Vejledning til bekendtgørelse om overgangsydelse

Kapitel 1 Betingelser for at overgå til overgangsydelse

Kapitel 1

Betingelser for at overgå til overgangsydelse

Til § 1

Som en midlertidig ordning indtil udgangen af 1998 har langtidsledige i aldersgruppen 55-59 år mulighed for at vælge overgangsydelse i stedet for dagpenge. Indtil udgangen af 1996 kan langtidsledige medlemmer i alderen 50-54 år ligeledes vælge at modtage overgangsydelse i stedet for dagpenge.

Kravet om, at medlemmet skal have modtaget ydelser på grund af ledighed i sammenlagt 12 måneder inden for 15 måneder, skal være opfyldt på tidspunktet for overgang til ydelsen.

Opgørelsen af den forudgående ledighed sker på baggrund af timer, for hvilke der er udbetalt dagpenge og feriedagpenge.

Det betyder, at fuldtidsforsikrede skal have modtaget dagpenge/feriedagpenge for i alt 52 uger (1924 timer) inden for de sidste 15 måneder. Deltidsforsikrede opfylder betingelsen, hvis der er udbetalt dagpenge/feriedagpenge for 1258 timers ledighed inden for de sidste 15 måneder.

Det er videre en betingelse for at kunne overgå til overgangsydelse, at medlemmet er dagpengeberettiget på overgangstidspunktet.

Medlemmet skal have tilstrækkelig anciennitet til at have ret til efterløn fra den dag, medlemmet fylder 60 år. Opfylder medlemmet først anciennitetskravet for ret til efterløn dagen efter det fyldte 60. år, er betingelsen ikke opfyldt, og medlemmet kan ikke gå på overgangsydelse. De nærmere regler om anciennitetskravet for ret til efterløn fremgår af lovens § 75 b.

Om anciennitet optjent under ophold i udlandet henvises til § 34.

Medlemmer, der er overgået til overgangsydelse, kan fortsætte i ordningen, indtil medlemmet udtræder på grund af alder eller af anden grund udtræder af ordningen.

Til § 2

Ansøgning om overgangsydelse skal ske skriftligt på en særlig blanket udarbejdet af direktoratet (AR 278) eller på en blanket, der er godkendt af direktoratet.

Til § 3

Reglen skal ses i sammenhæng med § 23 og vejledningen hertil.

Samtidig henvises til direktoratets bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Kapitel 2 Rådighed og arbejde i ydelsesperioden

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i ydelsesperioden

Til § 4

Rådighedsforpligtelsen ophører fra det tidspunkt, hvor medlemmet overgår til overgangsydelse.

Til § 5

I ydelsesperioden har medlemmet ret til at have lønmodtagerarbejde og enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Derimod er det ikke tilladt at drive vedvarende selvstændig virksomhed, hverken som hovederhverv eller bierhverv, eller at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, jf. dog nedenfor om arbejde ved mindre jordbrug.

Ved vurderingen af, om der foreligger selvstændig virksomhed, anvendes de afgrænsninger, der fremgår af direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed

Bortset fra arbejde ved mindre jordbrug er arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen, ikke tilladt, og medlemmet kan derfor ikke samtidig modtage overgangsydelse.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, f.eks. tilfældig telefonpasning.

Hvis et medlem udfører egentligt arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, er der tale om en overtrædelse af reglerne, som kan medføre krav om tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, og sanktioner efter lovens § 87, stk. 1 eller 3.

Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed

Arbejdet må klart fremstå som udførelse af enkeltstående opgaver i modsætning til påbegyndelse af selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. stk. 2.

Hvis der sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse, eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til overgangsydelse.

Arbejde ved mindre jordbrug

Om arbejde ved mindre jordbrug henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelsen om arbejde i efterlønsperioden.

Retten til arbejde ved et mindre jordbrug er dog ikke begrænset til højst 200 timer i et kalenderår, således som det er tilfældet på efterlønsområdet.

Den tid, der arbejdes på jordbruget, skal oplyses på ydelseskortet, og arbejdet medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. reglerne i kapitel 4.

Overflytning på grund af arbejde inden for en anden kasses faglige område

Overflytning mellem kasser på grundlag af arbejde i ydelsesperioden finder sted efter de almindelige regler om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser.

Til § 6

Et medlem, der er overgået til overgangsydelse, kan igen få ret til dagpenge, hvis medlemmet i ydelsesperioden opnår tilstrækkeligt arbejde til at generhverve dagpengeretten. Arbejde før overgangen til overgangsydelse kan således ikke medregnes.

Kravet for et fuldtidsforsikret medlem er beskæftigelse i et omfang, der svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for 3 år. Kravet for et del- tidsforsikret medlem er beskæftigelse i et omfang, der svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for 3 år, jf. herved arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2.

Det bemærkes, at medlemmet har ret - men ikke pligt - til at udnytte sin generhvervede dagpengeret.

Medlemmet kan udnytte en generhvervet dagpengeret uden først at skulle opfylde det krav om arbejde af en vis varighed, som medlemmet efter reglerne om manglende rådighed for arbejdsmarkedet i andre tilfælde pålægges at opfylde.

Hvis medlemmet på ny ønsker overgangsydelse, skal betingelserne i § 1 igen være opfyldt, og medlemmet skal ansøge herom efter reglerne i § 2.

Til § 7

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3, skal et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder har haft arbejde som lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra arbejdets begyndelse.

Det følger af bestemmelsen, at lovens § 68, stk. 3, ikke finder anvendelse på deltidsforsikrede medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet derimod udtræder af ordningen i forbindelse med arbejdet, finder § 68, stk. 3, anvendelse, selv om 12-ugers/3 måneders perioden helt eller delvist ligger i den periode, hvor medlemmet modtog overgangsydelse.

Kapitel 3 Overgangsydelsens størrelse og udbetaling

Kapitel 3

Overgangsydelsens størrelse og udbetaling

Til § 8

Selv om et medlem har fået udbetalt dagpenge med en individuel sats, som er lavere end 82 % af højeste dagpengebeløb, skal medlemmet have udbetalt overgangsydelse med den faste sats på 82% af højeste dagpenge.

Til § 9

Udbetaling af overgangsydelse følger udbetalingsperioderne for efterløn, og udbetalingen sker bagud. Det gælder således også for arbejdsløshedskasser, der udbetaler dagpenge mv. for 14 dages perioder.

Kapitel 4 Arbejdes og indtægters betydning for overgangsydelsen

Kapitel 4

Arbejdes og indtægters betydning for overgangsydelsen

Til §§ 11, 19 og 20

Udgangspunktet for reglerne om fradrag for arbejde mv. er, at enhver form for arbejde, lønnet såvel som ulønnet, medfører fradrag i overgangsydelsen.

Om grænsen mellem arbejde og fritidsaktivitet (hobby) henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Hovedreglen er, at arbejde i ydelsesperioden medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel mv., og at reglerne om belægning af dagpengekort finder tilsvarende anvendelse på ydelseskortet (AR 279).

Mindsteudbetalingsreglerne i bekendtgørelsen om udbetaling af supplerende dagpenge finder ligeledes anvendelse bortset fra tilfælde, hvor overgangsydelsen kommer under beløbsgrænsen på grund af fradrag for pensionsudbetalinger, jf. § 22, stk. 4.

Medlemmer, der modtager overgangsydelse, er ikke omfattet af den tidsmæssige begrænsning for ret til supplerende dagpenge, jf. lovens § 60.

De særlige regler om procentvis satsregulering, der gælder for medlemmer, der modtager supplerende dagpenge, gælder ikke for medlemmer, der modtager overgangsydelse, idet satsen for overgangsydelse er en fast sats på 82 %, jf. § 8, stk. 1.

Da et medlem på overgangsydelse ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal ydelseskortet ikke belægges på grund af manglende rådighed, jf. § 19, stk. 2.

Hvis medlemmet får udbetalt sygedagpenge eller er omfattet af konflikt, skal ydelseskortet pr. dag belægges med et timetal, der er beregnet ud fra medlemmets gennemsnitlige arbejdstid, inden sygdommen/konflikten begyndte, jf. § 19, stk. 3, og § 20.

Til § 12

Der skal ske fradrag i overgangsydelsen for skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv.

Det faste vederlag for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i overgangsydelsen efter de regler, der gælder for arbejde. Beløb, der modtages for andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører i henhold til stk. 2 ikke fradrag i overgangsydelsen.

Afgrænsningen af, om en indtægt for kommunale hverv er fritaget for fradrag i overgangsydelsen, følger i øvrigt de regler, der er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Endelig er vidnegodtgørelse undtaget fra fradragsbestemmelsen.

Der skal kun ske fradrag for den del af beløbet, som er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i overgangsydelsen beregnes. I tvivlstilfælde må modtageren af overgangsydelsen indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvist er skattefri.

Om borgerlige ombud og offentlige og private hverv henvises i øvrigt til vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Fradragsberegning

Ved beregning af fradrag i overgangsydelsen anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge, og fradraget sker pr. uge.

Indtægt (pr.uge) : omregningssatsen = timetal.

For fuldtidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid (37 timer).

For deltidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til 2/3 af fuld ugentlig arbejdstid (24,67 timer).

Til § 13

Kun fuldtidsforsikrede medlemmer er omfattet af forsøgsordningen, der løber indtil udgangen af 1996.

Retten til at tjene 27.500 kr. uden fradrag i ydelsen gælder for hvert kalenderår, medlemmet modtager overgangsydelse.

Indtægter ved arbejde og indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv er omfattet af bestemmelsen. Sidestillet hermed er beløb, der udbetales som erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

Andre indtægter, f.eks. arbejdsgivers betaling for 1. og 2. ledighedsdag, kan ikke opgøres inden for de 27.500 kr. Det samme gælder bl.a. sygedagpenge, feriegodtgørelse og pensionsindtægter. Disse indtægter medfører fradrag efter de almindelige regler på dagpengeområdet.

Fortolkningen følger i øvrigt reglerne fastsat i bekendtgørelsen om dagpengeperioder med fradragsfri arbejdsindtægter.

Der kan opstå situationer, hvor medlemmet ved indlevering af ydelseskortet ikke kender indtægtens størrelse.

Der er derfor i stk. 3 fastsat, at i sådanne tilfælde skal arbejdsløshedskassen, til brug for vurdering af om de 27.500 kr. er indtjent, lade et beløb indgå, der svarer til omregningssatsen ganget med det beskæftigede antal timer.

Af stk. 5 fremgår, hvorledes opgørelsen af indtægt/arbejde skal ske i den uge, hvor loftet på 27.500 kr. nås.

For at finde frem til den uge, hvor indtjeningen overskrider det fradragsfri beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i løbet af kalenderåret. Når man på den måde har fundet frem til den relevante uge, foretages fradraget ved, at det overskydende beløb omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen.

Hvis der resterer uger i udbetalingsperioden, i hvilke der har været arbejdet, skal beskæftigelsen i disse uger medføre fradrag efter de almindelige regler.

Til § 14

For medlemmer, der ikke er på overgangsydelse et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfrie beløb forholdsmæssigt.

Eksempel

Medlemmet går på overgangsydelse 2. maj 1994.

Der er dermed 17 uger i kalenderåret 1994, hvor medlemmet ikke er på overgangsydelse.

27.500 kr. 27.500: 52 gange 17 - 8.990 kr. (afrundet) ---------- Medlemmet har i resten af 1994 ret til uden fradrag at tjene = 18.510 kr. ==========

Til § 15

Tilbagebetalingskrav, jf. stk. 4, skal rejses i de tilfælde, hvor medlemmet vælger at udtræde af ordningen i løbet af året. Krav om tilbagebetaling skal derimod ikke gøres gældende, hvis medlemmet afgår ved døden.

Til § 17

I uger, hvor beskæftigelsen overstiger 29,6 timer, kan der ifølge mindsteudbetalingsreglen ikke udbetales overgangsydelse.

Indtægten fra beskæftigelsen i sådanne uger fragår ikke i de 27.500 kr.

Bestemmelsen medfører, at personer, der påbegynder fuldtidsarbejde, udelukkes fra at kunne opgøre indtægten ved dette arbejde inden for 27.500 kr.'s reglen.

Bestemmelsen i § 22, stk. 4, om, at mindsteudbetalingsreglen ikke finder anvendelse, hvis ydelsen kommer under beløbsgrænsen på grund af fradrag for pension, finder tilsvarende anvendelse her.

Kapitel 5 Overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes

Kapitel 5

Overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes

Garantifond

Til § 29

Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om dagpenge og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond.

Kapitel 6 Udbetaling under ophold i udlandet

Kapitel 6

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 30

Da medlemmet ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, bevares retten til overgangsydelse under midlertidigt ophold i udlandet i sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Det betyder, at en modtager af overgangsydelse skal bevare sin faste bopæl i Danmark, jf § 1, stk. 1, nr. 5.

Et medlem kan således ikke bevare overgangsydelsen i en 3 måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Ophold på Færøerne og i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i udlandet ud over 3 måneder inden for et kalenderår, eller tager fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af overgangsydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold i Danmark. Medlemmet kan således ikke få udbetalt overgangsydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i udlandet.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er opbrugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Om ret til overgangsydelse i forbindelse med arbejde i udlandet henvises til bekendtgørelsens kapitel 7.

Til § 31

Det påhviler det enkelte medlem, der modtager overgangsydelse, at give kassen oplysning om ophold i udlandet.

Et medlem skal således give kassen besked, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet, og skal fortsat indsende ydelseskort til kassen.

På ydelseskortet skal medlemmet, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast, give kassen oplysning om den eller de perioder, medlemmet har opholdt sig i udlandet.

Hvis medlemmet tager fast ophold i udlandet, skal kassen have underretning herom allerede ved udrejsen.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 32

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold, påhviler det arbejdsløshedskassen at standse udbetalingen af overgangsydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 30.

Til § 33

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetalingen af overgangsydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt overgangsydelse.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af overgangsydelse, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Om ret til overgangsydelse efter, at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises i øvrigt til § 35, stk. 2.

Kapitel 7 Ret til overgangsydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller

Kapitel 7

Ret til overgangsydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller

i Grønland

Til § 34

Overgangsydelse er lige som efterløn en særlig arbejdsmarkedsydelse, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, eller Nordisk Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992.

Hovedreglen er derfor, at forsikringsperioder optjent under ophold i andre lande ikke kan medregnes ved opfyldelse af kravet i § 1, stk. 1, nr. 4, om, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse skal kunne opfylde anciennitetskravet for at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år.

I medfør af denne bestemmelse vil forsikringsperioder optjent under ophold i udlandet dog kunne medregnes, hvis perioderne kan medregnes efter de særlige regler, der gælder for medlemsanciennitet ved overgang til efterløn. Reglerne er fastsat i bekendtgørelsen om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings-og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Til § 35

Hvis et medlem på grund af arbejde bliver omfattet af et andet EØS-lands- eller den færøske arbejdsløshedsforsikring, bortfalder retten til overgangsydelse.

Overgangsydelse kan dog modtages på ny, hvis arbejdet i udlandet helt ophører. Det er en betingelse, at medlemmet vender tilbage til Danmark, og at medlemmet - i henhold til de særlige regler om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i andre EØS-lande eller på Færøerne - er dagpengeberettiget umiddelbart efter hjemkomsten til Danmark. Disse regler indeholder særlige frister for anmodning om optagelse efter tilbagevenden til Danmark.

Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor medlemmet optages i den danske kasse.

Kapitel 8 Overgangsydelsens ophør mv.

Kapitel 8

Overgangsydelsens ophør mv.

Til § 36

Bestemmelsen indeholder en opregning af de tilfælde, hvor retten til overgangsydelse ophører eller bortfalder.

Om forståelsen af begrebet »vedvarende selvstændig virksomhed« i stk. 2, nr. 2, henvises til bemærkningerne til § 5 og reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 2, nr. 5, skal ses i sammenhæng med reglerne i §§ 3 og 23 og vejledningen til disse bestemmelser.

Når et medlem på overgangsydelse afgår ved døden, bortfalder retten til ydelsen med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Et medlem på overgangsydelse har ret til at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis begæring herom er indgivet inden overgangsydelsens bortfald, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. december 1993.

Ole Poul Pedersen

/ Birgitte Behrend

§ 17 betyder endvidere, at såfremt et medlem i en uge har haft f.eks. 42 timers beskæftigelse, det vil sige at 5 timer skal overføres til den følgende uge, vil indtægten for alle 42 timer blive holdt uden for ordningen.

Til § 21

Ved beregning af fradraget for feriegodtgørelse, der efter ferielovens regler tager udgangspunkt i en 6-dages uge, skal satsen, hvormed der udbetales overgangsydelse, ganges med 5/6. Det skyldes, at overgangsydelsen udbetales for 5 dage om ugen (mod tidligere 6 dage).

Eksempel: Medlemmet har optjent 12 feriedage med feriegodtgørelse. Fradraget i overgangsydelsen udgør 5/6 af satsen x 12, svarende til overgangsydelse for 10 dage.

Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor feriegodtgørelsen/lønnen kommer til udbetaling.

Hvis feriegodtgørelsens eller lønnens bruttobeløb er mindre end overgangsydelsen, kan der suppleres med overgangsydelse, således at medlemmet sammenlagt får udbetalt et beløb svarende til medlemmets sædvanlige overgangsydelse.

Til § 22

Hvis en ydelsesmodtager får pension, finder reglerne om fradrag for pension i efterlønnen, jf. direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse § 4 og § 6 med tilhørende vejledning, tilsvarende anvendelse.

Til § 23

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3 og § 36, stk. 2, nr. 5.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med overgangsydelse mod, at overgangsydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen (d.v.s. krone for krone). Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bestemmelsen kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Hvis medlemmet bliver berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af ordningen, jf. § 36, stk. 2, nr. 5. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i ordningen.

Til § 25

Hvis ydelsesmodtageren indgiver ansøgning om patent mv. i ydelsesperioden, medfører indtægterne herfra fradrag i overgangsydelsen.

Der skal ligeledes fradrages i overgangsydelsen for indtægter i form af biblioteksafgifter, KODA/GRAMEX-afgifter eller indtægter ved genudsendelse, genopførelse eller anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv., hvis førsteudgivelsen/førsteopførelsen sker i overgangsydelsesperioden.

Indtægter nævnt i denne bestemmelse kan stamme fra en tidligere afsluttet virksomhed, som efter sin art medfører udbetalinger over en lang årrække. Bestemmelsen skal derfor sammenholdes med § 27, stk. 2.

Det følger heraf, at der ikke skal fradrages for sådanne indtægter, hvis førsteudgivelsen/førsteopførelsen er sket, før medlemmet overgår til overgangsydelse.

Medfører en genanvendelse, genoptryk mv., at et værk skal opdateres i ydelsesperioden, behandles arbejdet efter de almindelige regler.

Til § 26

Medlemmet har pligt til at oplyse om alt arbejde og alle indtægter, der har betydning for arbejdsløshedskassens bedømmelse af medlemmets ret til overgangsydelse. Oplysningerne skal gives på ydelseskortet.

Hvis et medlem undlader at opfylde sin oplysningspligt, kan medlemmet pålægges sanktioner efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 3.

Til § 27

Ifølge stk. 1, skal indtægter, der stammer fra arbejdsforhold, der er afsluttet før overgangsydelsesperioden, men som udbetales i denne, ikke medføre fradrag. Undtaget er dog feriegodtgørelse, jf. § 21, og pension, jf. §§ 22 og 23.

Stk. 2 finder kun anvendelse, når arbejdet/værket er helt afsluttet inden overgangsydelsesperiodens begyndelse. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 25.

Til § 28

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfri indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Hvis medlemmet har en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i bekendtgørelsen, medfører indtægten ikke fradrag i overgangsydelsen.

Vejledning til bekendtgørelse om overgangsydelse

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1150 af 23. december 1993 indeholder nærmere regler om overgangsydelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 c. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Ingen