Vejledning til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse

Vejledning til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse

1. Indledning

Med bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, udmøntes arbejdsministerens forpligtelse til efter forhandling med undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser, der kan berettige til uddannelsesorlov, jf. § 3, stk. 2, i lov om orlov.

Baggrunden for denne bestemmelse i orlovsloven er at undgå konkurrence med Statens Uddannelsesstøtte og de i lovgivningen herom adfærdsregulerende elementer. Hertil kommer et ønske om at undgå, at unge ansøgere, der søger optagelse på en uddannelse som ordinære uddannelsessøgende, fortrænges af orlovssøgende. Dette skal ses i sammenhæng med det store antal afviste ansøgere ved de videregående uddannelser.

For så vidt angår uddannelsesgodtgørelse henvises til arbejdsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen, jf. § 27 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er der ikke i de enkelte lovbestemmelser om uddannelsesgodtgørelse anført begrænsninger i hvilke uddannelser, der kan bevilges uddannelsesgodtgørelse til. For ledige under 25 år kan der dog ikke bevilges uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte. Baggrunden herfor er et ønske om at harmonisere de eksisterende støttemuligheder.

Ønsket om ens forsørgelsesgrundlag for alle uddannelsessøgende fraviges dog for aldersgruppen 25 år og derover. Dette sker af hensyn til voksne lediges eventuelle forsørgerforpligtelser eller andre økonomiske forpligtelser. Der kan således være tale om, at der bevilges uddannelsesgodtgørelse til SU-berettigende uddannelser til denne gruppe. I forarbejderne til § 17 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik anføres det, at Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab udarbejder en liste, der vil danne grundlag for Arbejdsformidlingens bevilling af uddannelsesgodtgørelse.

Arbejdsformidlingen kan dog i forbindelse med uddannelsesgodtgørelse fravige denne liste efter et konkret skøn over den lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

De nærmere regler om uddannelsesgodtgørelse er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Det skal bemærkes, at når Arbejdsformidlingen tilbyder uddannelsesgodtgørelse - uanset om der er tale om en fravigelse eller ej - skal dette ske indenfor rammerne af den individuelle handlingsplan, som Arbejdsformidlingen og den ledige i fællesskab udarbejder, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 29, stk. 2.

For så vidt angår orlov til uddannelse henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1202 af 27. december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

2. Godkendte offentlige uddannelser

Der kan bevilges uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse til godkendte offentlige uddannelser - herunder efter- og videreuddannelser -, som defineret i § 1, stk. 2. Med denne definition gives meget brede uddannelsesmuligheder.

Baggrunden for indskrænkningen i § 1, stk. 3, hvorefter der ikke kan bevilges orlov til uddannelse, som rekvireres af en virksomhed, organisation eller lignende, er at undgå, at virksomheder m.m. via orlovsmidlerne får finansieret (efter)uddannelse, som de alligevel ville have afholdt. Dette skal ses i sammenhæng med et af uddannelsesorlovens formål om at udvide den eksisterende efteruddannelsesindsats.

Det er således ikke muligt at få uddannelsesorlov til efteruddannelsesaktiviteter arrangeret og finansieret af en enkelt virksomhed, ligesom det ikke er muligt at få orlov til fx. uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der ikke berettiger til Statens Uddannelsesstøtte, og som udbydes af private firmaer, faglige organisationer m.m.

Omfattet er således heller ikke for eksempel en kommunes efteruddannelse af egne ansatte i eget regie, hvor der ikke er adgang for andre end kommunens ansatte.

2.a. - Uddannelsesmulighederne på niveauet til og med korte videregående uddannelser

Der gives mulighed for at følge kurser på folkeskoleniveau (almen voksenuddannelse), almen gymnasial uddannelse (gymnasium,hf), erhvervsgymnasial uddannelse (HHX,HTX), erhvervsrettede ungdomsuddannelser, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, kurser på AMU-centre og korte videregående uddannelser.

Blandt de korte videregående uddannelser tæller især de tekniske uddannelser, såsom byggetekniker, maskintekniker, miljøtekniker, tekstil- og beklædningstekniker, gastekniker og datamatikeruddannelsen. Hertil kommer f.eks. laborantuddannelsen, visse erhvervssprogsuddannelser på handelshøjskoler, landbrugsuddannelser m.m.

Herudover gives der mulighed for at følge f.eks. alment kvalificerende forløb på daghøjskoler, folkehøjskoler, voksenuddannelsescentre, forløb udbudt af folkeoplysningsforbund m.m. Ligeledes vil de kommunale uddannelser og uddannelsesaktiviteter udbudt af den Kommunale Højskole, Dansk Kommunalkursus og Danmarks Forvaltningshøjskole være omfattet. De sidstnævnte uddannelser (de kommunale uddannelser m.m.) hører dog ikke under Undervisningsministeriets lovgivningsområde.

2.b. - Uddannelsesmulighederne på niveauet for mellemlange og lange videregående uddannelser

Der kan som hovedregel ikke opnås uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse til mellemlange og lange videregående uddannelser efter Undervisningsministeriets lovgivning.

Hvilke uddannelser, der betegnes som mellemlange og lange videregående uddannelser efter Undervisningsministeriets lovgivning, er fastsat i Dansk Uddannelses Nomenklatur, som udarbejdes i fællesskab mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.

Mellemlange videregående uddannelser defineres som uddannelser, der afsluttes i det 15. eller 16. uddannelsesår, mens lange videregående uddannelser er uddannelser, der afsluttes i det 17. eller 18. uddannelsesår. Dette vil i praksis sige, at mellemlange og lange videregående uddannelser er uddannelser, der som hovedregel varer mere end 2 år efter afsluttet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveauet eller en gymnasial uddannelse. For en konkret afgørelse i tvivlstilfælde kontaktes Danmarks Statistik eller Undervisningsministeriet, Datakontoret.

2.b.1. - 1. undtagelse

For så vidt angår mellemlange og lange videregående uddannelser efter Undervisningsministeriets lovgivning, kan disse følges, hvis de udbydes og følges som åben uddannelse.

Formålet med lov om åben uddannelse er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Idet der ved tilrettelæggelsen af åben uddannelse skal tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, udbydes åben uddannelse primært som deltidsuddannelse. Det er dog muligt at tilrettelægge åben uddannelse som heltidsuddannelse i op til eet år.

Alle uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse, kan efter lov om åben uddannelse udbyde disse uddannelser eller dele heraf som åben uddannelse. Dette gælder således også for mellemlange og lange videregående uddannelser. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter selv den pågældende institutions udbud af åben uddannelse.

Der kan således opnås uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse til alle mellemlange og lange videregående uddannelser eller enkeltfag herfra efter Undervisningsministeriets lovgivning, såfremt uddannelserne udbydes som åben uddannelse, f.eks.

- Bachelor- og kandidatuddannelserne på universiteterne, handelshøjskolerne (herunder korrespondentuddannelserne) og Landbohøjskolen

- Civilingeniøruddannelsen

- Diplomingeniøruddannelsen

- Farmaceutuddannelsen

- Socialrådgiveruddannelsen

- Fysio- og ergoterapeutuddannelserne

- Jordemoderuddannelsen

- Radiografuddannelsen

- Sygeplejerskeuddannelsen

- Journalistuddannelsen

- Folkeskolelæreruddannelsen

- Pædagoguddannelsen

- Ernærings- og husholdningsøkonomuddannelsen

2.b.2. - 2. undtagelse

Der kan endvidere opnås uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse til nedenstående uddannelser, som mindst er på niveau med en mellemlang videregående uddannelse, indenfor Undervisningsministeriets lovgivningsområde. Baggrunden for, at de nedenfor nævnte uddannelser medtages under uddannelsesmulighederne, er, at der ikke findes særlige pladsproblemer ved disse uddannelser.

a) Konstruktøruddannelsen

b) Merituddannelsen som pædagog

c) Cand.pæd. uddannelsen

d) Ph.D.-uddannelserne

e) Alle egentlige efter- og videreuddannelsesaktiviteter for bestemte faggrupper, som ikke udbydes efter lov om åben uddannelse, men i henhold til særlig lovgivning. Det drejer sig blandt anden om

- Efter- og videreuddannelse af socialrådgivere ved de sociale højskoler

- Efter- og videreuddannelse af lærere, pædagoger m.fl. på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for legemsøvelser, Institut for idræt ved Odense Universitet, Socialpædagogisk Højskole, Specialkursus i Husholdning, Nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab, sløjdlærerskoler, seminarer og Den Frie Lærerskole.

- Kurser på Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og

- Voksenpædagogiske kurser

f) Pædagogikum i særlige tilfælde. Omfatter kandidater, der har undervist/underviser på gymnasiet/HF/Studenterkursus/VUC, men som ikke har gennemgået den praktiske og teoretiske pædagogiske uddannelse til lærere.

2.b.3. - 3. undtagelse

Endeligt kan der opnås uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse til mellemlange og lange videregående uddannelser efter Undervisningsministeriets lovgivning, hvor der på de enkelte institutioner efter sommeroptaget har vist sig ledige pladser. Dette gælder alle lange og mellemlange videregående uddannelser, og således ikke kun, når uddannelserne udbydes som åben uddannelse.

Tilgangen til »ledige pladser« gælder for supplering samme år (som sker fra 1. august), en eventuel opsamling af interesserede med henblik på vinterstudiestart på denne institution samt for det ordinære optag det følgende år.

Tilmeldingssekretariatet under Københavns Universitet vil hvert år i august måned til de regionale arbejdsformidlingskontorer udsende en liste over ledige pladser ved de videregående uddannelsesinstitutioner efter det ordinære optag via den koordinerede tilmelding (KOT) samme år. Udover supplering samme år samt en eventuelt »vinterstudiestart« gælder listen som nævnt for det ordinære optag det efterfølgende år. Dette betyder, at orlovssøgende kan søge om optagelse på de mellemlange og lange videregående uddannelser i 1994, hvor der kunne konstateres ledige pladser pr. 28. juli 1993 og så fremdeles.

3. - Uddannelser hvortil der ikke kan opnås uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse (negativlisten)

I dette afsnit angives hvilke uddannelser indenfor Undervisningsministeriets område, der ikke kan berettige til uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse. Der er således tale om en negativliste. Negativlisten angiver ikke noget nyt i forhold til ovenstående, som angiver de faktiske uddannelsesmuligheder. Negativlisten er således kun medtaget som en eventuel hjælp ved anvendelsen af denne vejledning.

Der kan ikke opnås uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse til uddannelser eller uddannelsesaktiviteter, der falder udenfor definitionen godkendt offentlig uddannelse, jf. ovenfor.

Herudover kan der som hovedregel ikke opnås uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse til mellemlange eller lange videregående uddannelser efter Undervisningsministeriets lovgivning. Dette gælder for uddannelser udbudt på almindelig vis - dvs. ikke som åben uddannelse, f.eks.

- Bachelor- og kandidatuddannelserne på universiteterne, handelshøjskolerne (herunder korrespondentuddannelserne) og Landbohøjskolen

- Civilingeniøruddannelsen

- Diplomingeniøruddannelsen

- Farmaceutuddannelsen

- Socialrådgiveruddannelsen

- Fysio- og ergoterapeutuddannelserne

- Jordemoderuddannelsen

- Radiografuddannelsen

- Sygeplejerskeuddannelsen

- Journalistuddannelsen

- Folkeskolelæreruddannelsen

- Pædagoguddannelsen

- Ernærings- og husholdningsøkonomuddannelsen

Der findes dog undtagelser for mellemlange og lange videregående uddannelser udbudt på almindelig vis, jf. ovenstående afsnit 2.b.2 og 2.b.3.

4. Uddannelser indenfor andre ministerieområder

Det er primært indenfor Undervisningsministeriets mellemlange og lange videregående uddannelser, at der er begrænsninger i uddannelsesmulighederne i forbindelse med uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse.

Imidlertid er de mellemlange og lange videregående uddannelser indenfor Kulturministeriets område også undtaget for orlovsmulighederne og uddannelsesgodtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 4. Blandt disse uddannelser, jf. Dansk Uddannelses Nomenklatur, tæller især arkitektuddannelsen og bibliotekaruddannelsen men også konservatoruddannelsen, uddannelser på musikkonservatorier, teateruddannelsen og film- og TV-uddannelserne er undtaget.

Der er ikke begrænsninger indenfor andre ministerieområder. Dette betyder blandt andet, at Sundhedsministeriets videreuddannelser for sygeplejersker, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter er omfattet af mulighederne i forbindelse med orlov og uddannelsesgodtgørelse. Ligeledes er fx. Industriministeriets/Søfartsstyrelsens uddannelser, herunder maskinmesteruddannelsen, omfattet af mulighederne.

5. Fravigelser i forbindelse med uddannelsesgodtgørelse

Ovennævnte rammer for Arbejdsformidlingens bevilling af uddannelsesorlovsydelse og uddannelsesgodtgørelse kan fraviges for så vidt angår uddannelsesgodtgørelse. Arbejdsformidlingen kan således bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 1-4.

Der kan ikke ske fravigelser i forbindelse med uddannelsesorlov.

Baggrunden for, at Arbejdsformidlingen har mulighed for at kunne bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens §§ 1-4, ud fra et konkret skøn over den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og med baggrund i retningslinier fastsat af arbejdsmarkedsrådet, udspringer af et principielt arbejdsmarkedspolitisk hensyn.

Der vil således kunne opstå situationer, hvor voksne lediges beskæftigelseschancer skønnes at kunne forbedres væsentligt, såfremt den pågældende får mulighed for f.eks. at afslutte eller påbegynde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Dette kan f.eks. være ledige, som skønnes at have behov for økonomisk at blive hjulpet igang med en uddannelse, som så senere kan afsluttes enten på SU eller f.eks. under åben uddannelse. Det kan også f.eks. være ledige, som tidligere har været igang med en uddannelse, men som af personlige årsager har afbrudt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen kan ligeledes fravige kravet om, at der skal være tale om en offentlig godkendt uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Der gives således også mulighed for, at Arbejdsformidlingen blandt andet kan tilrettelægge særlige uddannelsesforløb, herunder uddannelsespraktik i en virksomhed, for en ledig, der ansættes som erstatningsarbejdskraft for en person på orlov. Ligeledes kan der være tale om, at Arbejdsformidlingen rekvirerer uddannelse fra private firmaer, faglige organisationer m.m.

6. Gensidig informationsudveksling

Uddannelsesmulighederne i medfør af lov om åben uddannelse samt eventuelle ledige pladser på mellemlange og lange videregående uddannelser vil variere - dels fra region til region og dels fra år til år.

Det forudsættes derfor, at der i et regionalt forum foregår en informationsudveksling og dialog om regionens udbud og efterspørgsel af uddannelse. Dette kan f.eks. ske i de i medfør af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik nedsatte koordinationsudvalg, hvor regionens uddannelsesinstitutioner vil være repræsenterede.

Eksempelvis kan Arbejdsformidlingen via disse fora blive informeret om eventuelle ledige pladser samt udbuddet af åben uddannelse. Hertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne kan informeres om den forventede uddannelsesefterspørgsel dels i forbindelse med orlov men også i forbindelse med uddannelsesgodtgørelse således, at institutionerne kan tage højde for disse oplysninger ved planlægningen af udbuddet af f.eks. åben uddannelse.

Arbejdsministeriet, den 28. december 1993

Jytte Andersen

/ Jørgen Kappel

Ingen