Vejledning om den udvidede tilskudsordning til fredede og bevaringsværdige bygninger

Vejledning om den udvidede tilskudsordning til fredede og bevaringsværdige bygninger

Folketinget har den 23. juni 1993 vedtaget en ændring af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger med ikrafttræden den 1. september 1993, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 780 af 23. september 1993 om tilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, der træder i kraft den 4. oktober 1993.

I. Lovens indhold generelt

Den hidtil gældende lov gjorde det muligt for ejere, lejere, andelshavere at få et årligt tilskud til forbedringer på bolig eller sommerhus på 50% af udgiften til løn og avance til håndværkere, maksimalt 10.000 kr.

Ændringen af loven udvider den maksimale støttemulighed til fredede eller bevaringsværdige bygninger til 50.000 kr. årligt efter nærmere fastlagte vilkår.

For de fredede bygninger og bygninger med en given bevaringsværdi er der nu ikke mere kun tale om boliger, men også om bygninger, der tjener andet formål. Der vil her kunne opnås et årligt tilskud på max. 50.000 kr. pr. påbegyndt 200 m2 bruttoetageareal pr. år, dog max. 250.000 kr. pr. bygning pr. år.

Da et af formålene med den udvidede ordning er at opretholde landets bygningskulturelle arv, ligger det i sagens natur, at de arbejder, hvortil der ydes tilskud, skal fremme dette formål. For de bevaringsværdige bygninger er det kommunernes opgave at påse, at dette formål tilgodeses ved administrationen af ordningen herunder at bygningens bevaringsværdi ikke forringes.

II. Hvilke bygninger kan opnå tilskud efter den udvidede ordning?

A. Fredede bygninger

Statstilskud til forbedringsarbejder m.v. kan ydes til alle fredede bygninger med undtagelse af offentligt ejede fredede bygninger, som ikke anvendes til beboelse. Tilskud kan gives under samme betingelser og til samme typer arbejder, som er gældende for tilskud på 10.000 kr.

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at ansøgeren overfor kommunalbestyrelsen dokumenterer, at arbejder udført på fredede bygninger har de nødvendige godkendelser i henhold til bygningsfredningslovens § 10, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal derfor ved tilsagnsskrivelsen om tilskud til fredede bygninger overfor ansøgeren oplyse, at udbetaling af tilskud forudsætter, at arbejderne er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen.

Bygningsfredningsloven

Fredede bygninger er en særlig kategori af bygninger, som er beskyttet gennem fredning efter bygningsfredningsloven. Fredning gennemføres for at sikre opretholdelsen af de mest værdifulde arkitektoniske og kulturhistoriske bygninger i Danmark. Ca. 9000 bygninger eller under 0,5% af landets bygninger er fredet.

At en bygning er fredet, betyder bl.a., at der skal indhentes tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til alle ændringer af det fredede. Det fremgår af bygningsfredningslovens § 10, som fastslår, at alle bygningsarbejder der går ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse. Denne tilladelse kan gøres betinget af gennemførelse af foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.

Til de arbejder, der kræver tilladelse efter bygningsfredningslovens § 10, må kommunen ikke give byggetilladelse, før § 10-tilladelsen foreligger. For de fredede bygninger skal der også indhentes en godkendelse hos Skov- og Naturstyrelsen til de byggearbejder, der efter småhusreglementet ikke længere kræver byggetilladelse.

Egentlige byggearbejder eller arbejder, hvor bygningens karakter og udseende ændres, forudsætter således indhentning af tilladelse, f.eks. ændring af vinduer, vinduesudskiftning, afbankning af facadepuds, nypudsning af facader (også gårdfacader), maling af facader, tagomlægning, nedrivning af del af en fredet bygning eller genoprettelse efter skader. Også indvendige byggearbejder kræver en forudgående tilladelse, f.eks. flytning af døre og skillevægge, udskiftning af svampe- og rådangrebne bjælker og spær, fjernelse eller etablering af trapper eller ændring af lofters udseende, herunder etablering af nedsænkede lofter.

Det kræver derimod ikke tilladelse at gennemføre almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning, f.eks. løbende vedligeholdelse med maling af samme farve og type, reparation af vinduer, udskiftning af enkelte tagsten, pudsreparationer eller almindelig indvendig vedligeholdelse med maling og tapet.

Rådgivning og vejledning

Det kan være af stor værdi for ejeren/brugeren af en fredet bygning at drøfte planlægningen og udførelsen af arbejderne med personer, der er særligt sagkyndige inden for restaurering. Ejere/brugere af en fredet bygning med planer om istandsættelse, ombygning eller almindelig vedligeholdelse kan hente råd og vejledning i Skov og Naturstyrelsen.

B. Bygninger med en nærmere fastlagt bevaringsværdi

Formålet med at forhøje tilskudsrammen for bygninger med en given bevaringsværdi er at tilskynde til, at disse istandsættes med materialer og efter metoder i overensstemmelse med bygningernes oprindelige karakter. For bygninger med en given bevaringsværdi ydes der kun tilskud til arbejder, der vedrører bygningens ydre forhold. Det fastslås derfor i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen stiller de nødvendige betingelser og godkendelseskrav med henblik på en sikring af bevaringsinteresserne. Dette kan ske efter den samme praksis som ved administrationen af en bevarende lokalplan.

Fastsættelse af en bygnings bevaringsværdi

Følgende bygninger er omfattet af den udvidede tilskudsordning

1. Bygninger, der efter gældende lokalplaner og byplanvedtægter skal bevares og derfor ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens samtykke.

2. Bygninger, der er omfattet af tinglyste bestemmelser i medfør af den tidligere landsbyggelovs § 43, stk. 1, litra c, om bevaring af bebyggelsens ydre fremtræden.

3. Bygninger, der har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse med kommunernes og Miljøministeriets udarbejdelse af kommuneatlas. Disse registreringer er indtastet til Kommunedata og kan indhentes herfra.

4. Bygninger, som kommunalbestyrelsen i øvrigt efter en konkret vurdering finder er bevaringsværdige, med en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 fastsat efter kriterierne i SAVE-systemet.

Vurdering af de sidstnævnte bygningers bevaringsværdi udføres ved besigtigelse og registreringer efter de samme kriterier og samme fremgangsmåde, som anvendes ved SAVE-systemet (jvf. Fortegnelse over registranter og kommuneatlas, Vejledning i SAVE-metoden og Kodeliste til vurderingsskema.

Dette kan ske ved vurdering af den enkelte bygning i forbindelse med ansøgning om tilskud. Det anbefales imidlertid, at kommunen så vidt muligt under hensyn til ansøgerens ønske om hurtig behandling ikke registrerer enkelte eller få bygninger ad gangen, men puljer registreringsarbejdet i delområder. Derved kan kommunen bedre skaffe sig et overblik over de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i lokalområdet, herunder om der forekommer en lokal byggeskik, der bør bevares (Vejledning i SAVE-metoden samt Kodeliste til vurderingsskema).

Registreringen skal gennemføres på vurderingsskemaer, som fås enten direkte fra Kommunedata med udprintede BBR-oplysninger for udvalgte delområder eller som blanke skemaer, til brug for vurderinger af få, spredte bygninger, hvortil der er indsendt ansøgninger. Vurderingerne udføres efter de retningslinier, som er indeholdt i Vejledning i SAVE-metoden samt Kodeliste til vurderingsskema.

Den gennemførte registrering skal indtastes til tilskudssytemet for alle de bygninger kommunen vurderer med henblik på at afgøre tilskudsmuligheden. Det er på baggrund af denne indtastning til Kommunedata, kommunen modtager refusion fra Boligministeriet for registreringsarbejdet.

Ejeren har forskellige muligheder for allerede i ansøgningen om tilskud at sandsynliggøre, at hans ejendom har en bevaringsværdi, der berettiger et tilskud. Ejeren kan med henblik herpå fremlægge dokumentation i form af historiske oplysninger og billedmateriale til kommunens vurdering. På ansøgningsskemaet er der afsat rubrikker til ovenstående begrundelser, som ejeren skal udfylde. Det vil f.eks. være nærliggende, hvor der ikke findes et kommuneatlas, at henvise til de såkaldte registranter udarbejdet af Nationalmuseet, Fredningsstyrelsen, Planstyrelsen m.fl., idet man dog her skal være opmærksom på, at ikke alle registranter indeholder en eksakt karaktergivning af det enkelte hus. En mulighed vil det også være, at ejeren henviser til en udtalelse fra Det Særlige Bygningssyn, der i en række tilfælde har erklæret enkeltbygninger for bevaringsværdige. Samme vægt må tillægges en eventuel tidligere tilskudsgivning fra Statens Bygningsfredningsfond, der i givet fald vil have affødt bevarende bestemmelser tinglyst på ejendommen.

III. Følgende typer bygningerarbejder kan opnå støtte

Når en bygning er omfattet af en af de 4 ovennævnte kategorier, skal kommunen tage stilling til, om de foreslåede arbejder falder inden for rammerne af, hvad der er tilskudsberettiget.

Som udgangspunkt vil alle udvendige arbejder, der omfatter istandsættelse og udbedring, eventuelt retablering af forhold, der opretholder eller forbedrer bygningens bevaringsværdi efter de krav kommunen fastsætter, være tilskudsberettigede.

Det skal understreges, at der til nedennævnte arbejder kun ydes støtte til arbejdsløn og avance.

Dette kan udtrykkes i følgende positivliste (jvf.: Information om bygningsbevaring)

1) tage (herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys)

Bemærkning: Eksisterende stråtage, tegltage og naturskifertage bør omlægges med henholdsvis strå, tegl og naturskifer og ikke udskiftes til f.eks. bølgeplader. Tage, der er blevet udskiftet til nyt, uhistorisk materiale, kan med støtte fra ordningen omlægges med oprindeligt tagmateriale.

Der kan gives tilskud til istandsættelse af eksisterende, gamle kviste eller til retablering af oprindelige, men senere nedtagne kviste. Tilsvarende gælder for f.eks. tårne.

Informationsblade nr. 090691-4, 050690-6, 070589-10, 080589-10, 09958910, 100589-10, 191189-10, 201189-10, 050690-10, 211190-10, 221190-10, 060691-10, 211190-8, 050690-16, 211190-16, 100589-21.

2) ydermure (herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer)

Bemærkning: Ydervægge af mur og bindingsværk kan istandsættes i oprindelige materialer, ligesom der kan gives tilskud til retablering af ydervægge, der senere er fornyet i uhistoriske materialer, f.eks. gasbeton.

Der kan gives tilskud til istandsættelse af f.eks. stuk- eller sandstensornamenter, af søjlebårne indgangspartier og facadepilastre. Også til retablering af oprindelige, men senere forsvundne facadeudsmykninger og -detaljer.

Informationsblade nr. 221190-3, 090691-4, 050690-6, 100589-8, 100589-14, 201189-15, 191189-16, 050690-17, 090589-18, 241191-18, 251191-18.

3) vinduer (herunder tilføjelse af indvendige forsatsvinduer og koblede rammer til eksisterende vinduer)

Bemærkning: Ofte kan gamle vinduer med fordel repareres ved udskiftning af enkelte dele af rammer og karme. Ved udskiftning af vinduer skal de nye vinduer udføres i samme materiale som de oprindelige, normalt træ, helst med de gamle vinduers profiler.

I mange tilfælde er de oprindelige vinduer blevet udskiftet til nyere vinduer af uhistorisk form, f.eks. helrudede vippevinduer med thermoglas. Der vil kunne gives tilskud til retablering af den oprindelige vinduesform: Det er vigtigt, at de gamle beslag overføres til de nye vinduer, eller at tilsvarende nye anskaffes.

Ved såvel istandsættelse som udskiftning kan der tilføjes et ekstra isolerende glaslag i form af enten forsatsrammer eller koblede rammer. Vinduer i ældre huse bør males.

Informationsblade nr. 050690-6, 090589-11, 100589-11, 050690-11, 070690-17, 251191-18, 281191-18.

4) døre og porte

Bemærkning: Som for vinduers vedkommende kan gamle yderdøre og porte ofte med fordel repareres ved udskiftning af f.eks. bundstykker, idet de gamle døre som regel er udført af træ af høj kvalitet, vellagret og tæt i vedet.

Ved udskiftning bør den nye dør eller port udføres i samme konstruktion som den gamle, f.eks. som revledør eller fyldingsdør. Det er vigtigt, at beslagene enten overføres fra den gamle dør, eller at tilsvarende nye anskaffes. Yderdøre og porte i ældre huse vil normalt skulle males.

Informationsblade nr. 050690-6, 080589-11, 191189-11, 060690-17, 251191-18, 281191-18.

5) karnapper (herunder altaner, udestuer, lysthuse og verandaer, der er en del af bygningen)

Bemærkning: Ældre huse kan fra opførelsen have haft veranda, lysthus eller lignende, som da vil udgøre en del af den oprindelige bygnings arkitektur. I mange tilfælde er der i ældre tid tilbygget sådanne bygningsdele, som også vil kunne opfattes som en naturlig del af den bevaringsværdige bygning. I disse tilfælde kan der gives tilskud til reparation, udskiftning eller retablering. De bør normalt fremtræde oliemalet.

I ny tid er der ofte tilføjet udestuer o.l., som ikke underordner sig den oprindelige bygnings karakter og proportioner. I disse tilfælde må det frarådes, at der gives tilskud til deres opretholdelse.

Informationsblad nr. 050690-17.

6) fundamenter (herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp)

Bemærkning: Ved opretning af sunkne eller på anden måde beskadigede fundamenter bør der så vidt muligt anvendes oprindelige materialer. Der kan dog være tale om skader, der mest hensigtsmæssigt lader sig udbedre ved f.eks. udstøbning i beton.

Informationsblade nr. 090691-4, 090691-7, 100691-7, 191189-8.

7) indgangspartier (herunder udvendige adgangstrapper, ramper, indkørsler, gårdspladser og adgangsveje)

Bemærkning: Brolagte arealer i tilknytning til den bevaringsværdige bygning kan repareres eller evt. omlægges med tilskud.

Informationsblade nr. 110691-5, 050690-6, 191189-15.

Udover at fremme beskæftigelsen er det som nævnt et hovedformål med den udvidede tilskudsordning at fastholde eller forbedre bygningernes bevaringsværdier.

Det er derfor i bekendtgørelsens § 23, stk. 3 fastsat, at kommunen ved vurdering af den enkelte ansøgning stiller de nødvendige vilkår til arbejdets karakter og udførelse med henblik på sikring af, at bygningens bevaringsværdi ikke forringes. Kommunalbestyrelsen kan nægte tilskud efter 50.000 kr.'s ordningen til arbejder, den finder, vil forringe bygningens bevaringsværdi.

Derfor skal ejeren begrunde sin ansøgning ved udfyldelse af ansøgningsskemaets rubrikker om hvorfor, hvordan og med hvilke materialer det pågældende arbejde udføres.

Disse oplysninger skal senere bruges af kommunen som i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 7 påser, at vilkårene er overholdt.

Når en given bygnings bevaringsværdi er fastslået, og de ansøgte arbejder er godkendt som tilskudsberettigede, meddeler kommunalbestyrelsen den pågældende ejer tilsagn om støtte efter de regler, der er beskrevet i bekendtgørelsen.

IV. Arbejdets udførelse og kommunens kontrol heraf

Der er ikke pålagt kommunerne nogen formaliseret kontrol på stedet af de udførte arbejder. Ved anmodning om udbetaling af tilskud skriver modtageren under på, at arbejdet er udført i overensstemmelse med det ansøgte og med de eventuelle supplerende krav, kommunen har stillet til arbejdet. Det er kommunens opgave at kontrollere, at regningsmaterialet samt de underliggende bilag er i overensstemmelse med de oplysninger, ejeren har anført på ansøgningsskemaet eller de eventuelle supplerende vilkår, kommunalbestyrelsen har stillet for arbejdets udførelse, samt at arbejderne ikke reducerer bevaringsværdierne. Dette kan eksempelvis ske ved gennemgang af håndværkerrregningernes specificering af det udførte arbejde eller ved besigtigelse på stedet.

Yderligere vejledning

Vedrørende fredede bygninger og vurdering af bevaringsværdier, kan yderligere vejledning fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tlf. 39 27 20 00. Bygnings- frednings- og restaureringskontoret samt By- og bygningsbevaringskontoret.

Vedrørende administrationen af ordningen kan der henvises til Boligministeriets vejledning i tilskudsystemet og i øvrigt kan yderligere vejledning fås ved henvendelse til Bygge- og Boligstyrelsen, Stormgade 10, 1470 København K. Tlf. 33 92 61 00. Byfornyelseskontoret.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 23. september 1993

Birthe Lehmann

/ Bent Fjord

Ingen