeltruck skal foregå under opsyn af en voksen person, der er i besiddelse af et gaffeltruckførercertifikat.
3. Skemaet, som er revideret i forhold til tidligere, kan efter behov udsendes til bl.a. de specialarbejderskoler, hvor der undervises i kørsel med gaffeltruck, og til virksomheder, hvor der erfaringsmæssigt er brug for dispensationer.
Kredsens afgørelse kan meddeles i nederste rubrik på skemaet.
Kredsen skal i afgørelsen gøre opmærksom på, at en dispensation ikke forlænges ud over de 6 måneder.
Endvidere skal kredsen gøre opmærksom på muligheden for at tilmelde den ansatte til et kursus under ordningen for indtægtsdækket virksomhed.
Ved afslag skal der gives begrundelse og klagevejledning.
III. Ikrafttræden
Straks.
12. maj 1993
Erik Andersen
Dispensationsansøgning
Gaffeltruckkørsel
------------------------------------------------------------------ Virksomhed: ------------------------------------------------------------------ Navn: ------------------------------------------------------------------ Adresse: ------------------------------------------------------------------ By: Postnr.: ------------------------------------------------------------------ Antal gaffeltruck: Nuværende antal Skiftehold: gaffeltruckførere (ja/nej) Nuværende antal dispensationer Antal skift: ------------------------------------------------------------------ Ansøger om dispensation til kørsel med gaffeltruck for følgende medarbejder: Navn: ------------------------------------------------------------------ CPR.nr.. Førerbevis nr.: ------------------------------------------------------------------ Tidligere erfaring med kørsel af gaffeltruck Ja Nej Førerens underskrift: ------------------------------------------------------------------ Sikkerhedsorganisationens anbefaling: ------------------------------------------------------------------ Virksomhedens underskrift: ------------------------------------------------------------------ Sendes til Arbejdstilsynets kreds: ------------------------------------------------------------------ Arbejdstilsynets kreds: ------------------------------------------------------------------ Tillader hermed, at ovennævnte medarbejder må betjene gaffeltruck, indtil medarbejderen kan komme på certifikatgivende kursus, dog højst 6 mdr. fra dags dato. Det forudsættes, at medarbejderen får omhyggelig instruktion og oplæring i betjening af gaffeltruck. Dato: ------------------------------------------------------------------ Underskrift ------------------------------------------------------------------ Kopi af nærværende skrivelse er sendt til specialarbejderskolen i: Skolens navn
(* 1) At-cirkulæreskrivelse nr. 5/1993