Vejledning om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland

§ 1 fastsætter regler om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, og som ikke tidligere eller ikke inden for de sidste 5 år har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

§ 2 fastsætter regler om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, og som inden for de sidste 5 år har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

§ 3 vedrører afbrydelser i forsikringsperioden.

§ 4 henviser til gældende regler om optagelse.

§ 5 fastsætter regler om medlems- og dagpengeret for helt ledige grænsearbejdere m.fl.

§ 6 fastslår, i hvilke tilfælde en person har ret til at bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde eller ophold i udlandet samt ret til dagpenge for personen.

§ 7 fastsætter regler om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde i Grønland.

§ 8 fastsætter regler om indplacering af personer, der er omfattet af bekendtgørelsens regler.

§ 9 fastslår, hvad der skal betragtes som ledighed for personer, der har haft ophold i udlandet.

Til § 1, stk. 1

Det fremgår af denne bestemmelse, at en person, der har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse skal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3. Reglen gælder kun for personer, der ikke tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, eller som - på det tidspunkt hvor kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse - ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år.

Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, inden for hvis faglige område pågældende er beskæftiget eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige kan dog kun ske som fuldtidsforsikret.

Til § 1, stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter betingelserne for at medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande for de personer, der er omfattet af stk. 1.

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, opnås ret til dagpenge efter 1 års uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Bestemmelsen betyder, at kravet om uafbrudt medlemskab er fraveget ved overgangen fra arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land til en dansk arbejdsløshedskasse. Der må dog højst være en periode på 8 uger, hvor personen ikke er omfattet af et arbejdsløshedsforsikringssystem. Den ikke-forsikrede del af 8-ugers-perioden tæller ikke med som forsikringsperiode.

Hvis 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde og anmodning om optagelse overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land ikke medregnes. Det betyder, at medlemmet først vil opnå ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af arbejdsløshedskassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, dog forudsat at lovens øvrige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.

8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde suspenderes efter direktoratets praksis i tilfælde af sygdom eller barselorlov. 8-ugers-fristen løber videre, når personen ikke længere er syg, eller barselorloven er udløbet. I de tilfælde, hvor personen når at påbegynde arbejdet, inden pågældende bliver syg eller går på barselorlov, men pågældende ikke når at opfylde kravet om arbejde, vil direktoratet konkret vurdere, om der er grundlag for at give dispensation.

Kravet om 1 års uafbrudt medlemskab er endvidere fraveget i bekendtgørelsens § 3, jf. nedenfor.

Medregning af forsikringsperioder - herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser - og arbejdsperioder fra det andet EØS-land er betinget af, at perioderne er dokumenteret på en attest E 301, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67 og EF-forordning nr. 574/72, artikel 80. For personer, der er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring, anvendes attest N 301 til dokumentation af perioderne.

En person anses for at være omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring i perioder, hvor der udbetales arbejdsløshedsydelser, herunder perioder hvor der udbetales ydelser under arbejdssøgning i Danmark på en attest E 303 efter artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71. Hvis disse perioder er bekræftet på en attest E 301, vil perioderne kunne medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1.

Ifølge direktoratets praksis kan der på visse betingelser udbetales dagpenge, når der er anmodet om en attest E 301/N 301, selv om attesten endnu ikke foreligger, jf. vejledningen til bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Til § 1, stk. 6.

Det følger af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 3, at kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i § 53, stk. 2 og stk. 5. Det betyder, at perioder, hvor en person har arbejdet i et andet EØS-land uden samtidig at være arbejdsløshedsforsikret, ikke kan medregnes.

Til § 2, stk. 1.

Det fremgår af denne bestemmelse, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, ikke skal være opfyldt for personer, der er omfattet af 5-års-reglen, hvis 8-ugers-fristen i stk. 1 og stk. 2 overholdes.

Personen skal optages i en arbejdsløshedskasse, der dækker det arbejde, pågældende har udført i det andet EØS-land, eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse. Personen kan dog vælge at blive optaget i den arbejdsløshedskasse, pågældende tidligere har været medlem af.

Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige kan dog kun ske som fuldtidsforsikret.

Hvis 8-ugers-fristen i stk. 1 og stk. 2 overskrides, skal personen nyoptages, hvilket bl.a. indebærer, at lovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 53, stk. 1, skal opfyldes på ny.

Til § 2, stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter betingelserne for at medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande for personer, der er omfattet af 5-års-reglen.

For så vidt angår opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, henvises der til vejledningen til § 1, stk. 2.

Hvis 8-ugers-fristen i stk. 1 og stk. 2 overskrides, skal personen nyoptages, hvilket bl.a. indebærer, at lovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 53, stk. 1, skal opfyldes på ny.

Til § 2, stk. 4.

Ifølge direktoratets praksis kan der på visse betingelser udbetales dagpenge, når der er anmodet om en attest E 301/N 301, men attesten endnu ikke foreligger.

Arbejdsgiverdokumentationen er utvetydig

Hvis det af arbejdsgiverdokumentation, f.eks. lønsedler, utvetydigt fremgår, at personen har været beskæftiget og arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, og afbrydelserne i forsikringsperioderne ikke overstiger 8-ugers-fristerne i stk. 2 og § 3, vil der kunne udbetales dagpenge i op til 2 måneder , selv om attest E 301/N 301 ikke foreligger. Det er en forudsætning, at det andet EØS-land er blevet anmodet om at udstede attesten.

Medlemmet skal underskrive en erklæring om eventuel efterregulering , så der kan ske efterregulering, hvis det senere viser sig, at der er udbetalt et ukorrekt dagpengebeløb.

Hvis attest E 301/N 301 stadig ikke foreligger, når der er udbetalt dagpenge for de første 2 måneder, skal arbejdsløshedskassen rette henvendelse til direktoratet for at få tilladelse til fortsat at udbetale dagpenge på baggrund af den foreliggende arbejdsgiverdokumentation og medlemmets erklæring.

Arbejdsgiverdokumentationen er tvetydig

Hvis den foreliggende arbejdsgiverdokumentation er tvetydig , må der ikke udbetales dagpenge, før attest E 301/N 301 foreligger.

Hvis der går mere end 2 måneder fra anmodningen om attesten, kan der dog på visse betingelser udbetales dagpenge for de første 2 måneder på baggrund af arbejdsgiverdokumentationen.

Udbetaling af dagpenge er betinget af, at medlemmet på tro og love erklærer at have været beskæftiget og forsikret i det andet EØS-land. Samtidig skal medlemmet underskrive en erklæring om eventuel efterregulering , så der kan ske efterregulering, hvis det senere viser sig, at der er udbetalt et ukorrekt dagpengebeløb.

Samtidig med at arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge for de første 2 måneder, skal kassen rette henvendelse til direktoratet, da det er direktoratet, der skal tage stilling til, om der fortsat kan udbetales dagpenge.

Til § 3.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, stiller krav om 1 års uafbrudt medlemskab, før der kan udbetales dagpenge. Dette krav er fraveget i relation til medregning af forsikringsperioder fra andre EØS-lande.

Ved overflytning til en dansk arbejdsløshedskasse fra arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land accepteres det, at personen er uden forsikringsdækning i op til 8 uger , jf. § 1, stk. 2 og § 2, stk. 2. Dette skyldes bl.a., at arbejdsløshedsforsikringen i de fleste EØS-lande er obligatorisk, og at en arbejdstager som hovedregel automatisk bliver omfattet af forsikringen, når pågældende er i arbejde. Det er som udgangspunkt ikke muligt at indbetale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under ledighed. Da frivillig indbetaling ikke er mulig, er det af praktiske årsager nødvendigt at acceptere en afbrydelse i forsikringsdækningen af en vis varighed i forbindelse med overflytning til Danmark.

Dette er derimod normalt ikke nødvendigt i relation til et medlem, der rejser ud fra Danmark, fordi arbejdsløshedsforsikringen i Danmark er frivillig. Medlemmet kan derfor opretholde medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse, indtil pågældende er blevet arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land.

Afbrydelse i forsikringsdækningen i forbindelse med overgangen fra en dansk arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land samt afbrydelser i forsikringsdækningen i et andet EØS-land vil dog kunne accepteres, hvis afbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 8 uger inden for 12 måneder .

Hvis afbrydelserne ikke overstiger de ovennævnte grænser på 8 uger, vil også de forsikringsperioder, der ligger forud for afbrydelserne, kunne medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1. Den ikke-forsikrede del af 8-ugers-perioden tæller ikke med som en forsikringsperiode.

8-ugers-fristen regnes fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land.

Til § 5, stk. 1.

Grænsearbejdere i artikel 71 i EF-forordning nr. 1408/71 er arbejdstagere, der er beskæftiget i eet EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst een gang om ugen . Andre arbejdstagere end grænsearbejdere er arbejdstagere, der arbejder i eet EØS-land og bor i et andet, hvortil personen ikke vender tilbage mindst een gang om ugen.

Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er beskæftiget i eet EØS-land og bosat i et andet, skal under beskæftigelsen være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelseslandet, jf. artikel 13, stk. 2, litra a, i EF-forordning nr. 1408/71. Ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse skal de almindelige optagelsesbetingelser være opfyldt, herunder arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3.

De særlige lempelige regler for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er beskæftiget i eet EØS-land og bosat i et andet, gælder kun ved overgangen fra arbejdsløshedsforsikringen i eet EØS-land til arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land i tilfælde af, at arbejdstageren er helt arbejdsløs . I dette tilfælde er optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse ikke betinget af, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Til § 6, stk. 1.

En person, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det arbejde, personen udfører, betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed efter reglerne i det andet EØS-land, og der ikke findes en arbejdsløshedsforsikring for selvstændige, eller i øvrigt hvis arbejdets art eller omfang ikke berettiger til optagelse i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Til § 6, stk. 2.

De perioder, personen har arbejdet i det andet EØS-land, samtidig med at pågældende har bevaret medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, kan medregnes til opfyldelse af de danske betingelser for ret til dagpenge, hvis de almindelige dokumentationskrav er opfyldt.

En person, der har bevaret medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EØS-land, kan medregne arbejdet i det andet EØS-land, forudsat at de danske betingelser for at medregne perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed er opfyldt - herunder at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Der gælder de samme dokumentationskrav som for virksomheder, der drives her i landet.

Arbejdet vil dog også kunne medregnes, hvis det efter de danske regler betragtes som lønmodtagerarbejde, og der foreligger dokumentation - i form af lønsedler eller anden arbejdsgiverdokumentation - for omfanget af og indkomsten fra det pågældende arbejde.

En person, der ikke er omfattet af EØS-aftalen eller Nordisk Konvention om Social Sikring, eller som arbejder i et land uden for EØS-området (dog ikke på Færøerne), kan bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse, selv om personen bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringssystemet i det andet land. De perioder, hvor personen har arbejdet i det andet land, kan ikke medregnes efter artikel 67 i EF-forordning nr. 1408/71 eller efter artikel 17 i Nordisk Konvention om Social Sikring eller i øvrigt efter de konventioner, der er indgået mellem Danmark og en række andre lande på socialsikringsområdet, da disse konventioner ikke indeholder noget sammenlægningsprincip på arbejdsløshedsforsikringsområdet.

Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ret til efterløn og overgangsydelse for personer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Der henvises endvidere til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold på Færøerne.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. december 1993

Tove Loft

/ Bente Balling

Vejledning om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 fastsat regler om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland. Til brug ved administrationen af bekendtgørelsen har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Indledning

Aftalen om D et E uropæiske Ø konomiske S amarbejdsområde - EØS-aftalen - træder i kraft den 1. januar 1994. EØS-aftalen er indgået mellem EU-landene og EFTA-landene, bortset fra Schweiz. I Liechtenstein sættes aftalen dog først i kraft senere.

EU-landene er: Belgien, Danmark, England (med Nordirland og Gibraltar), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien og Tyskland.

EFTA-landene er: Finland, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz (der dog ikke er omfattet af EØS-aftalen), Sverige og Østrig.

EØS-landene er herefter: EU-landene og EFTA-landene (bortset fra Schweiz). Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er nordiske lande .

EF-forordning nr. 1408/71 og EF-forordning nr. 574/72

EØS-aftalen indebærer - udover et økonomisk samarbejde - også et samarbejde om social sikring. Det betyder, at EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet og EF-forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71 fra EØS-aftalens ikrafttræden gælder både i EU-landene og i EFTA-landene (dog ikke Schweiz) for disse landes statsborgere.

Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring

De nordiske lande har i samarbejde udarbejdet Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring . Konventionen træder - ligesom EØS-aftalen - i kraft den 1. januar 1994. Konventionen gælder mellem de nordiske lande for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen, det vil bl.a. sige nordiske statsborgere, som ikke er eller har været i arbejde, f.eks. studerende og hjemmegående, og personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land.

Konventionen afløser Nordisk Konvention af 5. marts 1981 om Social Tryghed. Fra den nye konventions ikrafttræden bortfalder Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed. Den nye konvention indeholder derfor i artikel 17 særlige regler om arbejdsløshedsforsikring.

Det fremgår af artikel 17, stk. 1, i konventionen, at artiklerne 67-71 i EF-forordning nr. 1408/71 finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen.

Forordningens artikel 69 (og artikel 70) finder dog ikke anvendelse på personer, der alene er omfattet af konventionen. Disse personer kan således ikke bevare deres ret til arbejdsløshedsydelser i op til 3 måneder under arbejdssøgning i et andet nordisk land.

Der er udarbejdet en administrativ aftale og vejledende bemærkninger til Nordisk Konvention om Social Sikring.

Særlige danske arbejdsmarkedsydelser, f.eks. den danske efterlønsordning og reglerne om overgangsydelse, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for EF-forordning nr. 1408/71 og Nordisk Konvention om Social Sikring. Direktoratet har dog fastsat regler om ret til efterløn og overgangsydelse for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Efter disse regler er der under visse betingelser mulighed for at medregne forsikringsperioder fra udlandet til opfyldelse af de danske regler for ret til efterløn og overgangsydelse.

Hovedreglen i EF-forordning nr. 1408/71 og Nordisk Konvention om Social Sikring

Efter hovedreglen i EF-forordning nr. 1408/71 skal et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der påbegynder arbejde i et andet EØS-land, være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land (beskæftigelseslandet). Da medlemmet kun må være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i eet EØS-land, skal medlemmet samtidig meldes ud af den danske arbejdsløshedskasse.

Tilsvarende regler gælder for et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring.

Bevarelse af medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse accepteres, hvis en person ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelseslandet, jf. § 6 i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens indhold