Vejledning om beskæftigelseskravet og delperioderne

Vejledning om beskæftigelseskravet og delperioderne

Indledning

Reglerne om forudgående beskæftigelse/uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i delperiode 1, om delperiodernes længde og om forbrug af delperioderne findes i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53, 55 og 56 samt i bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

Indholdsfortegnelse. 1. Beskæftigelseskravet (26-ugers-reglen). 2. Lønarbejde. 3. Løntimer. 4. Omregning. 5. Bierhverv med løn. 6. Lønnet praktik i forbindelse med uddannelse. 7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet. 8. 37-timers reglen. 9. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid.

10. Selvstændig erhvervsvirksomhed.

11. Fastlæggelse af ydelsesperioderne.

12. Erhvervelse af ny ydelsesperiode.

13. Forlængelse af referenceperioderne.

14. Forbrug af ydelsesperioderne.

15. 50-59 årige.

16. Øvrige bestemmelser.

1. Beskæftigelseskravet (26-ugers-reglen).

1.1. Det fremgår af lovens § 53, stk. 1, at ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse. For medlemmer, der, jf. lovens § 54, kan medregne en erhvervsmæssig uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet, opnås ret til dagpenge 1 måned efter optagelsen.

For at blive indplaceret i delperiode 1, jf. lovens § 53, stk. 2, er det for fuldtidsforsikrede en betingelse, at medlemmet har haft beskæftigelse, der sammenlagt svarer til mindst 26 ugers beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid inden for de seneste 3 år eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode. For deltidsforsikrede lønmodtagere stilles der krav om 17 ugers beskæftigelse inden for 3 år.

Ved en sædvanlig ugentlig arbejdstid på 37 timer svarer beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 26) 962 timer og for deltidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 17) 629 timer.

Indplacering i delperiode 1 sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge fra.

Delperiode 1 vil dog tidligst kunne begynde, når karensperioden i henhold til lovens § 53 eller § 54 er udstået, det vil sige efter henholdsvis 1 år eller 1 måned.

For et medlem, der er indplaceret i delperiode 1, indtræder ret til påbegyndelse af ny delperiode 1 efter reglerne i bekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2, jf. neden for under pkt. 12.1.

For et medlem, der er indplaceret i delperiode 2, indtræder ret til påbegyndelse af ny delperiode 1, første gang medlemmet opfylder beskæftigelseskravet med nye 26 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år.

Eksempler Indpla- Opgørelsestids- cering punktet 1.1.94 1.1.96 1.6.96 1.1.97 1.3.97 1.4.98 = 44 måneder Ledig Beskæf- Ledig Beskæf- Ledig tigelse tigelse --------------------------------------------------------------------- 24 mdr. 5 mdr. 7 mdr. 2 mdr. 6 mdr.

Ved at gå tilbage i delperiode 1 kan det konstateres, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for 3 år.

Indplacering i ny delperiode 1 sker med virkning fra 1. marts 1997, som er dagen efter sidste dag i beskæftigelsesperioden.

Ny delperiode 1 --------------------------------------------- Oprindelig delperiode 1 --------------------------------------------------------------------- ledig beskæftigelse ledig beskæftigelse ledig --------------------------------------------------------------------- 8 mdr 2 år 8 mdr 1 mdr Opgørelsestidspunktet

Medlemmet anmoder om, får udbetalt dagpenge og bliver indplaceret i delperiode 1.

I forbindelse med indberetning af overgang til delperiode 2 skal kassen undersøge, om der i delperiode 1 foreligger en periode med 26 ugers arbejde inden for 3 år.

Ved at gå tilbage i delperiode 1 kan kassen konstatere, at der foreligger 1 måneds beskæftigelse, og der forud herfor foreligger en ledighedsperiode på 2 år og 8 måneder. Forud for ledighedsperioden foreligger der 8 måneders beskæftigelse.

Ny delperiode 1 regnes fra og med den 1. ledige dag efter beskæftigelsesperioden på 8 måneder, idet medlemmet ikke på et senere tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet.

Den efterfølgende beskæftigelse (1 måned), der ikke er indgået i beskæftigelseskravet, vil kunne indgå i en senere opgørelse.

1.2. Det fremgår af § 53, stk. 3, at kun beskæftigelse, der er udført i medlemsperioder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette indebærer, at beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende for eksempel på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, ikke kan medregnes. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, for eksempel forud for en slettelse, kan derimod medregnes.

I disse tilfælde regnes delperiode 1 fra og med 1. ledige dag efter den beskæftigelse, der er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Beskæftigelse, der een gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan ikke indgå i en senere opgørelse.

1.3. Slettes et medlem, der er placeret i en delperiode genindtræder pågældende i den tidligere indplacering i referenceperioden, når karenstiden i henhold til lovens § 53, stk. 1, er udstået, uanset beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.

1.4. Lovens § 53, stk. 5, fastsætter et særligt arbejdskrav som betingelse for at generhverve dagpengeretten for medlemmer, hvis ret til dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 2, (delperiode 2) er udløbet. Tilsvarende gælder for medlemmer, hvis ret til dagpenge er udløbet i medfør af lovens § 55, stk. 5. Det kræves herefter, at kravet om 26/17 ugers beskæftigelse er opfyldt inden for de sidste 18 måneder på opgørelsestidspunktet. Herefter gælder det almindelige beskæftigelseskrav. Ved beregning af det særlige arbejdskrav kan medtages arbejde, der er udført forud for det tidspunkt, hvor medlemmet mistede dagpengeretten.

Til § 2, stk. 1

2. Lønarbejde.

2.1. Arbejdsløshedsforsikringsloven angiver ingen retningslinier for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.

2.1.1. Direktoratet har i reglerne om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende defineret, hvornår beskæftigelse betragtes som selvstændig virksomhed. Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde. Vedrørende reglerne om selvstændig virksomhed i forhold til § 53 henvises til bekendtgørelsens § 6 og neden for under pkt. 10.

2.1.2.1. Der kan endvidere opstå tvivl om, hvorvidt en udført aktivitet skal betragtes som lønarbejde eller ledighed i forhold til lovens § 53. Disse tvivlstilfælde må afgøres konkret ud fra en undersøgelse af de kendetegn, der traditionelt er knyttet til det typiske lønmodtagerforhold. For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

2.1.2.2. Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

Af yderligere kendetegn, der kan være vejledende - uden hver for sig at være afgørende - er de vigtigste angivet neden for.

2.1.2.3. Følgende momenter taler for , at der foreligger lønarbejde

1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at

a) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

b) medlemmet er omfattet af ferieloven,

c) medlemmet er omfattet af funktionærloven,

d) medlemmet er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,

e) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs.

2.2.1. Uddannelse.

Med hjemmel i lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., sidestilles tidsrum, hvori medlemmet har gennemført en uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art med lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på hvilken medlemmet rent faktisk er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Reglen medfører, at et medlem, der er optaget som nyuddannet, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 26 uger af det uddannelsesforløb, der berettiger til optagelsen.

For bachelorer betyder dette, at pågældende har opfyldt beskæftigelseskravet i de seneste 26 uger af det uddannelsesforløb, der berettigede til bachelorgraden.

Vedrørende lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 2, stk. 5, og pkt. 6. nedenfor.

2.2.2. Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet.

Tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand på fuld tid eller har været medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet sidestilles i medfør af lovens § 56, stk. 1, 2. pkt., med lønarbejde i relation til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Udføres kommunalt hverv som udvalgsformand på mindre end fuld tid, beregnes beskæftigelsens omfang ved, at der foretages omregning af det faste vederlag som udvalgsformand til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats.

2.3. Særlige afgrænsningsproblemer over for selvstændig virksomhed.

2.3.1. Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i de af direktoratet fastsatte regler om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

2.3.2. Freelance, musikere og artister

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal henføres til lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed.

2.4. Særlige ansættelsesforhold.

2.4.1. I det følgende opregnes en række arbejdsområder/ansættelsesforhold, som på forskellige punkter adskiller sig fra, hvad der normalt forstås ved lønarbejde, og som derfor behandles særskilt.

Ud over at henholde sig til de neden for nævnte særlige krav skal de almindelige kendetegn ved lønarbejde i alle tilfælde tages i betragtning.

2.4.2. Hjemmearbejde.

Ved hjemmearbejde forstås beskæftigelse, der udføres i medlemmets hjem uden egentlig arbejdsledelse og kontrol. I praksis stilles der krav om, at arbejdsområdet er reguleret af en kollektiv overenskomst. Sådanne overenskomster er blandt andet indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejemødre.

Hvis beskæftigelsen ikke er reguleret af en overenskomst, må løn- og ansættelsesvilkår kunne sidestilles med, hvad der i overenskomst er fastsat for beskæftigelse af lignende karakter. Endvidere må der foreligge en ansættelsesaftale, som angiver, at der består et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, og at medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. Endelig må der lægges vægt på, om arbejdsgiveren fører en vis kontrol med arbejdets udførelse.

2.4.3. Hjemmehjælpere i eget hjem.

Hvis medlemmet ansættes som hjemmehjælper for ægtefælle eller andre i medlemmets hjem på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige for kommunale hjemmehjælpere - herunder at medlemmet er undergivet kommunens tilsyn - betragtes beskæftigelsen som lønarbejde.

Er der derimod tale om plejeforhold etableret i henhold til § 48, § 48 a eller § 57 a i lov om social bistand, er beskæftigelsen ikke lønarbejde, jf. bekendtgørelsens § 10.

2.4.4. Døgnplejere.

Beskæftigelse som døgnplejer vil alene kunne medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, hvis

1) Der foreligger en aftale mellem den anbringende myndighed og døgnplejemoderen og/eller døgnplejefaderen, indeholdende aftalt opsigelsesvarsel,

2) lønandelen af plejevederlaget er indkomstskattepligtigt, og

3) medlemmet er omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og lov om arbejdsskadeforsikring.

2.4.5. Weekendarbejde.

Hvis der mellem de faglige organisationer er indgået overenskomst om en ugentlig arbejdstid på 24 timer i weekenden til en løn, der svarer til en normal ugeløn inden for faget, og det i overenskomsten er fastsat, at der ikke må være anden lønnet beskæftigelse, kan weekendarbejde godkendes som lønarbejde og medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med et timetal, der svarer til fuld, sædvanlig arbejdstid.

2.4.6. Forskning.

For forskning ved højere læreanstalter gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. For ph.d.-studerende, der har deltaget i forskeruddannelsen som fastlagt i sammenfatning af 17. juni 1992 af drøftelserne mellem Akademikernes Centralorganisation, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, gælder, at hele forløbet sidestilles med arbejde.

2.5. Beskæftigelse i udlandet.

2.5.1. Vedrørende beskæftigelse i et andet EØS-land henvises til direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter ophold på Færøerne.

2.5.2. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved efterfølgende kontrol af oplysningerne.

Det er en forudsætning for, at beskæftigelsen kan medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Der henvises til direktoratets regler vedrørende medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter ophold på Færøerne.

Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, og pkt. 7.1. nedenfor.

2.5.3. For forskning ved højere læreanstalter i udlandet gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

3. Løntimer.

Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der kan for eksempel medregnes fritstillingsperioder, barsel og sygdom, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Løntimer vil ikke kunne medregnes, hvis den aktivitet, hvortil løntimerne er knyttet, ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Dette vil for eksempel være tilfældet i forbindelse med bierhverv med løn, jf. pkt. 5. nedenfor.

Perioder, hvor et medlem som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler, herunder rådighedsperioder, eller andet modtager nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuldløn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren skal dække løn eller vederlag for en aktivitet, der kan betragtes som lønarbejde.

Til § 2, stk. 2

4. Omregning.

Inden for områder, hvor beskæftigelsens omfang ikke - eller kun vanskeligt - kan kontrolleres ved arbejdsgiverens egne registreringer, foretages fradrag i dagpengene på grundlag af indtægten ved anvendelse af omregningssatsen, jf. de af direktoratet fastsatte regler om udbetaling af supplerende dagpenge.

I sådanne tilfælde medregnes det timeantal, der fremkommer ved omregningen, jf. dog bekendtgørelsens § 4 og pkt. 8. nedenfor.

Til § 2, stk. 4

5. Bierhverv med løn.

Bierhverv er karakteriseret ved, at der typisk er tale om beskæftigelse, som medlemmet har haft/kan have sideløbende med en fuldtidsbeskæftigelse. Der vil typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og beskæftigelse, som ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.

Sådan beskæftigelse kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Som eksempler på bierhverv kan nævnes

1) Viceværter (fritids).

2) Kirkesangere.

3) Kontrollører (fritids).

4) Frivillige brandmænd.

Det er ikke afgørende, om den konkrete beskæftigelse kan udbydes som hovedbeskæftigelse, men om beskæftigelsen efter sin art kan anses for hovedbeskæftigelse.

Til § 2, stk. 5

6. Lønnet praktik i forbindelse med uddannelse.

Lønnet praktik i en uddannelse sidestilles med lønarbejde. Det er en betingelse, at der ydes løn i overensstemmelse med gældende overenskomster for denne eller tilsvarende beskæftigelse.

Det er videre en betingelse, at uddannelsen ikke ingår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at der ikke er givet uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov til uddannelsen og at der ikke ydes offentligt tilskud til lønnen.

Til § 3.

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet.

I bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal udbetales en overenskomstmæssig eller tilsvarende løn, ikke er opfyldt.

Til § 3, stk. 1, nr. 1

7.1. U-landsfrivillige.

7.1.1. Kassen kan ved skriftlig henvendelse til Udenrigsministeriet få oplyst, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.

7.1.2. Hvis der ikke er ydet bistand til programmet ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde, jf. pkt. 2.5. vedrørende beskæftigelse i udlandet.

Til § 3, stk. 1, nr. 2

7.2. Militærtjeneste.

Med hjemmel i lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., sidestilles tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, og tidsrum, hvori pågældende har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret med lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

Til § 3, stk. 1, nr. 3

7.3. Ferie.

Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter ferielovens § 6 a.

Der gælder dog følgende begrænsninger for ferie i et beskæftigelsesforhold

1) Feriedage skal ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet feriedagpenge for feriedagene og

2) der kan maksimalt medregnes 5 uger pr. ferieår.

Er ferien afholdt under ledighed , skal der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Dokumentation for den afholdte ferie sker efter direktoratets regler om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

Medlemmet skal således på tro og love afgive oplysninger om den afholdte ferie.

Kassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de af feriedagene, hvor der i samme ferieår er udbetalt feriedagpenge.

Til § 3, stk. 1, nr. 4 og 5

7.4. Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes dagen som knyttet til beskæftigelsesforholdet, med mindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage.

Til § 3, stk. 2

7.5. Det er præciseret, at søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene under ledighed.

Til § 3, stk. 3

7.6. Reglen om, at overskydende timer medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, hvorefter der ved opgørelse af lønarbejdet højst kan medregnes det for faget gældende normaltimetal.

Reglen medfører, at et medlem, der har fået fradraget for eksempel 20 timer i dagpenge som følge af reglerne om overskydende timer, vil kunne medregne disse 20 timer til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det er dog en betingelse, at timerne stammer fra en aktivitet, der kan betragtes som lønarbejde.

Til § 4

8. 37-timers-reglen.

8.1. Reglen fastslår, at overarbejde (arbejde ud over det normale ugentlige timetal) ikke kan medregnes, medmindre der finder afspadsering sted, jf. pkt. 8.4. nedenfor.

8.2. Et medlem, der i den enkelte uge arbejder mindre end fuld tid, kan medregne merarbejde på enkelte dage, hvis dette ikke medfører et timetal, der overstiger det ugentlige normaltimetal for faget.

8.3. Hvis der i medfør af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads afspadseres flere timer, end der er overarbejdet, medregnes det afspadserede timeantal til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

8.4. Timer, hvor der afspadseres overarbejde og timer, hvor der ifølge overenskomst afspadseres tillæg for arbejde på søn- og helligdage, kan medregnes, hvis den samlede arbejdstid i ugen inklusive afspadseringen ikke overstiger 37 timer.

Til § 5

9. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid.

Når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige, overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for aften- eller nathold, betragtes denne kortere arbejdstid som fuld arbejdstid, hvis der udbetales fuld normal løn. Den nedsatte arbejdstid skal enten være begrundet i arbejdets særlige karakter eller være en generel arbejdstidsnedsættelse for hele arbejdspladsen.

Til § 6

10. Selvstændig virksomhed.

Optjening af arbejdskravet for selvstændige erhvervsdrivende forudsætter, at der har været drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at arbejdet med den selvstændige virksomhed har haft et sådant omfang, at det kan sidestilles med de krav, der stilles for overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring for lønmodtagere, jf. lovens § 68, stk. 3. Væsentlighedskravet for selvstændige erhvervsdrivende vil herefter være det samme ved optagelse og ved beregning af beskæftigelseskravet.

Ved ophør/udtræden af selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang.

Efterprøvelsen vil i langt de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis medlemmet i andre relationer, for eksempel ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.

Væsentlighedskravet er i princippet det samme, hvad enten medlemmet har været eneindehaver af en virksomhed, een af flere indehavere eller eventuelt medarbejdende ægtefælle.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet skal det afgøres, inden for hvilket tidsrum medlemmet senest kan anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt 26 uger. » Sæsonmæssig virksomhed » medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kun med den periode, hvor der har været tale om personlig beskæftigelse i væsentligt omfang.

Såfremt en virksomhed med drift i væsentligt omfang har en periode i tilslutning til ophøret med nedsat aktivitet, anses virksomhedsudøvelsen i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang, medmindre aktiviteten alene har karakter af afviklingsforanstaltninger.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes altid til beskæftigelseskravet med den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan også medregnes enkeltstående opgaver af selvstændig karakter, hvis opgaven har haft en sådan varighed - normalt mindst 1 måned - at det sammenholdt med arbejdets art og indtjeningen herved kan dokumenteres, at der har været tale om beskæftigelse i væsentligt omfang.

Ovenstående finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et medlem fejlagtigt har stået i en lønmodtagerkasse, selv om pågældende har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Vedrørende udøvelse af selvstændig virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland henvises til direktoratets regler om dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det skal dog præciseres, at der i det omfang selvstændige erhvervsdrivende kan medregne beskæftigelsesperioder fra udlandet, Færøerne eller Grønland, gælder de samme krav til dokumentation for, at virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang, som hvis virksomheden har været udøvet her i landet.

For så vidt angår selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode har arbejdstiden før og efter 1. januar 1991 i relation til delpensionsreglerne udgjort halvdelen af henholdsvis 39 timer og 37 timer. Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode efter 1. januar 1991 medregnes således med 181/2 time ugentlig.

Udøvelse af selvstændig virksomhed med iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud, etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse efter § 42 a i lov om social bistand eller lignende tæller som ledighed ved beregning af beskæftigelseskravet. Såfremt medlemmet sideløbende med den virksomhed, hvortil der ydes igangsætningsydelse, udøver anden selvstændig virksomhed, vil sidstnævnte virksomhed ikke kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til §§ 7 og 8

11. Fastlæggelse af ydelsesperioderne.

11.1. Ved fastlæggelsen af delperiode 1 skal der tages udgangspunkt i det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller ydelse i henhold til lovens § 55, stk. 6.

Indplacering skal således ske fra den dag, hvor følgende betingelser er opfyldt

1) medlemmet har anmodet om dagpenge eller feriedagpenge, og

2) medlemmet får ved en senere udbetaling ydelse for dagen.

Indplacering skal endvidere ske, når medlemmet påbegynder orlov til sabbat i henhold til lov om orlov, jf. dog nedenfor under pkt. 11.4.

Delperiode 1 kan dog tidligst begynde, når karensperioden i henhold til lovens § 53, stk. 1, eller § 54, stk. 1, er udstået.

11.2. Medlemmer, der indplaceres i delperiode 1, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, såfremt medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge.

11.3. Afslutningen af delperiode 1 regnes fra det tidspunkt, hvor 60-måneders-perioden tillagt eventuel forlængelse på grund af for eksempel sygdom, jf. lovens § 55, stk. 8, er udløbet, eller fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udtømt dagpengeretten i perioden. Delperiode 2 begynder umiddelbart herefter.

11.4. Medlemmer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet eller ikke har udstået karenstiden i henhold til lovens § 53, stk. 1, og som opnår adgang til orlov til sabbat i henhold til lov om orlov, indplaceres ikke. Medlemmets eventuelle løntimer, der ligger før indplaceringstidspunktet, vil kunne anvendes ved en senere indplacering, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Medlemmer, der ikke er dagpengeberettigede af anden grund og som opnår adgang til orlov til sabbat i henhold til lvo om orlov, indplaceres med virkning fra orlovens påbegyndelse. Medlemmets eventuelle løntimer, der ligger før indplaceringstidspunktet, vil ikke kunne anvendes ved en senere indplacering.

Til § 9

12. Erhvervelse af ny ydelsesperiode.

12.1. Afgørelsen af, om et medlem har ret til ny delperiode 1, skal træffes på det tidspunkt, hvor kassen i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 2, skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

Medlemmets hidtidige beskæftigelse skal i henhold til bestemmelsen alene opgøres i følgende tilfælde

1) Når kassen har en indberetningspligt til arbejdsformidlingen i henhold til § 144, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2) 3 måneder før udløbet af referenceperioden, jf. § 7, stk. 1.

3) Når medlemmet overgår til orlov til sabbat efter lov om orlov.

Ved indberetning i henhold til § 144, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats skal ledigheden opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 11, jf. neden for under pkt. 14. Opgørelsen sker i henhold til denne bestemmelse ugevis. Da 44 måneder ikke er deleligt med et helt antal uger, skal indberetning ske, når medlemmet har haft 191 ugers ledighed.

Medlemmet erhverver ret til ny delperiode 1, hvis der siden sidste opgørelsestidspunkt foreligger 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Der skal »tælles bagud« fra opgørelsestidspunktet, indtil der første gang foreligger 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Beskæftigelse, der een gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan ikke indgå i en senere opgørelse.

Det er ikke en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for de sidste 3 år. Det skal alene være opfyldt inden for en 3-års periode, der ligger efter seneste opgørelsestidspunkt.

Ret til ny delperiode 1 løber fra og med 1. ledige dag efter den beskæftigelse/selvstændig erhvervsvirksomhed, der er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Eventuel senere beskæftigelse, der ikke er medregnet til beskæftigelseskravet, kan indgå i en ny beregning af beskæftigelseskravet.

12.2. For et medlem, der er indplaceret i delperiode 2, skal beskæftigelsen opgøres løbende.

Medlemmet optjener ret til ny delperiode 1, første gang der foreligger 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

For et medlem, der modtager ydelse i henhold til lovens § 55, stk. 3, foretages opgørelsen dog først, når medlemmet udtræder af ordningen. Dette gælder også, hvis medlemmet i perioden modtager feriedagpenge.

12.3. Medlemmer, hvis ret til ydelse i delperiode 2 er udløbet, er omfattet af det skærpede arbejdskrav i lovens § 53, stk. 5.

Det er herefter en betingelse for generhvervelse af dagpengeretten, at beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, er opfyldt inden for 18 måneder.

Til § 10

13. Forlængelse af referenceperioderne.

Den referenceperiode på 60 måneder, som delperiode 1 skal afvikles indenfor, og den referenceperiode på 48 måneder, som delperiode 2 skal afvikles indenfor, skal forlænges, hvis der i perioden forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social bistand,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem efter lov om social bistand,

4) perioder med orlov til uddannelse eller orlov til børnepasning efter lov om orlov eller

5) perioder med barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov.

Udbetales der løn under fraværet, vil aktiviteten skulle betragtes som beskæftigelse, jf. bekendtgørelsens § 2.

Ved uarbejdsdygtighed forstås forhold, der kan ligestilles med sygdom og som bevirker, at medlemmet er ude af stand til at påtage sig beskæftigelse af normalt omfang.

Afgørelsen af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, træffes på det tidspunkt, hvor kassen i henhold itl § 9, stk. 2 og 3, skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger.

Ved afgørelsen skal der også medregnes timer, hvor medlemmet har været syg en del af en dag eller har modtaget ydelser som nævnt under nr. 2 eller 3, for en del af en dag. I disse tilfælde divideres det samlede timetal med 7,4, og der fås herved det samlede antal dage, der kan medgå i beregningen af forlængelsen, jf. ovenfor.

Til § 11

14. Forbrug af ydelsesperioderne.

De 48 måneder, hvor medlemmet kan modtage dagpenge i delperiode 1, og de 36 måneder, hvor medlemmet kan modtage dagpenge i delperiode 2 (ydelsesperioderne), opbruges ugevis. Er der udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge og feriedagpenge, eller ydelser i henhold til lovens § 53, stk. 2, 3 eller 6 i en uge, fratrækkes ugen i de 48/36 måneder.

Tilsvarende gælder for perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov, eller hvis medlemmet har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Endelig er ugen forbrugt, hvis medlemmet i hele ugen eller i en del af ugen har udstået en effektiv karantæne.

Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 10 og ovenfor under pkt. 13. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i de 48/36 måneder og der skal ske forlængelse med fraværets længde i de 60/48 måneder. Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 og 5.

Til § 12

15. 50-59 årige.

15.1. Det fremgår af lovens § 55, stk. 4, at et medlem, der ved udløbet af delperiode 2 er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til ydelse i delperiode 2 til det fyldte 60. år.

15.2. Medlemmer, der i henhold til lovens § 55, stk. 4 har ret til ydelse i delperiode 2, er ikke omfattet af det skærpede arbejdskrav i lovens § 53, stk. 5, idet deres dagpengeret ikke er udløbet.

16. Øvrige bestemmelser.

Denne vejledning erstatter vejledning af 18. december 1987 til bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 med senere ændringer om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved vejledning af 28. juni 1990, vejledning af 10. oktober 1991, vejledning af 6. november 1992 og vejledning af 20. september 1993.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. december 1993

Ole Hammer Jensen

/ Morten Gatzwiller

Ingen