Legislator Case Law & Legislation
C19930018409 DK

A-kassebidrag i relation til lempelsesberegning for udenlandsk indkomst (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1993 184 Historic

A-kassebidrag i relation til lempelsesberegning for udenlandsk indkomst (* 1)

1. Skatteministeriets cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove omtaler i punkt 101, at udenlandsk indkomst ved lempelsesberegningen skal reduceres med de udgifter, der direkte er medgået til indkomstens erhvervelse. For udgifter, der både vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet og her i landet, anføres det, at der må ske en forholdsmæssig fordeling. Som eksempel på sådanne udgifter er nævnt A-kassebidrag.

2. På baggrund af en landskatteretskendelse af 11. marts 1992 (Told*Skat Nyt 1992.10.300) har Skatteministeriet, Departementet, meddelt, at fradrag for A-kassebidrag alene gives efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, og at A-kassebidrag derfor ikke kan anses for en udgift, der direkte er medgået til erhvervelse af udenlandsk indkomst. Meddelelsen er bragt i Told*Skat Nyt 1993.5.215.

Der er derfor ikke grundlag for at reducere lempelsesberettiget udenlandsk indkomst med A-kassebidrag. For fagligt kontingent skal der fortsat ske forholdsmæssig fordeling efter punkt 101 i nævnte cirkulære.

3. De skattelignende myndigheder anmodes om efter ovenstående retningslinier at genoptage skatteansættelser, hvor A-kassebidrag er henført til lempelsesberegningen for udenlandsk indkomst.

Genoptagelse kan ske fra og med indkomståret 1987.

4. Dette cirkulære bortfalder ved udgangen af 1995.

Carsten jarlov

/Ebbe Willumsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →