Legislator Case Law & Legislation
C19930016460 DK

Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1993 164 Historic

Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Til § 1 nr. 1

Bestemmelsen præciserer, at arbejdsgiveren ved hjemsendelse kun skal betale een dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse, jf. eksempel 1.

Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer samme arbejdsdag, og medlemmet fortsat er hjemsendt den følgende dag, beregnes godtgørelsen i forhold til det samlede antal timer, medlemmet skulle have været i beskæftigelse, jf. eksempel 2.

Eksempel 1

Et medlem er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således

Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer p.g.a. vejrlig)

Tirsdag: 8 timer

Onsdag: 7 timer

Torsdag: 7 timer

Fredag: 7 timer

Da medlemmet om mandagen hjemsendes umiddelbart ved arbejdsdagens begyndelse, hvor medlemmet skulle have arbejdet 8 timer, og arbejdet genoptages tirsdag morgen ved normal arbejdstids begyndelse, skal arbejdsgiveren kun betale een dagpengegodtgørelse, idet der ikke skal betales mere end een dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.

Eksempel 2

Et medlem er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således

Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer p.g.a. vejrlig)

Tirsdag: 6 timer (fortsat hjemsendt i 2 timer fra kl. 8.00 til kl. 10.00)

Onsdag: 7 timer

Torsdag: 7 timer

Fredag: 7 timer

Dagpengegodtgørelsens størrelse afhænger af, hvor mange timer medlemmet hjemsendes i sammenhæng (antallet af medlemmets ledighedstimer) pr. hjemsendelse. De timer, som medlemmet er hjemsendt om mandagen ud over 7,4 timer, overføres til næste dag, idet medlemmet fortsat er hjemsendt om tirsdagen og genoptager arbejdet kl. 10.00. Medlemmet er således samlet hjemsendt i 10 timer.

Arbejdsgiveren skal derfor betale en hel og en halv dagpengegodtgørelse, idet medlemmet samlet er hjemsendt i mere end 7,4 timer men ikke over 11,4 timer.

Til § 1 nr. 2

Pr. 1. januar 1994 udgør dagpengegodtgørelsen 6,6/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Beløbet reguleres een gang om året pr. 1. januar og udgør pr. 1. januar 1994 kr. 454.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen den 6. oktober 1993

Tove Loft

/ Robert Neimanas

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →