Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed

Kapitel 1 Rådighed

Kapitel 1

Rådighed

Kapitel 1 omfatter de samlede rådighedsbetingelser, som arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet opfylder, inden dagpenge kan udbetales.

Hvis medlemmet får andre ydelser end dagpenge, fx under en aktivitet, skal medlemmet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre der er fastsat særlige regler herom.

Til § 2

Medlemmet skal følge de tilbud, der indgår i en individuel handlingsplan. Medlemmet viser umiddelbart sin rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet har aftalt en handlingsplan, der indeholder tilbud, og medlemmet deltager i tilbud efter handlingsplanen.

I perioder, hvor medlemmet ikke deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan, skal medlemmet søge arbejde og deltage i kurser, der fremmer den målsætning, der er aftalt i handlingsplanen. Det samme gælder, hvis medlemmet deltager i et tilbud få timer om ugen og samtidig får dagpenge.

Hvis medlemmet ikke har en individuel handlingsplan, skal medlemmet søge arbejde og deltage i kurser, jf. § 7.

Som tilbud betragtes i denne sammenhæng tilbud efter en individuel handlingsplan, der kan indgå i minimumsretten efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 3

Om medlemmet har bopæl i Danmark afgøres efter principperne herom i reglerne om optagelse.

Bestemmelsen gælder kun, hvis der ikke efter andre regler er ret til dagpenge, selv om bopælskravet ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Til § 4

Arbejdsministeren, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedsrådene fastsætter de nærmere regler for medlemmets kontakt til Arbejdsformidlingen. Medlemmet skal møde til aktiviteter arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis medlemmet skriftligt og personligt er indkaldt hertil af Arbejdsformidlingen.

Medlemmet skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen, når medlemmet bliver ledigt, medmindre der er givet tilladelse til, at tilmeldingen og kontakten kan ske til et andet sted end Arbejdsformidlingen, eller til, at tilmeldingen ikke skal ske straks, når ledigheden indtræder. Tilmeldingen til Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siger dog ikke i sig selv noget om medlemmets rådighed, men tilmeldingen er en af flere betingelser for udbetaling af dagpenge.

Medlemmet skal kun være tilmeldt Arbejdsformidlingen i perioder, hvor medlemmet beder om dagpenge.

Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt dagpenge til et medlem, der ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal arbejdsløshedskassen kunne dokumentere, at Arbejdsformidlingen har påtaget sig ansvaret for, at medlemmet ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selv om de ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen, og årsagen til, at Arbejdsformidlingen har afmeldt eller ikke har tilmeldt medlemmet.

Til § 5

Medlemmet skal gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Hvis medlemmet midlertidigt flytter inden for landets grænser, skal medlemmet enten meddele adresseændringen til arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen, eller medlemmet skal sikre sig, at den daglige post gennemses af en anden person, og at medlemmet dagligt kan kontaktes, eller medlemmet selv kontakter personen.

Til § 6

Løn- og arbejdsvilkår for det formidlede arbejde skal svare til, hvad der efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde. Ved bedømmelsen af om et arbejde er passende, skal der lægges vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og øvrige kvalifikationer. Ved bedømmelsen af om et arbejde er rimeligt, skal der tages hensyn til medlemmets arbejds- og uddannelsesmæssige forudsætninger, afstand til bopæl og andre personlige forhold.

Fuld sædvanlig arbejdstid er for fuldtidsforsikrede medlemmer fuldtidsarbejde og for deltidsforsikrede medlemmer arbejde med en sædvanlig arbejdstid på til og med 6 timer i døgnet, og som beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på til og med 30 timer ugentligt, jf. § 67, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I kravet om, at medlemmet skal kunne overtage arbejde, ligger fx, at medlemmet skal have helbred til at klare et arbejde, at medlemmet skal kunne komme frem til arbejde, og at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Et medlems sygdom eller handicap indicerer således ikke automatisk manglende rådighed, når der dog findes arbejde, som medlemmet har vilje, evner og kræfter til at klare.

Et medlem, der skal kunne overtage passende arbejde, må acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er maksimalt 3 timer. Medlemmet skal kun overtage rimeligt arbejde i et større geografisk område, hvis det vil betyde en mindre overskridelse af en daglig transporttid på sammenlagt 3 timer, og hvis Arbejdsformidlingen skønner, at der ikke findes medlemmer, der bor tættere på arbejdspladsen, og som kan formidles det pågældende arbejde.

Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men til om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsbegrebet er som udgangspunkt uafhængigt af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men medlemmet står ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for beskæftigelse. I den situation kan medlemmet dog vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk eller fagligt område, som medlemmet har kvalifikationer til at få arbejde inden for.

De 12 måneder inden for 15 måneder opgøres på grundlag af timer efter principperne i §§ 125 og 126 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til § 7

Medlemmet skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, og medlemmet må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, det er normalt at søge arbejde på inden for det faglige område. Medlemmet kan søge arbejde skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan derudover søge arbejde ved henvendelse til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for det faglige område.

Det er det enkelte medlems situation og forholdene på det regionale arbejdsmarked, der afgør, i hvilket omfang medlemmet skal søge arbejde. Der kan derfor ikke stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger.

Medlemmet skal søge realistisk arbejde - det vil sige arbejde, som medlemmet kan varetage - hvis dette er udbudt inden for det faglige og geografiske område. Arbejdsløshedskassen skal i tvivlstilfælde undersøge, om der har været udbudt stillinger.

Det faglige område afhænger af medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og øvrige kvalifikationer. Hvis medlemmet, fx af personlige grunde, ikke ønsker at være arbejdssøgende inden for en del af sit faglige område, skal medlemmet, hvis der herefter ikke er et tilstrækkeligt antal stillinger at søge, udvide sin arbejdssøgning til andre faglige områder.

Medlemmet skal primært søge varigt arbejde, der kan udbydes hele året.

Medlemmet skal kun søge passende arbejde, medmindre det er et led i en individuel handlingsplan, at medlemmet skal søge rimeligt arbejde.

Medlemmet må ikke indstille sin arbejdssøgning, deltagelse i kurser m.m., fordi medlemmet fx skal begynde uddannelse, overgå til efterløn, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed. Medlemmet skal derfor også søge realistisk arbejde i den resterende del af ledighedsperioden.

Selvstændige erhvervsdrivende skal ved ledighed søge lønarbejde enten inden for den faglige branche, hvor de har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende, eller inden for det område, hvor de er uddannet eller tidligere har haft lønarbejde.

Til § 8

Ved sæsonarbejde forstås både et af årstiderne betinget arbejde og arbejde, hvori en ulønnet arbejdsfri periode indgår som et tilbagevendende element i beskæftigelsesvilkårene. Det er også sæsonarbejde, hvis medlemmet er ansat hos samme arbejdsgiver hele året, men der i beskæftigelsesvilkårene indgår en tilbagevendende, delvis ulønnet og arbejdsfri periode.

Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Det er heller ikke sæsonarbejde, hvis en del af de ansatte inden for samme arbejdsområde har fuldtidsarbejde i virksomheden hele året, men medlemmet kan have forbeholdt sin arbejdskraft for arbejdsgiveren eller arbejdspladsen.

I en vurdering af om der er tale om sæsonarbejde, indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde.

Hvis medlemmet får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men medlemmet har en eller flere forudsigelige arbejdsfrie perioder som et tilbagevendende element i sine beskæftigelsesvilkår, har medlemmet ikke sæsonarbejde, men medlemmet kan have begrænset sin rådighed til en bestemt arbejdsplads, jf. § 8, stk. 2.

Som eksempler på arbejde, der kan være sæsonarbejde, kan bl.a. nævnes arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet den eller de arbejdsfrie perioder i ansættelsesforhold som disse typisk vil være forudsigelige.

Vurderingen af, om medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for sæsonarbejde, sker efter § 28.

Vurderingen af, om medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver, en bestemt arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde, sker efter § 27, stk. 3.

Særlige regler om rådighed

Til § 10

3-måneders-perioden skal ses i sammenhæng med det tilsvarende krav i § 19, nr. 4 og nr. 8.

Til § 11

Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at et medlem for at få dagpenge skal opholde sig i Danmark.

Hvis medlemmet opholder sig i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde med en attest E 303 i et land, hvor EF-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse.

Til § 12

Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet inden orlovsperiodens udløb beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Bestemmelsen gælder ikke, hvis medlemmet tager orlov fra sit arbejde med henblik på at søge andet arbejde, og medlemmet beder om dagpenge fra orlovens begyndelse.

Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet inden en orlovsperiodes udløb ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet vender tilbage fra et udlandsophold før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejde med det samme.

Til § 13

En frigørelsesattest - som findes på blanket AR 230 - skal kun bruges af et fuldtidsforsikret medlem. Et deltidsforsikret medlem har, uanset et eventuelt opsigelsesvarsel, ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest med de begrænsninger, der følger af § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest, hvis arbejdet udføres uden for fagets normale arbejdstid, det konkrete arbejde kan placeres uden for fagets normale arbejdstid, eller arbejdet er bierhverv efter reglerne om supplerende dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal dog foretage en vurdering af, om medlemmet kan overtage arbejde, jf. §§ 5 og 6.

14-dages-fristen løber først fra det tidspunkt, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge.

Til § 15

En uddannelse skal for at kunne sidestilles med en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser begynde med et ulønnet skoleophold efterfulgt af en lønnet praktikperiode eller omvendt, som det er op til eleven at få etableret. Eleven må i ledighedsperioden ikke være berettiget til løn eller uddannelsesgodtgørelse.

Til § 16

Ved dispensationen skal der lægges vægt på medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet forud for medlemmets overgang til efterløn. Dispensation vil navnlig kunne komme på tale, hvis medlemmet i sæsonen har haft arbejde, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Kapitel 2 Selvforskyldt ledighed

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke ved ophør med selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bestemmelserne i kapitlet gælder heller ikke ved ophør med bierhverv. Det fremgår af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, hvornår et arbejde er bierhverv.

Ophør med uddannelser, der regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af kapitlet.

Tilbud efter en individuel handlingsplan, der kan medregnes til opfyldelse af minimumsretten efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik herunder jobtræning og uddannelse, er også omfattet af kapitlet.

Til § 17

Medlemmet skal oplyse om en eventuel aftale om arbejde, uddannelse eller planlagt ferie både til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen. Medlemmet har ikke en gyldig grund til at afslå et arbejde, hvis medlemmet skal begynde det formidlede arbejde, før de nævnte begivenheder indtræder. Medlemmet må derfor henvende sig til arbejdsgiveren, der afgør, om medlemmet kan ansættes eller ej.

Det sidestilles med afslag, hvis medlemmet udebliver fra en samtale om formidlet arbejde hos Arbejdsformidlingen eller arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis medlemmet handler på en måde, så arbejdsforholdet ikke kommer i stand.

I relation til reglerne om selvforskyldt ledighed betragtes orlov med orlovsydelse efter lov om orlov ikke som et arbejdsophør.

Til § 18

Afskedigelser på grund af arbejdsmangel og rationalisering skyldes ikke væsentligst medlemmet.

Medlemmet er afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis der sker en væsentlig ændring i ansættelsesforholdet, der kræver medlemmets accept, og medlemmet ikke vil acceptere ændringen.

Hvis medlemmet bliver afskediget, og arbejdsgiveren afslår at belyse årsagen nærmere over for arbejdsløshedskassen, så det ikke klart fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, er medlemmet ikke selvforskyldt ledigt.

Til § 19

Bestemmelsen er ikke udtømmende, men angiver de i praksis anerkendte gyldige grunde.

Gyldige grunde vil som hovedregel relatere sig til arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde.

Hvis medlemmet har flere arbejdsforhold og en samlet ugentlig arbejdstid over fagets normale arbejdstid, kan medlemmet uden konsekvenser opsige et arbejdsforhold, hvis arbejdstiden derved bliver nedbragt til en arbejdstid, der så vidt muligt svarer til fagets normale ugentlige arbejdstid.

Hvis arbejde og bopæl er sammenfaldende, kan medlemmet uden konsekvenser ophøre med arbejdet, når medlemmet af grunde, som medlemmet ikke har indflydelse på, ikke længere kan disponere over boligen. Det gælder fx, hvis boligen står over for at skulle på tvangsauktion.

Til § 19, nr. 1 (helbred)

Der er en standardlægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling ved medlemmets afslag og ophør på grund af helbred. Medlemmet kan få attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis lægen kun anbefaler, at medlemmet sygemelder sig, har medlemmet ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet.

Til § 19, nr. 2 (transport)

Det fremgår af § 6, stk. 3, hvilken transporttid medlemmet skal acceptere.

Ved kørelejlighed forstås en privat kørselsaftale, hvor transportmidlet ikke tilhører medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller samlever.

Til § 19 nr. 6 (tab af supplerende dagpenge)

Medlemmet må tidligst afslå arbejdet eller opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder.

»Erklæring om fratræden« - som findes på blanket AR 230 - kan anvendes af et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Hvis arbejdsgiveren har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder, uanset hvornår i måneden de supplerende dagpenge bortfalder.

De 26 uger kan forlænges efter principperne i § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 19, nr. 7 (tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest)

Det er fx en gyldig grund, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og formidles arbejde på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest.

Det er også en gyldig grund, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og der indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, og arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest, når opsigelsesvarslet indtræder.

Det anses som en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis arbejdsgiveren tilbagekalder frigørelsesattesten. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet forinden har afslået et tilbud om længere arbejdstid inden for samme faglige område.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når medlemmet ved ansættelsen ikke har behov for en frigørelsesattest, fordi medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge. Det gælder kun, hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest, og den manglende frigørelsesattest nu er den eneste årsag til, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge.

Til § 19, nr. 8 (andet varigt arbejde eller uddannelse)

Som varigt arbejde anses arbejde, der forventes at blive af mere end 5 ugers varighed uanset arbejdstidens længde. Det er forudsætningerne på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen med hensyn til varigheden af det fremtidige arbejde, der lægges til grund.

Hvis medlemmet overtager varigt arbejde senest samtidig med, at medlemmet skulle have begyndt uddannelse, får medlemmet heller ikke karantæne.

Det er også en gyldig grund, hvis medlemmet begynder arbejdet eller uddannelsen i udlandet.

Til § 19, nr. 10 (produktion af krigsmateriel)

Hvis medlemmet gør gældende, at arbejdet består i udvikling og produktion af krigsmateriel, skal arbejdsløshedskassen indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet (Slotsholmsgade 10, 1216 København K), om den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Til § 19, nr. 11 (arbejdspladsen)

Medlemmet har en gyldig grund til at opsige sit arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet, fx ved ikke at udbetale løn, eller hvis løn- og ansættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad arbejdsgiveren har stillet i udsigt.

Hvis medlemmet har ret til at nægte at udføre et arbejde, men fortsat har krav på løn (fx efter principperne om liv, ære og velfærd), vil medlemmet ikke have en gyldig grund til at sige arbejdet op.

Til § 19, nr. 12 (ægtefælleflytning)

Det er også omfattet af bestemmelsen, hvis ægtefællen eller samleveren overtager arbejdet eller begynder uddannelsen i udlandet og flytter til udlandet som følge heraf.

For at kunne betragtes som samlevende skal der folkeregistermæssigt være etableret en fælles bolig.

Medlemmets flytning skal ske til en fælles adresse, hvor den daglige transporttid til det nu opsagte arbejde skal ligge ud over, hvad medlemmet skal acceptere efter § 6, stk. 3.

Der skal være mere end sammenlagt 3 timers transporttid med offentlige transportmidler fra den hidtidige bolig til ægtefællens eller samleverens nye arbejde, uddannelse eller selvstændige virksomhed, jf. princippet i § 6, stk. 3.

Medlemmet må ikke ophøre med arbejdet, før medlemmet selv flytter, medmindre flytningen udskydes af helt undskyldelige og uforudsigelige omstændigheder. Hvis medlemmet flytter med til udlandet, er det tilstrækkeligt, at medlemmet ophører med arbejdet i nær tilknytning til flytningen, da medlemmet ikke er dagpengeberettiget i mellemperioden.

Medlemmet må tidligst ophøre med sit arbejde i tilslutning til, at ægtefællen eller samleveren overtager varigt arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed. Medlemmets arbejdsophør kan dog ske tidligere, hvis det er nødvendigt, fordi medlemmet ifølge ansættelsen skal fratræde på et bestemt tidspunkt, fx til udgangen af en måned.

Medlemmet må senest ophøre med arbejdet 2 år efter sin flytning. Der skal være sammenhæng mellem, at ægtefællen eller samleveren overtager arbejde, begynder uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed, og årsagen til ægtefællens eller samleverens flytning. Der skal ligeledes være sammenhæng mellem ægtefællens eller samleverens flytning og årsagen til medlemmets flytning.

Ægtefællen eller samleveren skal have indgået en bindende aftale om arbejde af mere end 5 ugers varighed før medlemmets opsigelse.

Det er en forudsætning, at ægtefællen eller samleveren faktisk overtager arbejdet, begynder uddannelsen eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed, medmindre den manglende overtagelse, begyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold.

Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Til § 19, nr. 13 (fratrædelsesordning)

Den gyldige grund gælder medlemmets opsigelse som led i en fratrædelsesordning for virksomheden, hvor medlemmet får en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Ved en fratrædelsesordning forstås en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe af medarbejdere eller disses repræsentanter om at nedbringe antallet af ansatte i virksomheden og om i forbindelse hermed at udbetale en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder.

Løn og godtgørelse skal give fuld økonomisk dækning i den periode, arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ville have løbet. Hvis løn og godtgørelse ikke giver fuld økonomisk dækning, mister medlemmet dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren med det gældende varsel havde opsagt medlemmet ved fratrædelsesaftalens indgåelse, jf. princippet i § 24, stk. 3, om karantæne for et medlem, der er afskediget af arbejdsgiveren, men accepterer et kortere opsigelsesvarsel.

Hvis medlemmet efter særlig aftale med arbejdsgiveren får en godtgørelse ved fratrædelsen, har medlemmet ikke en gyldig grund til arbejdsophøret efter denne bestemmelse. En karantæne skal regnes fra det tidspunkt, hvor såvel medlemmet som arbejdsgiveren er frigjort fra ansættelsesforholdet. Der skal foretages fradrag i dagpengene for en sådan godtgørelse efter de gældende regler.

Godtgørelse efter funktionærlovens §§ 2 a eller 2 b eller godtgørelser, der svarer hertil, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 19, nr. 14 (fysisk vold)

Ved »i tilknytning til« forstås en periode på op til et par måneder efter den fysiske volds udøvelse.

Der er en standardlægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling i tilfælde af fysisk vold, jf. vejledningen til § 19, nr. 1.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at medlemmet har været udsat for fysisk vold, hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelsen har fundet sted. Disse oplysninger findes på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund, fx i tilfælde, hvor medlemmet har været truet med skydevåben og derfor har været i overhængende livsfare, men det ikke ved standardlægeattest kan dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side.

Til § 19, nr. 15 (støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående)

Der henvises til lov om social bistand §§ 48 a og 57 a.

Til § 19, nr. 16 (periode med fradragsfri indtægt)

Ved »i umiddelbar tilknytning til« forstås, at medlemmet afslår et arbejde og senest næste hverdag anmoder om en periode med fradragsfri indtægt med omgående virkning. Der kan dog undtagelsesvis på grund af arbejdsløshedskassens forhold - fx åbningstider - være situationer, hvor medlemmet kan få dagpenge efter afslaget, og inden perioden med fradragsfri indtægt begynder. I den situation skal arbejdsløshedskassen tilbageholde medlemmets dagpenge, indtil medlemmet rent faktisk er indtrådt i ordningen.

Til § 20

Medlemmet har en gyldig grund til at afbryde en uddannelse efter en individuel handlingsplan, hvis uddannelsesinstitutionen bekræfter, at medlemmet ikke har evner til at fuldføre uddannelsen.

Medlemmet kan ophøre i et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at overtage arbejde, der ikke gives offentligt løntilskud til. Det gælder også, hvis det arbejde, der overtages, er på nedsat tid og/eller af kortere varighed.

Kapitel 3 Udbetaling af dagpenge

Kapitel 3

Udbetaling af dagpenge

Til § 21

Kravet om arbejde i stk. 3 og 4 opgøres på baggrund af timer, for hvilke der udbetales løn. Det arbejde, der kan medregnes til optjening af dagpengeret, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optjening af dagpengeret og fastsættelse af ydelsesperiodens længde, indgår i opgørelsen, som sker efter principperne i den nævnte bekendtgørelse.

10-ugers-perioden i stk. 3 og 4 kan forlænges ved sygdom eller uarbejdsdygtighed, ved barsel, hvis medlemmet har holdt ferie inden for ferielovens rammer, eller hvis der er søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. Der må ikke være udbetalt løn i perioderne.

Hvis medlemmet opfylder kravet om arbejde efter stk. 3 og 4 ved at arbejde i udlandet, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed efter bekendtgørelsens § 27, stk. 3. I vurderingen af, om der fortsat er tvivl om medlemmets rådighed efter arbejdet i udlandet, skal indgå de forhold, som oprindeligt var baggrunden for medlemmets manglende rådighed.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, lader sig overflytte til deltidsforsikring, kan medlemmet opfylde kravet om arbejde efter stk. 4 som deltidsforsikret. Hvis årsagen til, at et fuldtidsforsikret medlem ikke anses for at stå til rådighed, er, at medlemmet ikke står til rådighed for fuldtidsarbejde, men alene for deltidsarbejde, og medlemmet lader sig overflytte til deltidsforsikring, bortfalder kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Hvis den manglende rådighed skyldes, at medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads - fx ægtefællens selvstændige virksomhed - står medlemmet igen til rådighed efter stk. 6, hvis virksomheden er ophørt, eller ægteskabet eller samlivet er ophævet, selv om medlemmet ikke har opfyldt kravet om arbejde efter stk. 3 og 4.

Efter stk. 7 kan medlemmet fx ikke opfylde kravet om arbejde efter manglende rådighed ved sæsonarbejde, hvis årsagen til den manglende rådighed var, at medlemmet havde forbeholdt sin arbejdskraft for sæsonarbejde.

Til § 22

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, angiver nogle situationer, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder fx, hvis medlemmet er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, aftjener værnepligt, ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller forsørges på institution.

Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art.

Medlemmet kan heller ikke overtage arbejde, hvis medlemmet har transportproblemer, der gør, at medlemmet ikke kan komme frem til arbejdet, eller medlemmet mangler mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social bistand § 48 a, stk. 1, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelse efter lov om social bistand § 48 a, stk. 1, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

Hvis medlemmet har retlige eller faktiske forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil medlemmet kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes. Ved retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes, fx misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet ikke længere er forhindret i at overtage arbejde.

Stk. 3 gælder ikke situationer, hvor arbejdsløshedskassen har givet medlemmet et tilbud om at deltage i et møde eller en aktivitet, men hvor medlemmet ikke har pligt til at møde.

Til § 24

Hvis medlemmet har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, er der tale om et arbejdsophør.

En karantæne løber fra det tidspunkt, hvor både arbejdsgiveren og medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet. Det vil typisk være det tidspunkt, hvor der ikke længere udbetales løn.

Hvis medlemmet har sagt sit arbejde op, men fortsætter i det samme eller et tilsvarende ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en kortere periode, løber karantænen fra den endelige fratrædelse.

Hvis medlemmet på samme tidspunkt og uden gyldig grund siger 2 deltidsstillinger op, kan medlemmet ikke få dagpenge i 5 uger fra det tidspunkt, hvor der ikke længere udbetales løn i det første arbejdsforhold.

Medlemmet skal være opsagt af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at stk. 3 kan anvendes.

Medlemmet anses ikke for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet lægger sag an mod arbejdsgiveren for at få erstatning eller godtgørelse, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt. I de situationer kan der udbetales dagpenge med forbehold for tilbagebetaling, hvis medlemmet får tilkendt erstatning eller godtgørelse.

Til § 25

Selvom medlemmet ikke er selvforskyldt ledigt, kan der være andre grunde til, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder fx, hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer.

Hvis årsagen til medlemmets selvforskyldte ledighed efter en konkret vurdering medfører krav om arbejde efter manglende rådighed, gives der ikke karantæne. Det gælder også de situationer, hvor medlemmet igen står til rådighed, når medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Kapitel 4 Arbejdsløshedskassens administration m.v.

Kapitel 4

Arbejdsløshedskassens administration m.v.

Til § 26

Arbejdsløshedskassen skal fx notere og opbevare underretninger fra Arbejdsformidlingen om medlemmets deltagelse i eller manglende medvirken til tilbud eller aktiviteter og om formidling af medlemmet og resultatet heraf.

Hvis arbejdsløshedskassen selv formidler medlemmet arbejde, skal arbejdsløshedskassen notere dette og resultatet af formidlingen.

Arbejdsløshedskassen skal notere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 9, som har betydning for medlemmets rådighed. Dette indebærer, at arbejdsløshedskassen bl.a. skal notere, hvilke kurser medlemmet har gennemført, og hvornår kurserne er gennemført. Arbejdsløshedskassen skal også notere medlemmets oplysninger om arbejdssøgning, så det fremgår, om medlemmet opfylder § 7. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen altid skal notere, hvor mange stillinger medlemmet har søgt, hvornår stillingerne er søgt (indtil 6 måneder), og om det er arbejde inden for eller uden for medlemmets faglige område. Hvis antallet af stillinger ikke i tilstrækkelig grad viser, at medlemmet er arbejdssøgende, kan arbejdsløshedskassen give en frist på 3 måneder, jf. § 29, stk. 2 og 3, og for denne periode skal medlemmet give oplysninger om sin arbejdssøgning med oplysning om arbejdets art, arbejdsstedet, arbejdstiden og ansøgningsmåden.

Arbejdsløshedskassen skal notere, om medlemmet har fulgt, følger eller er ved at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Opbevaringen kan fx ske ved, at oplysningerne fremgår af arbejdsløshedskassens edb-system eller ved kopi eller notering på medlemmets sag.

Til § 27, stk. 1 og 2

Det er en betingelse for at kunne få tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at medlemmet er dagpengeberettiget. Det er derfor nødvendigt, at arbejdsløshedskassen vurderer det enkelte medlems rådighed ved indberetningen til Arbejdsformidlingen.

Vurderingen af medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet kan eventuelt ske i tilslutning til et vejledningsmøde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 65. Hvis arbejdsløshedskassen allerede har oplysninger, der i tilstrækkelig grad belyser medlemmets rådighed, kan arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet på denne baggrund.

Ledighedskravet i § 144, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats regnes i timer, jf. den nævnte bekendtgørelses §§ 125 og 126.

Ledighedskravet i § 144, stk. 2, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats regnes i uger, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 27, stk. 3

Der vil bl.a. opstå tvivl om medlemmets rådighed i følgende situationer

1) Hvis Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om, at medlemmet ikke vil medvirke til gennemførelsen af tilbud eller aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og den manglende medvirken ikke alene giver anledning til karantæne.

2) Hvis medlemmet forbeholder sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde.

3) Hvis medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer, og medlemmet beder om dagpenge.

4) Hvis medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

5) Hvis medlemmet ansøger om eller modtager social pension.

6) Hvis medlemmets oplysninger under et vejledningsmøde efter Direktoratets for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Arbejdsløshedskassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om medlemmets rådighed, fx at medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kortere periode, eller at medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Det kan desuden give anledning til tvivl, hvis medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til, hvis medlemmet ikke vil medvirke til en beskæftigelsesmæssig foranstaltning, som arbejdsløshedskassen arrangerer, eller hvis medlemmet har været syg, mens medlemmet har opfyldt kravet om arbejde efter § 21, stk. 3 eller 4.

Ad 1)

Arbejdsløshedskassen skal undersøge årsagen til Arbejdsformidlingens underretning.

Hvis hændelsesforløbet ikke giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed, men fx kun giver anledning til karantæne, skal arbejdsløshedskassen ikke foretage en egentlig rådighedsvurdering. Arbejdsløshedskassen skal dog notere hændelsesforløbet og begrundelsen for, at der ikke er tvivl.

Hvis hændelsesforløbet giver anledning til tvivl, skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvori samtlige momenter skal indgå, og notere udfaldet heraf.

Hvis arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed, fx fordi medlemmet har afslået at deltage i en aktivitet, kan medlemmet ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen modtog Arbejdsformidlingens underretning om afslaget.

Hvis medlemmets manglende medvirken skyldes, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet den pågældende dag, fx på grund af børnepasningsproblemer eller ophold i udlandet, anvendes de herfor gældende regler for så vidt angår medlemmets dagpengeret på de dage, hvor medlemmet ikke har kunnet overtage arbejde.

Ad 2)

Begrundelsen er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked. Arbejdsløshedskassen skal derfor tage medlemmets rådighed op til vurdering og afgøre, om medlemmet har en så nær tilknytning til en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde, at medlemmet ikke står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked.

Hvis medlemmet i flere på hinanden følgende år har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed for helårsarbejde. I vurderingen skal indgå, om medlemmet i ledighedsperioderne har søgt helårsarbejde.

Der kan være tvivl om medlemmets rådighed, hvis medlemmet er lønmodtager og bliver helt eller delvist ledigt fra lønarbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden.

Der er ikke tvivl om medlemmets rådighed, hvis ægtefællens eller samleverens virksomhed er endeligt ophørt, jf. de gældende regler om ophør af udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren i uændret form, skal karakteren af medlemmets arbejde, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser indgå i vurderingen af medlemmets rådighed.

De samme principper finder anvendelse, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledigt fra lønarbejde i en selvstændig erhvervsvirksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i en sådan virksomhed.

Ad 3)

I vurderingen skal indgå medlemmets

- begrundelse for arbejdsskiftet,

- forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse,

- hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet,

- mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid,

- fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse såvel inden for det faglige som det geografiske område,

- vilje til eventuelt at overtage arbejde uden for det hidtidige fagområde.

Det har i den relation ingen betydning, om arbejdet er varigt eller af løsere karakter.

Ad 4)

Når medlemmet melder sig ledigt efter en periode med sygedagpenge, skal arbejdsløshedskassen sikre sig dokumentation for, at sygedagpengeudbetalingerne er ophørt.

Hvis medlemmet har været syg, skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 5 og 6. Hvis medlemmet har været syg i en længere periode, kan det være hensigtsmæssigt for arbejdsløshedskassen at få dokumentation for, at medlemmet kan overtage arbejde. Arbejdsløshedskassen kan fx indhente en tro- og loveerklæring fra medlemmet.

Hvis medlemmet i en meget lang periode - det vil i denne relation sige mindst 2 år - har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, og medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed, og sygdommen skal indgå som et væsentligt led. Det samme gælder, hvis medlemmets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne - det vil som hovedregel sige efter 52 ugers sygedagpenge.

Vurderingen må bygge på såvel sygdommens art, varighed og hyppighed som på medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidige arbejdsmuligheder. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for arbejdsløshedskassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er en standardlægeattest til brug ved arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom. Medlemmet får attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Ad 5)

Hvis arbejdsløshedskassen får kendskab til, at medlemmet har ansøgt om eller modtager social pension, skal arbejdsløshedskassen straks undersøge årsagen til pensionsansøgningen. Social pension medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men årsagen til ansøgningen/tildelingen kan gøre det.

En pensionsansøgning, der alene er begrundet i økonomiske forhold, medfører som udgangspunkt ikke tvivl om medlemmets rådighed.

I andre tilfælde skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvor blandt andet årsagen til pensionsansøgningen indgår. Rådighedsvurderingen skal vedrørehele ledighedperioden efter pensionsansøgningen. Det gælder også, selv om arbejdsløshedskassen uden kendskab til pensionsansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet.

Når pensionsansøgningen er helt eller delvis helbredsbegrundet, fordi medlemmets erhvervsevne er nedsat til en ubetydelighed, med ca. 2/3 eller med mindst halvdelen, skal dette indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen. Det skyldes, at udgangspunktet her normalt vil være, at medlemmet ikke står til rådighed, fordi medlemmet ikke er i stand til at påtage sig arbejde af et omfang, der for fuldtidsforsikrede svarer til 37 timer om ugen og for deltidsforsikrede svarer til 30 timer om ugen.

Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde svarende til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet.

Bestemmelsen omfatter også ændringer i pensionsforholdene.

Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Ad 6)

Efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt skal medlemmet under et vejledningsmøde give arbejdsløshedskassen alle oplysninger, der er relevante for arbejdsløshedskassens vejledning af medlemmet, herunder blandt andet oplysninger om arbejdssøgning og om deltagelse i kurser og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Hvis medlemmets oplysninger fx giver anledning til tvivl med hensyn til, om kravet i § 7 om arbejdssøgning er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet.

Til § 28

Der henvises til § 8, stk. 1.

Til § 29, stk. 1 (Rådighedsvurderingen efter § 27)

En rådighedsvurdering er altid en konkret vurdering, hvor samtlige relevante elementer skal indgå.

Ved rådighedsvurderingen skal det indgå som et væsentligt led, hvis medlemmet har en individuel handlingsplan, der indeholder tilbud, eller medlemmet er ved at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Hvis medlemmet deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere medlemmet, kan medlemmet alene på det grundlag anses for at stå til rådighed.

Til § 29, stk. 1 (Rådighedsvurderingen efter § 28)

En rådighedsvurdering er altid en konkret vurdering, hvor samtlige relevante elementer skal indgå. Ved vurderingen skal der lægges afgørende vægt på, om medlemmet i ledighedsperioder har søgt arbejde, der ikke er sæsonarbejde. Det vil sige, at medlemmet har forsøgt at få fast helårsarbejde.

Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et sæsonarbejde har opsagt et helårsarbejde - herunder også er ophørt med selvstændig virksomhed, som ikke er omfattet af reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Medlemmet vil som udgangspunkt umiddelbart kunne anses for at have vist sin rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet under sæsonarbejdet har søgt arbejde, der kan udbydes hele året. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde under sæsonarbejde, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge.

Til § 29, stk. 2 og 3

Meddelelsen om en frist forudsætter, at arbejdsløshedskassen ikke har grundlag for umiddelbart at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed.

Fristens længde skal stå i forhold til medlemmets forventede ledighedsperiode. Ved sæsonarbejde vil den forventede ledighedsperiode ofte være så kort, at det kun er relevant at give en frist på 1 måned.

Arbejdsløshedskassen kan fx give medlemmet en frist, hvis der er tvivl om medlemmets arbejdssøgning, men medlemmet i øvrigt står til rådighed, og hvis arbejdssøgning i fristperioden vil kunne afkræfte tvivlen. En arbejdsløshedskasse kan også give en frist, hvis medlemmet fx har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om medlemmets rådighed for det øvrige arbejdsmarked, og hvis arbejdssøgning i fristperioden vil kunne afkræfte tvivlen.

Meddelelsen om medlemmets frist til at bevise sin rådighed skal gives skriftligt. Medlemmet kan ikke klage over meddelelsen, hvis denne ikke umiddelbart medfører konsekvenser for medlemmets dagpengeret, men alene må betragtes som en meddelelse til medlemmet om, at hvis arbejdsløshedskassens vejledning ikke følges, vil dette få indflydelse på arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af medlemmet ved fristens udløb.

Om kravene til medlemmets arbejdssøgning i fristperioden henvises der til § 7. Hvis der ikke har været udbudt stillinger i fristperioden inden for medlemmets faglige område, har arbejdsløshedskassen ikke grundlag for ikke at anse medlemmet for at stå til rådighed. Arbejdsløshedskassen kan i den situation evt. give medlemmet en ny frist.

Arbejdsløshedskassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på baggrund af for ringe arbejdssøgning i første del af fristperioden. Andre oplysninger om medlemmets forhold kan dog give anledning til indgreb i dagpengeretten i fristperioden, fx hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer. Der vil desuden kunne statueres manglende rådighed i fristperioden som følge af en konkret vurdering efter § 27, fx på grundlag af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, ved ledigmeldelse fra arbejde i familiens selvstændige virksomhed, eller hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på andre forhold, der giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb, skal det indgå som et væsentligt led, hvis medlemmet i fristperioden har henvendt sig til Arbejdsformidlingen for at få udarbejdet en individuel handlingsplan, eller medlemmet har deltaget i tilbud efter en individuel handlingsplan.

Til § 29, stk. 4

Det skal fremgå, på hvilket grundlag arbejdsløshedskassen har foretaget rådighedsvurderingen. Det skal blandt andet fremgå, om medlemmet opfylder betingelserne for at kunne anses for arbejdssøgende, jf. § 7.

Arbejdsløshedskassen skal notere resultatet af rådighedsvurderingen og begrundelsen for afgørelsen. Som eksempler på begrundelse for en positiv rådighedsvurdering kan nævnes, at der ikke eller kun i mindre omfang har været opslået stillinger inden for medlemmets faglige og geografiske område, og at der inden for medlemmets område kun udbydes stillinger i visse perioder af året. Som eksempler på begrundelse for en negativ rådighedsvurdering kan nævnes, at medlemmet ikke har søgt realistiske stillinger, eller at medlemmet ikke har søgt arbejde på den måde, det er normalt at søge arbejde på inden for fagområdet.

Til § 30

Hvis arbejdsløshedskassen er i besiddelse af oplysninger, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., må arbejdsløshedskassen ikke videregive oplysningerne til private personer eller foreninger. Derimod skal arbejdsløshedskassen efter anmodning videregive oplysningerne til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Til § 31

Lov nr. 372 om registreret partnerskab trådte i kraft den 1. oktober 1989.

Efter loven kan 2 personer af samme køn lade deres partnerskab registrere, således at ægteskabets retsvirkninger overføres til partnerskabet bortset fra de undtagelser, der er nævnt i lovteksten.

Særlige problemer i relation til rådighed

1. Rådighed i forbindelse med overgang til efterløn

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Et medlem, der ansøger om efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Et medlem, der ansøger om efterløn som deltidsforsikret, skal kun stå til rådighed for deltidsarbejde. Ved en rådighedsvurdering af et medlem i forbindelse med overgang til efterløn skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde.

Et medlem, der er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt Arbejdsformidlingen og været arbejdssøgende.

Et medlem kan overgå til efterløn, uanset medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 28, forudsat at medlemmet ikke har fået et krav om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 21.

Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, og som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde på tidspunktet for overgangen til delpension. På tidspunktet for overgangen til efterløn fra delpension er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed for deltidsarbejde.

2. Rådighed i forbindelse med udtræden af efterlønsordningen

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal for at opnå ret til dagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmets rådighed må konkret vurderes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler. Det vil normalt være en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger.

3. Rådighed i forbindelse med overgang til delpension

Efter lov om delpension kan et medlem nedsætte sin arbejdstid med mindst 1/4 og modtage delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.

Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at modtage delpension, og som ønsker at arbejde på nedsat tid, vil derfor kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter overgangen til delpension.

Et medlem, der i forvejen modtager supplerende dagpenge, vil ikke kunne nedsætte sin arbejdstid for at gå på delpension og samtidig modtage supplerende dagpenge op til et timetal, der er højere end arbejdstiden efter overgangen til delpension.

Et deltidsforsikret medlem, der modtager delpension, har begrænset sin arbejdstid til højst 30 timer ugentligt som en betingelse for at modtage delpension. I tilfælde af at medlemmet bliver ledigt og fortsat oppebærer delpension, er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed i det begrænsede timetal.

Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.

4. Rådighed efter modtagelse af uddannelsesgodtgørelse

Hvis arbejdsløshedskassen efter tildelingen, men før begyndelsen af en periode med uddannelsesgodtgørelse efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har stillet et krav om arbejde efter manglende rådighed, kan uddannelsesgodtgørelse ikke udbetales i en periode, der svarer til kravet om arbejde

Hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge, skal arbejdsløshedskassen altid vurdere medlemmets rådighed i lyset af medlemmets aktiviteter i perioden med uddannelsesgodtgørelse. Det vil normalt være en betingelse, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde indenfor 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger.

Hvis medlemmet har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed i perioden, hvor der er modtaget uddannelsesgodtgørelse, anses medlemmet som hovedregel for at have bevist sin rådighed.

5. Rådighed efter modtagelse af etableringsydelse

Hvis der efter tildelingen, men før begyndelsen af en periode med etableringsydelse efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, opstår tvivl om et medlems rådighed, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge. Det er en betingelse, at medlemmet enten har haft mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger (ved efterfølgende overgang til deltidsforsikring dog mindst 150 timer inden for 10 uger) eller uafbrudt i 26 uger har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Driften af selvstændig virksomhed i etableringsydelsesperioden kan ikke medregnes til opfyldelse af kravet om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 21, stk. 5.

6. Rådighed i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen

Et medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen, skal opfylde de almindelige rådighedsregler for at få dagpenge. Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed ved ledigmeldelsen. Det er derfor ikke en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde (for deltidsforsikrede mindst 150 timer) inden for 10 uger.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 10. december 1993

Tove Loft

/ Karen Ryder

Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1993 fastsat regler om rådighed og selvforskyldt ledighed. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Ingen