Vejledning om det kommunale redningsberedskabs struktur og administration samt om samarbejdsformer

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs struktur og administration samt om samarbejdsformer

VEJLEDNING OM DET KOMMUNALE REDNINGSBEREDSKABS STRUKTUR OG ADMINISTRATION SAMT OM SAMARBEJDSFORMER

(Til kommunalbestyrelserne i kommuner uden for den storkøbenhavnske samordning)

1. INDLEDNING

Den 1. januar 1993 trådte beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, i kraft. Samtidig blev brandloven, civilforsvarsloven og loven om det civile beredskab ophævet.

I medfør af beredskabslovens § 9, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for kommunens redningsberedskab. Dette skal kunne varetage de rednings- og slukningsopgaver, det kommunale brandvæsen hidtil har varetaget. Redningsberedskabet skal endvidere - som det kommunale civilforsvar hidtil - kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Redningsberedskabet skal kunne indsættes både i fredstid og under krig.

Redningsberedskabet i kommuner med en sammenhængende bymæssig bebyggelse på mindst 30.000 indbyggere skal endvidere omfatte et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab, der skal varetage udvidede rednings- og brandslukningsopgaver, måling af radioaktivitet og sporing af krigsgasser. Dette gælder tillige for kommunerne i det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område og enkelte kommuner med særlige risici som fx særlig farlig industri.

Et af de væsentligste formål med beredskabsloven er at sammenlægge brandvæsenet og civilforsvaret på såvel kommunalt som statsligt niveau. Med et integreret og eenstrenget redningsberedskab er det de samme myndigheder, der varetager brand-, rednings- og rydningsopgaver såvel i fredstid som under krig.

Et andet væsentligt formål med beredskabsloven er en integration af planlægningen af kommunens redningsberedskab og de civile beredskabsopgaver. Herved opnås, at de ressourcer, der indgår i kommunens redningsberedskab, på en naturlig måde kan indgå i de funktioner, der skal varetages i kommunens krigsmæssige beredskab. Kommunalbestyrelsen skal derfor udarbejde en samlet beredskabsplan for redningsberedskabet og det civile beredskab.

Denne vejledning indeholder en omtale af det kommunale redningsberedskabs struktur, herunder spørgsmål om beredskabskommissionens nedsættelse, sammensætning, opgaver og kompetence, jf. beredskabslovens § 9.

Vejledningen indeholder endvidere en omtale af den daglige kommunale administration af redningsberedskabet.

Vejledningen behandler tillige spørgsmål om samordning af flere kommuners redningsberedskaber i medfør af beredskabslovens § 10 og sammensætningen af den fælles beredskabskommission, der skal nedsættes til at varetage de opgaver, der samordnes.

Der indgår endelig i vejledningen et afsnit om andre samarbejdsformer end samordning.

I modsætning til brandloven og civilforsvarsloven er der ikke i beredskabsloven fastsat krav om, at kommissionens kompetence, virksomhed og opgaver skal være fastsat i en vedtægt. Disse forhold forudsættes at fremgå af beslutningsprotokollen fra det kommunalbestyrelsesmøde, hvor der er truffet beslutning om beredskabskommissionens opgaver og kompetence.

De nærmere regler om redningsberedskabets opgaver, organisation, virksomhed og dimensionering, jf. beredskabslovens § 14, er ikke omfattet af denne vejledning. Samordningen af redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område er heller ikke omfattet af vejledningen.

Beredskabslovens (* 1) §§ 9 og 10 med bemærkninger er optaget som bilag 1 til vejledningen.

2. BRANDKOMMISSIONERNE, CIVILFORSVARSKOMMISSIONERNE OG BEREDSKABSKOMMISSIONERNE

I medfør af den tidligere brandlovs §§ 2 og 2 a var der i hovedparten af landets kommuner nedsat en brandkommission eller en beredskabskommission. I medfør af den tidligere civilforsvarslovs § 16 var der i kommuner med udvidet hjælpetjeneste, jf. den tidligere civilforsvarslovs § 18, stk. 2, nedsat en civilforsvars- eller beredskabskommission.

Med beredskabslovens ikrafttræden erstattes disse kommissioner af beredskabskommissioner, som alle kommuner skal nedsætte i medfør af beredskabslovens § 9, stk. 2 - 4, medmindre de har samordnet deres redningsberedskab i medfør af beredskabslovens § 10. Dette gælder uanset kommunens styreform (udvalgsstyre, magistratsstyre, udvalgsløst styre mv.).

Kommunalbestyrelsen fastlægger de opgaver, der skal behandles i beredskabskommissionen, jf. pkt. 5. Det er endvidere kommunalbestyrelsen, der fastlægger, hvorledes redningsberedskabet og det civile beredskab i kommunen skal forvaltes, jf. pkt. 6.

3. NEDSÆTTELSE AF BEREDSKABSKOMMISSIONEN OG DENS SAMMENSÆTNING

3.1 I henhold til beredskabslovens § 9 hører det kommunale redningsberedskab under kommunalbestyrelsen, som skal nedsætte en beredskabskommission, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Beredskabskommissionens kompetence er dermed ligesom de stående udvalgs kompetence afledt fra kommunalbestyrelsen, men kommissionen er dog ikke et stående udvalg.

Det fastslås i § 9, stk. 3, at en række bestemmelser i lov om kommunernes styrelse (den kommunale styrelseslov), bl.a. om de stående udvalgs virksomhed, forholdet mellem kommunalbestyrelsen og de stående udvalg samt tilsynet med de stående udvalg, finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer.

3.2 Beredskabskommissionen skal i henhold til § 9, stk. 2, bestå af borgmesteren, politimesteren og et flertal, som vælges af kommunalbestyrelsen. Kommissionens medlemstal skal være ulige, hvilket medfører, at den altid består af mindst 5 medlemmer.

Borgmesteren er født formand, medmindre indenrigsministeren i særlige tilfælde har godkendt, at et andet medlem af kommunalbestyrelsen udpeges til formand. Det fremgår af lovens forarbejder, at sådanne særlige tilfælde kan forekomme i kommuner med magistratsordning. I disse kommuner kan det være hensigtsmæssigt, at den rådmand, der har ansvaret for den daglige forvaltning på området, også er formand for kommissionen.

Det fremgår endvidere af lovens forarbejder, at det i andre store kommuner, hvor kommunens udvalgsarbejde ønskes fordelt på flere medlemmer af kommunalbestyrelsen bl.a. af hensyn til borgmesterens arbejdsbyrde, kan være rimeligt, at et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren udpeges som formand for kommissionen.

3.3 Loven indeholder ikke krav om, at det flertal af medlemmer, der vælges til kommissionen, tillige skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen. Det fastslås alene, at kommunalbestyrelsen vælger kommissionens flertal. Som medlemmer kan derfor bl.a. vælges repræsentanter for de selskaber, foreninger, organisationer mv., som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med i henhold til beredskabslovens § 13, stk. 1 og/eller 2.

Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan kun vælges til medlem af kommissionen, hvis de er villige hertil.

Udpegningen til medlem af kommissionen følger den kommunale valgperiode, jf. § 17, stk. 3, i den kommunale styrelseslov.

3.4 Kommunalbestyrelsen kan i medfør af beredskabslovens § 9, stk. 4, bestemme, at der skal ydes de valgte medlemmer diæter, tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 3 og 9. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal udbetales diæter og tabt arbejdsfortjeneste, kun en af ydelserne eller ingen af ydelserne.

Det følger af de nævnte regler, at samtlige medlemmer af beredskabskommissionen tillægges de pågældende ydelser. Som følge af reglerne i den kommunale styrelseslov fremgår det dog af beredskabslovens § 9, stk. 4, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager tillægsvederlag efter § 16 a i den kommunale styrelseslov, samt borgmestre og magistratsmedlemmer ikke kan modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning.

Da politimestrenes medlemskab af beredskabskommissionen må anses for at være en del af deres embedsgerning, kan der ikke udbetales dem diæter i forbindelse med deres deltagelse i kommissionsmøder.

4. BEREDSKABSKOMMISSIONENS KOMPETENCE

4.1 Der er ikke i beredskabsloven tillagt kommissionen nogen selvstændig kompetence. Der er således ingen begrænsning i kommunalbestyrelsens adgang til at tage sager om redningsberedskabet op til behandling. Det forhold, at en kompetence i beredskabsloven er tillagt kommunalbestyrelsen, er alene udtryk for, at opgaven skal løses i kommunalt regi.

4.2 Beredskabskommissionens varetagelse af den umiddelbare forvaltning indebærer, at kommunalbestyrelsens beslutninger vedr. redningsberedskabet forberedes på kommissionsmøder. Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse i hastende sager uden forelæggelse for kommissionen.

I det omfang kommunalbestyrelsen ikke fastlægger andet om kommissionens virksomhed, påhviler det kommissionen at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af opgaverne inden for redningsberedskabet.

4.3 Reglerne i den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 1 - 3 og 5, om de stående udvalgs mødevirksomhed mv. finder tilsvarende anvendelse for beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen fastsætter således selv sin forretningsorden, og kommissionens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Enhver af kommissionens medlemmer kan kræve en afvigende mening tilført protokollen, som efter hvert møde skal underskrives af de medlemmer, der deltog i mødet.

Kommissionen kan tillade, at ansatte i kommunen, herunder den daglige leder af redningsberedskabet, deltager i kommissionens møder.

5. BEREDSKABSKOMMISSIONENS OPGAVER

5.1 Beredskabsloven fastslår, at beredskabskommissionen skal varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommissionens opgaver fastlægges i øvrigt nærmere af kommunalbestyrelsen.

Beredskabskommissionen varetager som udgangspunkt især spørgsmål om planlægningen af redningsberedskabet og forbereder kommunalbestyrelsens beslutninger om redningsberedskabet.

Det følger af beredskabslovens § 9, stk. 3, bl.a., at kommissionen i medfør af den kommunale styrelseslovs § 21 efter anmodning fra økonomiudvalget skal afgive bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag vedr. det kommunale redningsberedskab.

5.2 Beredskabskommissionen vil typisk varetage følgende opgaver

- at afgive indstilling til kommunalbestyrelsen

* om den samlede plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab,

* om redningsberedskabets årlige driftsbudget,

* om programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for byg- ge- og anlægsopgaver inden for redningsberedskabets område,

* om anskaffelse af materiel, inventar og lign.,

* om etablering af tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning,

* om indgåelse af aftaler i henhold til beredskabslovens § 13, stk. 1 og/eller 2,

* om opførelse af offentlige beskyttelsesrum og om udpegning af supplerende rum til beskyttelse,

* om kriterier for påbud om opførelse af sikringsrum i nye bygnin- ger og påbud om udførelse af murgennembrydninger,

* om kriteriet for benyttelse af offentlige beskyttelsesrum og sik- ringsrum til andre formål,

* om kriterier for påbud om etablering af bedriftsværn,

- at sikre koordinationen af kommunens beredskabsplanlægning med politimesterens og andre myndigheders beredskabsplanlægning,

- at varetage drift og vedligeholdelse af redningsberedskabets bygninger, herunder offentlige beskyttelsesrum, kommunale kommandocentraler og øvelsesanlæg, og redningsberedskabets materiel mv.,

- at drage omsorg for, at redningsberedskabets personel, herunder de kommunale værnepligtige, uddannes i overensstemmelse med gældende uddannelsesbestemmelser.

Kommunalbestyrelsen kan dog tillægge kommissionen kompetence til at træffe beslutninger i videre omfang, fx om anskaffelse af materiel mv., om etablering af tilstrækkelig vandforsyning, om indgåelse af aftaler i henhold til beredskabslovens § 13, stk. 2, og om benyttelse af offentlige beskyttelsesrum til andre formål.

6. DEN DAGLIGE FORVALTNING AF REDNINGSBEREDSKABET OG DET CIVILE BEREDSKAB.

6.1 Den daglige administration af beredskabslovens regler om kommunernes opgaver varetages af kommunens forvaltning. I modsætning til brandloven og civilforsvarsloven indeholder beredskabsloven ikke bestemmelser om en chef for kommunens redningsberedskab. Det er dog forudsat, at der skal være en beredskabschef, og at denne får en central placering i kommunens organisation.

Der stilles heller ikke i beredskabsloven krav om en uddannelse af beredskabschefen i dennes egenskab af chef. Det vil dog i en bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet mv. blive fastsat, at den, der varetager den brandtekniske byggesagsbehandling og/eller virker som indsatsleder, skal have den fornødne uddannelse. Hvis beredskabschefen bl.a. varetager disse opgaver, skal den pågældende derfor have den fornødne uddannelse.

Den centrale placering begrundes bl.a. i kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab. I denne plan indgår de samlede personel- og materielmæssige ressourcer, der som en del af kommunens fredstidsberedskab skal kunne indgå i det krigsmæssige beredskab, herunder også den kommunale forvaltnings fortsatte virke.

I forbindelse med udarbejdelsen og ajourføringen af den integrerede plan spiller samarbejdet med andre myndigheder, herunder politimesteren, amtskommunen, civilregionen og det statslige regionale beredskab, en væsentlig rolle. Dette samarbejde er nærmere omtalt i en vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning, som vil blive udsendt af Beredskabsstyrelsen.

6.2 Der er ikke i beredskabsloven - i modsætning til brandlovens bestemmelser om brandinspektørens og brandkommissionens opgaver - fastsat nærmere regler om den kommunale forvaltnings opgaver.

Udover forpligtelsen til at udarbejde beredskabsplanen skal kommunalbestyrelsen i henhold til beredskabsloven varetage følgende opgaver, som kan henlægges til den kommunale forvaltning

- den daglige ledelse af redningsberedskabet, herunder den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested, jf. beredskabslovens § 16,

- tilsynet med slukningsoverenskomster eller andre aftaler indgået i medfør af beredskabslovens § 13, stk. 1, eller stk. 2,

- det daglige samarbejde med andre beredskabsmyndigheder,

- uddannelse og gennemførelse af øvelser for redningsberedskabets personel,

- oprettelse af vandforsyningssteder og kontrol med eksisterende vandforsyningssteder,

- brandteknisk byggesagsbehandling og eftersyn af brandfarlige bygninger mv. i medfør af beredskabslovens kapitel 7 og de administrative forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven eller den tidligere brandlovgivning,

- fornøden ajourføring af planer for alarmering af brandvæsenet, herunder mødeplaner for udrykning til virksomheder, bygninger mv., der kan indebære særlig risiko i brandtilfælde,

- forslag til beredskabskommissionens indstillinger om redningsberedskabets årlige driftsbudget, anskaffelse af materiel mv. og ansættelse af redningsberedskabets personel,

- vedligeholdelse af redningsberedskabets materiel og bygninger,

- drift og vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum

- administrationen af reglerne om sikringsrum, jf. lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum, og bedriftsværn, jf. beredskabslovens § 37.

7. SAMORDNING AF TO ELLER FLERE KOMMUNERS REDNINGSBEREDSKABER

7.1 I medfør af beredskabslovens § 10 kan to eller flere kommunalbestyrelser samordne deres redningsberedskab. Som led i samordningen skal der nedsættes en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver, der er omfattet af samordningen.

Ved samordning forstås, at de deltagende kommunalbestyrelsers kompetence og ansvar med hensyn til de opgaver, der samordnes, henlægges til den fælles beredskabskommission. Herved indskrænkes de deltagende kommunalbestyrelsers kompetence og ansvar med hensyn til disse opgaver tilsvarende.

Hvis ikke alle opgaver samordnes, skal de opgaver, der ikke er omfattet af aftalen, varetages af en beredskabskommission, der nedsættes i den enkelte kommune, jf. nærmere under pkt. 8.5.

7.2 Reglerne om samordning findes i beredskabslovens § 10. Ved en samordning etableres et kommunalt fællesskab for så vidt angår de opgaver, der omfattes af samordningen. Det fremgår derfor af beredskabslovens § 10, stk. 3, at en samordning skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med § 60 i den kommunale styrelseslov. De nærmere vilkår for en samordning fastsættes i en aftale eller en vedtægt, der udarbejdes af de deltagende kommunalbestyrelser, jf. nedenfor under pkt. 8.

7.3 Sammensætningen af den fælles beredskabskommission fremgår af § 10, stk. 2, hvorefter kommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politimesteren.

Indenrigsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at kommunalbestyrelsen i en af de deltagende kommuner udpeger et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til medlem af den fælles kommission.

Kommissionens øvrige medlemmer udpeges af de deltagende kommunalbestyrelser. Der er ikke i § 10, stk. 2, fastsat nærmere regler om udpegningen af kommissionens medlemmer. Indenrigsministeren kan i medfør af § 10, stk. 4, fastsætte sådanne regler, men der er ikke aktuelle planer herom.

Det er forudat, at kommunalbestyrelserne udpeger et flertal af kommissionens medlemmer, jf. § 9, stk. 2, om nedsættelse og sammensætningen af beredskabskommissionen. Disse medlemmer behøver ikke at være medlemmer af de respektive kommunalbestyrelser. Det forudsættes endvidere, at politimestrene fra flere politikredse indgår i kommissionen i de tilfælde, hvor de deltagende kommuner er beliggende i to eller flere politikredse. Det forudsættes endelig, at kommissionen vælger een af de deltagende borgmestre som formand.

7.4 Den fælles beredskabskommission kan i medfør af § 9, stk. 4, bestemme, at der skal ydes de valgte medlemmer diæter, tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 3 og 9. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der skal udbetales diæter og tabt arbejdsfortjeneste, kun en af ydelserne eller ingen af delene.

Det følger af de nævnte regler, at samtlige medlemmer tillægges de pågældende ydelser. Som følge af reglerne i den kommunale styrelseslov fremgår det dog af beredskabslovens § 9, stk. 4, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager tillægsvederlag efter § 16 a i den kommunale styrelseslov, samt borgmestre og magistratsmedlemmer ikke kan modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning.

8. SAMORDNINGSAFTALEN

8.1 En samordningsaftale mellem to eller flere kommuner skal indeholde en præcisering af de opgaver, som samordningen skal omfatte.

Samordningsaftalen kan omfatte det kommunale redningsberedskabs opgaver i henhold til beredskabslovens § 12, stk. 1, hvorefter »det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.« Samordningen vil således kunne omfatte rednings- og slukningsopgaver i tilfælde af brand, opgaver i forbindelse med bekæmpelse af olieforurening og andre farlige stoffer, opgaver i forbindelse med modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte. En samordningsaftale kan endvidere omfatte opgaverne i § 12, stk. 2.

En aftale om et fællesskab, som får tillagt kompetence til at træffe beslutninger, der forpligter de deltagende kommuner økonomisk, er omfattet af § 10. Etablering af et sådant fællesskab kræver derfor som nævnt tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. § 10, stk. 3.

En samordningsaftale bør som udgangspunkt omfatte alle opgaver efter § 12, stk. 1, da et af hovedformålene med beredskabsloven har været at etablere et integreret, eenstrenget redningsberedskab.

Aftaler mellem to eller flere kommuner om det daglige sluknings- og redningsarbejde kan indgås i medfør af § 13, stk. 1, jf. pkt. 9.1. Endvidere kan der indgås aftaler om andet praktisk samarbejde, der ikke omfatter det daglige sluknings- og redningsarbejde, jf. pkt. 9.2. Ved indgåelsen af sådanne aftaler afgiver kommunalbestyrelsen ikke kompetence og ansvar, og sådanne aftaler skal derfor ikke godkendes af tilsynsmyndigheden. Aftaler i medfør af § 13, stk. 1, skal dog godkendes af Beredskabsstyrelsen, medens aftaler om praktisk samarbejde ikke kræver nogen godkendelse.

8.2 En samordningsaftale skal udover de opgaver, der er omfattet af aftalen, indeholde oplysninger om

- sammensætningen af den fælles beredskabskommission,

- fordelingen mellem de deltagende kommuner af udgifterne til varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af samordningen,

- budgetkompetencen og godkendelsesprocedurer,

- regnskabs- og revisionsregler,

- regler for procedurer i forbindelse med ændringer i samordningsaftalen og ved opsigelse af aftalen,

- bestemmelser om opsigelse af aftalen og udtrædelse af samarbejdet,

- ledelsen af fællesskabets daglige administration,

- sekretariatsbetjeningen for den fælles kommission.

8.3 Det bemærkes, at kompetencen til at træffe afgørelser i konkrete sager , der i henhold til beredskabsloven skal varetages af kommunalbestyrelsen, ikke kan overdrages til den fælles beredskabskommission. Som eksempler på sådanne afgørelser kan nævnes konkrete afgørelser om de forebyggende foranstaltninger, der er omfattet af beredskabslovens kapitel 7 og konkrete pålæg om sikringsrumspligt i medfør af beskyttelsesrumsloven eller bedriftsværnspligt i medfør af beredskabslovens § 37. Sådanne afgørelser kan således ikke overdrages til den fælles beredskabskommission.

Som nævnt under pkt. 6.1 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab. Dette ansvar kan ikke overdrages til den fælles beredskabskommission. Det fremgår dog af bemærkningerne til beredskabslovens § 25, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommuner, der samordner deres redningsberedskab, koordinerer den samlede beredskabsplanlægning.

8.4 Den daglige ledelse kan enten varetages af en af de deltagende kommuners forvaltning eller af en selvstændig fælles forvaltning, der etableres med henblik på at varetage den daglige administration af de opgaver, der er samordnet.

8.5 I de tilfælde, hvor en samordningsaftale ikke omfatter alle redningsberedskabets opgaver efter § 12, skal de opgaver, der ikke er omfattet af aftalen, varetages af en beredskabskommission, der nedsættes i den enkelte kommune i henhold til § 9, stk., 2, jf. ovenfor pkt. 3. - 5.

9. AFTALER OM SAMARBEJDE MV.

9.1 Udover bestemmelserne i § 10 om samordning indeholder beredskabsloven i § 13, stk. 1, regler om indgåelse af aftaler om udførelse af opgaver inden for kommunens redningsberedskab.

De opgaver, der er omfattet af reglerne i § 13, stk. 1, er især de opgaver om den daglige varetagelse af et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde, som tidligere skulle godkendes efter reglerne i brandlovens § 6.

Disse aftaler omfatter dels aftaler mellem to eller flere kommuner om, at en af kommunerne varetager rednings- og slukningsarbejdet i alle aftalekommunerne, dels slukningsoverenskomster, der indgås med private redningsvæsener som fx Falcks Redningskorps. Aftaler mellem en kommune og frivillige brandværn, som fx De Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund, er også omfattet af § 13, stk. 1. Sådanne aftaler skal godkendes af Beredskabsstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at en af styrelsens beredskabscentre udfører slukningsopgaver i medfør af § 13, stk. 1.

Aftaler, indgået efter § 13, stk. 1, skal derimod ikke godkendes af tilsynsrådet, da kommunalbestyrelsen ikke ved disse aftaler afgiver kompetence. Ved disse aftaler bevarer kommunalbestyrelsen ligeledes ansvaret for, at redningsberedskabets opgaver i kommunen udføres i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i beredskabsloven eller administrative forskrifter, udstedt i medfør af beredskabsloven eller tidligere lovgivning på området.

9.2 Aftaler om praktisk samarbejde mellem to eller flere kommuner, som ikke omfatter det daglige rednings- og slukningsarbejde i de deltagende kommuner, kræver ikke godkendelse. Tilsvarende kræves heller ikke godkendelse af aftaler, der ikke medfører afgivelse af kompetence.

Et afgørende kriterium for, om kommunalbestyrelsen afgiver kompetence ved indgåelse af en aftale om samarbejde, er bl.a., om et fælles samarbejdsorgan får tillagt kompetence til at træffe beslutninger, der kan forpligte de deltagende kommuner i økonomisk henseende. Sådanne aftaler kræver som nævnt tilsynsmyndighedens godkendelse i medfør af § 10, stk. 3, jf. styrelseslovens § 60 og pkt. 7.2 og 8.1.

Ved indgåelse af aftaler om praktisk samarbejde bør de deltagende kommunalbestyrelser derfor sikre sig, at samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om de økonomiske vilkår, herunder om at budgettet for det praktiske samarbejde skal vedtages i alle de deltagende kommuner.

Som eksempler på aftaler om praktisk samarbejde kan nævnes

- aftale om fælles uddannelse af de kommunale værnepligtige og frivillige,

- aftale om fælles anvendelse af depoter, øvelsesanlæg, materiel,

- aftale om fælles supplerende indsatsstyrker udover de indsatsstyrker, som kommunens daglige beredskab skal omfatte,

- aftale om en fælles beredskabsmedarbejder, der kan rådgive om udarbejdelsen af de deltagende kommuners beredskabsplaner,

- aftale om fælles indsatsledervagt. Det bemærkes dog, at kravene i cirkulære nr. 158 af 15. september 1991 om retningslinier for brandvæsenernes beredskab og materiel til indsatslederens fremmøde på brandstedet skal kunne opfyldes.

9.3 Indgåelse af aftaler i medfør af beredskabslovens § 13, stk. 1, eller aftaler om praktisk samarbejde ændrer ikke kommunalbestyrelsens forpligtelse til at nedsætte en beredskabskommission i medfør af § 9, stk. 2.

9.4 Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af enkeltstående opgaver inden for redningsberedskabet, jf. § 13, stk. 2. Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes hvervning og uddannelse af frivillige, uddannelse af de kommunale værnepligtige samt informationsopgaver.

Sådanne aftaler, der ikke omfatter det daglige rednings- og slukningsarbejde eller berører kommunalbestyrelsens kompetence, kræver heller ingen godkendelse af andre myndigheder.

Indenrigsministeriet, den 23. november 1993

Birte Weiss

/Elisabeth Bencard

(* 1) Bilaget er udeladt her, da retsforskriften har været offentliggjort i Lovtidende A samt forefindes i Retsinformation. Bemærkningerne til lovforslaget offentliggøres i Folketingstidende, Tillæg A og B, samt forefindes i Retsinformation.