Vejledning til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension

Bilag

Bilag til

Vejledning til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. af

1993, om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Vejledning til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension

Som led i arbejdsmarkedsreformen ændres reglerne om ret til dagpenge for medlemmer, der søger om eller modtager social pension. Samtidig er der givet bemyndigelse til udstedelse af bekendtgørelse om anvendelse af reglerne om retten til ydelser efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Ændringen er foranlediget af indførelsenaf delperioder, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, og får især betydning for mulighederne for at forlænge dagpengeperioden ved arbejde.

Reglerne om retten til ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven for medlemmer, der søger om eller modtager social pension, er fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 64, 75 b, stk. 6, og 75 l.

Udgangspunktet er - som hidtil - at retten til dagpenge begrænses til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder, at begrænsningen indtræder fra tidspunktet for pensionsansøgningen, og at retten til efterløn eller overgangsydelse ophører med udgangen af den måned, hvori der er søgt om social pension.

Undtaget herfra er medlemmer, hvis pension vedrører § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om social pension og udelukkende er begrundet i sociale forhold uden helbredsmæssige momenter. For disse medlemmer gælder begrænsningen i dagpengeretten først fra det tidspunkt, hvor pensionen får virkning.

For medlemmer, der modtager efterløn eller overgangsydelse , og som søger om social pension, jf. § 14, stk. 3, i lov om social pension, ophører efterlønnen eller overgangsydelsen først fra det tidspunkt, hvor pensionen får virkning. Der er ikke sket ændringer for disse ydelser.

Til § 1, stk. 1.

Medlemmet er frigjort fra den begrænsede dagpengeret fra det tidspunkt, hvor pensionen ifølge afgørelse fra pensionsmyndigheden er gjort hvilende eller er frakendt.

Modtager medlemmet en udenlandsk pension , skal det afgøres ud fra en konkret vurdering, om pensionen er af en sådan art, at den sidestilles med dansk social pension. Det gælder i alle tilfælde, også når pensionen hidrører fra lande, som Danmark har indgået social sikringsoverenskomst med.

Til § 1, stk. 3.

Ifølge lov om social pension anses ansøgning for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen.

Hvis kommunalbestyrelsen rejser pensionssagen, anses pensionen for søgt den dato, hvor der træffes beslutning herom.

Til § 1, stk. 4.

Medlemmet har en ubetinget oplysningspligt, hvis medlemmet modtager ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. Standardvedtægt for danske anerkendte arbejdsløshedskasser.

Kommunernes indberetninger om ansøgt og tildelt pension - førtidspensionsskema H - som videresendes til arbejdsløshedskassen, fritager ikke medlemmet for oplysningspligten.

Til § 2.

Dagpengeperioden opgøres på ugebasis,og dagpengeperioder før ledighedstidspunktet medregnes.

Eksempler

1. Medlemmet søger om social pension under ledighed.

Dagpengeperioder, der ligger forud for ansøgningstidspunktet, medregnes ved opgørelse af, om 12 måneders dagpengeperioden er opbrugt.

2. Medlemmet modtager social pension på det tidspunkt, hvor medlemmet bliver ledig.

Dagpengeperioder forud for aktuel ledighed medregnes kun, hvis medlemmet forud for den aktuelle ledighed er indplaceret i en delperiode og ikke nu bliver indplaceret ved starten af delperiode 1, jf. reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Bemærk

For medlemmer, der er omfattet af overgangsordningen , henvises dog til bekendtgørelsens § 11.

Til § 3, stk. 1.

Da social pension tidligst bevilges med virkning fra den 1. i den følgende måned efter ansøgningsdatoen, er medlemmet først omfat-tet af begrænsningerne fra denne dato. Datoen for pensionsansøgningen fremgår af indberetningsskemaet fra kommunen.

Til § 3, stk. 2.

Er kommunen i tvivl om hvilken pension, der søges/vil blive tildelt, gælder begrænsningen fra den 1. i den følgende måned efter ansøgningstidspunktet, jf. de regler, der gælder, når pensionen er søgt af helbredsmæssige årsager.

Til § 3, stk. 3.

Efterbetaling kan først ske, når medlemmet har erklæret, at afslaget ikke er anket.

Til § 4.

Hvis medlemmet ikke har opbrugt sin dagpengeperiode på 12 måneder, jf. § 64, er det endvidere en betingelse for udbetaling af dagpenge, at medlemmet i lighed med andre medlemmer opfylder de almindelige betingelser for dagpengeret.

Kassen skal ved kendskab til pensionssagen undersøge, om pensionssagen skyldes helbredsmæssige forhold. Er dette tilfældet, skal der foretages en konkret rådighedsvurdering. I den forbindelse vurderes, om medlemmet er i stand til at påtage sig arbejde svarende til fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse op til hhv. 37 timer og op til 30 timer ugentligt, jf. oplysningerne i pensionssagen. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 27, stk. 3, i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Kassens vurdering skal vedrøre hele dagpengeperioden efter ansøgningstidspunktet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor medlemmet har forsømt sin oplysningspligt og dermed har afskåret kassen fra - på rette tidspunkt - at foretage en rådighedsvurdering på baggrund af bl.a. helbredsoplysningerne i pensionssagen.

Til § 5.

Der henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Til § 6, stk. 1.

Et medlem, der ønsker at gå på efterløn, skal opfylde lovens almindelige regler for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet og betingelserne for ret til dagpenge.

Til § 6, stk. 3.

Et medlem, der modtager en udenlandsk social pension , er som udgangspunkt afskåret fra at overgå til efterløn, ligesom efterlønsmodtagere, der får ret til en udenlandsk social pension, må udtræde af efterlønsordningen.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en udenlandsk social pension helt kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension. Det er derfor i stk. 3 fastsat, at hvis den udenlandske social pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med efterløn.

I direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse er fastsat, at udenlandsk social pension medfører fradrag fuldt ud i efterlønnen, det vil sige krone for krone.

Bliver medlemmet efter overgangen til efterløn berettiget til en udenlandsk social pensionsydelse, der er højere end grundbeløbet til enlige folkepensionister, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen.

Til § 7.

Er kommunen i tvivl om, hvorvidt pensionen søges/vil blive tildelt efter § 14, stk. 3 eller § 14, stk. 2 (evt. stk. 1), i lov om social pension, suspenderes udbetalingen af efterlønnen fra den 1. i den følgende måned efter ansøgningen.

Til § 8.

Efterbetaling kan først ske, når medlemmet har erklæret, at afslaget ikke er anket.

Hvis kassen har kendskab til, at medlemmet har modtaget forskud på pensionen, skal kassen i forbindelse med efterbetalingen sende den del af efterlønnen, der vedrører samme periode og samme beløb, til kommunen. Det er en forudsætning herfor, at medlemmet har givet kommunen transporterklæring på sit krav på efterlønnen.

Til § 9.

Der henvises til vejledningen til §§ 6-8.

For udenlandsk social pension er det i bekendtgørelsen om overgangsydelse fastsat, at pensionen medfører fradrag i ydelsen fuldt ud, det vil sige krone for krone.

Til § 10.

Direktoratets B-vejledning af 14. august 1992 om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse for medlemmer, der ansøger om eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er hermed bortfaldet.

Til § 11.

Overgangsbestemmelsen omfatter medlemmer, som forud for bekendtgørelsens ikrafttræden har søgt om eller modtager social pension, såfremt medlemmet ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ledigt og arbejdssøgende, eller såfremt medlemmet ledigmelder sig efter bekendtgørelsens ikrafttræden og ved ledigmeldelsen ikke opfylder beskæftigelseskravet ved beskæftigelse, der ligger efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Bestemmelsen omfatter således samme medlemskreds som § 2 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - i det omfang medlemmerne har søgt om eller modtager social pension.

Eksempler

1. Når medlemmet er ledig pr. 1. januar 1994

a) Hvis et medlem har modtaget dagpenge i 22 uger forud for lovens ikrafttræden, kan medlemmet modtage dagpenge i 30 uger (52 uger minus 22 uger) inden for 56 uger (78 uger minus 22 uger) efter ikrafttrædelsestidspunktet.

b) Har medlemmet modtaget dagpenge i 44 uger forud for lovens ikrafttræden, medregnes kun 35 uger, og medlemmet kan modtage dagpenge i 17 uger (52 uger minus 35 uger) inden for 43 uger (78 uger minus 35 uger) efter ikrafttrædelsestidspunktet.

2. Når medlemmet bliver ledig senere end 1. januar 1994

Medlemmet bliver ledig den 1. april 1994 efter 15 ugers arbejde. Forud herfor har medlemmet haft 1 års ledighed. Ledigheden forud for lovens ikrafttræden skal kun medregnes med 35 uger, og medlemmet har ret til dagpenge i 17 uger (52 uger minus 35 uger) fordelt over 43 uger (78 uger minus 35 uger).

Hvis et medlem indplaceres i henhold til denne overgangsbestemmelse, skal medlemmet ved udløbet af dagpengeretten eller ved optjening af ret til ny dagpengeperiode indplaceres efter de almindelige regler, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. december 1993

Birger Stein Christensen

/ K. Hellen Andersson

Ingen