Vejledning om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering) (Til ministerier, styrelser, amtsråd og kommunalbestyrelser m.v.)

Vejledning om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering)

(Til ministerier, styrelser, amtsråd og kommunalbestyrelser m.v.)

1. Indledning

Indenrigsministeriet har efter forhandling med Forsvarsministeriet udstedt en bekendtgørelse om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Formålet med bekendtgørelsen er at tilvejebringe fælles bestemmelser for redningsberedskabet (tidligere civilforsvaret og brandvæsenet) og forsvaret for derved at skabe grundlag for en ensartet behandling og vurdering af designeringsansøgninger fra civile myndigheder. Det er endvidere hensigten at forenkle administrationen på området ved at etablere et edb-baseret system i Beredskabsstyrelsen (tidligere Civilforsvarsstyrelsen).

Denne vejledning er udarbejdet af Indenrigsministeriet i samarbejde med Forsvarsministeriet og retter sig til samtlige ministerier, styrelser, amtsråd og kommunalbestyrelser m.v.

I vejledningen beskrives formålet med designering samt fremgangsmåden i forbindelse hermed, herunder hvem der har kompetence til at ansøge om designering, ansøgningens indhold samt hvornår fritagelsen for mødepligt bortfalder.

2. Formålet med designering

Værnepligtige har i en årrække efter aftjening af værnepligten i enten redningsberedskabet eller forsvaret mødepligt i tilfælde af en mobilisering. Denne mødepligt fremgår af mødebefalingen i den pågældendes tjenestebog eller soldaterbog/orlogsbog.

Der kan forekomme tilfælde, hvor en person, der har mødepligt ved redningsberedskabet eller forsvaret, i sin daglige beskæftigelse varetager en vigtig samfundsfunktion (nøglefunktion) inden for et område af væsentlig betydning for det samlede beredskab, og hvor den pågældende ikke inden for en rimelig tid vil kunne erstattes. Med udtrykket »det samlede beredskab« menes »totalforsvaret« (dvs. forsvaret, redningsberedskabet, det civile beredskab og politiet).

I disse tilfælde opstår en konflikt mellem den pågældendes mødepligt og behovet for at fastholde den pågældende i den vigtige samfundsfunktion af væsentlig betydning for det samlede beredskab.

For at beredskabet skal kunne fungere optimalt under en krise eller krig, er det vigtigt, at konflikter af denne art identificeres og løses som et led i beredskabsplanlægningen. Således skal der allerede i fredstid træffes beslutning om, hvor den pågældende skal forrette tjeneste i en mobiliseringssituation.

3. Planlægningsansvarlige myndigheder

Det fremgår af beredskabslovens § 24, stk. 1, at de enkelte ministre er ansvarlige for planlægning af det civile beredskab inden for eget område. Det følger heraf, at de enkelte ministre som led i denne planlægning også er ansvarlige for at opgøre behovet for designering inden for ministerområdet. Dette ansvar kan inden for hvert ministerområde delegeres til styrelses-/direktoratsniveau.

Ifølge lovens § 25, stk. 1, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for planlægning af kommunens redningsberedskab og civile beredskab. Tilsvarende er amtsrådet i medfør af § 25, stk. 2, ansvarlig for planlægningen af amtskommunens civile beredskab. Det følger heraf, at de amtskommunale og kommunale myndigheder som led i denne planlægning er ansvarlige for at opgøre behovet for designering.

I det omfang offentlige og private institutioner og virksomheder m.v. indgår i planlægningen af det samlede beredskab, påhviler det den myndighed, som er ansvarlig for den pågældende institutions eller virksomheds inddragelse i beredskabet at opgøre behovet for eventuelle designeringer inden for institutionen eller virksomheden.

4. Fremgangsmåden i forbindelse med designering

Det påhviler som nævnt den myndighed, der er ansvarlig for beredskabsplanlægningen at vurdere, om der er behov for at få designeret personale. Dette forudsætter, at der i planlægningsfasen foretages en opgørelse af de personalemæssige ressourcer, og at nøglefunktionerne identificeres.

Den planlægningsansvarlige myndighed må herefter henvende sig til de medarbejdere, der bestrider en nøglefunktion, for at få oplyst, om de har mødepligt ved redningsberedskabet eller forsvaret.

Hvis en medarbejder i en nøglefunktion har mødepligt ved enten redningsberedskabet eller forsvaret, skal den planlægningsansvarlige myndighed, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, indsende en ansøgning til Beredskabsstyrelsen om designering.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger

- fulde navn,

- personnummer,

- angivelse af den myndighed vedkommende er ansat ved,

- beskrivelse af den nøglefunktion, der begrunder designeringsansøgningen og

- eventuel angivelse af den personelforvaltende myndighed (Beredskabsstyrelsen eller en af forsvarets myndigheder), der har udstedt mødebefalingen samt oplysning om eventuelt medlemskab af Hjemmeværnet.

Hvis ansøgningen vedrører fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet, vurderer Beredskabsstyrelsen muligheden for at fritage den pågældende. Såfremt ansøgningen vedrører fritagelse for mødepligt ved forsvaret, videresender Beredskabsstyrelsen ansøgningen til den relevante personelforvaltende myndighed i forsvaret, der foretager en tilsvarende vurdering af muligheden for at kunne fritage den pågældende for mødepligt ved forsvaret. Det beror således på en konkret vurdering i Beredskabsstyrelsen eller forsvaret om den pågældende kan fritages for mødepligt.

Hvis den pågældende kan designeres, udsteder Beredskabsstyrelsen - også for forsvarets vedkommende - jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, et bevis for fritagelsen - et designeringsbevis. Designeringsbeviset sendes til den ansøgende myndighed, som derefter udleverer beviset til den pågældende, som indsætter beviset i sin tjenestebog eller soldaterbog/orlogsbog. Mødebefalingen må ikke fjernes.

Hvis forudsætningen for fritagelsen ikke længere er til stede, jf. § 3, dvs., at den pågældende ikke længere bestrider en nøglefunktion af betydning for det samlede beredskab, inddrager den planlægningsansvarlige myndighed designeringsbeviset, som indsendes til Beredskabsstyrelsen. Herefter er den pågældende ikke længere designeret, og mødebefalingen er igen gældende.

5. Eksempler

a) En person, der bestrider en nøglefunktion inden for politiet, har mødepligt ved redningsberedskabet. Det påhviler dermed Justitsministeriet (Rigspolitichefen) at ansøge Beredskabsstyrelsen om designering.

b) En person, der bestrider en nøglefunktion i Forsvarsministeriet, har mødepligt ved redningsberedskabet. Det påhviler dermed Forsvarsministeriet at ansøge Beredskabsstyrelsen om designering.

c) En person, der bestrider en nøglefunktion som f.eks. chef for teknisk forvaltning i en kommune, har mødepligt ved forsvaret. Det påhviler dermed kommunalbestyrelsen at ansøge Beredskabsstyrelsen om designering.

For så vidt angår den kommunale beredskabsplanlægning, må det som vejledende retningslinje antages, at kommunen har behov for at fastholde de øverste administrative ledere, nøglepersoner inden for kommunens redningsberedskab samt personale med særlig teknisk indsigt inden for f.eks. de kommunale forsyningsvirksomheder.

d) Ved planlægning af f.eks. sygehusberedskabet må der tages stilling til, hvilke læger og andet personale der bestrider nøglefunktioner. Hvis en eller flere personer - i nøglefunktioner - har mødepligt ved redningsberedskabet eller forsvaret, påhviler det amtsrådet at ansøge Beredskabsstyrelsen om designering.

e) Hvis en offentlig myndighed har indgået en beredskabskontrakt med en privat virksomhed om leverancer af samfundsvigtig betydning under krise eller krig, påhviler det den pågældende myndighed at opgøre eventuelle behov for designering i den pågældende virksomhed.

f) Hvis et amtsråd eller en kommunalbestyrelse har indgået aftale med private redningsvæsener eller andre om at varetage opgaver inden for f.eks. sygetransport eller brandslukning, påhviler det amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen at ansøge Beredskabsstyrelsen om designering.

6. Særlige forhold

Personel, der bestrider nøglefunktioner ved redningsberedskabet eller forsvaret i en mobiliseringssituation, kan kun i særlige tilfælde fritages for mødepligten.

Personel, der har indgået en rådighedskontrakt med f.eks. forsvaret, kan ikke fritages for deres kontraktmæssige forpligtelser, så længe kontraktforholdet består. Dette personel kan derfor ikke - som udgangspunkt - fritages for mødepligt.

Indenrigsministeriet, den 6. december 1993

Birte Weiss

/ Flemming Klokager

Ingen