Flugtveje og nødbelysning på faste arbejdssteder(* 1)(* 2)

Flugtveje og nødbelysning på faste arbejdssteder(* 1)(* 2)

1. Orientering

I bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning indgår bl.a. følgende krav til flugtveje og nødbelysning: 1) § 16, stk. 2, 1. pkt: Døre og porte i flugtveje skal åbne i flugtretningen. 2) § 17, stk. 2: Flugtveje og nødudgange, hvortil der kræves belysning, skal være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning. 3) § 40, stk. 3: hvis arbejdet er af en sådan art, at det kan være forbundet med en særlig fare, hvis belysninger svigter, skal der være indrettet en forsvarlig nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering.

Direktoratet har modtaget en del spørgsmål vedrørende fortolkningen af disse bestemmelser, hvorfor denne At-cirkulæreskrivelse udsendes.

Flugtveje

Flugtveje er gange, gangarealer og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller andet sikkert område. Ved »døre i flugtveje« forstås de døre, der skal passeres, for at personer i bygningen kan komme til terræn i det fri eller andet sikkert område (fx anden brandsektion). Adgangsdøre til kontorlokaler og andre almindelige arbejdslokaler er ikke omfattet af dette begreb.

Døre i flugtvejene (gange, gangarealer, trapper) skal kunne åbne i flugtretningen. Skydedøre, hejsedøre, automatisk lukkede døre o.l. anerkendes ikke som flugtdøre.

Efter Arbejdstilsynets praksis kræves endvidere, at døre ud til flugtveje fra lokaler, hvor et større antal personer opholder sig eller beskæftiges, skal kunne åbne i flugtretningen, og fra spisestuer, hvor mere end 10 spiser samtidig, skal fortsat mindst en dør åbne udad.

Nødbelysning i flugtveje efter § 17, stk. 2

Der skal være tilstrækkelig nødbelysning i flugtveje, »hvortil der kræves belysning«. Bestemmelsen er ikke ensbetydende med, at der skal findes nødbelysning i alle flugtveje, der er indrettet uden dagslystilgang. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er behov for en kunstig lyskilde, for at man kan orientere sig i nødvendigt omfang, hvis den primære kunstige lyskilde går ud af funktion. I vurderingen indgår en række faktorer, herunder navnlig virksomhedernes art, risikoen for, at der kan opstå situationer, der kræver hurtig evakuering, virksomhedens størrelse, antallet af ansatte og andre personer på stedet og de bygningsmæssige forhold.

Hvis det vurderes, at der skal være nødbelysning, skal denne indrettes, så den giver mulighed for tilstrækkelig orientering forholdene taget i betragtning, om nødvendigt skal nødbelysningen indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets krav til panikbelysning.

Panikbelysningen efter bygningsreglementets krav skal give en belysning på mindst 1 lux på gulvarealer i disse flugtveje. Belysningen skal træde i funktion umiddelbart efter strømafbrydelse og skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter. Installationer for nødbelysning (panikbelysning) skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser.

Nødbelysning i arbejdsrum efter § 40, stk. 3

Forekommer der i arbejdsrum risiko for, at der kan ske strømsvigt af belysningen, skal der, hvis arbejdets art er forbundet med en særlig fare, hvis belysningen svigter, etableres en nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering.

Vurderes, i det konkrete tilfælde, en sådan fare at være til stede, kan nødbelysningen i arbejdsrummet ofte udføres ved hensigtsmæssig gruppeopdeling af den elektriske installation, således at der ved strømsvigt i en eller flere grupper fortsat er sikret orientering i nødvendigt omfang.

Skønnes der at være risiko for, at hele belysningen kan svigte trods gruppeopdeling, skal der indrettes nødbelysning i overensstemmelse med bygningsreglementets krav til panikbelysning. Hvis belysning af gulv (panikbelysning) ikke er tilstrækkelig til at afværge fare, hvis belysningen svigter, skal nødbelysningen suppleres med relevant anden nødbelysning efter konkret vurdering.

Andre myndigheders krav

Andre myndigheder, fx Beredskabsstyrelsen (tidligere Statens Brandinspektion), stiller krav til flugtveje i brandfarlige virksomheder, jf. nærmere Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel og visse brandfarlige virksomheder og oplag, Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, Tekniske forskrifter for F-gasanlæg og oplag og Tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker. Beredskabsstyrelsen kan endvidere stille krav til nødbelysning, alarmsystemer m.m. i særlige brandfarlige virksomheder, som kræver godkendelse hos Beredskabsstyrelsen.

Efter Arbejdstilsynets praksis vil arbejdsmiljølovgivningens krav til flugtveje og nødbelysning i brandfarlige virksomheder normalt anses for opfyldt, når Beredskabsstyrelsens krav er opfyldt.

II. Instruks

Kredsen skal ved forelæggelse af byggeplaner og i sit tilsynsarbejde lægge foranstående til grund.

Opmærksomheden henledes på, at ovennævnte spørgsmål henhører under bygningsmyndigheden for så vidt angår virksomheder, der omfattes af den uddelegering af byggesagsbehandlingen, der blev foretaget ved bekendtørelse nr. 49 af 6. februar 1986, jf. nu § 61, stk. 1, og bilag 1, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

III. Ikrafttræden

Straks

27. april 1993

Erik Andersen