Vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven

§ 46 om hjælp til enkeltudgifter.

§ 46 a om hjælp til sygebehandling, medicin m.v.

§ 46 b om hjælp til udgifter i forbindelse med samværsret og til udgifter ved kontakt til børn, der er bortført til udlandet.

§ 46 c om hjælp til dækning af udgifterne til et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt andre.

§ 47 om hjælp til flytning.

§ 47 a om hjælp til repatriering.

§ 48 om hjælp til forsøgelse af fysisk og psykisk handicappede i hjemmet.

§ 48 a om godtgørelse til forældre til alvorligt syge børn under 14 år.

Hjælp efter disse bestemmelser er ikke skattepligtig, jf. dog Socialministeriets vejledninger om hjælp efter §§ 48 og 48 a, og påvirker ikke modtagerens personfradrag efter skattelovgivningen. 18. I hvilke situationer kan der ydes hjælp til enkeltudgifter?

Mens reglerne i bistandslovens § 37 giver mulighed for løbende hjælp, indeholder § 46 en regel om hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter. Som efter § 37 er det en betingelse for at få hjælp, at der er sket ændringer i en persons forhold.

Lavtlønsproblemer giver således ikke i sig selv grundlag for at yde hjælp efter § 46, ligesom den omstændighed, at lønnen er opbrugt før tiden, ikke er en sådan ændring af forholdene, at hjælp kan ydes.

I familier med mange børn kan der være et særligt behov for at yde hjælp til nyanskaffelser m.v.

Hjælp til enkeltudgifter kan ydes såvel særskilt som i forbindelse med hjælp efter §§ 37 og 37 a. 19. Yderligere betingelser

Det er en betingelse for at få hjælp efter § 46, at der er tale om en udgift, der ikke kan afholdes af den pågældende selv uden risiko for, at pågældendes og den eventuelle families økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv i afgørende grad vil blive vanskeliggjort herved.

Ydes der hjælp efter § 37, vil størrelsen af den pågældende boligudgift have betydning for, hvilke udgifter den pågældende er i stand til at afholde af den løbende kontanthjælp. Hvis der tillige ydes løbende hjælp efter § 37 a, vil det være begrænsede ekstraordinære udgifter, der kan afholdes ud af den løbende kontanthjælp.

Søges der særskilt hjælp til en enkeltudgift, må det påses, at der foreligger en situation, hvor ansøgerens indtægter anvendes fuldt ud til løbende udgifter, således at afholdelse af netop den foreliggende udgift til det påkrævede formål kan føre til en gældsstiftelse, der bringer pågældendes og familiens økonomiske situation ud af balance. 20. Til hvilke formål ydes hjælp?

Hjælpen ydes til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter. I vurderingen heraf bør indgå, om udgiften er sædvanlig og nødvendig, samt om personer med lavere indkomst i almindelighed vil kunne afholde en sådan udgift.

Som eksempler på rimelige udgifter kan nævnes beboerindskud, der ikke kan ydes efter boliglovgivningen - herunder også udgifter ved etablering i egen bolig i forbindelse med udskrivning fra institution - og nødvendigt bohave eller andre påkrævede udgifter i forbindelse med indretning af hjemmet.

Endvidere kan hjælp ydes til udgifter ved særlige lejligheder som barnedåb og konfirmation og til begravelsesudgifter, i det omfang de ikke dækkes gennem reglerne i sygesikringsloven. Der vil også være mulighed for at yde hjælp til udgifter ved et barns forældres besøg hos mindre børn under længere tids ophold på et fjerntliggende hospital.

Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til beklædning, f.eks. til arbejdstøj, hvis anskaffelse er nødvendig for, at pågældende kan klare sig selv i fremtiden. Udgifter til tøj forudsættes i øvrigt afholdt af hjælpen efter § 37.

Udgifter vedrørende boligen forudsættes normalt afholdt inden for hjælpen efter §§ 37 og 37 a. Dette gælder også udgifter, som fremkommer i forbindelse med en periodisk efterregulering (varme, elektricitet o.lign.), idet sådanne ydelser medregnes i nettoboligudgiften ved beregning af særlig støtte efter § 37 a.

Efter at kontanthjælpen er gjort skattepligtig, kan der i enkelte tilfælde være behov for at yde hjælp til enkeltudgifter til personer, hvis skatteforhold bevirker, at nettoydelsen efter § 37 er utilstrækkelig til, at de selv kan afholde disse udgifter. 21. Mulighed for at yde hjælp til afvikling af gældsposter

Herudover giver reglen i § 46 mulighed for i visse særlige tilfælde at sanere en enligs eller en families økonomi ved at bringe truende gældsposter ud af verden. Inden der ydes hjælp hertil, må kommunalbestyrelsen foretage en bedømmelse af ansøgerens nuværende økonomiske situation og sammenholde denne med muligheden for, at pågældende eller familien efter en sanering vil være i stand til at klare sig selv. Det må være en forudsætning, at det ikke kan anses muligt gennem rådgivning og vejledning i budgetlægning at bringe ansøgerens økonomi i balance. Inden der ydes hjælp til enkelte gældsforpligtelser, må det endvidere undersøges, om kreditor måtte være villig til at give henstand med afviklingen af gælden eller til at gå med til en afdragsordning. Hjælp til en større sanering af gældsforpligtelser må normalt forudsætte, at der samtidig ydes hjælp efter § 37, og at der optages forhandling med samtlige kreditorer om en frivillig lempelse af kravene samtidig med, at det undersøges, om visse forpligtelser kan bringes ud af verden i forbindelse med, at de ting, som gælden vedrører, returneres. Der kan ad denne vej ydes hjælp til dækning af en families mest påtrængende forpligtelser samtidig med, at der i en periode ydes løbende rådgivning med henblik på, at familien fremtidig kan klare sig selv. 22. Forhold, der bør tages i betragtning, når hjælp til afvikling af gældsposter overvejes

Når hjælp til afvikling af gældsposter overvejes, bør det samtidig tages i betragtning, at hjælpen hertil kan bevirke, at bistandsloven udspændes som et ekstra sikkerhedsnet under kreditorer, der allerede ved indgåelsen af en afbetalingskontrakt kan have beregnet sig renter under hensyn til en vis risiko for debitors manglende betaling. Endvidere bør det påses, at hjælpen ikke ydes i forbindelse med uhensigtsmæssige økonomiske dispositioner, der er foretaget ud fra en forventning om efterfølgende at blive holdt skadesløs af det offentlige. Et afgørende led i overvejelserne bør imidlertid være hensynet til at normalisere ansøgerens fremtidige økonomiske forhold. Gældssanering bør typisk overvejes, når behovet for hjælp i modsat fald må forventes at blive af varig karakter.

Social- og sundhedsforvaltningerne bør også være opmærksomme på mulighederne for at opnå gældssanering efter konkursloven.

Spørgsmålet om afvikling af gæld til det offentlige - f.eks. skatterestancer og bøder - falder uden for § 46 og må løses efter de regler, der i øvrigt findes om det pågældende gældsforhold. Med hensyn til tilbagebetalingskrav efter bistandsloven henvises til lovens § 27 og med hensyn til restancer på børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige, henvises til børnetilskudslovens § 18. 23. Hjælp til sygebehandling, medicin m.v.

Efter bistandslovens § 46 a kan der ydes hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende. Betingelserne er

1) at udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning (lov om offentlig sygesikring eller arbejdsskadeforsikringsloven). Der kan ydes hjælp til betaling af dels en persons egne udgifter, når der kun kan opnås delvis tilskud efter andre regler, dels udgifter, der ikke ydes tilskud til,

2) at pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften - med egne midler må sidestilles, at ansøgeren kan få udgiften dækket af en privat forsikring,

3) at udgiften efter vurdering fra læge eller tandlæge må anses for velbegrundet.

Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at søge bekræftet fra kommunens lægekonsulent, at udgiften er nødvendig og velbegrundet, herunder at en forsvarlig behandling ikke kan iværksættes ved hjælp af billigere midler. For så vidt angår tilskud til medicin, er det en forudsætning, at mulighederne for individuelt tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7, stk. 1-2, udnyttes.

Når der ydes hjælp til behandling efter § 46 a, kan der endvidere ydes hjælp til betaling af befordringsudgifter i forbindelse med behandlingen under forudsætning af, at der ikke kan ydes tilskud hertil efter sygesikringslovens regler.

Når der ydes hjælp efter bistandslovens § 46 a til en person, der har valgt at være gruppe 2-sikret, kan det sociale udvalg i medfør af sygesikringslovens § 2, stk. 5, beslutte, at pågældende overføres til gruppe 1-sikringen og forbliver der, så længe det skønnes påkrævet af hensyn til pågældendes økonomiske forhold og behov for sygehjælp.

Der bør i almindelighed alene ydes hjælp til behandlinger, udført af uddannede læger, tandlæger, tandteknikere, psykologer, fysioterapeuter m.v.

Navnlig for så vidt angår tandbehandling bør det iagttages, at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er påkrævet i hvert enkelt tilfælde. Ligeledes kan der tages hensyn til, om en større tandbehandling nødvendigvis skal foretages på det tidspunkt, hvor den pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Endelig skal henvises til pkt. 20, hvorefter der ved vurderingen af, om en udgift er rimelig, bør tages hensyn til, om udgiften kan afholdes af en almindelig arbejdsindtægt. 24. Hjælp til udgifter vedrørende samværsret

Der kan efter § 46 b, stk. 1, 1. pkt., ydes hjælp til dækning af udgifter til at opretholde en samværsret med et eller flere børn under 18 år. Efter § 46 b, stk. 1, 2. pkt., kan er også ydes hjælp til dækning af udgifter til at opretholde kontakt mellem barnet og den af forældrene, der har del i forældremyndigheden, når barnet bor hos den anden af forældrene. Hjælpen kan f.eks. omfatte rejseudgifter, kost og deltagelse i aktiviteter med barnet.

For kontanthjælpsmodtagere uden hjemmeboende børn bør det tages i betragtning, at de efter § 37 får en ydelse som forsørgere, og at forskellen mellem ydelsen efter § 37 til forsørgere og ikkeforsørgere er væsentlig større end normalbidraget. 25. Hjælp til udgifter ved kontakt til bortførte børn

Der kan efter § 46 b, stk. 2, ydes hjælp til afholdelse af rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der af den ene af forældrene eller af pårørende er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en betingelse, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Det er endvidere en betingelse, at kommunalbestyrelsen i forvejen har indhentet den fornødne sagkyndige rådgivning om rejseprojektet i Udenrigsministeriet, således at der ikke ydes hjælp til helt urealistiske formål. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at den danske repræsentation på stedet bliver underrettet af Udenrigsministeriet, således at den har mulighed for at være orienteret om, hvad der sker, og om fornødent træffe nødvendige forholdsregler.

Udenrigsministeriet har oplyst, at der efter almindelig praksis er mulighed for - gennem de lokale repræsentationer - at udlægge rejseudgiften i forbindelse med hjemrejse.

Justitsministeriet har mulighed for at tilvejebringe legatmidler til hjælp til advokatbistand i udlandet i forbindelse med barnebortførelser. 26. Hjælp til dækning af et barns forsørgelse, når den oprindelige forældremyndighedsindehaver er død

Om hjælp efter § 46 c til dækning af udgifterne til et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt andre, henvises til Socialministeriets vejledning om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge. 27. Hjælp til flytning

Der kan efter bistandslovens § 47 ydes hjælp til flytning. Det er en betingelse herfor,

1) at flytningen medfører en forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold, d.v.s. at flytningen sker til en bolig, der er sundere, eller hvis størrelse passer bedre til antallet af familiemedlemmer, eller at boligen har en beliggenhed, der giver nye muligheder for erhvervsmæssig beskæftigelse.

2) at ansøgeren ikke selv har midler til at bekoste flytningen, d.v.s. at udgifterne ikke kan afholdes hverken af pågældendes og familiens løbende indtægter eller af midler, der med rimelighed kan anses opsparet til dækning af flytteudgifter.

Hjælpen omfatter først og fremmest udgifter ved transport af indbogenstande, men der kan også ydes hjælp til dækning af rejseudgifter for familiens medlemmer.

Hvis flytning sker til en anden kommune, følger det af § 47, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen i den anden kommune, inden hjælpen ydes.

Hvis dette samtykke ikke er indhentet, betragtes fraflytningskommunen stadig som opholdskommune - med deraf følgende forpligtelse til at bære opholdskommunens andel af enhver form for fremtidig hjælp efter bistandsloven til modtageren af flyttehjælp, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig selv. Denne undtagelsesordning fra de almindelige opholdskommuneregler i bistandslovens §§ 10-11 gælder dog længst i 2 år efter flytningen. Hvis tilflytningskommunen afslår at give samtykke, er fraflytningskommunen således ikke afskåret fra at yde hjælp til flytningen. Fraflytningskommunen må blot være indstillet på muligheden for fortsat at blive betragtet som opholdskommune, men kan i øvrigt efter reglerne i lovens §§ 15 og 16 indbringe afslaget for det sociale ankenævn og, hvis sagen er principiel, derefter for Den sociale Ankestyrelse.

Søges der hjælp til flytning til udlandet, er adgangen til hjælp ifølge § 47, stk. 3, yderligere betinget af,

1) at pågældende er statsborger i vedkommende land, eller

2) har særlig tilknytning til tilflytningslandet, f.eks. har familie der eller forbindelse med andre personer, der kan være en støtte for pågældende, eller

3) at der er sikret pågældende varige arbejdsmuligheder i landet. Opmærksomheden henledes på de særlige regler for arbejdstagere fra udlandet, hvorefter arbejdsgiveren - eventuelt arbejdsløshedskassen - skal betale udgifterne ved hjemsendelsen.

Ved ansøgning om flytning til Færøerne og Grønland finder reglerne i § 47, stk. 3, tilsvarende anvendelse. 28. Hjælp til repatriering

Om hjælp til repatriering efter § 47 a henvises til Indenrigsministeriets vejledning herom. 29. Hjælp til forsørgelse af fysisk og psykisk handicappede i hjemmet og til godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn

Om hjælp efter § 48 til merudgifter som følge af fysisk eller psykisk handicap under forsørgelse i eget hjem og godtgørelse efter § 48 a til forældre med alvorligt syge børn henvises til Socialministeriets vejledninger herom. IV. Naturalhjælp 30. Udbetaling af kontanthjælp på andre måder end i form af kontante beløb

Hjælp efter bistandslovens afsnit III skal som hovedregel ydes i form af udbetaling af kontante beløb, overførsel til pengeinstitut el. l. Ifølge § 49 kan kommunalbestyrelsen dog undtagelsesvis beslutte, på hvilken måde hjælpen skal udbetales.

Det kan være en beslutning om at give hjælpen i form af udlevering af en naturalydelse eller en rekvisition eller ved at dække rimelige faste udgifter ved at sende beløbene direkte til kreditorerne. Det er en forudsætning, at den, der søger hjælp, ikke skønnes i stand til ved bistand fra socialforvaltningen at administrere kontante beløb. Reglen kan anvendes, når der i en periode forgæves har været ydet bistand til administrationen af kontanthjælp, eller omstændigheder i øvrigt viser, at ansøgeren ikke vil anvende hjælpen til formål, som normalt antages at kunne dækkes af kontanthjælpen.

I øvrigt kan det være hensigtsmæssigt at udbetale løbende hjælp med kortere terminer, i det omfang ansøgeren gentagne gange har brugt det månedlige beløb på kortere tid end tilsigtet.

Efter § 49, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde fremtidige månedlige betalinger for dagpasning, såfremt en kontanthjælpsmodtager har undladt at betale herfor. V. Skattemæssige virkninger af kontanthjælp 31. Beskatning af kontanthjælp

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 litra j, skal ydelser, der udredes efter bistandsloven til dækning af nærmere bestemte udgifter hos modtageren, samt ydelser efter §§ 37 a og 47 a ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Øvrige ydelser, herunder kontanthjælp efter § 37 - også i de tilfælde, hvor denne er gjort tilbagebetalingspligtig - medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er efter 1. januar 1994 ingen ydelser efter bistandsloven, der medfører nedsættelse af personfradraget. Alle ydelser vil være enten fuldt skattefrie eller fuldt skattepligtige.

Der kan ikke ydes kontanthjælp til dækning af restskat, ligesom der heller ikke i kontanthjælpen foretages fradrag ved udbetaling af overskydende skat. Ligger en udbetaling af overskydende skat væsentligt over, hvad der er den normale ramme for regulering af forskudsskatten, skal det udbetalte beløb dog betragtes som en formue, hvoraf det økonomiske behov efter § 39 i en periode kan dækkes.

Kommunalbestyrelsen bør vejlede ansøgeren om de skattemæssige konsekvenser af kontanthjælpen og om mulighederne for at få ændret den skattemæssige forskudsregistrering, således at skattetrækket i kontanthjælpen ikke er for stort, og således at restskat så vidt muligt undgås.

I øvrigt henvises til bemærkningerne under pkt. 11 om tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. Socialministeriet, den 30. november 1993

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen Bilag

Regneeksempler

(januar 1994-niveau)

Eksemplerne følger de familietyper, der var eksempler for i bilag til kontanthjælpsvejledningen fra 1987, idet der dog for at kunne illustrere virkningen af grænsebeløb og loftsbestemmelser efter de nye regler er foretaget visse mindre ændringer i forhold til eksemplerne fra 1987.

Boligudgifterne i eksemplerne er nettobolig-udgifter, d.v.s. incl. udgifter til varme, el. m.v., men fratrukket boligsikring. I eksempel 6 med en ejerbolig er dog skitseret sammenhængen mellem brutto- og nettoboligudgifter for en ejerbolig.

Hvor ikke andet er oplyst, er forudsat en trækprocent på 45, en laveste skatteprocent på 44,7 og et mdl. skattefradrag på 2.500 kr.

Eks. 1 Kontanthjælp til enlig over 23 år uden børn. Grænsebeløb: 1.200 kr. a. Hidtidig indtægt: Ingen 90% af hidtidig indtægt: 0 kr./mnd Boligudgifter: 1.800 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) = 1.828 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 5.546 Efter skat: 5.546 - (5.546 - 2.500) * 0,45 .... 4.175 Beregnet § 37 a-tillæg: 1.800 - 1.200 .. 600 Indkomstafhængigt max: 0 < 4.175, d.v.s. 0 Indkomstuafhængigt max. ................ 1.828 § 37 a-tillæg ................................. 600 Udbetaling ............................................... 4.775 b. Hidtidig indtægt: Ingen 90% af hidtidig indtægt: 0 kr./mnd Boligudgifter: 3.300 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) = 1.828 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 5.546 Efter skat: 5.546 - (5.546 - 2.500) * 0,45 .... 4.175 Beregnet § 37 a-tillæg: 3.300 - 1.200 .. 2.100 Indkomstafhængigt max: 0 < 4.175, d.v.s. 0 Indkomstuafhængigt max. ................ 1.828 § 37 a-tillæg ................................. 1.828 Udbetaling ............................................... 6.003 c. Hidtidig indtægt: 7.000 kr./mnd efter skat 90% af hidtidig indtægt: 6.300 kr./mnd Boligudgifter: 3.300 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) = 1.828 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 5.546 Efter skat: 5.546 - (5.546 - 2.500) * 0,45 .... 4.175 Beregnet § 37 a-tillæg: 3.300 - 1.200 .. 2.100 Indkomstafhængigt max: 6.300 - 4.175 ... 2.125 Indkomstuafhængigt max. ................ 1.828 § 37 a-tillæg ................................. 2.100 Udbetaling ............................................... 6.275 d. Hidtidig indtægt: 7.000 kr./mnd efter skat 90% af hidtidig indtægt: 6.300 kr./mnd Boligudgifter: 4.000 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) = 1.828 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 5.546 Efter skat: 5.546 - (5.546 - 2.500) * 0,45 .... 4.175 Beregnet § 37 a-tillæg: 4.000 - 1.200 .. 2.800 Indkomstafhængigt max: 6.300 - 4.175 ... 2.125 Indkomstuafhængigt max. ................ 1.828 § 37 a-tillæg ................................. 2.125 Udbetaling ............................................... 6.300 Eks. 2 Kontanthjælp til ægtepar uden børn. Grænsebeløb: 1.200 kr. * 2 = 2.400 kr. a Hidtidig indtægt for den ene ægtefælle (den anden uden indtægt): ingen 90% af hidtidig indtægt: 0 kr./mnd Boligudgifter: 1.800 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) * 2 = 3.656 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp 5.546 * 2 .................. 11.092 Efter skat: * 2 (5.546 - (5.546 - 2.500) * 0,45) ....................................... 8.350 Beregnet § 37 a-tillæg 1.800 < 2.400 ... 0 Indkomstafhængigt max 0 < 4.175, d.v.s. 0 Indkomstuafhængigt max. ................ 3.656 § 37 a-tillæg ................................. 0 Udbetaling ............................................... 8.350 b. Hidtidig indtægt for den ene ægtefælle (den anden uden indtægt): 12.778 kr./mnd efter skat 90% af hidtidig indtægt: 11.500 kr./mnd Boligudgifter: 6.500 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) * 2 = 3.656 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp 5.546 * 2 .................. 11.092 Efter skat: * 2 (5.546 - (5.546 - 2.500) * 0,45) ....................................... 8.350 Beregnet § 37 a-tillæg: 6.500 - 2.400 .. 4.100 Indkomstafhængigt max: (11.500 - 8.350) 3.150 Indkomstuafhængigt max. ................ 3.656 § 37 a-tillæg ................................. 3.656 Udbetaling ............................................... 12.006 c. Hidtidig indtægt for begge ægtefæller: 12.556 kr./mnd efter skat. Den ene mister arbejde med indtægtstab på 7.000 kr. til følge. Den anden ægtefælle har fortsat en nettoindtægt på 5.556 kr., varende til 8.056 kr. før skat. 90% af hidtidig indtægt: 11.300 kr./mnd Boligudgifter: 6.500 kr./mnd. Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.852 - 5.546) * (1 - 0,447) * 2 = 3.656 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp (5.546 * 2 - 8.056) ........ 3.036 Efter skat: 3.036 - (3.036 - 2.500) * 0,45 .... 2.795 Beregnet § 37 a-tillæg: 6.500 - 2.400 .. 4.100 Indkomstafhængigt max: 11.300 - 2 * 4.175 ................................ 2.950 Indkomstuafhængigt max. ................ 3.656 § 37 a-tillæg ................................. 3.656 Udbetaling Kontanthjælp .................................. 6.451 + den anden ægtefælles løn efter skat ......... 5.556 12.007 Eks. 3 Kontanthjælp til ægtepar med 2 børn. Grænsebeløb: (2.500 - 500) * 2 = 4.000 kr. Hidtidig indtægt: 12.778 kr./mnd efter skat Hele indtægten mistes. 90% af hidtidig indtægt: 11.500 kr./mnd Boligudgifter: 4.000 kr./mnd. kr. Beregning Bruttokontanthjælp 8.852 * 2 .................. 17.204 Efter skat: 2 * 8.852 - (8.852 - 2.500) * 0,45 11.988 Beregnet § 37 a-tillæg: 4.000 - 4.000 .. 0 Indkomstafhængigt max: 11.500 < 11.988 d.v.s.0 § 37 a-tillæg ................................. 0 Udbetaling ............................................... 11.988 Eks. 4 Kontanthjælp til enlig forsørger med 1 barn. Grænsebeløb: 2.500 kr. Hidtidig indtægt: 5.555 kr./mnd efter skat 90% af hidtidig indtægt: 5.000 kr./mnd Boligudgifter: 2.000 kr./mnd. kr. Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 8.852 Efter skat: 8.852 - (8.852 - 2.500) * 0,45 .... 5.994 Beregnet § 37 a-tillæg: 2.000 < 2.500 .. 0 Indkomstafhængigt max: 5.000 < 5.994 d.v.s. 0 § 37 a-tillæg ................................. 0 Udbetaling ............................................... 5.994 Eks. 5 Kontanthjælp til papirløst samlevende med 2 fællesbørn. Grænsebeløb for hver: (2.500 - 500) = 2.000 kr. a. Hidtidig indtægt: 9.500 kr./mnd for kvinden og 6.500 kr./mnd for manden efter skat. begge mister indtægten. 90% af hidtidig indtægt: kvinde - 8.550 kr./mnd, mand - 5.850 kr./mnd. Boligudgifter i alt: 6.000 kr./mnd. kr. 1' Kvindens kontanthjælp Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 8.852 Efter skat: 8.852 - (8.852 - 2.500) * 0,45 .... 5.994 Beregnet § 37 a-tillæg: 3.000 - 2.000 .. 1.000 Indkomstafhængigt max: 8.550 - 5.994 ... 2.556 § 37 a-tillæg ................................. 1.000 Udbetaling ............................................... 6.994 2' Mandens kontanthjælp Beregning Bruttokontanthjælp ............................ 8.852 Efter skat: 8.852 - (8.852 - 2.500) * 0,45 .... 5.994 Beregnet § 37 a-tillæg: 3.000 - 2.000 .. 1.000 Indkomstafhængigt max: 5.850 - 5.994 ... 0 § 37 a-tillæg ................................. 0 Udbetaling ............................................... 5.994 3' Ialt til udbetaling til familien 12.988 b. Samme par som ovenfor under a., men kun den ene person kvinden) mister indtægten. Giver ingen ændring i kvindens kontanthjælpsberegning efter de nye kontanthjælpsregler. Eks. 6 Kontanthjælp til ægtepar med 2 børn i ejerbolig. Grænsebeløb: (2.500 - 500) * 2 = 4.000 kr. a. Hidtidig indtægt: 15.556 kr./mnd. efter skat. Hele indtægten mistes. 90% af hidtidig indtægt: 14.000 kr./mnd Boligudgifter: Samlet udgift 7.000 kr./mnd, hvoraf renteudgifter udgør 4.000 kr. Skattemæssigt overskud af egen bolig 6.000 (500 kr./mnd) Nettoboligudgift: 7.000 - (4.000 * 0,45) + 500 * 0,45 = 5.425 kr. Skattemæssigt fradrag for hver ægtefælle: 4.250 kr. kr. Beregning Bruttokontanthjælp 8.852 * 2 ................... 17.704 Efter skat 2 * Z8.852 - (8.852 - 4.250) * 0,45) 13.562 Beregnet § 37 a-tillæg: 5.425 - 4.000 .. 1.425 Indkomstafhængigt max: 14.000 - 13.562 . 438 § 37 a-tillæg .................................. 438 Udbetaling ................................................ 14.000 b. Samme ægtepar som under a., men den ene ægtefælle har stadig en nettoindtægt på 6.000 kr., svarende til 7.432 kr. før skat. Det forudsættes, at denne ægtefælles arbejdsgiver beholder hovedskattekortet. kr. Beregning Bruttokontanthjælp 8.852 * 2 - 7.432) .......... 10.272 Efter skat: Ægtefælle uden lønindtægt: 8.852 - (8.852 - 4.250) * 0,45 .......... 6.781 + supplement til ægtefælle med løn: (8.852 - 7.432) - (8.852 - 7.432) * 0,45 781 Ialt netto ..................................... 7.562 Beregnet § 37 a-tillæg: 5.425 - 4.000 ... 1.425 Indkomstafhængigt max: 14.000 - 13.562 .. 438 § 37 a-tillæg .................................. 438 Udbetaling ................................................ 8.000

Vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven

I. Indledning

Denne vejledning træder i stedet for Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven og Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Den nye vejledning er en følge af, at kontanthjælpen omlægges fra 1. januar 1994.

Den løbende kontanthjælp, som hidtil har været en skattefri, men personfradragsreducerende ydelse, bestående af en grundydelse, et børnetillæg og et boligtillæg, vil fremover komme til at bestå af

1) En skattepligtig dagpengelignende ydelse til alle kontanthjælpsmodtagere.

2) En skattefri særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Udover omlægningen af ydelsen er der ikke ændret ved hovedprincipperne for kontanthjælp.

I den nye vejledning er endvidere indarbejdet konsekvenserne af de andre lovændringer, der har været efter 17. februar 1989.

Kontanthjælpsvejledningens systematik samt indhold, der ikke berøres af lovændringerne, er i videst muligt omfang opretholdt i denne vejledning.

I afsnit II, pkt. 2 - 16, behandles reglerne om kontanthjælp til underhold m.v. I pkt. 6, 10, 11 og 13 beskrives de nye regler. I pkt. 7 og 14 er indarbejdet konsekvenserne for indtægtsfradrag og formue af omlægningen af kontanthjælpen. I de øvrige punkter under dette afsnit er kun foretaget redaktionelle ændringer.

I afsnit III, pkt. 17 - 29, behandles reglerne om hjælp i særlige tilfælde. I pkt. 20 er gjort opmærksom på, at skatteforholdene efter bruttoficering af kontanthjælpen kan have betydning for vurderingen af hjælp til enkeltudgifter.

I pkt. 24 er gjort opmærksom på, at omlægningen af kontanthjælpen har betydning for vurderingen af behovet for hjælp til udgifter vedrørende samværsret. Herudover er i dette afsnit alene foretaget redaktionelle ændringer, bl.a. som følge af ændring af §§ 46 b og 46 c og indsættelse af §§ 47 a og 48 a.

I afsnit IV, pkt. 30, behandles reglerne om naturalhjælp.

Afsnittet er omskrevet som følge af ændringerne i bistandsloven.

I afsnit V, pkt. 31, behandles reglerne om de skattemæssige virkninger af kontanthjælp. Afsnittet er omskrevet som følge af omlægningen af kontanthjælpen.

Endelig er i et bilag medtaget eksempler på beregning af kontanthjælp efter de nye regler. Eksemplerne er konstrueret, så de i hovedtrækkene svarer til de eksempler, der var medtaget i bilag til kontanthjælpsvejledningen fra 1987.

II. Kontanthjælp til underhold m.v.

(lovens kapitel 9) 2. I hvilke situationer kan der ydes hjælp?

Efter bistandslovens § 37, stk. 1, er det en betingelse for at yde kontanthjælp, at der er sket sådanne ændringer i en persons forhold, at pågældende er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold.

Det er altså som hidtil en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, d.v.s., at ansøgeren har været ude for en såkaldt »social begivenhed«.

Både uforudsete ændringer og ændringer af mere forudseelig karakter kan berettige til kontanthjælp.

Støtte efter § 37 a kan ydes til personer, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten efter § 37 a kan ydes i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 eller særskilt, f.eks. som supplement til bruttorevalideringsydelse eller dagpenge. For ydelse af den særlige støtte efter § 37 a gælder som for hjælp efter § 37, at der skal foreligge en »social begivenhed«.

Som konsekvens af, at der skal være tale om ændringer i en persons forhold, er der ikke adgang til at yde hjælp til personer, der har økonomiske problemer, som f.eks. skyldes pågældendes ansættelse i lavtlønsområde eller, at den pågældende har stigende udgifter. At være under uddannelse er ikke en »social begivenhed«. Dette er udtrykkeligt fastslået i bistandslovens § 40, stk. 3, 1. pkt. Ifølge § 40, stk. 3, 2. pkt., kan socialministeren fastsætte nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes hjælp, uanset at kontanthjælpsmodtageren deltager i forskellige uddannelsesaktiviteter. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom. 3. Eksempler på ændringer i forhold, der kan berettige til kontanthjælp

Nedenfor nævnes en række eksempler på ændringer i forholdene, der vil kunne berettige til kontanthjælp (opregningen er ikke udtømmende). a. Sygdom

Sygdom kan begrunde hjælp, ikke alene når ansøgeren selv er syg, men også når pågældende er afskåret fra at passe sit arbejde på grund af sygdom hos et familiemedlem, f.eks. et barn, der ikke kan blive passet på anden måde, eller en alvorligt syg, der passes i det fælles hjem. b. Graviditet og fødsel

Graviditet (og fødsel) er en af de ændringer i en persons forhold, der kan påvirke arbejds- og indtjeningsevnen. Der kan derfor ydes kontanthjælp, i det omfang der ikke ydes kompensation efter reglerne om barseldagpenge. Det er vigtigt, at der er mulighed for at yde hjælp til vanskeligt stillede gravide kvinder, der, hvis de ikke får økonomisk hjælp, er særlig udsat for komplikationer ved graviditeten, f.eks. for tidlig fødsel.

For unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, gælder en særlig regel om kontanthjælpens størrelse, se under pkt. 6 c. c. Svigtende arbejdsmuligheder

Der vil kunne ydes hjælp såvel i en situation, hvor en person på grund af sine egne forhold, f.eks. sin helbredstilstand, bliver ude af stand til at fortsætte med sin hidtidige beskæftigelse, som i tilfælde, hvor det er beskæftigelsesforholdene, der er årsagen til, at arbejdsindtægten bortfalder. Også en selvstændig erhvervsdrivende, hvis indtægtsmuligheder svigter på grund af ændringer i egne forhold, f.eks. sygdom, vejrmæssige problemer, helt eller delvis ophør af virksomheden m.v., kan få hjælp. d. Strafafsoning

Endvidere kan der ydes hjælp til familien, når en person er afskåret fra sine sædvanlige indtjeningsmuligheder på grund af ophold i f.eks. en kriminalforsorgsinstitution. Om den indsattes stilling med hensyn til kontanthjælp kan socialministeren efter bistandslovens § 37, stk. 4, fastsætte nærmere regler. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom. e. »Papirløst« samliv

»Papirløst« samliv omfatter to personer, der bor sammen uden at være gift eller at have indgået registreret partnerskab, selv om muligheden foreligger. Hvis de samlevende gennem længere tid har indrettet sig sådan, at den ene har erhvervsindtægter, mens den anden udelukkende anvender sin arbejdskraft i den fælles husholdning, vil ændringer i den udearbejdendes arbejdsmuligheder og indtægtsforhold have en afledet virkning for den hjemmearbejdende. Pågældende kan ikke længere »tjene« det fornødne til sit underhold gennem sit arbejde i den fælles husholdning, og hjælp efter § 37 kan derfor ydes også til den hjemmearbejdende. Hjælp ydes således i dette tilfælde på grund af den pågældendes egne forhold, ikke som følge af en retlig forsørgelsespligt hos den udearbejdende. f. Ophør af samliv med ægtefælle eller »papirløs« partner

Såvel samlivsophør i ægtefællernes levende live - ved skilsmisse, separation eller i øvrigt på grund af uoverensstemmelser - som ved den ene ægtefælles død kan berettige til kontanthjælp.

Også ophævelse af samliv mellem andre end ægtefæller kan undertiden give baggrund for ydelse af kontanthjælp, nemlig for den, der har anvendt sin arbejdskraft i den fælles husholdning, jf. foran pkt. e. g. Værnepligt

Der kan blive tale om at yde hjælp til militære værnepligtige inden for rammerne af §§ 37 og 37 a, hvis værnepligtslønnen er mindre end, hvad pågældende ville være berettiget til efter §§ 37 og 37 a.

Civile værnepligtige får ikke værnepligtsløn, og der vil derfor i videre omfang være basis for kontanthjælp. Socialministeren kan i medfør af § 37, stk. 4, fastsætte nærmere regler for denne gruppe og for personer, der aftjener værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom. h. Andre ændringer

Som udgangspunkt betragtes det ikke som en ændring af forholdene, at der inden for visse former for erhverv er forudsigelige ledighedsperioder (f.eks. sæsonarbejde).

Der kan være basis for at yde kontanthjælp, hvis der på grund af svigt af edb-lønanvisning eller lignende ikke udbetales løn til forventet tid. I så fald kan hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt efter § 26, stk. 1, nr. 3.

Endvidere kan der ydes hjælp, hvis faseforskydning i udbetalingsperioder ved overgang fra f.eks. løn til efterløn giver en midlertidigt udækket periode.

Endelig kan der ydes hjælp til en delpensionist, når arbejdsindtægten midlertidigt bortfalder på grund af sygdom eller arbejdsløshed. Der henvises til § 10, stk. 1 og 2, i lov om delpension, hvorefter delpension kan udbetales indtil udgangen af den måned, hvor retten til dagpenge ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven, og indtil udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger, jf. pkt. 23 i vejledning om delpension.

Når delpensionen er bortfaldet, kan der evt. ydes hjælp, indtil forskud på social pension kan udbetales.

Til pensionister, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne i pensionslovgivningen, bør et evt. ekstra hjælpebehov dækkes ved et personligt tillæg til pensionen efter pensionslovgivningen.

Hjælp efter §§ 37 og 37 a kan som hovedregel ikke komme på tale til pensionister og efterlønsmodtagere, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, det kræves efter § 40. 4. Hvad er formålet med at yde hjælp?

Formålet med at yde kontanthjælp er at hjælpe en person eller en familie gennem indtægtssvigt i forbindelse med ændrede forhold ved udbetaling af en ydelse, der beregnes efter faste regler med mulighed for at supplere med særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Det er ikke hensigten, at kontanthjælpen skal være et varigt forsørgelsesgrundlag.

Det er derfor væsentligt, at kommunalbestyrelsen (social- og sundhedsforvaltningen) udfolder de størst mulige bestræbelser for at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne ud af kontanthjælpssystemet. 5. Rådgivning

Det fremgår af § 41, at kommunalbestyrelsen - straks, når der ydes hjælp - skal vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger med henblik på, at kontanthjælpsmodtageren igen bliver i stand til at klare sig selv.

Kommunalbestyrelsen skal desuden senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der bør ydes andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller nedbringelse af faste udgifter, som pågældende må ventes at få svært ved at afholde fremtidig.

Det vil desuden være vigtigt at rådgive om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, hvor det er svigtende beskæftigelse, der er årsag til hjælpebehovet, jf. bl.a. bestemmelserne om vejledning i lov om kommunal aktivering. 6. Hvordan beregnes hjælpen efter § 37?

Hjælpen beregnes som en fast skattepligtig ydelse efter § 37 og suppleres med en særlig skattefri støtte for personer, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Hjælpen efter § 37 er bestemt til at dække kost, tøj og faste udgifter, herunder boligudgifter og udgifter til børns forsørgelse i det omfang, boligudgiftens størrelse og/eller antallet af børn ikke berettiger til særlig støtte efter§ 37 a.

Hjælpens størrelse efter § 37 er for personer over 23 år afhængig af, om modtageren har forsørgelsespligt over for børn. For unge under 23 år er hjælpens størrelse endvidere afhængig af, om modtageren har forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller har haft en tidligere indtægt på et vist niveau, og om modtageren er hjemmeboende eller udeboende, jf. pkt. 6 c.

Til et ægtepar, der er berettiget til kontanthjælp, udbetales den skattepligtige ydelse efter § 37 til hver af ægtefællerne. I tilfælde, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til kontanthjælp, fordi den anden ægtefælle f.eks. er under uddannelse eller modtager pension, udbetales eventuel supplerende kontanthjælp til den ikke-kontanthjælpsberettigede ægtefælles forsørgelse dog til den kontanthjælpsberettigede ægtefælle. a. Kontanthjælp efter § 37 til personer med forsørgelsespligt over for børn.

Til personer med forsørgelsespligt over for børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet udgør pr. 1. januar 1994 8.852 kr. pr. måned.

Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Justitsministeriets lovgivning, der er afgørende for, om en person skal have udbetalt kontanthjælpen som forsørger efter § 37. Det er således ikke afgørende, om den pågældende rent faktisk yder bidrag til barnets forsørgelse. Er faderskabet ikke fastslået ved fødslen, indtræder retten til at få en ydelse efter § 37 som forsørger fra det tidspunkt, hvor faderskabet er fastslået. Der ydes i sådanne tilfælde ikke forhøjet kontanthjælp med tilbagevirkende kraft. Den privatretlige forsørgelsespligt og dermed retten til at modtage kontanthjælp som forsørger bortfalder ikke, hvis barnet er i stand til af forsørge sig selv, eller hvis barnet er anbragt uden for hjemmet. En person, der har et barn, som opholder sig i udlandet, betragtes som forsørger af dette barn, hvis det kan dokumenteres, at den pågældende er forpligtet til at yde og rent faktisk yder bidrag til barnets forsørgelse. b. Kontanthjælp efter § 37 til personer uden forsørgelsespligt over for børn.

Til personer uden forsørgelsespligt over for børn, og som ikke er omfattet af reglerne i § 37, stk. 3, om hjælp til unge under 23 år, ydes indtil 1. januar 1995 et beløb, der svarer til 50 pct., og efter 1. januar 1995 et beløb, der svarer til 60 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet til personer uden forsørgelsespligt over for børn udgør pr 1. januar 1994 5.546 kr. pr. måned. c. Hjælp til unge ikke-forsørgere under 23 år

Efter § 37, stk. 3, udgør kontanthjælpen til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, 2.080 kr. månedlig for hjemmeboende og 4.251 kr. månedlig for udeboende (januar 1994-niveau). Reglen om en lavere »unge-ydelse«, der er fastsat af hensyn til en samordning med niveauet for ydelserne efter Statens Uddannelsesstøtte, gælder dog kun, hvis den unge ikke tidligere i en vis periode har haft indtægter, der overstiger 4.251 kr. pr. måned (januar 1994-niveau), jf. nedenfor.

Unge ikke-forsørgere over 21 år, men under 23 år er berettiget til hjælp efter reglerne i § 37, stk. 2, til personer over 23 år, hvis de tidligere har haft indtægter på 4.251 kr. eller derover i en periode på mindst 3 sammenhængende måneder. Unge ikke-forsørgere under 21 år er berettiget til hjælp efter reglerne i § 37, stk. 2, til personer over 23 år, hvis de tidligere har haft indtægter på 4.251 kr. eller derover i en periode på mindst 12 sammenhængende måneder. Indtægtsperioden behøver ikke at ligge umiddelbart forud for ansøgningen om kontanthjælp. Indtægtens størrelse skal i hver af månederne overstige det nævnte niveau, og dette gælder, uanset om der er tale om hjemmeboende eller udeboende unge.

Det følger af § 10, stk. 3, i lov om kommunal aktivering, at ydelserne under aktiveringstilbud efter denne lov ikke i sig selv giver kontanthjælpsmodtageren ret til efter udløbet af aktiveringsperioden at få beregnet kontanthjælp efter reglerne for personer over 23 år. Bortset herfra tages enhver form for indtægt i betragtning ved opgørelse af tidligere indtægter, herunder også offentlige ydelser som f.eks. SU og hjælp til revalidering efter § 43.

Som tidligere nævnt er unge under 23 år med forsørgelsespligt over for børn eller ægtefælle ikke omfattet af de særlige regler i § 37, stk. 3, for unge. Denne gruppe er uafhængigt af tidligere indtægtsniveau berettiget til kontanthjælp efter de almindelige regler i § 37, stk. 2. Gravide under 23 år, der har passeret 12. svangerskabsuge, er ligeledes berettiget til kontanthjælp efter de regler, som gælder for personer over 23 år. 7. Fradrag i § 37-hjælpen for indtægter

Efter § 38, stk. 1, skal der i den beregnede samlede kontanthjælp efter § 37 foretages fradrag for indtægter, som ansøgeren og ægtefællen har i den periode, da der ydes hjælp. Reglen er en følge af princippet om, at kontanthjælpen er subsidiær i forhold til andre indtægtsmuligheder. Fradrag for indtægter foretages i bruttokontanthjælpen med de faktiske beløb uafhængigt af, hvorledes indtægterne behandles skattemæssigt.

Inden indtægterne fratrækkes, skal de dog nedsættes med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelsen af indtægterne. Nedsættelsen sker med de faktiske udgiftsbeløb uafhængigt af, hvorledes disse skattemæssigt behandles.

Udgifter til transport bør i almindelighed tage udgangspunkt i udgifterne ved benyttelse af offentlige befordringsmidler.

Udgiften til transport i eget køretøj kan i det enkelte tilfælde være en nødvendig udgift i forbindelse med erhvervelse af indtægter, hvis offentlige transportmidler ikke med rimelighed kan forlanges benyttet. Transportudgifter i forbindelse med kørsel i egen bil kan i mangel af anden dokumentation opgøres efte Finansministeriets regler om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejse.

Udbetalt boligsikring og tilbagebetalte a-contobidrag til varme og elektricitet betragtes ikke som indtægter, men vil have betydning for beregning af den særlige støtte efter § 37 a (jf. pkt. 10 b). Det samme gælder fremlejeindtægter, såfremt disse alene oppebæres med henblik på at nedbringe boligudgiften og ikke i erhvervsmæssigt øjemed.

Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for værdien af kost m.v. under ophold på sygehus eller institutioner, som yder behandling lige som på de egentlige sygehuse. Dette vil være tilfældet for så vidt angår fødeklinikker og andre til sygehusvæsenet knyttede behandlingsinstitutioner, rekonvalescenthjem og behandlingsinstitutioner for alkoholskadede.

Hvis opholdet strækker sig ud over 6 måneder, vil der efter en konkret vurdering kunne foretages fradrag i kontanthjælpen for værdien af kost m.v. I den konkrete vurdering bør der tages hensyn til, at f.eks. en enlig person kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v., medens det kan tænkes, at en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en person er indlagt på sygehus eller lignende i en længere periode.

Ved lønindtægter er det den skattepligtige personlige indtægt, der fradrages i kontanthjælpen. D.v.s., at der ikke foretages fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.

Efter at kontanthjælpen er gjort skattepligtig, kan overskydende skat ikke længere betragtes som en indtægt ved kontanthjælpsberegningen, idet kontanthjælpsmodtagere som andre skatteydere trækkes for en acontoskat, indtil den endelige skat kan beregnes i forbindelse med slutopgørelsen. En eventuel overskydende skat modsvares af, at den pågældende har haft et lavere nettobeløb til rådighed i den periode, hvor acontoskatten er betalt.

Feriegodtgørelse, der efter ferielovgivningen kan udbetales 1 måned før ferien, skal først fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt. Såfremt der under en ferieperiode udbetales supplerende kontanthjælp, f.eks. til et ægtepar, hvor den ene ægtefælle har løbende arbejdsindtægt, skal den skattepligtige feriegodtgørelse fradrages i kontanthjælpen.

Hvis der ydes kontanthjælp efter § 37 under et højskoleophold (jf. Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde), skal der ikke ske fradrag for offentlig støtte til opholdet. 8. Indtægter, der efter § 38, stk. 2, ikke fradrages i kontanthjælpen

Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb, som ydes efter lov om social pension, skal ikke fratrækkes i den beregnede hjælp, jf. § 38, stk. 2, nr. 1. Efter praksis sker der heller ikke fradrag i den beregnede hjælp for bistands- og plejetillæg, som ydes til en kontanthjælpsmodtagers ægtefælle.

I § 38, stk. 2, nr. 2, er det fastsat, at erstatning for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke- økonomisk skade, ikke skal fradrages i kontanthjælpen.

Bestemmelsen vedrører erstatninger efter såvel arbejdsskadeforsikringsloven som erstatningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning. De øvrige ydelser - først og fremmest erstatning for erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning - betragtes som en indtægt, der skal fratrækkes i kontanthjælpen. Dette gælder, uanset om der er tale om løbende ydelser eller indtægter fra en kapitaliseret erstatning.

For så vidt angår en erstatning efter loven om arbejdsskadeforsikring vil det af afgørelsen herom fremgå, hvor stor en del af erstatningen der dækker skader af ikke-økonomisk art, d.v.s. meenerstatning. Med hensyn til erstatning efter loven om erstatning til ofre for forbrydelser har sekretariatet for Erstatningsnævnet erklæret sig villigt til efter anmodning fra socialforvaltningen i det enkelte tilfælde at orientere forvaltningen om, hvilke bestanddele erstatningen består af.

Om formue hidrørende fra erstatningsudbetalinger henvises til pkt. 15.

Efter lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, § 2, stk. 2, må erstatninger, der ydes efter denne lov, og afkast heraf ikke medføre nedsættelse af ydelser efter den sociale lovgivning.

Det samme gælder Sundhedsministeriets ydelser af kulancemæssig godtgørelse til HIV-smittede blødere og transfusionssmittede m.fl. samt ægtefælle eller samlever til pågældende.

Der skal efter § 38, stk. 2, nr. 3, ikke foretages fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren efter ligningslovens § 7, litra z. Ifølge denne bestemmelse er beløb op til 5.000 kr. om året fra hver fond m.v. fritaget for beskatning.

Der foretages efter § 38, stk. 2, nr. 4, heller ikke fradrag for indtægter hos børn, herunder bidrag til børnenes underhold efter loven om børns retsstilling, ydelser efter børnetilskudsloven og børnefamilieydelsesloven. 9. Fradragsfri arbejdsindtægter efter § 38, stk. 3

Personer, der i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover har modtaget kontanthjælp, kan ifølge § 38, stk. 3, tjene op til 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Der skal være tale om en normal arbejdsindtægt. Indtægter fra beskæftigelse med offentlig støtte eller indtægter i forbindelse med deltagelse i undervisning eller praktik, herunder godtgørelser, falder ikke ind under bestemmelsen.

Muligheden for fradragsfri indtægter er begrænset til 2.000 kr. om måneden, dog højst 12.000 kr. i alt. Indtjeningen skal finde sted i en sammenhængende kontanthjælpsperiode på 6 måneder. Arbejdsindtægten kan hidrøre fra forskellige arbejdsforhold, og der behøver ikke at være udført arbejde i hver af de 6 måneder. Retten til fradragsfri arbejdsindtægter ved siden af kontanthjælpen gælder for alle, der modtager kontanthjælp, herunder personer, der modtager supplerende kontanthjælp f.eks. til en lønindtægt. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden. Når der udbetales kontanthjælp til ægtepar, kan hver af ægtefællerne som udgangspunkt benytte muligheden for indtjening af fradragsfri indtægter efter stk. 3. Dette gælder dog kun, hvis begge ægtefæller har været ude for ændringer i deres forhold. Skyldes udbetaling af kontanthjælp alene, at der er sket ændringer i den ene ægtefælles forhold, mens den anden ægtefælles forhold er uændrede, kan denne anden ægtefælle ikke udnytte reglen efter stk. 3. Til illustration heraf kan nævnes en situation, hvor den ene ægtefælle mister sit arbejde, mens den anden ægtefælle beholder sit under uændrede forhold. I dette tilfælde vil den ægtefælle, der er i arbejde, ikke kunne benytte reglen i § 38, stk. 3.

Den begrænsede mulighed for fradragsfri arbejdsindtægter kan kun gives en gang i et sammenhængende kontanthjælpsforløb. Hvis kontanthjælpsperioden afbrydes ved, at der ikke udbetales hjælp efter § 37, og der senere opstår behov for hjælp, begynder en ny kontanthjælpsperiode at løbe. Der vil så igen - efter 3 måneder - blive mulighed for at komme ind under reglen i stk. 3.

Ganske kortvarige afbrydelser af kontanthjælpen vil dog ikke bevirke, at der på ny bliver mulighed for fradragsfri indtægter efter stk. 3. Afbrydelsen skal normalt have et omfang på mindst 1 måned, svarende til det tidsrum, for hvilket der normalt udbetales kontanthjælp. Afbrydelse af kontanthjælpsperioden som følge af et tilbud efter lov om kommunal aktivering bevirker ikke, at der på ny bliver mulighed for fradragsfri indtægter efter stk. 3. 10. Hvordan beregnes hjælpen efter § 37 a?

Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 37 a er fastlagt i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993. Hovedprincippet er, at der, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, ydes en skattefri støtte svarende til forskellen mellem den støtteberettigedes nettoboligudgift og det grænsebeløb, som iflg. bekendtgørelsen gælder for den pågældende.

Afgørende for, om en person er berettiget til den særlige støtte, er først og fremmest, om pågældendes nettoboligudgifter overstiger de i bekendtgørelsen fastsatte grænsebeløb. For personer med forsørgelsespligt over for et barn er det herudover en betingelse, at det tidligere indtægtsniveau berettiger til en særlig støtte, jf. pkt. c, 3. afsnit. For personer uden forsørgelsespligt over for et barn kan mangel på et tidligere indtægtsniveau alene betyde, at hjælpen bliver begrænset, jf. pkt. c, 4. afsnit.

Som for hjælp efter § 37 er det en betingelse for at få hjælp efter § 37 a, at der har været en »social begivenhed«, jf. pkt. 2. Det er ikke en betingelse for at få hjælp efter § 37 a, at man samtidig modtager hjælp efter § 37.

I bekendtgørelsens § 2 findes en afgrænsning af den personkreds, der er berettiget til særlig støtte. Det fremgår heraf, at bl.a. unge, der får hjælp efter § 37, stk. 3, og personer, der modtager orlovsydelse, ikke er berettiget til den særlige støtte. a. Grænsebeløb, der berettiger til særlig støtte.

Ikke-forsørgere er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter indtil 1. januar 1995 overstiger 1.200 kr. og efter 1. januar 1995 overstiger 1.800 kr.

For personer med forsørgelsespligt over for børn er grænsebeløbet afhængig af antallet af børn, og om der er tale om børn, der bor hos den pågældende forsørger.

En forsørger med et hjemmeboende barn er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 2.500 kr.

En forsørger med et udeboende barn er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 2.600 kr.

Har en person forsørgelsespligt for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet med 500 kr. pr. hjemmeboende barn og 400 kr. pr. udeboende barn udover det første. For familier med mange børn kan der således blive tale om et negativt grænsebeløb.

Et barn, der midlertidigt opholder sig uden for hjemmet, betragtes som hjemmeboende, med mindre det må anses for sandsynligt, at opholdet uden for hjemmet vil være af mere permanent karakter.

Har en forsørger både udeboende og hjemmeboende børn, tages udgangspunkt i grænsebeløbet på 2.500 kr. for et hjemmeboende barn, og der foretages en nedsættelse på 400 kr. pr. udeboende barn.

Grænsebeløbene opgøres pr. person. Fradraget i grænsebeløbet pr. barn på h.h.v. 500 kr. og 400 kr. foretages således hos begge barnets forældre. For et ægtepar skal nettohuslejen overstige summen af ægtefællernes grænsebeløb, før der udløses særlig støtte. Har ægtefællerne som følge af forskellig forsørgelsespligt forskellige grænsebeløb, skal der dog først foretages en deling af nettoboligudgifterne, jf. pkt. b, og beregnes særlig støtte for hver af ægtefællerne for sig. Den beregnede støtte for hver af ægtefællerne lægges herefter sammen, og grænsen for den særlige støtte, jf. pkt. c, samt fradrag for indtægter, jf. pkt. d, foretages i den samlede beregnede særlige støtte til ægteparret. b. Opgørelse af nettoboligudgiften.

Opgørelse af nettoboligudgiften er beskrevet i bekendtgørelsens § 4.

Ved lejeboliger medregnes husleje efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen.

Ved ejerboliger medregnes skatten af overskuddet af egen bolig samt terminsudgiften fratrukket værdien af skattefradraget.

Terminsudgiften vil normalt være renter og afdrag på lån ydet med sikkerhed i ejendommen, og som er brugt til boligmæssige formål, men der kan også være tale om lån ydet på et andet grundlag, blot det kan dokumenteres, at det er brugt til boligmæssige formål. Værdien af skattefradraget vil kunne beregnes på grundlag af den pågældendes trækprocent, såfremt der er plads til det samlede skattekortfradrag inden for pågældendes samlede indtægt.

Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifter til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til boligen.

Dokumenterede udgifter til ejendomsskat, indvendig vedligeholdelse og »fællesudgifter« ved andels- og ejerlejligheder kan medtages ved opgørelse af nettoboligudgiften.

Derimod kan udgifter til en familie-/indboforsikring ikke medregnes i nettoboligudgiften, da denne form for forsikring ikke kan anses som en udgift, der er knyttet direkte til selve boligen.

Indtægter fra sælgerpantebreve, som kontanthjælpsmodtageren som led i et fast arrangement har brugt til at nedbringe sine boligudgifter, fremleje- og lejeindtægter fratrækkes i nettoboligudgiften.

For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Hvis »papirløst« samlevende i fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes tillægget dog forholdsmæssigt efter de tinglyste andele.

Reglen om, at udgangspunktet ved beregningen af boligtillægget til personer, der har fælles husførelse med andre, er ligedeling af boligudgiften, er begrundet i administrative hensyn. Når det angives, at ligedelingsreglen er udgangspunkt, ligger heri, at ligedeling af boligudgifterne kan fraviges i de enkelte tilfælde, når kommunalbestyrelsen skønner, at en ligedeling vil være urimelig. Dette vil typisk være tilfældet, hvis parterne har store boligudgifter og betydelige forskelle i de hidtidige indtægter. I dette tilfælde vil det være rimeligt at fravige ligedelingen og i stedet beregne nettoboligudgiften forholdsmæssigt efter de pågældendes indtægter, før behovet for hjælp er opstået.

For beboere i kollektive bofællesskaber beregnes boligudgiften som den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift.

De årlige nettoboligudgifter omregnes til et månedligt beløb.

For ejerboliger beregnes de månedlige terminsudgifter og de skattemæssige virkninger på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling. De beregnede månedlige udgifter benyttes ved beregning af den særlige støtte for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.

I forbindelse med beregningen af det månedlige beløb til varmeudgifterne bør der tages udgangspunkt i f.eks. den endelige opgørelse af det foregående års udgifter til varme. Såfremt der skal ydes hjælp til efterbetaling af varme eller elektricitet - eller der sker en tilbagebetaling, skal denne regulering indregnes i nettoboligudgiften, der ligger til grund for beregning af støtten efter § 37 a, i den måned, hvor reguleringen forfalder til betaling/udbetales. c. Grænser for hjælpen efter § 37 a.

Efter kontanthjælpsreglerne før 1. januar 1994 var den samlede beregnede kontanthjælp, der kunne udbetales, begrænset til 90 pct. af modtagerens tidligere nettoindtægter, idet den beregnede hjælp dog kunne udbetales, hvis den ikke oversteg et generelt loft, som nogenlunde svarede til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter skat. Disse principper bliver videreført i de nye kontanthjælpsregler.

Da kontanthjælpen efter § 37 imidlertid højst kan udgøre 80 pct. af højeste dagpengebeløb, vil begrænsning af hjælpen alene kunne komme på tale for hjælp, der ydes i form af den særlige støtte efter § 37 a.

Kontanthjælpen efter § 37 til forsørgere svarer niveaumæssigt til det tidligere generelle loft, og der kan derfor ikke til forsørgere udbetales særlig støtte, med mindre der er en tidligere indtægt, der berettiger hertil. Ikke-forsørgere kan efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, uafhængig af tidligere indtægt være berettiget til en særlig støtte op til forskellen mellem, hvad en forsørger og en ikke-forsørger efter skat kan få udbetalt efter § 37. Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, beregnes denne forskel som forskellen mellem bruttobeløbene fratrukket en beskatning heraf med den laveste skatteprocent i pågældende kommune.

Når bortses fra den særlige regel i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan den beregnede støtte efter § 37 a (nettoboligudgiften fratrukket grænsebeløbet) kun udbetales i det omfang, ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor. Støtten kan ikke overstige en grænse, hvor støtten sammenlagt med den pågældendes øvrige indtægter, herunder kontanthjælp efter bistandslovens § 37, efter skat svarer til 90 pct. af den hidtidige indtægt i den seneste kalendermåned, før ændringen i forholdene indtrådte. Dette tidspunkt vil normalt falde sammen med ansøgningstidspunktet, men for nogle kontanthjælpsmodtagere kan der være tale om, at de hidtidige indtægter ligger op til flere år tilbage. I så fald må indtægterne opregnes til det nuværende lønniveau. For ægtepar beregnes grænsen for støtten ved at sammenholde summen af de samlede indtægter efter skat og den samlede udmålte støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige indtægter efter skat.

Med hensyn til, hvilke indtægtstyper der omfattes af indtægtsbegrebet, må der tages udgangspunkt i, at indtægterne skal være løn (herunder værdien af kost og logi) eller lønlignende ydelser samt andre kontante ydelser såsom legater, studielån, renter m.v.

Dette udelukker imidlertid ikke, at der efter omstændighederne kan tages hensyn til andre indtægter i form af naturalydelser og lignende.

Viser det sig undtagelsesvis, at indtægten i den seneste måned ikke kan anses for at være et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, d.v.s. at der ikke er tale om et beløb, som pågældende typisk har haft til disposition til at leve for, kan den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder i stedet anvendes som individuel grænse for den samlede hjælp.

I forbindelse med en skilsmisse, separation eller samlivsophævelse må hver af parterne betragtes som enlige, således at grænsen for den særlige støtte efter § 37 a skal beregnes på grundlag af hver af parternes hidtidige indtægter. Hvis kun den ene har haft indtægter, tages der udgangspunkt i halvdelen af indtægten. d. Fradrag for indtægter i støtten efter § 37 a.

Principperne for fradrag for indtægter i § 37 a-støtten er de samme som for fradrag for indtægter i § 37-hjælpen (jf. pkt. 7-9), bortset fra, at det, som følge af at § 37 a-støtten er skattefri, er nettoindtægterne, der skal fradrages i støtten.

Når en person eller et ægtepar får udbetalt kontanthjælp efter § 37, betyder det, at der har været plads til hele indtægtsfradraget inden for denne hjælp.

Indtægtsfradrag i støtten efter § 37 a kan derfor alene komme på tale i situationer, hvor der ikke udbetales kontanthjælp efter § 37.

I disse situationer reduceres den beregnede støtte med det beløb, hvormed den pågældendes indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, den pågældende uden andre indtægter ville kunne få efter bistandslovens § 37 (nettokontanthjælpsniveauet). For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed ægteparrets samlede indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, ægteparret uden andre indtægter ville kunne få efter bistandslovens § 37.

Såfremt skattekortfradraget ikke overstiger pågældendes kontanthjælpssats, vil fradraget i støtten kunne beregnes som forskellen mellem den pågældendes aktuelle bruttoindtægter og bruttokontanthjælpssatsen, fratrukket den skat, der kan beregnes på grundlag af skattekortets trækprocent. e. Andre begrænsninger i støtten efter § 37 a.

Hvis boligudgiften efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold skønnes at være for høj, og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør nettoudgifterne til denne grundlaget for beregning af den særlige støtte efter § 37 a.

Det afgørende må i denne forbindelse være, at der kan skaffes kontanthjælpsmodtageren et sådant boligtilbud. Det er op til den pågældende at afgøre, om han eller hun ønsker at flytte til den bolig, der kan fremskaffes. Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte beregnes ud fra udgiften til den afviste bolig.

Det forhold, at hjælpen til dækning af boligudgiften i de tilfælde, hvor der er ret til støtte efter § 37 a, beregnes »takstmæssigt« ud fra de faktiske udgifter og ikke ud fra et rimelighedskriterium, medfører, at der fortsat er behov for at sikre imod misbrug. Der er derfor i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, medtaget en bestemmelse om, at hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten. 11. Udbetaling af hjælpen

Med omlægning af kontanthjælpen efter § 37 til en skattepligtig ydelse vil kontanthjælpsmodtagere være undergivet de samme betingelser som andre modtagere af skattepligtig indkomst, herunder en forskudsvis ansættelse af skatten og en eventuel efterfølgende regulering i forbindelse med slutopgørelsen.

Da kontanthjælpen er det underste sikkerhedsnet i det sociale system, er det væsentligt, at socialforvaltningen er opmærksom på, at en person, der får behov for kontanthjælp, får reguleret sin forskudsopgørelse i overensstemmelse med de ændrede forhold. Af hensyn til kontanthjælpsmodtagerens trækprocent må det undgås, at forskudsopgørelsen er baseret på en for høj årsindkomst, og det må undgås, at kontanthjælpsmodtageren fortsat får fradrag for udgifter i forbindelse med erhvervelse af en indtægt, som pågældende ikke længere har.

Når kontanthjælp udbetales som en skattepligtig ydelse, vil hovedreglen være, at restskat og overskydende skat er uden betydning for kontanthjælpsberegningen. Der kan dog være tilfælde, hvor de indkomst- og skattemæssige forhold bevirker, at nettoværdien af den udbetalte hjælp efter § 37 gør det vanskeligt for modtageren at forsørge sig selv og sin familie. I sådanne tilfælde kan der efter omstændighederne blive tale om at supplere hjælpen ved at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 46. Såfremt der er tale om forhold, som kontanthjælpsmodtageren burde have forudset, kan kommunalbestyrelsen efter § 26 beslutte, at hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt.

Hjælpen efter §§ 37 og 37 a ydes, når behovet er til stede, og udbetales som hovedregel for en måned ad gangen.

Hjælp efter § 37 er skattepligtig på udbetalingstidspunktet, uanset om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at hjælpen udbetales med tilbagebetalingspligt. Når der er fastsat en tilbagebetalingsordning, vil der blive foretaget en regulering af skatten i udbetalingsåret. Det kan derfor indgå i en tilbagebetalingsordning, at den skat, kontanthjælpsmodtageren på dette tidspunkt skal have tilbagebetalt, umiddelbart overføres til socialforvaltningen. 12. Hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der afsoner en straf

Der er i § 37, stk. 4, hjemmel til at fastsætte regler om hjælp til de nævnte persongrupper. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelser herom. 13. Regulering af ydelserne

Det er i § 37, stk. 5, 1. pkt., bestemt, at kontanthjælp efter § 37, stk. 3, til unge under 23 år reguleres een gang årlig med satsreguleringsprocenten. Reguleringen sker pr. 1. januar.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb samt størrelsen af de månedlige beløb, der ydes efter § 37, stk. 2, og reguleres som højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 14. Betydningen af formue

Ifølge § 39, stk. 1, er det som hovedregel en betingelse for hjælpen, at ansøgeren eller ægtefællen ikke er i besiddelse af formue, som kunne dække det økonomiske behov.

Ved formue forstås i denne forbindelse likvide midler, som kan tjene som forsørgelsesgrundlag i en kortere eller længere periode. Det vil først og fremmest sige værdier, som er umiddelbart omsættelige, herunder kontante beløb, som ligger ud over, hvad der må betragtes som led i normale forbrugsforskydninger i en husholdning. Til udbetalinger, der er led i normale forbrugsforskydninger og derfor ikke anses som formue, må bl.a. regnes udbetaling af overskydende skat og tilbagebetaling af for meget indbetalt acontobidrag til varme, el m.v., såfremt der er tale om beløb, der ligger inden for en normal ramme for sådanne tilbagebetalinger.

Som eksempler på let omsættelige effekter kan nævnes obligationer, aktier og andre værdipapirer samt ædle metaller m.v., der er erhvervet som investeringsobjekter.

Det kan ikke kræves, at genstande med åbenbar affektionsværdi afhændes.

I øvrigt bør der ved skønnet over, om en formue skal søges realiseret, lægges vægt på, hvordan denne er anbragt, således at den ikke kræves realiseret, hvis det kun kan ske med væsentligt tab. Har ansøgeren en større illikvid formue, må det undersøges, om der er mulighed for at optage lån på vilkår, som pågældende senere selv skønnes at kunne klare.

Imidlertid skal der efter loven ses bort fra formue, der er nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til pågældendes og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

a. Boligstandard - dermed tænkes på, dels at formuen er anbragt i et hus, der tjener til bolig for ansøgeren, dels at de nuværende boligmæssige forhold er utilfredsstillende, og at ansøgeren derfor har sat et beløb til side til erhvervelse af ny bolig eller udvidelse af den bestående.

b. Pågældendes og familiens erhvervsmuligheder - der kan være tale om, at formuen er nødvendig for videreførelse af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller om, at et beløb er sparet op med henblik på planer om etablering af virksomhed, som det forekommer realistisk at føre ud i livet.

c. Pågældendes og familiens uddannelsesmuligheder - der må først og fremmest ses bort fra beløb (og afkast heraf), der er sat til side af hensyn til børnenes uddannelse. Men også beløb, der er opsparet af hensyn til ansøgerens egne uddannelsesmuligheder, kan det være rimeligt at se bort fra, hvis det drejer sig om realistiske uddannelsesplaner. 15. Formue der skal ses bort fra efter § 39, stk. 2

Ifølge § 39, stk. 2, skal der endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation for varigt meen og godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Der kan være tale om erstatninger efter arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvarsloven, lov om erstatning for skader ved LSD-behandling og anden tilsvarende lovgivning.

Formue, der direkte kan henføres til sådanne erstatninger, kan ikke kræves realiseret, forinden der kan ydes hjælp.

Der henvises i øvrigt til, hvad der står i pkt. 8 om erstatningsbeløbets sammensætning.

Som følge af, at der ikke skal foretages fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, skal der heller ikke tages hensyn til disse ydelser ved vurderingen af en kontanthjælpsmodtagers eller -ansøgers formueforhold efter lovens § 39. 16. Udnyttelse af arbejdsmuligheder

Efter bistandslovens § 40 er det en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren og den eventuelle ægtefælle i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder.

En kontanthjælpsmodtager vil som udgangspunkt være forpligtet til at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde. Dette gælder, uanset om der er tale om arbejde på det almindelige arbejdsmarked uden løntilskud til arbejdsgiveren, eller om der er tale om jobtræning eller et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb efter lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Kontanthjælpsmodtagere skal ligeledes tage imod tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger samt uddannelsestilbud og kurser, der vil kunne medvirke til at bedre pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder. Sådanne tilbud kan fremsættes efter lov om kommunal aktivering eller på anden måde. Som et eksempel på det sidste kan nævnes tilbud om undervisning i dansk til indvandrere.

Hvis kontanthjælpsmodtageren går ind i et projekt med en lav løn eller godtgørelse, vil der efter de almindelige regler i § 37 være mulighed for at give supplerende kontanthjælp. Det er dog en forudsætning, at projektet ikke kan betragtes som en uddannelse, der efter § 40, stk. 2, udelukker kontanthjælp.

Der kan ikke ydes kontanthjælp til en person, der afslår et tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som den pågældende efter en konkret vurdering ikke har nogen rimelig grund til at afvise, så længe tilbuddet fortsat står åbent for den pågældende. Hvis tilbuddet senere er bortfaldet, vil der være mulighed for at give kontanthjælp, men denne bør i så fald ydes med tilbagebetalingspligt efter § 26, stk. 1, nr. 1.

Betingelsen om, at både ansøgeren og ægtefællen skal have udnyttet sine arbejdsmuligheder, fraviges, hvis den ene ægtefælle er under uddannelse, jf. § 40, stk. 4.

I § 40, stk. 1, nr. 1-6, er angivet en række eksempler på, hvordan ansøgeren kan opfylde lovens betingelse om at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Disse eksempler er ikke udtømmende, og socialforvaltningerne har derfor mulighed for på andre måder at undersøge, om pågældende reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. F.eks. vil en selvstændig erhvervsdrivende kunne opfylde betingelsen i § 40 ved i en midlertidig periode at foretage nødvendig reparation og vedligeholdelse af virksomheden.

Ifølge § 40, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Der fastsættes dog i medfør af § 40, stk. 3, 2. pkt., nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes kontanthjælp til uddannelsessøgende. Herom henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde.

Det kan specielt nævnes, at kontanthjælpsmodtagere under højskoleophold kan bevare hjælpen, men må være indstillet på at afbryde højskoleopholdet for at udnytte et tilbud om arbejde. III. Hjælp i særlige tilfælde

(lovens kapitel 11) 17. Oversigt over ydelser efter lovens kapitel 11

I lovens kapitel 11 findes alle de former for kontanthjælp, der ikke består i løbende hjælp til underhold m.v.

Det drejer sig om følgende regler

Ingen