Cirkulære om indberetning af IVF-behandling mv. (til landets læger)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Lægen skal indberette oplysninger om enhver behandling, hvor der udtages eller forsøges udtaget æg fra en kvinde med henblik på tilbageføring i ubefrugtet eller befrugtet tilstand til kvinden, fra hvem æggene stammer, og hvor der oplægges eller forsøges oplagt donerede æg i ubefrugtet eller befrugtet tilstand.
Stk. 2. Omfanget af de oplysninger lægen skal indberette om behandling, jf. stk. 1, fremgår af de i § 2, stk. 1, omhandlede skemaer.
§ 2. Indberetning skal ske til Sundhedsstyrelsen ved anvendelse af
1) Sundhedsstyrelsens formular nr. 4419-1 (Cyklusregistreringsskema), og
2) Sundhedsstyrelsens formular nr. 4419-2 (Graviditetsregistreringsskema).
Stk. 2. Indberetning efter formular 4419-1 (Cyklusregistreringsskema) skal ske inden den 5. i førstkommende måned efter at den kliniske graviditetsdiagnose er afklaret, eller behandlingen er afbrudt af anden årsag.
Stk. 3. Indberetning efter formular 4419-2 (Graviditetsregistreringsskema) skal ske inden den 5. i en måned og senest 2 måneder efter at graviditet er afbrudt på grund af fødsel eller af anden årsag.
§ 3. Den for en sædbank ansvarlige læge skal een gang årligt foretage indberetning af omfang og resultat af sædbankens virksomhed.
Stk. 2. Indberetningen skal ske til Sundhedsstyrelsen og indeholde følgende
1) Antal donorer, der er anvendt i året,
2) antal nedfrosne »strå«, og
3) antal udleverede strå fordelt på modtagende afdeling/-praksis mv.
§ 4. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning af 22. december 1993 om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende behandling.
§ 5. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1994.
Sundhedsstyrelsen, den 22. december 1993
Palle Juul-Jensen
/ Michael von Magnus
Cirkulære om indberetning af IVF-behandling mv.
(til landets læger)
I medfør af § 11 i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976, fastsættes
Ingen