Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i Bygge- og Anlægssektoren

Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i Bygge- og Anlægssektoren

Indholdsfortegnelse

0. Forord 1. Direktiv, lov og bekendtgørelse EF-Traktaten Tjenesteydelsesdirektivet Forsyningsvirksomheder Gennemførelsesloven Bekendtgørelserne Krav om lige behandling 2. Hovedindhold Forhold, der ikke berøres af direktivet 3. Ordregivende myndigheder Offentligretlige organer Særregel om private virksomheder Underrådgivere 4. Tjenesteydelsesaftaler Prioriterede tjenesteydelser Ikke prioriterede tjenesteydelser Blandede aftaler Optioner Rammeaftaler De kongelige bygningsinspektører Skiverådgivning Undtagne tjenesteydelser Selvudførte tjenesteydelser Generelle undtagelser 5. Tærskelværdier Løbende aftaler Tidsubegrænsede aftaler Finansielle tjenesteydelser Beregning af tærskelværdien Opdeling af tjenesteydelsen Vejledende bekendtgørelse 6. Udbudsformerne Anvendelse af offentligt udbud Anvendelse af begrænset udbud Prækvalifikation Udbud efter forhandling Projektkonkurrencer Idekonkurrencer Arkitektkonkurrencer Projektkonkurrence contra udbud 7. Offentliggørelse og tidsfrister Offentliggørelse Vejledende bekendtgørelse Indgåede aftaler Tidsfrister Offentligt udbud Begrænset udbud Udbud efter forhandling Hasteproceduren. Frister for Publikationskontoret Skema over frister 8. Udbudsmaterialet Udbudsmaterialet Projektkonkurrencer Bistand til udarbejdelse af udbudsmaterialet Alternative tilbud Habilitet Arkitektkonkurrencer Forhåndsmøder Rettelsesblade Tekniske specifikationer Tekniske specifikationer for selve tjenesteydelsen Tekniske specifikationer for udbud af bygge- og anlægsarbejdet Kvalitetssikring Tilbudsvederlag Oplysninger om arbejdsforhold Andre krav i udbudsmaterialet 9. Udvælgelseskriterier Antal bydende Krav til tjenesteyderen Udelukkelse af bydende Autorisation Faglige registre Finansiel og økonomisk evne Teknisk kapacitet Sammensætning af et rådgiverhold 10. Tildelingskriterier Tildeling af kontrakten Teknisk rådgivning. Faste eller vejledende honorarsatser Ligebehandlingsprincippet Udbud efter forhandling Tilbudsforbehold Unormalt lave bud Offentliggørelse Meddelelse til de bydende Rapport over udbudssagen 11. Det Rådgivende EF-udvalg for Offentlige Aftaler 12. Klage og sanktioner ved overtrædelse af direktivet Kontroldirektivet Klagenævnet for Udbud Klageberettigede Retsgrundlaget for nævnets afgørelse Nævnets reaktionsmuligheder Procedure og ankemuligheder

(* 1) Bilag 1: Lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v.

(* 1) Bilag 2: Industriministeriets bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb af tjenesteydelser i De Europæiske Fællesskaber med tilhørende bilag, herunder rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992.

(* 1) Bilag 3: Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. maj 1966 om gennemførelse af den af Den Internationale Arbejdskonference vedtagne konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

(* 1) Bilagene er udeladt her, da retsforskrifterne har været offentliggjort i Lovtidende og Ministerialtidende og forefindes i Retsinformation.

Bilag 3 har nr. 114 i Ministerialtidende.

Forord

Bygge- og Boligstyrelsen og KonkurrenceSekretariatet udsender hermed en vejledning om EF-reglerne for udbud af tjenesteydelser med henblik på tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i bygge- og anlægssektoren. Kort vil også direktivets anvendelse i boligsektoren blive berørt.

Reglerne gælder i Danmark fra den 1. juli 1993.

Vejledningen gennemgår reglerne i hovedtræk og omtaler således ikke alle regler. Med hensyn til enkeltheder og nøjagtige formuleringer henvises til direktivteksten, der medfølger som bilag til vejledningen.

Desuden anbefales i vejledningen nærmere fremgangsmåder i forskellige situationer ved teknisk rådgivning, først og fremmest i forbindelse med arkitekt- og ingeniørydelser.

Vejledningen bygger på den forståelse af direktivteksten, som er kommet frem under forhandlingerne om direktivet, og forståelsen ved den praktiske anvendelse af tilsvarende bestemmelser i de andre udbudsdirektiver.Vejledningen må naturligvis ikke betragtes som bindende for de nationale fremgangsmåder.

I forbindelse med udarbejdelse af vejledningen har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Samordningsudvalget for den statslige ejendomsforvaltning (SEF), Kommunernes Landsforening, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Boligselskabernes Landsforening, som har ydet værdifulde bidrag til vejledningen. Alene Bygge- og Boligstyrelsen og KonkurrenceSekretariatet hæfter dog for indholdet af vejledningen.

Yderligere - og eventuelt ændret - vejledning kan fremkomme på grundlag af fortolkninger i Kommissionen, EF-Domstolen eller Klagenævnet for Udbud.

I vejledningens margen er angivet artiklerne i tjenesteydelsesdirektivet ud for de tekststeder i vejledningen, hvor bestemmelserne omtales.

Henvendelse om tjenesteydelsesdirektivet i relation til bygge- og anlægsområdet kan rettes til Bygge- og Boligstyrelsen, 1. kontor, og i øvrigt til KonkurrenceSekretariatet.

Bygge- og Boligstyrelsen og KonkurrenceSekretariatet kan orientere om reglerne og besvare konkrete spørgsmål om disses forståelse, men gennemgår ikke udbudsbetingelser og aftaler på direktivets område. Besvarelser, som medfører en fortolkning af reglerne, er kun vejledende og binder selvsagt ikke Klagenævnet for Udbud, som i forbindelse med behandling af konkrete klagesager vil kunne nå til et andet resultat.

Adresser

Bygge- og Boligstyrelsen

Stormgade 10

1470 København K

Tlf. 33 92 61 00

Telefax 33 92 61 64

KonkurrenceSekretariatet

Nørregade 49

1165 København K

Tlf. 33 93 90 00

Telefax 33 32 61 44

1. Direktiv, lov og bekendtgørelse

EF-traktaten

EF-Traktatens almindelige regler om den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser gælder også for offentlige aftaler. Det kan f.eks. dreje sig om traktatens artikel 7, artikel 59 og artikel 90. Dette betyder først og fremmest, at offentlige myndigheder ikke må diskriminere over for personer og virksomheder fra andre EF-lande på grund af deres nationalitet.

Disse forpligtelser er vanskelige at håndhæve, fordi det bevismæssigt sjældent vil være muligt at godtgøre, at de offentlige myndigheder konkret har lagt vægt på entreprenørernes eller leverandørernes nationalitet eller varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse. Klagenævnet for Udbud er dog også kompetent til at afgøre sager om overtrædelse af eksempelvis de nævnte artikler.

EF har herudover tidligt vedtaget regler, der supplerer Traktatens grundlæggende forbud. Det drejer sig om direktiver om indgåelse af offentlige bygge- og anlægs- og indkøbsaftaler, som blev vedtaget i henholdsvis 1971 og 1977. Direktiverne gennemførtes i Danmark i henholdsvis 1973 og 1978.

Som led i gennemførelsen af det indre marked blev disse direktiver ændret, og anvendelsesområdet blev udvidet til at omfatte tjenesteydelser og forsyningsvirksomheder.

Tjenesteydelsesdirektivet

Med vedtagelsen af Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler er tjenesteydelser således blevet omfattet af tilsvarende regler. Direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 1. juli 1993.

Direktivet fastsætter regler for, hvordan offentlige myndigheder og offentligretlige organer skal købe tjenesteydelser, når de aftaler, der skal indgås, overstiger en bestemt fastsat mindsteværdi. Der kan iøvrigt henvises til KonkurrenceSekretariatets kommende generelle vejledning.

Forsyningsvirksomheder

I bygge- og anlægsdirektivet og indkøbs- og tjenesteydelsesdirektiverne er visse områder dog udtrykkeligt undtaget. Således gælder direktiverne ikke for aftaler, der indgås af virksomheder indenfor vand-, transport-, energi- og telekommunikationssektoren.

Disse virksomheder er i stedet omfattet af Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (forsyningsvirksomhedsdirektivet).

Forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder udbudsregler, der - med visse undtagelser - skal iagttages i forbindelse med indgåelse af indkøbs- og bygge- og anlægsaftaler, når disse overstiger de mindstegrænser, der er fastlagt i direktivet. Direktivet trådte i kraft den 1. januar 1993.

I dette direktiv er der den 14. juni 1993 vedtaget ændringer, således at det også kommer til at omfatte tjenesteydelser. Dette ændrede direktiv skal gennemføres senest den 1. juli 1994.

Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens og KonkurrenceSekretariatets kommende fælles vejledning om dette direktiv.

Gennemførelsesloven

Med Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. er der givet Industriministeren hjemmel til at gennemføre tjenesteydelsesdirektivet, jf. bilag 1.

Bekendtgørelserne

Gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet er herefter sket ved Industriministeriets bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb af tjenesteydelser i De Europæiske Fællesskaber, jf. bilag 2.

Bekendtgørelsen indeholder direktivteksten i et bilag, som også er medtaget i vejledningen.

Krav om lige behandling

Regeringen har i 1989 indskærpet, at ingen aftaler vedrørende offentlige bygge- og anlægsarbejder og indkøb, herunder tjenesteydelser, må indeholde bestemmelser, der går ud på at forskelsbehandle entreprenører og leverandører på grund af nationalitet, varernes oprindelse inden for EF mv. Denne forpligtelse gælder statsstyrelserne, amter og kommuner og statsejede og koncessionerede selskaber, og den gælder, selvom aftalen efter sit indhold eller sin størrelse ikke er omfattet af EF's udbudsdirektiver, jf. at forpligtelsen også følger af art. 7 i EF-Traktaten. Der kan iøvrigt henvises til Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 16. november 1989 om forbud mod diskrimination på grundlag af nationalitet.

Dette betyder, hvilket også følger af EF-Traktaten, at selvom et udbud eller en aftale mellem en offentlig myndighed og en privat virksomhed ikke er omfattet af udbudsdirektiverne, skal de bydende udvælges ved objektive kriterier, og aftalerne tildeles på ikke diskriminerende måde. Bestemmelserne i direktivet om, hvorledes der skal henvises til tekniske specifikationer, gælder også her.

2. Hovedindhold

Art. 1-7

Tjenesteydelsesdirektivet går ud på, at indgåelse af aftaler mellem på den ene side en »ordregivende myndighed« (stat, amter og kommuner samt »offentligretlige organer«) og på den anden side en tjenesteyder som hovedregel skal udbydes i direkte konkurrence, såfremt aftalen har en anslået værdi ekskl. moms på 200.000 ECU og derover.

Denne værdi benævnes tærskelværdien og svarer pr. 1.7.1993 til kr. 1.578.412.

Art. 7, stk. 4

Selvom der sker en opdeling af tjenesteydelserne i flere delydelser, for hvilke der indgås særskilte aftaler, skal alligevel som hovedregel de enkelte delydelser udbydes. Det betyder i en byggesag, hvor der indgås særskilte aftaler om forundersøgelser, byggeprogram, projektering, herunder delt rådgivning og tilsyn, at de enkelte aftaler som hovedregel skal udbydes, når aftalerne samlet overstiger tærskelværdien.

For mindre dele af en samlet projekteringsopgave hvor der er udbudspligt, kan udbud efter direktivet undlades, såfremt den enkelte delydelse ikke overstiger maksimalt 80.000 ECU (kr. 631.365) ekskl. moms, og såfremt summen af de delydelser, der ikke udbydes i EF-udbud, er under 20 % af den samlede værdi af tjenesteydelsen ekskl. moms.

Art. 1 litra a, 1

Det er hensigten, at reglerne vedrørende tjenesteydelser skal dække alle de områder, som ikke er omfattet af bygge- og anlægsdirektivet og indkøbsdirektivet. Der vil således ikke være et »gråt område for aftaler, der ikke er omfattet af et af de tre direktiver, medmindre der er tale om en af de nærmere definerede undtagelser i direktiverne.

Art. 8-10

Visse tjenesteydelser er omfattet af alle direktivets bestemmelser, jf. direktivets bilag I A. Disse tjenesteydelser er opført i kategorier. De 16 kategorier i bilaget omfatter bl.a. arkitekt- og ingeniørydelser, bygningsrengøring og ejendomsadministration, revision, finansielle tjenesteydelser, herunder ydelse af byggelån, og tjenesteydelser i forbindelse med fjernelse af forskellige former for affald.

Køb af andre tjenesteydelser, jf. direktivets bilag I B ,skal alene følge bestemmelserne om henvisning til tekniske specifikationer, og Kommissionen skal underrettes om indgåede aftaler. De indgåede aftaler kan offentliggøres efter den ordregivende myndigheds valg. Disse tjenesteydelser, som også er opført i kategorier, omfatter bl.a. visse former for transport, antagelse af juridisk bistand, tjenesteydelser på sundhedsområdet og undervisning.

Art. 11, stk. 4

Art 11, stk. 2 og 3

Udbud skal som hovedregel ske ved offentligt eller begrænset udbud. I særlige tilfælde er der mulighed for at indgå en aftale ved udbud efterforhandling med eller uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

Art. 13

Direktivet indeholder bestemmelser om afholdelse af projektkonkurrencer, f.eks. arkitektkonkurrencer, som kan anvendes i stedet for offentligt og begrænset udbud, når direktivets bestemmelser om projektkonkurrencer følges.

Art. 15-21

Udbud skal bekendtgøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden

for nærmere angivne frister.

Art. 15, stk. 1

Ved finansårets/regnskabsårets begyndelse skal de ordregivende myndigheder i EF-Tidende indrykke en vejledende bekendtgørelse over de forskellige kategorier af tjenesteydelser, de forventer at indgå i løbet af det næste år, når den anslåede værdi for hver kategori i direktivets bilag I A overstiger 750.000 ECU.

Art. 16

For hver indgået aftale skal der indrykkes en bekendtgørelse i EF-Tidende.

Art. 14

Udbudsmaterialets eller tjenesteydelsesaftalens tekniske specifikationer skal, som nærmere angivet i direktivet, følge EF-reglerne om henvisning til standarder, tekniske godkendelser eller tekniske specifikationer. Herved skal diskrimination af andre medlemsstaters bydende undgås.

Art. 29-32

Direktivet indeholder bestemmelser om, hvornår bydende kan udelukkes, og hvilke krav der kan stilles til bevis af de bydendes tekniske og finansielle kapacitet.

Art. 24

Direktivet giver mulighed for, at der kan afgives alternative tilbud, når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud. Den ordregivende myndighed kan dog i udbudsbekendtgørelsen angive, at alternative tilbud ikke vil blive taget i betragtning.

Art. 27, stk. 2

Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse er der regler om antallet af bydende.

Art. 36

Tildelingen af ordren skal ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud eller udelukkende den laveste pris. I førstnævnte tilfælde skal vælges det tilbud, der bedst opfylder de kriterier, der er angivet i udbudsmaterialet, såsom kvalitet, teknisk værdi, æstetisk og funktionsmæssig værdi og pris.

Art. 37

Unormalt lave tilbud kan afvises.

Svarer til bygge- og anlægsdirektivet

Bestemmelserne i tjenesteydelsesdirektivet svarer i hovedsagen til bestemmelserne i bygge- og anlægsdirektivet og indkøbsdirektivet.

Forhold, der ikke berørers af direktivet

Direktivet drejer sig alene om, hvorledes tjenesteyderen udvælges, samt om visse tekniske specifikationer.

Derimod berører direktivet ikke andre forhold og gældende danske regler og dansk praksis om teknisk rådgivning. Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR 89) kan således videreføres.

Der forudsættes således stadig et tillidsforhold mellem bygherren (klienten, den ordregivende myndighed) og den antagne arkitekt eller ingeniør. Der indgår i rådgivningen en dialog efter sædvanlig praksis mellem bygherre og rådgiver gennem projekteringen og en justering og tilpasning af projektet som følge af dialogen.

Dette må dog ikke føre til afgørende ændringer i den udbudte opgave, idet sådanne ændringer medfører, at opgaven skal udbydes påny.

3. Ordregivende myndigheder

Ordregivende myndigheder, art. 1 litra b)

Ordregivende myndigheder er forpligtet til at følge tjenesteydelsesdirektivet. Ved ordregivende myndigheder forstås staten og lokale myndigheder, d.v.s. amter og kommuner i Danmark. Derudover er såkaldt »offentligretlige organer« og sammenslutninger af myndigheder og offentligretlige organer forpligtet.

Offentligretlige organer

Offentligretlige organer er kendetegnet ved at have til opgave at imødekomme almenhedens behov på områder, der ikke kan karakteriseres som erhvervs- eller forretningsmæssige.

Det er endvidere en betingelse, at offentlige myndigheder har en bestemmende indflydelse på disse organer i form af kapital eller driftstilskud, ved tilsyn med driften af organet eller ved at kunne udpege mere end halvdelen af medlemmerne af administration, bestyrelse eller tilsynsorgan.

Efter definitionen kan således også visse former for private virksomheder blive omfattet, hvis de udfører opgaver af ikke erhvervsmæssig karakter for det offentlige.

Følgende offentligretlige organer i Danmark er p.t. opført i bilag 1 i bygge- og anlægsdirektivet, som tjenesteydelsesdirektivet henviser til. Der er dog i denne vejledning udeladt nogle offentligretlige organer i bilaget som følge af, at visse myndigheder og statsvirksomheder fra d. 1.1.1993 er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Organer

- Danmarks Radio

- TV 2/Danmark

- TV 2 Reklame A/S

- Danmarks Nationalbank

- A/S Storebæltsforbindelsen

- A/S Øresundsforbindelsen (indtil videre alene tilslutningsanlæg i Danmark)

- Byfornyelsesselskabet København

Listen over offentligretlige organer er ikke udtømmende. Eksempelvis vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond også blive opført på listen ved en kommende revision af bilaget.

Endvidere optræder på listen under betegnelsen kategorier

- Andre forvaltningssubjekter.

Eksempler på andre forvaltningssubjekter er selvejende institutioner med mere end 50 % driftstilskud fra stat eller kommune, og institutioner hvor den selvejende institutions ejendom tilfalder det offentlige ved opløsning i henhold til offentlig godkendte vedtægter.

Som typiske tilfælde kan nævnes tekniske skoler, erhvervsskoler, frie skoler, efterskoler, højskoler, plejehjem og børnehaver med sædvanlige offentlige tilskud.

Statslige eller kommunale aktieselskaber og interessentskaber er også omfattet, når ordregivende myndigheder ejer mere end 50 % af den ansvarlige kapital.

Under »kategorier« af offentligretlige organer hører også opførelse af almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter lov om boligbyggeri og ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

»Kategorier« af offentligretlige organer omfatter ligeledes »lokale kirkelige myndigheder« d.v.s. stiftsøvrighed, provstiudvalg og menighedsråd.

Under »kategorier« vil der ved en kommende revision af bilaget blive opført

- Projektering, opførelse og drift herunder ejendomsadministration og indkøb af/til almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter lov om boligbyggeri.

- Projektering, opførelse og drift herunder ejendomsadministration og indkøb af/til ældreboliger med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

- Lokale kirkelige myndigheder.

I det følgende dækker »ordregivende myndighed« også »offentligretlige organer«.

Særregel om private virksomheder, art. 3, stk. 3

Endelig gælder direktivet for private virksomheder, som skal indgå tjenesteydelsesaftaler i forbindelse med en række nærmere angivne bygge- og anlægsarbejder, når de ordregivende myndigheder har ydet virksomheden et direkte tilskud på mere end 50% til opførelsen.

Ved »direkte tilskud« forstås finansiering, men ikke garanti for finansiering eller dækning af renter, afdrag, leasingafgifter eller driftsudgifter.

Denne bestemmelse sigter især på at få tjenesteydelsesaftaler i forbindelse med arbejder, der finansieres af EF's strukturfonde, omfattet af direktivet. Bestemmelsen kan dog også få betydning i Danmark.

Hvis f.eks. en kommune yder direkte tilskud på mere end 50% til opførelsen af et sportsanlæg eller en skole, men overlader gennemførelsen af byggeriet til en privat bygherre, medfører bestemmelsen, at projekteringen skal udbydes efter tjenesteydelsesdirektivet, hvis byggearbejdet skal udbydes efter bestemmelserne i bygge- og anlægsdirektivet. Dette gælder dog ikke, hvis der udbydes i totalentreprise, idet projekteringen da indgår i bygge- og anlægsarbejdet.

Da tærskelværdien for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder er 5 mio. ECU, og tærskelværdien for udbud efter tjenesteydelsesdirektivet er 200.000 ECU vil denne bestemmelse typisk kun blive anvendt på aftaler om teknisk rådgivning, som væsentligt overstiger tærskelværdien i tjenesteydelsesdirektivet. Det hænger sammen med, at teknisk rådgivning i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde på 5 mio. ECU ofte vil beløbe sig til mere end 600.000 ECU.

Underrådgivere

De aftaler, som en rådgiver indgår med underrådgivere, skal ikke udbydes efter direktivet, medmindre hovedrådgiveren selv er en ordregivende myndighed.

4. Tjenesteydelsesaftaler

Tjenesteydelsesaftaler

Efter at tjenesteydelsesdirektivet er blevet vedtaget er alle aftaler nu omfattet af udbudspligten. Hvis en aftale hverken er en indkøbsaftale eller en bygge- og anlægskontrakt, må den betragtes som en tjenesteydelsesaftale.

Hvor projekteringen af byggeriet er en del af entreprenørens ydelse, d.v.s. ved udbud i totalentreprise, vil denne tjenesteydelse dog altid blive betragtet som en del af bygge- og anlægsarbejdet, uanset om prisen for disse ydelser overstiger tærskelværdien i tjenesteydelsesdirektivet.

Projekteringsarbejder eller monterings- og installationsarbejder udenfor bygge- og anlægsområdet, der udbydes separat fra en bygge- og anlægskontrakt eller en indkøbsaftale, betragtes som en tjenesteydelsesaftale.

Alle former for tjenesteydelsesaftaler er omfattet, medmindre de positivt er undtaget i direktivet.

Prioriterede tjenesteydelser Bilag I A

I tjenesteydelsesdirektivet er de tjenesteydelser, som er omfattet af hele direktivet, anført i bilag I A.

Ud for hver tjenesteydelseskategori i bilaget er angivet CPC-referencenumre (De Forenede Nationers Centrale Produktnomenklatur), som nærmere angiver hvilke ydelser, der er omfattet af de forskellige kategorier.

I Kommissionens forslag af 23. juli 1992 til Rådets forordning om Den Statistiske Produktklassifikation for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ændres referencenumrene til en CPA-klassifikation (Classification of Products According to Activities). Det er hensigten, at CPA- klassifikationen skal erstatte CPC-klassifikationen, når forordningen er vedtaget.

12. kategori, arkitekt- og ingeniørydelser er såkaldt prioriterede tjenesteydelser, d.v.s. alle bestemmelser i direktivet finder anvendelse. I denne kategori indgår også byplanlægning, landskabsarkitektur, landinspektørvirksomhed, geoteknik og teknisk afprøvning og analyse.

De prioriterede tjenesteydelser, som i øvrigt kort skal omtales i denne vejledning er bl.a.

6. kategori finansielle tjenesteydelser

a) forsikring dækker stort set tegning af alle former for forsikring.

b) bank- og investeringstjenesteydelser dækker de fleste finansielle tjenesteydelser. Emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer og Nationalbankens tjenesteydelser er udtrykkeligt undtaget.

8. kategori, forsknings og udviklingstjenesteydelser. Disse er kun i begrænset omfang omfattet af direktivet, se nedenfor om undtagne tjenesteydelser.

9. kategori, regnskabsvæsen, revision og bogholderi er fuldt omfattet bortset fra bogføring i forbindelse med selvangivelser, når bogføringen ydes som en selvstændig tjenesteydelse.

14. kategori, bygningsrengøring og ejendomsadministration

a) Bygningsrengøring drejer sig om almindelig løbende indendørs bygningsvedligehold, såsom rengøring af gulve og vægge, vinduespudsning og skorstensfejning, medens mere gennemgribende vedligeholdsarbejder, f.eks. professionelt malerarbejde er et bygge- og anlægsarbejde, omfattet af bygge- og anlægsdirektivet.

Udendørs arbejder på bygninger, f.eks. sandblæsning, betragtes også som et bygge- og anlægsarbejde.

b) Ejendomsadministration omhandler forvaltning herunder byggeadministration af bygninger til beboelse eller erhvervsformål på honorar- eller kontraktsbasis.

Ejendomsadministration vil som tjenesteydelse være af mindre betydning for de statslige styrelser, men vil være af større betydning for de almennyttige boligselskaber.

16. kategori, kloakering og affaldsbortskaffelse

Rensning af kloakker, spildevandsbehandling og lignende tjenesteydelser. Egentlige reparations- og ændringsarbejder på kloaknettet er et bygge- og anlægsarbejde. Derudover er stort set alle tjenesteydelser i forbindelse med afhentning af husholdningsaffald, industrielt affald og miljøaffald samt gadefejning og snerydning omfattet af direktivet.

Ydelser i forbindelse med engros salg af affald og skrot og materialer til genbrug er ikke omfattet her.

1. kategori, vedligeholdelse og reparation har ikke den store betydning på bygge- og anlægsområdet, idet CPC-referencenumrene henviser til vedligehold og reparation af motorkøretøjer og installation og reparation af en række forskellige apparater og maskiner og elektriske artikler, herunder inden for bygge- og anlægssektoren.

Ikke prioriterede tjenesteydelser, direktivets bilag I b

De tjenesteydelser, der er anført i direktivets bilag I B, skal kun følge bestemmelserne i direktivet om, hvorledes henvisninger i udbudsmaterialet til tekniske specifikationer skal være udformet, og der skal sendes en meddelelse til Kommissionen om indgåede aftaler. Disse kan offentliggøres efter den ordregivende myndigheds valg ved en bekendtgørelse i EF-Tidende. Direktivets bilag I B omfatter bl.a. visse former for transport, antagelse af juridisk bistand, tjenesteydelser på sundhedsområdet og undervisning.

Blandede aftaler art. I, litra a)

Ved blandede aftaler, der omfatter både tjenesteydelser og vareleverancer gælder, at den økonomisk vægtigste del af aftalen afgør, hvorvidt indkøbsdirektivet eller tjenesteydelsesdirektivet skal finde anvendelse.

Art. 10

Hvis aftalen omfatter tjenesteydelser, der både er opført i direktivets bilag I A og bilag I B, skal direktivets bestemmelser i sin helhed følges, hvis bilag I A- tjenesteydelsesdelen er større end bilag I B-delen. Det betyder eksempelvis, at juridisk bistand skal udbydes, hvis den er indeholdt i et udbud af en prioriteret tjenesteydelse.

Bygge- og anlægsarbejder

Hvis der udbydes i totalentreprise, hvor projekteringen indgår i bygge- og anlægsarbejdet, vil der altid være tale om et arbejde, der er omfattet af bygge- og anlægsdirektivet.

Hvis der eksempelvis udbydes et renseanlæg, hvor det er et vilkår, at entreprenøren også skal påtage sig finansieringen af opførelsen af anlægget mod vederlag for driften af anlægget ved rensning af spildevandet, må det antages, at driften af anlægget er en del af bygge- og anlægsarbejdet i form af en koncessionskontrakt, som ikke skal udbydes efter tjenesteydelsesdirektivet, hvis den samlede kontraktsum overstiger tærskelværdien i bygge- og anlægsdirektivet, som indtil udgangen af 1993 udgør kr. 39.460.000.

Hvis der er tale om opførelse og drift af et renseanlæg, som skønnes at ligge under tærskelværdien i bygge- og anlægsdirektivet, er det Kommissionens opfattelse støttet af EF-Domstolen, at hvis driften skønnes at overstige tærskelværdien i tjenesteydelsesdirektivet, skal driften udbydes efter dette direktiv. Der kan dog i dette tilfælde i stedet foretages frivilligt udbud efter bygge- og anlægsdirektivet.

Optioner, art. 7, stk. 7

Direktivets regler gælder også for aftaler som indeholder en option. Når en aftale indeholder en option, skal denne med i beregningsgrundlaget, når aftalens værdi anslås. En option er en ret men ikke en pligt for den ordregivende myndighed til i forlængelse af en indgået aftale - men inden for et fastsat tidspunkt - at aftage yderligere tjenesteydelser på de aftalte vilkår. En option kan sammenlignes med et stående tilbud, som gælder for en vis periode. En option kan også minde om en rammeaftale, jf. nedenfor.

Rammeaftaler

Selvom tjenesteydelsesdirektivet ikke indeholder en bestemmelse om ikke-bindende rammeaftaler, kan der indgås sådanne aftaler, således som det også kendes fra indkøbsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Ved en rammeaftale forstås en aftale, som indgås mellem en ordregivende myndighed og en eller flere tjenesteydere, og som har til formål at fastlægge kontraktsbetingelserne for kontrakter, der indgås i løbet af en given periode. Det drejer sig navnlig om kontraktsbetingelser vedrørende priser og eventuelt planlagte mængder.

En rammeaftale i direktivets forstand behøver ikke at være bindende for den ordregivende myndighed. Den ordregivende myndighed kan dog have betalt et forskudshonorar, eller en form for udbetaling, som kan siges at være prisen for den leveringsgaranti tjenesteyderen yder i og med, at der indgås en rammeaftale.

Rammeaftaler kan også sammenlignes med et stående tilbud. Den ordregivende myndighed kan altså vælge at kontrahere med den tjenesteyder, der er indgået en rammeaftale med, eller der kan kontraheres med en hvilken som helst anden tjenesteyder, men i så fald skal der ske fornyet udbud i overenstemmelse med direktivets regler.

Rammeaftaler, som før tjenesteydelsesdirektivets gennemførelse er indgået for en meget lang periode, eller som er af tidsubegrænset varighed, er i strid med formålet med direktivet. Det må derfor anbefales, at der foretages udbud med passende mellemrum.

Rammeaftaler bør udbydes med visse mellemrum normalt 3-5 år efter indgåelsen. Hvis der i forbindelse med rammeaftalen opbygges en ekspertise, som kun med stor ulempe og omkostninger for både den ordregivende myndighed og tjenesteyderen kan overføres til en ny tjenesteyder, kan rammeaftalen formentlig indgås for en længere periode.

Direktivet udelukker ikke, at der kan indgås aftale påny med den samme tjenesteyder, såfremt denne har afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud eller et tilbud baseret på den laveste pris.

Kommissionen har tilkendegivet, at kontrakter som først skal indgås efter direktivets ikrafttræden, i henhold til rammeaftaler der er indgået før direktivets ikrafttræden, skal udbydes, såfremt de overstiger tærskelværdien.

De kongelige bygningsinspektører

Som eksempel på en bindende rammeaftale kan nævnes aftalerne med de kongelige bygningsinspektører. Disse inspektører forestår, i henhold til Byggestyrelsens cirkulære om vedligehold af statens bygninger, vedligeholdstilsynet med visse statslige bygninger og har normalt både en ret og en pligt til at forestå projektering af ombygningsarbejder og vedligeholdsarbejder på disse bygninger. Denne projekteringsopgave er et led i inspektørernes tilsynsarbejde, og der vil derfor ikke være behov for særskilt udbud af disse arbejder.

Selvom hvervet som kongelig bygningsinspektør skal udbydes med mellemrum, kan der som ovenfor nævnt indgås aftale påny med den samme kongelige bygningsinspektør, såfremt denne har afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud, jf afsnittet om tildelingskriterier.

Lignende vil gælde for andre tilsynsordninger vedrørende den statslige bygningsmasse.

Hvis der indgås rammeaftaler uden for det statslige område, skal principperne om udbud med passende mellemrum selvsagt også følges.

Skiverådgivning

Som et andet eksempel på rammeaftaler kan nævnes skiverådgivning, hvor bygherren kan bestille de enkelte rådgivningsfaser for sig (»i skiver«) og ikke er forpligtet ud over den enkelte »skive«. Rådgivningsbistanden kan således tilpasses udbud med forskellig detaljeringsgrad i udbudsmaterialet.

Undtagne tjenesteydelser, art. 1, litra a)

En række tjenesteydelsesaftaler er helt undtaget fra direktivet. Det drejer sig om følgende tjenesteydelser

Fast ejendom

Aftaler om erhvervelse eller leje af fast ejendom. Der er her hverken tale om en indkøbsaftale i almindelig forstand eller en bygge- og anlægsaftale, hvorfor de betragtes som en tjenesteydelsesaftale. Disse aftaler er dog på grund af deres karakter undtaget fra direktivet. Men aftaler om finansielle tjenesteydelser, som indgås i forbindelse med aftalen om erhvervelse eller leje af fast ejendom, er omfattet af direktivet.

Teletjenester

Aftaler om teletjenester er undtaget for så vidt angår aftaler vedrørende taletelefoni-, telex-, mobiltelefoni-, personsøgnings- og satellitkommunikation.

Voldgift og mægling

Voldgift- og mæglingstjenesteydelser er det ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende udbudsreglerne på.

Finansielle ydelser

Visse finansielle tjenesteydelser er undtaget. Det drejer sig om »aftaler vedrørende emission, køb, salg og overdragelse af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter«, hvilket vil sige enkeltstående finansielle transaktioner som f.eks. futures.

Arbejdsaftaler

Arbejdsaftaler er også undtaget. Arbejdsaftaler skal forstås som ansættelsesaftaler.

Forsknings- og udviklingsaftaler

Aftaler om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling (F&U) undtages fra direktivet. Dog er aftaler om F&U, hvor udbyttet af forskningen alene tilfalder den ordregivende myndighed, og hvor alene den ordregivende myndighed betaler for forskningen, omfattet af direktivet.

Undtagelsen fra direktivet er begrundet med, at den frie adgang til at indgå aftaler på dette område vil bidrage og opmuntre til forskning og udvikling, som vil være til gavn for den europæiske industri. I forlængelse heraf udtales i direktivets præambel: »samfinansiering af forskningsprogrammer bør ikke være omfattet af dette direktiv«.

Selvudførte tjenesteydelser, art. 43

»Selvudførte« tjenesteydelser (også benævnt arbejde i eget regi) er ikke omfattet af direktivet, d.v.s. ydelser, der udføres af en myndigheds, en virksomheds eller f.eks. et statsligt aktieselskabs eget personale til eget brug. Arbejdet skal altså udføres i den ordregivende myndigheds eget regi, og resultatet af det udførte arbejde skal forblive hos den ordregivende myndighed.

Udgangspunktet for, hvad der er en myndighed eller en virksomhed, er afgrænsningen som juridisk person. Det er således givet, at den enkelte kommune er en juridisk person for sig, og det samme gælder kommunale fællesskaber.

En kommune med egen arkitektafdeling kan således projektere kommunens egne bygninger. Projektering for en anden kommune, er derimod ikke en selvudført tjenesteydelse. Kommunen kan ej heller slutte aftaler med kommunale fællesskaber uden udbud efter direktivet.

Hvad staten angår, har det i dansk domspraksis hidtil været antaget, at staten er en enhed. Imidlertid må det nok antages, at staten som sådan ikke i relation til direktivet kan anses som en enkelt juridisk person.

Omvendt vil det ikke uden videre være det enkelte ministerium, styrelse eller lokale forvaltningsorgan, der er den relevante juridiske person.

Som eksempel kan nævnes, at Boligministeriets Slots- og Ejendomsstyrelse, der har egen arkitektafdeling, kan projektere et ombygningsarbejde på et af de kongelige slotte som selvudført tjenesteydelse. Derimod kan styrelsen ikke udføre en lignende opgave for et andet ministeriums bygninger, uden at dette ministerium foretager et udbud.

I øvrigt må der ses på de enkelte statslige aktiviteter og på relationerne mellem de statslige organer, herunder om et organs opgaver er fastsat i lovgivning eller administrative bestemmelser, som er forenelige med EF-Traktaten, jf. direktivets artikel 6.

Eksempelvis vil de særlige statslige byggeadministrationers bistand til andre ministerier og styrelser i byggesager i henhold til statsbyggeloven være omfattet af denne bestemmelse.

I tjenesteydelsesdirektivets artikel 43 er det bestemt, at mulighederne for også at lade direktivet gælde for selvudførte tjenesteydelser skal vurderes nærmere af Kommissionen inden den 1. juli 1996. Derefter er det hensigten, at Kommisssionen vil fremsætte forslag til ændring af direktivet med henblik på, i hvilket omfang selvudførte tjenesteydelser skal omfattes af direktivet.

Generelle undtagelser, art. 5

Endelig gælder direktivet ikke ved indgåelse af aftaler

- Der er erklæret hemmelige, eller hvor der gælder særlige sikkerhedsinteresser.

- Der er omfattet af andre udbudsregler, og som indgås i henhold til en international overenskomst under overholdelse af EF-Traktaten mellem et EF-land og tredjelande med henblik på fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt. Der skal ske en meddelelse til Kommissionen om den indgåede aftale.

- Hvor der er særregler, der gælder for en international organisation.

5. Tærskelværdier

Tærskelværdier, art. 7

Art. 21

Tærskelværdien er den nedre beløbsgrænse, der danner grundlaget for, om den ordregivende myndighed skal udbyde en ydelse efter direktivet. Den ordregivende myndighed kan dog offentliggøre bekendtgørelser om offentlige tjenesteydelsesaftaler, der ligger under tærskelværdien. I så fald skal den ordregivende myndighed alene overholde Traktatens almindelige bestemmelser om ligebehandling og ikke-diskrimination ved udbudet.

Beløbene er ekskl. moms. Ved opgørelsen af værdien af ydelsen skal samtlige dele, der udbydes, medregnes. Tærskelværdien er 200.000 ECU.

Tærskelværdien, omregnet i danske kroner, justeres hvert andet år efter en særlig beregning, som er fastsat i direktivet. Modværdien offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november, året før justeringen skal finde sted.

Modværdien i d. kr. er for tiden 1.578.412 kr. gældende for perioden 1.1.92 til 31.12.93.

Meddelse om ændringer i tærskelværdien vil ske i form af en cirkulæreskrivelse fra KonkurrenceSekretariatet.

Løbende aftaler, art. 7 stk. 5 og 6

Beregningsgrundlaget for tjenesteydelsesaftaler uden en fastsat samlet pris er, når det drejer sig om tidsbegrænsede aftaler, den samlede aftales værdi.

Hvis der er tale om tjenesteydelsesaftaler, der indgås regelmæssigt, er det den samlede værdi af årets efterspørgsel inden for hver kategori, der afgør, om der skal udbydes. Ved beregningen ses på de indgåede aftaler i det foregående regnskabsår korrigeret for forventede ændringer i det kommende regnskabsår.

Det betyder eksempelvis, at hvis den ordregivende myndighed forventer at skulle indgå aftaler om teknisk rådgivning, der sammenlagt for alle former overstiger mere end 200.000 ECU i løbet af et år, skal beløbet tages med i beregningen.

Ved aftaler, der indgås for en periode mellem et og fire år, er det den samlede værdi for hele løbetiden, der lægges til grund.

Tidsubegrænsede aftaler, art. 7, stk. 5

Når en tjenesteydelsesaftale er tidsubegrænset, eller løbetiden ikke kan fastsættes nærmere, er beregningsgrundlaget for aftalens værdi det samlede beløb, der forventes betalt i løbet af de første fire år.

Som tidligere nævnt skal der ved indgåelse af tidsubegrænsede aftaler alligevel foretages udbud med mellemrum.

Finansielle tjenesteydelser

Hvad angår forsikringstjenesteydelser gælder, at forsikringspræmien skal medregnes, når aftalens værdi beregnes.

For så vidt angår banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser skal følgende medregnes ved beregningen af aftalens værdi: Honorarer, provisioner, og renter samt andre former for vederlag.

Hvis f.eks. en ordregivende myndighed ønsker at optage et byggelån på 100 mio. kr. til 12 % i rente og med en løbetid på et år, vil aftalens værdi være 12 mio. kr., samt hvad der måtte løbe på af eventuelle ekstra honorarer og lignende til banken.

Ved optagelse af lån mod pant i fast ejendom skal der ved beregningen ses på renten de første fire år. Det betyder, at optagelse af et sådant lån på 6 mio. kr. med en rente på 7 % skal udbydes efter direktivet.

Beregning af tærskelværdien

Opgørelsen af tjenesteydelsens værdi skal foretages ved udbudstidspunktet.

Det er aftalen om tjenesteydelsen, der er afgørende for ydelsens værdi i forhold til tærskelværdien. Det er den ordregivende myndighed, der bestemmer aftalens indhold og omfang og dermed også værdien.

Den ordregivende myndighed kan fastlægge aftalens omfang og dermed værdien efter sædvanlig og naturlig praksis og er ikke forpligtet til at slå normalt selvstændige tjenesteydelser sammen til en aftale.

Som det fremgår af art. 7, stk. 3 må den ordregivende myndighed ikke opdele en række tjenesteydelser med henblik på at undgå, at direktivets bestemmelser finder anvendelse.

Hvad angår bygge- og anlægsopgaver skal dog samtlige tjenesteydelser, herunder projekteringsydelser, vedrørende opgaven betragtes som en tjenesteydelse ved beregningen af tærskelværdien, jf. art. 7, stk. 4.

Ved opgørelsen af tjenesteydelsens værdi skal den ordregivende myndighed udøve sit »bedste skøn«.

Hvis beregningen fører til, at tjenesteydelsen ligger under tærskelværdien, og der således ikke foretages udbud, og det derefter efterfølgende viser sig, at kontraktsummen overstiger tærskelværdien i mindre omfang, er der efter Kommissionens opfattelse ikke krav om, at tjenesteydelsen udbydes efter direktivet.

Det er dog en betingelse, at der ikke finder en bevidst omgåelse sted ved beregningen af værdien af den udbudte ydelse med henblik på at bringe værdien af tjenesteydelsen ned under tærskelværdien.

Opdeling af tjenesteydelsen

De ordregivende myndigheder må ikke ved opgørelsen af tærskelværdien opdele tjenesteydelserne som selvstændige tjenesteydelser med henblik på, at de ikke bliver omfattet af direktivet.

Derimod indeholder reglerne ikke et forbud mod opdeling i delydelser. Reglerne kræver alene, at den samlede værdi af arbejdet medtages ved afgørelsen af, hvorvidt tjenesteydelsen er omfattet eller ikke omfattet af direktivet.

For mindre dele af en samlet projekteringsopgave hvor der er udbudspligt, kan udbud efter direktivet undlades, såfremt den enkelte delydelse ikke overstiger maksimalt 80.000 ECU (kr. 631.365) ekskl. moms, og såfremt summen af de delydelser, der ikke udbydes i EF-udbud, er under 20 % af den samlede værdi af tjenesteydelsen ekskl. moms.

Bestemmelsen om undladelse af udbud ved mindre delydelser kan anvendes, når den ordregivende myndighed vil antage rådgivere til forundersøgelser og udarbejdelse af udbudsmateriale, såfremt det anslås, at rådgiverbistanden ikke overstiger maksimalt 80.000 ECU afhængig af den anslåede værdi af den samlede ydelse. Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes til at antage teknisk rådgivning, hvis der gives et miljøpåbud.

Disse rådgiverydelser skal som nævnt medtages i beregningen af, hvorvidt de senere delydelser, der ikke udbydes, fortsat er under 20 % af den samlede værdi af rådgiverydelserne ved byggeriet.

Bestemmelsen om opdeling betyder således, at hvis den ordregivende myndighed beslutter at opdele en projekteringsopgave i delarbejder, f.eks. arkitekt, konstruktions- og installationsingeniørarbejder, havearkitekt og tilsyn, skal de enkelte dele udbydes, når den samlede projektering mv. skønnes at overstige 200.000 ECU, og de dele af opgaven, der ikke har været udbudt allerede, udgør 20 % af den samlede værdi af tjenesteydelsen.

Periodisk vejledende bekendtgørelse, art. 15, stk. 1

Ved finansårets/regnskabsårets begyndelse skal de ordregivende myndigheder i EF-Tidende indrykke en vejledende bekendtgørelse for de forskellige kategorier af tjenesteydelser, de forventer at indgå i løbet af det næste år, når den anslåede værdi for hver kategori overstiger 750.000 ECU (p.t. svarende til 5.919.045 kr.).

Det betyder eksempelvis, at hvis den ordregivende myndighed forventer at skulle indgå aftaler, der sammenlagt for alle former overstiger 750.000 ECU i løbet af et år, skal der indrykkes en vejledende bekendtgørelse i EF-Tidende.

Selvom de enkelte planlagte tjenesteydelsesaftaler indenfor samme kategori hver især er under tærskelværdien, er det Kommissionens opfattelse, at der skal offentliggøres en periodisk vejledende bekendtgørelse, hvis den samlede værdi af tjenesteydelserne inden for kategorien overstiger 750.000 ECU.

Der er ikke tale om en bekendtgørelse, der har relation til et nært forestående udbud, men bekendtgørelsen kan gøre potentielle bydende opmærksom på, hvilke udbud der planlægges af de ordregivende myndigheder i løbet af finansåret/budgetåret.

Den ordregivende myndigheds skøn over, om tjenesteydelserne inden for de enkelte kategorier overstiger 750.000 ECU, kan ved løbende tjenesteydelser bygge på myndighedens regnskab for det foregående år. De ordregivende myndigheder bør foretage et »bedste skøn«, idet en bevidst undladelse af pligten til at offentliggøre bekendtgørelsen vil være en overtrædelse af direktivet.

Det kan imidlertid være en fordel at offentliggøre den vejledende bekendtgørelse, selvom der ikke er en pligt dertil, da den ordregivende myndighed i så fald kan forkorte fristerne ved offentligt og begrænset udbud.

Hvis der endnu ikke foreligger en bevilling til projektet, kan den ordregivende myndighed i punkt 4 i bekendtgørelsen anføre: »Under forudsætning af de bevilgende myndigheders godkendelse«.

6. Udbudsformerne

Udbudsformer, art. 11

Tjenesteydelsesdirektivet har tre udbudsformer

- Offentligt udbud, som betyder, at alle interesserede kan afgive bud.

- Begrænset udbud, hvor kun virksomheder, der bliver opfordret dertil, kan afgive bud.

- Udbud efter forhandling med eller uden en forudgående udbudsbekendtgørelse, hvor aftalens vilkår forhandles med en eller flere udvalgte tilbudsgivere.

De ordregivende myndigheder kan frit vælge mellem offentligt og begrænset udbud, medens udbud efter forhandling kun kan anvendes i de særlige undtagelsestilfælde, som er nævnt i direktivet, jf. nedenfor.

Anvendelse af offentligt udbud

Offentligt udbud er normalt ikke egnet ved arkitekt- og ingeniørydelser. Udbuddet drejer sig normalt ikke om bestemte, målbare, fysiske præstationer, som er kerneområdet for offentligt udbud. Tjenesteyderens erfaring, indstilling og kundskaber og den ordregivende myndigheds tillid til tekniske rådgivere spiller en særlig rolle ved denne art ydelser.

En mere rimelig ressourceindsats kan opnås ved begrænset udbud, hvor tjenesteyderne efter en forudgående prækvalifikationsrunde bliver opfordret til at afgive bud, jf. nedenfor.

Anvendelse af begrænset udbud

Den bedste form for udbud af arkitekt- og ingeniørydelser vil normalt være begrænset udbud. Her kan den ordregivende myndighed nøjes med at komme i forbindelse med rådgivere, som den ordregivende myndighed har tillid til med hensyn til opgavens løsning.

Ressourceindsatsen nedsættes på grund af det begrænsede antal bydende, samtidig med at konkurrencen bevares ved den forudgående annoncering i form af en udbudsbekendtgørelse.

Prækvalifikation

Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling efter en forudgående offentliggørelse skal den ordregivende myndighed ved en udbudsbekendtgørelse opfordre interesserede virksomheder til at anmode om at blive opfordret til at afgive bud (prækvalifikationsrunde). Kun de tjenesteydere, der modtager opfordring hertil af den ordregivende myndighed, kan afgive bud. Der må kun vælges blandt dem, der har reflekteret på udbudsbekendtgørelsen.

Udbud efter forhandling, art. 11, stk 2

Som undtagelse kan anvendes udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en bekendtgørelse i EF-tidende. Efter direktivet skal mindst tre tilbudsgivere opfordres til at deltage i forhandlingen. Formen kan anvendes

* Når de afgivne bud ved et tidligere udbud er uantagelige, eller der kun er afgivet ukonditionsmæssige bud ved et forudgående offentligt eller begrænset udbud af tjenesteydelser, forudsat at der ikke ændres væsentligt i det oprindelige udbudsgrundlag.

Den ordregivende myndighed kan dog ved denne undtagelse undlade at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvis der forhandles med alle de bydende, der ved det første udbud er fundet kvalificerede til at afgive bud, og de rent faktisk har afgivet et tilbud, og der ikke foretages væsentlige ændringer i udbudsmaterialet.

* Ved tjenesteydelser, der efter karakter eller risici ikke tillader en forudgående eller samlet prisfastsættelse.

Det kan eksempelvis være regningsarbejder, d.v.s. arbejder, hvis omfang, kvalitet og tidsforløb ikke uden stor vanskelighed kan fastlægges på forhånd.

* Når den tjenesteydelse, der skal præsteres, er af en sådan art, at aftalen ikke kan specificeres tilstrækkelig nøjagtigt til, at man kan vælge det bedste bud ved offentligt eller begrænset udbud.

Den sidstnævnte undtagelse kan navnlig anvendes ved kreative, intellektuelle tjenesteydelser. Dette betyder dog ikke, at den uden videre kan anvendes ved arkitekt- og ingeniøropgaver, men at der må foreligge særlige grunde i form af, at det er objektivt umuligt i udbudsgrundlaget at fastsætte aftalespecifikationerne tilstrækkeligt detaljeret til, at der ved offentligt eller begrænset udbud kan vælges det økonomisk mest fordelagtige bud.

Undtagelsen kan anvendes ved komplicerede ombygningsarbejder, hvor det kan være vanskeligt på forhånd at fastlægge udbudsgrundlaget.

Endvidere vil bestemmelsen kunne anvendes ved byggerier, hvor der stilles særligt høje æstetiske og funktionelle krav, som det ikke er muligt at beskrive tilstrækkeligt detaljeret i udbudsmaterialet, men som kun kan søges opfyldt gennem forhandling med de udvalgte rådgivere. Det vil navnlig være tilfældet ved opgaver i programmeringsfasen.

Art. 11, stk. 3

Udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, hvor der kan forhandles med en eller flere tjenesteydere, kan anvendes i følgende situationer

* Når der ikke er afgivet bud eller relevant bud ved et forudgående offentligt eller begrænset udbud.

* I strengt fornødent omfang, som ikke kan tilregnes den ordregivende myndighed og som gør det umuligt at overholde tidsfristerne (hasteprocedure).

* Når der er tale om tjenesteydelser, hvis udførelse af tekniske eller kunstneriske årsager eller beskyttelse af enerettigheder kun kan overdrages til en bestemt tjenesteyder.

* Ved supplerende tjenesteydelser, der ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige aftale, eller som er strengt nødvendige for at gennemføre den oprindelige aftale. De supplerende aftaler, der indgås, må ikke overstige 50 % af værdien af den oprindelige aftale.

De to sidstnævnte undtagelsesbestemmelser kan anvendes i ganske særlige situationer, hvor der er konkrete holdepunkter for at anvende bestemmelserne. Eksempelvis kan der ved udbygning af et eksisterende byggeri vælges den tidligere arkitekt eller ingeniør, der har ydet en særlig kreativ indsats, som gør, at det ikke vil være muligt at antage en ny teknisk rådgiver.

* Gentagelse af tjenesteydelser (samme ordregivende myndighed og identisk tjenesteydelse). Ved det oprindelige udbud skal der have været anvendt offentligt eller begrænset udbud, og ved det oprindelige udbud skal det have været anført, at den ordregivende myndighed forbeholder sig ret til at anvende denne bestemmelse indenfor en maksimal periode på tre år.

* Når der er tale om en projektkonkurrence, og aftalen om det videre arbejde i henhold til konkurrencens vilkår skal indgås med vinderen af konkurrencen.

Indgåelsen af rådgivningsaftaler ved denne udbudsform vil stort set svare til de nuværende forhandlinger, der fører frem til valg af rådgiver og til en rådgivningsaftale.

EF-Domstolen fortolker anvendelsen af undtagelsesbestemmelser snævert, og den ordregivende myndighed har bevisbyrden for, at alle betingelser i de enkelte tilfælde er til stede.

Projektkonkurrencer, art. 13

Tjenesteydelsesdirektivet indfører en udbudsform, som ikke kendes i bygge- og anlægsdirektivet og indkøbsdirektivet. Denne benævnes projektkonkurrencer.

Ved en projektkonkurrence forstås en fremgangsmåde, hvor en ordregivende myndighed får et planlægnings- eller projekteringsarbejde udført efter en konkurrence med eller uden præmieuddeling. Det vil navnlig kunne finde anvendelse inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling. De nationale regler eller den nationale praksis, der findes om afholdelse af projektkonkurrencer, kan stadig anvendes i det omfang, de ikke er i strid med traktatens eller direktivets bestemmelser.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis projektkonkurrencen drejer sig om en tjenesteydelse, hvor den samlede anslåede værdi af tjenesteydelsen overstiger tærskelværdien på 200.000 ECU, jf. art. 7, og konkurrencens afholdelse sker med henblik på at indgå aftale efter forhandling med vinderen om den videre projektering af byggeriet.

Bestemmelsen i direktivet om afholdelse af projektkonkurrencer skal under alle omstændigheder følges, hvis den samlede præmiesum overstiger 200.000 ECU. Dette gælder, selvom konkurrencen ikke har tilknytning til en senere indgåelse af en aftale om den videre projektering.

Bestemmelserne om projektkonkurrencer udelukker udtrykkelig nationalitetsdiskriminering ved udvælgelse af deltagere i konkurrencen.

Da det normalt kan anbefales, at der afholdes projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, skal udvælgelsen af deltagerne ske ved klare og ikke diskriminerende udvælgelseskriterier. Der må derfor ikke afholdes konkurrencer, hvortil kun personer og virksomheder fra et bestemt geografisk område inden for EF har adgang. Der stilles også krav til sammensætningen af bedømmelseskomiteen.

Hvis der anvendes projektkonkurrence som udbudsform, kan aftalen om den videre projektering, som nævnt, forhandles med vinderen af konkurrencen uden fornyet udbud, forudsat at dette er fastsat i reglerne for projektkonkurrencen.

Idekonkurrencer

Afholdelse af en projektkonkurrence i form af en idekonkurrence kan navnlig være begrundet, når opgaven enten ikke kan formuleres konkret, eller hvor det gælder om at finde grundlaget for opgavens endelige løsning. Gennem idekonkurrencen kan der søges en skitsemæssig anskueliggørelse af mulighederne for realisering af byggeplaner, uden at konkurrencen forudsætter en viderebearbejdelse af opgaven.

Arkitektkonkurrencer

Projektkonkurrencer kan også gennemføres i form af arkitektkonkurrencer. Der er her typisk tale om opgaver, der kræver en bred belysning af udformningen af det konkrete bygningsanlæg, herunder tilpasninger af bygningsanlægget til det omgivende miljø.

Arkitektkonkurrencer er værdifulde i forbindelse med større markante byggeopgaver.

For at minimere konkurrencedeltagernes udgifter kan der som udgangspunkt stræbes efter egentlige arkitektkonkurrencer, hvor den ingeniørmæssige bistand er beskeden.

Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at den ordregivende myndighed i konkurrencebetingelserne fastholder et frit valg af ingeniørbistand og andre rådgivere, der er nødvendige for selve byggesagens gennemførelse.

Hvis honorarerne til denne bistand skønnes at overstige tærskelværdien på 200.000 ECU, skal direktivets bestemmelser om udbud dog følges for denne dels vedkommende.

For at undgå, at den ordregivende myndighed skal forhandle honorar for det fortsatte arbejde med vinderen af konkurrencen, kan den ordregivende myndighed i konkurrencevilkårene angive honoraret (betingelser, procentsats, reduktion for dispositionsforslags-/projektforslagsfase o.s.v.). Dette stiller dog krav til udbudsmaterialets klarhed.

I projektkonkurrencer med hovedvægt på det arkitektoniske element kan det være hensigtsmæssigt, at den ordregivende myndighed bistås af den vindende arkitekt ved udbud af ingeniørbistanden.

Projektkonkurrence contra udbud

Forskellen på projektkonkurrence og offentligt og begrænset udbud er følgende

a) Ved projektkonkurrencen stilles der krav til sammensætningen af bedømmelseskomiteen, og bedømmelseskomiteens afgørelse behøver ikke være bindende for den ordregivende myndighed, forudsat det i konkurrencebetingelserne er bestemt, at den ordregivende myndighed ikke er bundet af bedømmelseskomiteens afgørelse.

Ved offentligt og begrænset udbud kan den ordregivende myndighed selv eller sammen med valgte rådgivere vurdere de indkomne tilbud, og kontrakten skal tildeles efter de kriterier, der fastlagt i direktivet, medmindre den ordregivende myndighed beslutter at udbyde påny.

b) Ved projektkonkurrencen kan den ordregivende myndighed uden fornyet udbud forhandle de nærmere vilkår i rådgivningsaftalen for det fortsatte arbejde med projektet med vinderen af projektkonkurrencen. Der kan herunder i et vist omfang forhandles om ændringer i vinderprojektet, og der kan frit forhandles om honoraret med vinderen.

Ved offentligt og begrænset udbud fastlægger udbudsmaterialet tilbuddets indhold og de tildelingskriterier, der vil blive fulgt, og der kan derfor ikke forhandles om ændringer i tilbuddet eller foretages prisforhandlinger.

7. Offentliggørelse og tidsfrister

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

Efter direktivet skal der ske en offentliggørelse ved en bekendtgørelse i EF-Tidende, når de ordregivende myndigheder har til hensigt at indgå en tjenesteydelsesaftale.

Offentliggørelse sker ved, at de ordregivende myndigheder fremsender en udbudsbekendtgørelse til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. Herefter sker offentliggørelsen i henholdsvis De Europæiske Fællesskabers Tidende (Supplement S) og TED-databasen (TED betyder Tenders Electronic Daily).

Alle bekendtgørelser sendes til

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

2, rue Mercier,

2985 Luxembourg,

Tlf.: (352) 499 28-1,

Telex: 1324 pubof LU eller 2731 pubof LU,

Telefax: (352) 490 003 eller (352) 495 719.

I bilag III i direktivet, er der vist modeller for, hvorledes bekendtgørelserne skal udformes. Udbudsbekendtgørelserne skal følge modellerne i bilagene i direktivet.

Offentliggørelse nationalt må ikke ske før afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til Publikationskontoret, og der må ikke forekomme andre oplysninger i den nationale annoncering end dem, der offentliggøres i EF-Tidende.

Offentliggørelsen i Supplement S til De Europæiske Fællesskabers Tidende og TED-databasen er gratis. Den ordregivende myndighed modtager en meddelelse, når offentliggørelsen har fundet sted.

Vejledende bekendtgørelse, art. 15

Den obligatoriske årlige vejledende bekendtgørelse indeholder som tidligere nævnt en pligt for de ordregivende myndigheder til ved finansårets (regnskabsårets) begyndelse at indrykke en bekendtgørelse i EF-Tidende for hver kategori af tjenesteydelser, der overstiger 750.000 ECU (kr. 5.919.045), og som der efter myndighedens skøn skal indgås aftaler om inden for de kommende 12 måneder.

Bekendtgørelser om indgåede aftaler og afholdte projektkonkurrencer,

art. 16

Efter direktivet skal den ordregivende myndighed efter indgåelse af en aftale eller efter afholdelse af en projektkonkurrence fremsende en bekendtgørelse med resultatet heraf til EF-Tidende senest 48 dage efter indgåelsen af aftalen. Model for disse bekendtgørelser findes ligeledes i direktivet.

Tidsfrister

Tidsfristerne fastsættes i forhold til den dato, hvor budene senest ønskes modtaget.

Der er i Rådsforordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 fastsat regler for, hvorledes tidsfrister m.v. skal beregnes.

Efter denne forordning skal frister, udtrykt i dage fra en bestemt begivenhed

a) regnes fra den dag, der følger efter den dag, hvor denne begivenhed indtraf

b) regnes fra begyndelsen af den første time på den første dag, jf. a), og til udløbet af sidste time på fristens sidste dag

c) afsluttes ved udløbet af den sidste time på den følgende arbejdsdag, hvis den sidste dag er en helligdag, søndag eller lørdag, og fristerne ikke udtrykkes i timer.

Udtrykkes fristerne i timer, som det vil være tilfældet for visse arbejder, som skal udføres af tjenesteyderne, udløber fristerne på den forud fastsatte dag og time.

Fristerne omfatter helligdage, søn- og lørdage, undtagen hvis disse udtrykkelig undtages, eller hvis fristerne udtrykkes i arbejdsdage. De helligdage, der skal tages i betragtning, er de anerkendte helligdage i den medlemsstat, hvor et arbejde skal udføres.

Offentligt udbud, art. 18

Ved offentligt udbud er minimumsfristen til at afgive tilbud efter afsendelse af udbudsbekendtgørelsen til EF-Tidende 52 dage, som kan nedsættes til 36 dage, når der har været offentliggjort en vejledende bekendtgørelse.

Udbudsbetingelserne skal fremsendes til interesserede senest 6 dage efter anmodning. Eventuelle yderligere oplysninger skal meddeles de bydende senest 6 dage før den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene.

Begrænset udbud og udbud efter forhandling, art. 19.

Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling efter offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse er fristen for anmodning om deltagelse 37 dage, som kan nedsættes til 15 dage, når betingelserne for hasteproceduren er opfyldt.

Afsendelse af opfordring til at afgive bud skal fastsættes til mindst 40 dage, som kan nedsættes til 26 dage, når den vejledende bekendtgørelse har været offentliggjort. Ved hasteproceduren kan fristen nedsættes til 10 dage.

Generelt om de forkortede frister

Hvis der endnu ikke foreligger en bevilling til projektet, kan den ordregivende myndighed i punkt 4 i bekendtgørelsen anføre: »Under forudsætning af de bevilgende myndigheders godkendelse«.

Hasteproceduren

Anvendelse af hasteproceduren kræver en særlig begrundelse i udbudsbekendtgørelsen. Hvis der f.eks i henhold til lovgivningen gives et miljøpåbud, kan der udbydes i hasteprocedure, hvor det angives i udbudsbekendtgørelsen, at proceduren anvendes på grund af miljøpåbud.

Ved hasteproceduren skal udbudsbekendtgørelserne sendes til publikationskontoret pr. telex, telegram eller telefax.

Ingen frister

Ved udbud efter forhandling uden en forudgående udbudsbekendtgørelse er der ikke tidsfrister i forbindelse med afgivelse af tilbud.

Ved projektkonkurrencer er der ikke fastsat tidsfrister i direktivet. Fristerne må derfor fastsættes på en sådan måde, at der sikres en reel og ikke diskriminerende konkurrence.

Frister for Publikationskontoret, art. 17, stk. 5

Publikationskontoret skal offentliggøre alle udbudsbekendtgørelser senest 12 dage efter afsendelsen af denne. Ved anvendelse af hasteproceduren skal publikationskontoret offentliggøre udbudsbekendtgørelsen senest 5 dage efter afsendelsen.

Nedenfor er i skematisk form vist en oversigt over direktivets frister med henvisning til de relevante artikler i direktivet. Skemaet viser også særlige frister, som ikke er nævnt her.

--------------------------------------------------------------- Frist for Frist for Frist for afsendelse EF-publi- anmodning af be- kations- om deltag- kendt- kontorets else gørelse offentlig- til EF gørelse af bekendtgør- elser --------------------------------------------------------------- Vejledende Ved fi- bekendt- nansårets gørelse om eller regn- kom- skabsårets mende begyn- tjeneste- delse (art. ydelser 15, stk. 1) (art. 15) --------------------------------------------------------------- Bekendt- Senest 48 gørelse om dage efter indgåede indgået aftaler (art. aftale (art. 16) 17, stk. 2) --------------------------------------------------------------- Offentligt udbud Senest 12 dage efter afsendelse. I hastetil- fælde se- nest 5 dage efter af- sendelse (art. 17, stk. 5) --------------------------------------------------------------- Begrænset udbud Mindst 37 dage efter afsendelse af udbuds- bekendt- gørelse til EF-Ti- dende (art. 19, stk. 1). ------------------------------- Udbud efter forhand- ling efter bekendtgø- relse I hastetil- fælde mindst 15 dage (art. 20 1 a) --------------------------------------------------------------- Frist for Frist for Frist for Frist for fremsen- fremsen- modta- modta delse af delse af gelse af gelse af udbudsbe- yderligere bud bud efter tingelser oplys- offent- ninger liggørelse af en vejle- dende bekend- gørelse --------------------------------------------------------------- Senest 6 Senest 6 Mindst 52 Mindst 36 dage efter dage før dage efter dage efter anmod- frist for afsendelse afsendelse ning, (art. modta- af be- af udbuds- 18, stk. 3) gelse af kendt- bekendt- bud (art. gørelsen gørelse til 18, stk. 4) (art. 18, EF-Ti- ------------------------------- stk. 1) dende (art. Frist evt. forlænges 18, stk. 2) (art. 18, stk. 5) --------------------------------------------------------------- Udbuds- Senest 6 Mindst 40 Mindst 26 betingel- dage før dage efter dage efter sene ud- frist for opfordring opfordring sendes modta- til at byde til at byde med op- gelse af (art. 19, (art. 19, fordring til bud (art. stk. 3) stk.4) at afgive 19, stk. 6) ------------------------------- bud (art. I hastetilfælde mindst 10 19, stk. 2) dage (art. 20 1 b) ------------------------------- Frist evt. forlænges (art. 19, stk. 7) ------------------------------- Fastsættes af den ordre- givende myndighed (art. 19, stk. 2 b) ---------------------------------------------------------------

8. Udbudsmaterialet

Udbudsmaterialet

Direktivet regulerer ikke det grundlag, tjenesteydelser udbydes på. Udbudsmaterialet kan følgelig efter den ordregivende myndigheds valg have alle detaljeringsgrader.

Ved projekteringsydelser kan detaljeringsgraden altså gå fra et programoplæg til et dispositionsforslag, eventuelt med særlig udbygning på felter, hvor den ordregivende myndighed har præcise ønsker.

Ved enkle projekteringsopgaver vil udbudsgrundlaget ofte være et byggeprogram. Ved mange rådgiverydelser - f.eks. tilsyns- og byggeledelsesopgaver, byplanopgaver eller selvstændige undersøgelser (feasability, cost/benefit) må udbudets detaljering afhænge af de konkrete omstændigheder eller af udviklet praksis.

Den ordregivende myndigheds indsats spiller normalt en central rolle for, at byggeopgaven bliver vellykket, og indsatsen kommer bl.a. frem ved udformningen af udbudsmaterialet og de forudgående overvejelser herom.

Byggeopgaven kan udbydes samlet. Byggeopgaven kan også udbydes i faser, f.eks. i form af skiverådgivning.

Allerede løste opgaver kan eventuelt tjene som grundlag for nyt udbud. F.eks. kan et byggeprogram eller dispositionsforslag, indhentet efter direktivets regler, tjene som udbudsgrundlag for den videre projektering.

I den forbindelse bør den ordregivende myndighed være opmærksom på de ophavsretlige problemer, der kan opstå, når allerede løste opgaver danner grundlag for den opgave, en ny rådgiver skal arbejde videre med.

Uanset detaljeringsgraden er det væsentligt, at udbudsmaterialet er entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsens omfang og indhold. Ellers foregår konkurrencen ikke på rimelige vilkår.

Ved udbud i ren priskonkurrence er udbudsmaterialets beskaffenhed særlig væsentlig, fordi tilbudene alene sammenlignes på priserne, hvorfor de tilbudte ydelser i alle tilbudene skal være sammenlignelige. Det er derfor væsentligt, at udbudsmaterialet indeholder en beskrivelse af sværhedsgraden af opgaven.

Hvis der er uklarheder i materialet, kan den ordregivende myndighed komme ud for, at prissammenligningen kompliceres, eller at der fås en anden eller mindre ydelse end forventet ved udbudet. Kravene behøver ikke nødvendigvis at være meget detaljerede, men grænserne for acceptabel ydelse skal fremgå klart.

Projektkonkurrencer

Der kan være tale om arkitekt-, ide-, etape- og forslagskonkurrencer, og kravene til udbudsgrundlaget varierer, efter hvilken form der vælges. Kravene kan ofte fastlægges ud fra praksis på de forskellige områder.

Bistand til udarbejdelse af udbudsmaterialet

Bistand til udarbejdelse af udbudsmaterialet kan den ordregivende myndighed normalt skaffe sig uden udbud, jf. afsnittet om opdeling af arbejdet.

For den statslige bygherre kan det være hensigtsmæssigt, at den kgl. bygningsinspektør/den tilsynsførende rådgiver bistår bygherren med udarbejdelse af byggeprogrammet og udbudsgrundlag og eventuelt deltager i bedømmelsen af de indkomne tilbud.

Alternative tilbud, art. 24

Efter direktivets art. 24 kan et alternativt bud antages, når kriteriet for tildeling er det økonomisk mest fordelagtige bud.

I udbudet skal angives de mindstekrav, alternative bud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der eventuelt skal stilles til deres udformning. Hvis mindstekrav ikke er angivet, må alternative bud ikke tages i betragtning.

Det følger af direktivet, at alternative bud ikke må modtages, når kriteriet for tildeling udelukkende er den laveste pris. Her må kun bydes på den ordregivende myndigheds udbudsgrundlag.

Alternative bud skal, som det ses, opfylde mindstekrav, som den ordregivende myndighed har angivet ved udbudet.

Dette betyder, at de alternative bud pr. definition skal ligge inden for udbudsgrundlaget, og at adgangen til at afgive alternative bud indebærer, at den ordregivende myndighed på et eller flere felter giver de bydende en frihed til at komme med løsninger, der afviger fra de løsninger, den ordregivende myndighed har forestillet sig.

Der kan eksempelvis åbnes adgang til forslag om andre materialer, anden udnyttelsesgrad, andre detailkonstruktioner, andet tegningsmateriale eller andre betalingsbestemmelser.

Alternative bud, der ligger uden for de angivne mindstekrav, skal afvises. De bydende har altså ikke nogen adgang til selv at foreslå alternativer, der ligger ud over udbudsgrundlaget.

Den ordregivende myndighed kan dog ikke afvise et alternativt bud med den begrundelse, at buddet i stedet for en tjenesteydelsesaftale bliver en indkøbsaftale, jf. art 24, stk. 2.

Den ordregivende myndighed har ret til at forlange, at der foruden alternative bud fra samme bydende også gives bud, der fuldt ud opfylder den ordregivende myndigheds eget udbudsgrundlag.

Ved bedømmelsen af buddene benytter den ordregivende myndighed de samme kriterier, som iøvrigt lægges til grund, herunder den eventuelt angivne vægtning af kriterierne.

Den ordregivende myndighed har ikke pligt til at antage et alternativt tilbud, hvis det i udbudsbekendtgørelsen er angivet, at alternative tilbud ikke vil blive taget i betragtning. Omvendt er der således pligt til at tage det alternative tilbud i betragtning, hvis sådan angivelse ikke er gjort i udbudsbekendtgørelsen. De ordregivende myndigheder må her være opmærksom på, at denne regel ikke svarer til almindelig dansk praksis, hvorefter en udbyder altid har adgang til at forbigå et alternativt tilbud.

Alternative bud kan undertiden være vanskelige at skelne fra tilbudsforbehold, jf. afsnittet herom.

Habilitet

Det fremgår af præamblen til direktivet og direktivets art. 3, stk. 2, at lige vilkår i udbudsfasen skal sikre en gennemskuelighed, der tillader en bedre overvågning af, om forbuddet mod forskelsbehandling overholdes.

Hvis en rådgiver, f. eks. en kgl. bygningsinspektør, en anden tilsynsførende rådgiver eller en kommunes egen arkitektafdeling har en aktiv rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af udbuddet, vil de være afskåret fra selv at afgive tilbud på opgaven.

Hvis der derimod alene er tale om rådgivningsbistand til visse forundersøgelser, og når byggeprogram og udbudsmaterialet er udarbejdet af andre, vil det være mindre problematisk, hvis den kgl. bygningsinspektør/den tilsynsførende afgiver bud på opgaven.

Derimod vil eksempelvis en kommunes egen arkitektafdeling være afskåret fra at afgive bud, når det er kommunen, der er ordregivende myndighed. Der er dog ikke noget i vejen for, at kommunen efterfølgende beslutter sig for at aflyse udbudsforretningen og udføre arbejdet som en selvudført tjenesteydelse.

Arkitektkonkurrencer

Arkitektkonkurrencer baseres på et særligt udarbejdet konkurrencemateriale i form af et byggeprogram/programoplæg.

Ved statslige byggearbejder er det hensigtsmæssigt, at den kgl. bygningsinspektør/den tilsynsførende rådgiver bistår bygherren med udarbejdelse af konkurrencegrundlaget og eventuelt er med i konkurrencens bedømmelseskomite. De kgl. bygningsinspektører/de tilsynsførende rådgivere kan i så fald ikke selv deltage i konkurrencen.

Forhåndsmøder

Det kan anbefales, at de bydende indkaldes til forhåndsmøder efter de retningslinier, der svarer til licitationslovens system med henblik på at drøfte en afklaring af udbudsmaterialet. Det kan være nyttigt at få præciseret uklare punkter i udbudsmaterialet, således at det bliver defineret entydigt for de bydende. Det forudsættes, at alle bydende inviteres, og at der ikke bliver tale om egentlig forhandling af udbudsgrundlaget, jf. afsnittet om ligebehandlingsprincippet.

Rettelsesblade, art 18, stk. 4 og art 19, stk. 6

På baggrund af forhåndsmøderne kan der være behov for at udsende rettelsesblade til udbudsmaterialet. Disse rettelsesblade fremsendes til de bydende senest seks dage før den frist, der er fastsat af den ordregivende myndighed for modtagelse af buddene.

Afholdelse af forhåndsmøder og efterfølgende udsendelse af rettelsesblade forøger muligheden for at gøre tilbuddene konditionsmæssige, og dermed muligheden for at tilbuddene bliver sammenlignelige.

Tekniske specifikationer, art. 14

De tjenesteydelser, der skal leveres efter aftalen, vil i visse tilfælde skulle specificeres i enkeltheder. Dette gøres i udbudsmaterialet eller den indgåede aftale.

Der kan være tale om tekniske specifikationer for selve tjenesteydelsens gennemførelse eller for det resultat, som tjenesteydelsen skal munde ud i. Et eksempel på sidstnævnte er det byggeri eller anlæg, som en projektering sigter på.

Direktivets system er følgende

Såfremt den ordregivende myndighed har behov for at angive produkternes tekniske specifikationer, der skal leveres i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale, skal det undersøges, om der findes

- nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder

- europæiske tekniske godkendelser

- fælles tekniske specifikationer.

Disse tre arter specifikationer er nærmere beskrevet i direktivets bilag II.

Findes sådanne specifikationer, skal de som minimum følges.

Findes sådanne specifikationer ikke, kan der henvises til

- nationale tekniske specifikationer, der anerkendes som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav i EF-direktiverne om teknisk harmonisering

- nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder, samt anvendelse af materialer

- nationale standarder, som er en gennemførelse af internationale standarder, eller i givet fald til andre nationale standarder, der er forenelige med EF-Traktaten.

Art. 14, stk. 6

Henvisning i form af varemærker, patenter, bestemte fabrikater eller en bestemt fabrikation er forbudt, medmindre kontraktsgenstanden berettiger dertil. Når de ordregivende myndigheder ikke har mulighed for at give beskrivelser, der er tilstrækkelig nøjagtige og forståelige for alle, kan sådanne henvisninger tillades, når der tilføjes »eller dermed ligestillet«.

Tekniske specifikationer for selve tjenesteydelsen

Hvad angår tekniske specifikationer for selve udførelsen af en tjenesteydelse, findes der ikke egentlige standarder.

Det kan dog anbefales ved udbud af teknisk rådgivning, at der henvises til BPS fælles beskrivelses- og tegningsprincipper, som kan henregnes til ovennævnte nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder.

Det kan også anbefales at henvise til arkitekt- og ingeniørorganisationernes beskrivelser af tilsyns- og byggeledelsesopgaver m.v.

Visse tjenesteydelsesaftaler omfatter også levering af produkter. Der kan være tale om reservedele i forbindelse med reparationsarbejder eller programmel i forbindelse med EDB-tjenesteydelser. Det må her undersøges, om der findes standarder m.v. som nævnt i art. 14.

I andre tilfælde vil de fysiske produkter, der skal leveres ved en tjenesteydelsesaftale være af marginal betydning, f.eks. papir, mindre installationer og rengøringsmidler, og det vil derfor ikke altid være nødvendigt, at de tekniske specifikationer for de produkter, der leveres i forbindelse med tjenesteydelsen anføres ved en henvisning til europæiske eller andre standarder.

Der vil derfor normalt ikke ved udbud af arkitekt- og ingeniørydelser være grund til en særlig henvisning i udbudsmaterialet til tekniske specifikationer vedrørende sådanne produkter.

Tekniske specifikationer for udbud af bygge- og anlægsarbejdet

Ved projektering, som danner grundlag for udbud af bygge- og anlægsarbejde, skal tjenesteyderen være opmærksom på bestemmelserne om henvisning til tekniske specifikationer i bygge- og anlægsdirektivet. Der henvises herom til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 110 om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Kvalitetssikring, art. 33

De ordregivende myndigheder kan forlange, at de bydende kvalitetssikrer deres ydelser.

Selvom der i visse lande inden for serien af EN 29000- og EN 45000-standarder findes kvalitetssikringssystemer, er det efter Kommissionens opfattelse endnu for tidligt at gøre dem obligatoriske, idet certificering efter EN 45000 stadig er under opbygning.

De ordregivende myndigheder kan stille krav om, at de bydendes kvalitetssikringssystem er certificeret i henhold til EN 29000 af et organ på grundlag af EN 45000. De ordregivende myndigheder skal dog acceptere en anden form for dokumentation om lignende kvalitetssikring fra virksomheder, som dels ikke har adgang til ovennævnte kvalitetssikringssystem og dels ikke har kunnet nå at blive certificeret inden for den fastsatte frist.

Tilbudsvederlag

Hvis der til udarbejdelse af tilbuddet kræves en selvstændig projekteringsindsats af de bydende, anbefales det, at den ordregivende myndighed yder et tilbudsvederlag, der er beregnet på at dække den kreative indsats. Vederlaget til den tjenesteyder, der får tildelt opgaven, modregnes i honoraret.

Ved projektkonkurrencer anbefales det ligeledes, at der betales konkurrencevederlag til alle de indbudte konkurrencedeltagere, forudsat, at der kræves en selvstændig projekteringsindsats af konkurrencedeltagerne. Vederlaget modregnes i præmier og indkøbssummer.

Oplysninger om arbejdsforhold, art. 28

Direktivet er ikke til hinder for, at de ordregivende myndigheder i udbudsmaterialet præciserer, at nationale overenskomster og national arbejdsmarkedslovgivning skal overholdes af de bydende.

Bestemmelsen i art. 28 fastsætter, at den ordregivende myndighed kan oplyse, hos hvilke myndigheder, de bydende kan få oplysning om disse bestemmelser. Når de bydende får disse bestemmelser udleveret, kan den ordregivende myndighed anmode den bydende om at bekræfte, at han ved udarbejdelsen af sit tilbud har taget hensyn hertil.

Der henvises nærmere til Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. maj 1966 om gennemførelse af den af Den internationale Arbejdskonference vedtagne konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (se bilag 3).

Andre krav i udbudsmaterialet

Den ordregivende myndighed kan udforme udbudsmaterialet på dansk, og der kan stilles krav om, at tilbuddet affattes på dansk. Der kan ligeledes stilles krav om, at arbejdssproget i forhold til udbyderen er dansk.

Hvis det er nødvendigt for opgavens udførelse, således som det er tilfældet for aftalen med de kongelige bygningsinspektører om bygningstilsyn, kan der stilles krav om, at den bydende har lokalkendskab i forbindelse med den udbudte opgave, og der kan stilles krav om, at den bydende kan være til rådighed for den ordregivende myndighed med et i udbudsmaterialet fastsat kort varsel.

Endelig kan der stilles krav om, at den bydende har eller vil tegne sædvanlig professionel ansvarsforsikring.

9. Udvælgelseskriterier

Antal bydende

Den ordregivende myndighed kan ved begrænset udbud på forhånd i udbudsbekendtgørelsen fastsætte, hvor mange der vil blive opfordret til at byde.

Antallet skal efter direktivet i så fald være mindst 5 og højst 20 tilbudsgivere. Bestemmelsen skal dog forstås således, at har man ikke på forhånd fastsat antallet af tilbudsgivere, så er man ikke efterfølgende bundet af bestemmelsen om, at henholdsvis mindst 5 og højest 20, skal opfordres til afgive bud.

Kommissionen er dog af den opfattelse, at hvis der ikke i udbudsbekendtgørelsen er angivet et antal bydende, der vil blive opfordret til at afgive bud, skal alle kvalificerede ansøgere opfordres til at afgive bud.

Det anbefales, at man ved teknisk rådgivning ikke indbyder mere end 5 bydende, forudsat at udbyderen kan dokumentere, at der ved udvælgelsen har været en reel konkurrence.

Den ordregivende myndighed må ikke ved udvælgelsen udøve forskelsbehandling på grund af nationalitet. Der må ved udvælgelsen sørges for en vis proportionalitet ved valget mellem de indenlandske og udenlandske ansøgere. Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at der ikke er diskrimineret på grund af nationalitet.

I øvrigt er valg af de bydende den ordregivende myndigheds eget anliggende, når der til grund for valget lægges saglige vurderinger af evnen til at løse opgaven. Når antallet af virksomheder, der har anmeldt interesse i at byde overstiger det i udbudsbekendtgørelsen fastsatte antal af bydende, må den ordregivende myndighed udvælge dem, der er bedst egnede. Dette kan betyde, at i og for sig kvalificerede virksomheder ikke kommer med i tilbudsgivningen. Ingen har i denne situation et retskrav på at afgive tilbud.

De forbigåede virksomheder eller personer kan dog kræve en begrundelse for, at deres ansøgning om at afgive tilbud er forkastet jf. art. 12.

Krav til tjenesteyderen

Efter direktivet kan der stilles krav til tjenesteyderen.

Kravene fremgår af art. 29-32, og der kan ifølge bestemmelserne stilles nærmere fastsatte juridiske og økonomiske krav og efter udbyderens bestemmelse krav til kapacitet og sagkundskab. Hvis kravene er opfyldt, kan den bydende ikke afvises. Hvis kravene ikke er opfyldt, skal den bydende afvises. Der kan altså ikke konkurreres på disse krav, som skal være ens for alle bydende.

Udelukkelse af bydende, art. 29

I direktivet er det bestemt, at den ordregivende myndighed har mulighed for at udelukke en ansøger eller bydende

- hvis bo er under konkursbehandling, tvangsakkord, likvidation eller lignende

- som er dømt for forhold af en vis grovere karakter i faglig henseende

- som er i restance med betaling af skatter og afgifter og andre arbejdsgiverbetalinger.

Erklæringer om, at skatter og afgifter er betalt, kan fås i Told- og Skattestyrelsen, medens den lokale politimyndighed kan udstede en straffeattest og Skifteretten en attest om, at tjenesteyderens bo ikke er under konkursbehandling.

Selvom direktivet således åbner mulighed for, at de ordregivende myndigheder kræver disse attester fremskaffet, bør det normalt være tilstrækkeligt, at ansøgeren eller den bydende afgiver en erklæring fra sin revisor og advokat om, at de nævnte situationer ikke er aktuelle, men sådanne erklæringer bør i det hele kun kræves, hvis udbyderen har en begrundet formodning om, at de pågældende situationer foreligger.

Hvis der afgives bud af en virksomhed fra et andet EF-land, vil de ordregivende myndigheder kunne kræve tilsvarende attester fra virksomhedens hjemland, ligesom danske virksomheder, der deltager i et udbud i udlandet, kan afkræves ovennævnte attester.

Autorisation af tekniske rådgivere, art. 30, stk. 1

Denne bestemmelse har ingen betydning ved valg af danske tekniske rådgivere, idet der ikke i Danmark stilles krav om autorisation eller organisationsmedlemskab.

Faglige registre, art. 30, stk. 2

Den ordregivende myndighed kan anmode ansøgeren eller den bydende om at godtgøre, at denne er optaget i sit hjemlands faglige register, hvis et sådant register eksisterer. I Danmark kan det dreje det sig om optagelse i aktieselskabsregistret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller i handelsregistret som føres af politimesteren, i København af Magistraten.

Finansiel og økonomisk evne, art 31

Ansøgerens eller den bydendes finansielle og økonomiske evne kan kræves godtgjort på følgende måder

- Erklæring fra pengeinstitut,

- Fremlæggelse af balance (for bosatte i lande, hvor lovgivningen foreskriver offentliggørelse af balance),

- Erklæring om omsætningsforhold,

- Andre måder, som den ordregivende myndighed finder egnet. Den ordregivende myndighed kan eksempelvis anmode om oplysninger om tjenesteyderens forsikringsforhold, og hvorvidt der kan stilles den sikkerhed, som den ordregivende myndighed har krævet.

I udbudsbekendtgørelsen angives, hvilke former for dokumentation, den ordregivende myndighed ønsker fremlagt.

Teknisk kapacitet, art. 31

Den ordregivende myndighed kan stille krav til ansøgerens eller den bydendes kapacitet og sagkundskab som anført i artikel 32. Kravene kan godtgøres som nærmere anført i artiklen.

Det drejer sig bl.a. om følgende

- Studie- og kvalifikationsbeviser især om de personer, der skal udføre tjenesteydelsen.

- Referencer over de betydeligste tjenesteydelser, der er udført inden for de sidste tre år.

- Erklæring om udstyr, materiel, kvalitetskontrol og teknisk udrustning.

- En beskrivelse af de foranstaltninger, tjenesteyderen har truffet til sikring af kvaliteten og af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter.

Som det ses, kan der stilles krav om kvalitetssikring, se også afsnittet herom.

- Oplysning om, i hvilket omfang der agtes anvendt underrådgivere.

Der må kun stilles de krav til finansiel evne og teknisk kapacitet, som må anses for at være relevante for den pågældende opgave, og den ordregivende myndighed skal i den forbindelse respektere, at tjenesteyderen kan have legitime interesser i at tilbageholde visse oplysninger, f.eks forretningshemmeligheder.

Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling kan det i udbudsbekendtgørelsen angives, at den ordregivende myndighed ved ansøgningen alene ønsker summariske oplysninger om ansøgerens finansielle og tekniske forhold, men at den ordregivende myndighed forbeholder sig at kræve yderligere dokumentation ved udvælgelsen af de bydende indenfor rammerne af direktivets bestemmelser, jf. art. 34.

Sammensætning af et rådgiverhold

Ved projekteringsopgaver er der normalt brug for flere sagkyndige, typisk arkitekt og ingeniører fra de forskellige ingeniørspecialer. Efter omstændighederne tillige landskabsarkitekter og særlig sagkyndige, f.eks. geoteknikere eller akustikere.

Den ordregivende myndighed kan udbyde hver rådgivningsdel for sig, men vil her kunne støde på det problem, at de valgte rådgivere måske arbejder mindre godt sammen, fordi de ikke kender hinanden eller af andre grunde. Dette problem opstår ikke, når rådgiverne vælges uden udbud, idet den ordregivende myndighed i sine valg da kan lade sig lede af tillid, erfaringer, anbefalinger eller rådgivernes indbyrdes forslag.

Ønsker den ordregivende myndighed at undgå mulige problemer i denne retning, er der en række muligheder

- Mindre delydelser behøver ikke udbydes, hvis de kan falde ind under direktivets art. 7, stk. 4, jf. afsnittet om opdeling af tjenesteydelsen.

- Løsninger på dele af den samlede rådgivningsopgave kan fremskaffes ved særskilt udbud, og løsningerne kan så indgå i udbudsgrundlaget for de efterfølgende dele af opgaven.

- Den samlede opgave kan udbydes som totalrådgivning, enten således, at de bydende skal bestå af hold, som omfatter samtlige (eller den overvejende del af de) nødvendige rådgivere, og som hæfter solidarisk, eller således, at de bydende må tage sig af hele opgaven og så benytte underrådgivere, hvor deres egen sagkundskab ikke slår til.

- Rådgivere, der er valgt efter udbud af en del af den samlede opgave, tages med på råd ved valget af dem, der ved begrænset udbud skal byde på de resterende dele af opgaven.

Disse løsninger kan også bruges ved projektkonkurrencer.

10. Tildelingskriterier

Kriterier for tildeling af kontrakten, art. 36

Af udbudsbekendtgørelsen skal det fremgå, hvilke kriterier ordregiveren vil anvende ved valget mellem de indkomne bud.

Disse kriterier er

- enten det økonomisk mest fordelagtige bud.

- eller udelukkende den laveste pris.

Er der tale om at tildele kontrakten på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, skal det af udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet fremgå, hvilke kriterier der vil indgå i vurderingen. Kriterierne, der kan variere efter aftalen (eksempelvis leverings- og udførelsesfrist, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig værdi, teknisk værdi og pris) skal så vidt muligt anføres i den rækkefølge, de tillægges vægt.

Listen over kriterier, der kan indgå i vurderingen af, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, er ikke udtømmende i direktivet, men det er udelukket at anvende eksempelvis sociale eller regionale præferencekriterier, der ikke er relevante for aftalen.

Vurderingsmodellen bør klart angive den indbyrdes vægtning af de anlagte kriterier, således at samtlige bydende er bekendt med, hvordan den ordregivende myndighed vil behandle de indkomne tilbud, og den ordregivende myndighed kan ikke efterfølgende ændre i vægtningen af kriterierne og inddrage nye kriterier.

Teknisk rådgivning

Normalt kan det ved teknisk rådgivning anbefales, at den ordregivende myndighed anvender det økonomisk mest fordelagtige bud som tildelingskriterium, da der kan være mange fordele ved at vurdere de indkomne tilbud på andet end pris.

Endvidere vil det ofte være umuligt i udbudsgrundlaget at beskrive de ønskede ydelser så præcist, at pris alene er et velegnet kriterium.

Er opgaven veldefineret og uden krav om en betydelig kreativ indsats, kan konkurrence udelukkende på prisen være anvendelig.

Det kan eksempelvis være tilfældet ved indlægning af tegninger på CAD, ren byggeledelse, rent tilsyn og visse ombygningsprojekter.

Faste eller vejeldende honorarsatser

I Kommissionens bemærkninger til tjenesteydelsesdirektivforslaget gøres udtrykkeligt opmærksom på, at direktivet ikke hindrer, at der ved tildeling af aftalen, når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, anvendes nationale faste eller i Danmark vejledende honorarregler.

Prisen kan således udgå som konkurrencekriterium. Det samme gælder, hvis den ordregivende myndighed udbyder ved given pris.

Ligebehandlingsprincippet

Af en erklæring afgivet af Kommissionen og Rådet til bygge- og anlægsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet fremgår det, at ved offentligt og begrænset udbud er enhver forhandling mellem udbydere og bydende om ændringer i grundlæggende elementer i udbudsmaterialet og aftalerne, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning, forbudt. Der må navnlig ikke forhandles om priser eller disses nedsættelse.

Der må dog gerne finde drøftelser med samtlige bydende sted, hvor det alene drejer sig om drøftelse af det tekniske indhold af udbudsmaterialet eller buddene, hvis der alene er tale om en teknisk præcisering, der ikke giver anledning til forskelsbehandling.

Selvom denne erklæring ikke findes i tjenesteydelsesdirektivet, har EF-Domstolen fundet, at der er tale om så grundlæggende principper, at ligebehandlingsprincippet også skal følges ved offentligt og begrænset udbud efter tjenesteydelsesdirektivet.

Udbud efter forhandling

Omvendt må forholdet ved udbud efter forhandling være, at der med de bydende kan føres forhandlinger om udbudsgrundlagets nærmere indhold, blot det sker med samtlige bydende, der er indbudt til at forhandle, med henblik på at finde frem til det bedste bud.

Ved udbud efter forhandling, hvor tildelingskriteriet er laveste pris, kan bl.a. prisen forhandles med de bydende, blot det sker på en objektiv og reel måde med samtlige bydende.

Tilbudsforbehold

Det har ikke hidtil været sædvanligt, at der er taget forbehold i forbindelse med rådgiverydelser, idet alle spørgsmål jo har kunnet afklares ved de forhandlinger, der er gået forud for rådgiveraftalerne.

Når der nu med direktivet indføres formaliserede udbudsprocedurer og krav om konkurrence, kan der være behov for, at de bydende gennem forbehold angiver forudsætninger for deres bud, og at forbeholdene indgår på en forudberegnelig måde i tilbudsbedømmelsen.

Bygge- og Boligstyrelsen er da også villig til på samme måde som inden for entrepriseområdet at tage stilling til eventuelle standardforbehold fra rådgiverside.

For at tilbudsforbehold må accepteres af en ordregivende myndighed, må det i udbudsmaterialet anføres, i hvilket omfang og på hvilke punkter tilbudsforbehold vil blive accepteret.

Hvis der afgives tilbudsforhold, og ovenstående ikke er anført i udbudsmaterialet, må det efter EF-Domstolens praksis antages, at den ordregivende myndighed må forkaste tilbuddet som ukonditionsmæssigt, medmindre tilbudsforbeholdet har et sådant indhold, at der ikke sker afgørende ændringer i forhold til udbudsmaterialet.

Efter EF-Domstolens praksis skal der ikke meget til, før et afgivet tilbudsforbehold, der vedrører punkter i udbudsmaterialet, hvortil den ordregivende myndighed ikke har anført, at tilbudsforbehold accepteres, medfører afgørende ændringer i udbudsmaterialet.

Spørgsmålet om et tilbudsforbehold medfører afgørende ændringer i udbudsgrundlaget skal også ses i sammenhæng med ligebehandlingsprincippet, jf. afsnittet herom.

Forbeholdene kan være aktuelle, både når opgaven tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, og når tildelingskriteriet udelukkende er den laveste pris.

I begge tilfælde må forbeholdene prissættes af den ordregivende myndighed - uden at de bydende spørges herom - og tilbuddenes værdi for den ordregivende myndighed må inden den endelige vurdering af tilbuddene justeres med forbeholdenes pris. Dette gælder selvfølgelig, når bygherren anerkender forbeholdet. Men også hvis en bydende frafalder et forbehold, er det den justerede tilbudssum, der skal lægges til grund ved vurderingen. Justeringen kan eventuelt være 0, hvis forbeholdet ikke har nogen konkret betydning i rådgiverforholdet.

Hvis et forbehold ikke kan prissættes, er der formodning for, at det ligger uden for udbudets forudsætninger. Tilbuddet må i så fald afvises.

Der er aldrig pligt til at acceptere et forbehold.

Den ordregivende myndighed kan ved udbudet erklære, at der ikke modtages bud med forbehold.

Det kan undertiden være vanskeligt at afgøre, om et element i et tilbud er et tilbudsforbehold eller et alternativt tilbud. Sondringen har betydning, fordi alternative tilbud skal ligge inden for udbudsgrundlaget, som tidligere nævnt.

Normalt kan det dog lægges til grund, at alternative tilbud drejer sig om selve den udbudte opgaves indhold, medens tilbudsforbehold drejer sig om aftalemæssige forhold, såsom betalingsfrister, ansvar, forsikring, selve forståelsen af udbudsmaterialet og andre juridiske og økonomiske spørgsmål.

Unormalt lave bud, art. 37

Hvor tildelingskriteriet er laveste pris, kan unormalt lave tilbud ikke afvises, uden at den bydende får mulighed for at påvise, at hans pris er realistisk. Den procedure, der anvendes, består i, at ordregiveren skriftligt anmoder om nærmere enkeltheder ved det pågældende bud.

Hvis den bydende kan bevise, at det lave tilbud skyldes nye tekniske løsninger eller produktionsmetoder, kan det ikke afvises.

Offentliggørelse af resultatet af udbuddet

Ved udbud, hvor tildelingskriteriet er laveste pris, vil offentliggørelsen kunne ske ved, at tilbuddene åbnes samtidig og læses op tillige med eventuelle forbehold.

Ved projektkonkurrencer fremsendes bedømmelseskomiteens bedømmelse til samtlige deltagere. Det bør fremgå af konkurrencebetingelserne, hvornår bedømmelseskomiteens bedømmelse vil foreligge.

Meddelelse til de bydende, art. 12

De ordregivende myndigheder skal efter anmodning give forbigåede bydende meddelelse om, hvorfor deres bud er forkastet. De forbigåede bydende kan også kræve at få oplyst, hvem der har fået tildelt kontrakten.

Rapport over udbudssagen, art. 12, stk. 3

De ordregivende myndigheder skal for hver indgået kontrakt udarbejde en rapport over udbudssagens forløb med et nærmere angivet indhold.

I rapporten skal mindst angives følgende oplysninger

- de ordregivende myndigheders navn og adresse samt aftalens genstand og værdi,

- navnet på de valgte ansøgere eller bydende og begrundelsen for valget af dem,

- navnet på de forbigåede ansøgere eller bydende og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem,

- navnet på den bydende, hvis bud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes bud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af aftalen han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand,

- når der er tale om udbud efter forhandling, angivelse af, hvilke af de i artikel 11 anførte omstændigheder der begrunder anvendelse af denne fremgangsmåde.

Denne rapport eller dens hovedpunkter skal efter anmodning afgives til Kommissionen.

11. Det Rådgivende EF-udvalg for Offentlige Aftaler

Ved Rådets afgørelse 71/306/EØF af 26.7.1971, som ændret ved Rådets afgørelse 77/63/EØF af 21.12.1976, er der nedsat et rådgivende udvalg for offentlige aftaler. Udvalget består af repræsentanter fra hvert af EF-landenes statsadministrationer. Danmark er i udvalget repræsenteret ved embedsmænd fra Bygge- og Boligstyrelsen, KonkurrenceSekretariatet og Statens Indkøb.

Udvalget træder sammen regelmæssigt enten på Kommissionens eller på et medlems initiativ til behandling af de problemer og tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved anvendelsen af EF's udbudsdirektiver.

Udvalget har i de senere år primært beskæftiget sig med at rådgive Kommissionen i forbindelse med udformningen af nye direktivforslag om offentlige indkøb og løse tvivlsspørgsmål i forbindelse med gennemførelsen og forståelsen af de vedtagne direktiver.

I tjenesteydelsesdirektivet er det endvidere bestemt, at udvalget skal høres i forbindelse med forslag fra Kommissionen om ændring af nomenklaturpositioner i direktivets bilag I A og bilag I B, om forslag til ændringer i bilagene og om de særlige betingelser for udarbejdelse, fremsendelse og behandling af udbudsbekendtgørelserne og indsamling og behandling af statistiske oplysninger.

12. Klage og sanktioner ved overtrædelse af direktivet

Kontroldirektivet

Der er vedtaget et kontroldirektiv, som også gælder tjenesteydelser (direktiv 89/665/EØF), med henblik på nationalt at få hurtige og effektive klageprocedurer.

Direktivet indeholder regler, der skal sikre en hurtig og effektiv behandling af klager over de ordregivende myndigheders beslutninger vedrørende overtrædelse af udbudsdirektivernes bestemmelser om udbudsbetingelser, tildeling af ordrer m.v. med henblik på at få ulovlige beslutninger annulleret og eventuelt få tilkendt erstatning.

Der skal ifølge kontroldirektivet være mulighed for under sagsbehandlingen at træffe midlertidige foranstaltninger til afbrydelse af procedurer og beslutninger. Den korte periode, som udbudsprocedurerne strækker sig over, nødvendiggør mulighed for hastebehandling af påståede overtrædelser.

Klagenævnet for Udbud

I Danmark har man fundet det mest hensigtsmæssigt at nedsætte et egentligt klagenævn for udbud til gennemførelse af direktiverne, jf. lov nr. 366 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud ( i forbindelse med vedtagelsen af et kontroldirektiv for forsyningsvirksomhed er loven ændret ved lov nr. 1006 af 19. december 1992).

Klagenævnet har status af et administrativt organ. Baggrunden herfor var et ønske om et hurtigtarbejdende og effektivt organ, som forudsat i direktivet.

Nævnet består af et formandsskab og for tiden 16 sagkyndige medlemmer. Nævnets formand og dets tre næstformænd er alle juridiske dommere. De sagkyndige medlemmer har praktisk og teoretisk viden om de forskellige områder inden for offentlige udbud. Ved behandling af sager i nævnet deltager en dommer fra formandsskabet (i særlige tilfælde to dommere) og enten to eller fire sagkyndige medlemmer, som formanden udpeger alt efter, hvilken sag der er tale om.

Klageberettigede

Klageberettiget er enhver, der har en retlig interesse samt en række myndigheder og organisationer, som Industriministeren har tillagt klageadgang.

Retlig interesse har enhver, som har en væsentlig og individuel interesse i en sag. Det vil typisk være en forbigået tjenesteyder.

Herudover er følgende myndigheder og organisationer klageberettigede

- Boligministeriet

- De kommunale tilsynsmyndigheder

- Finansministeriet

- Industriministeriet

- LO

- DA

- Entreprenørforeningen

- Håndværksrådet

- Dansk Industri.

Grunden til, at disse har fået tillagt en generel klageadgang, er, at der i Danmark ikke findes nogen myndighed, der som sådan fører tilsyn med direktivernes overholdelse.

Retsgrundlaget for nævnets afgørelse

Nævnet kan som angivet behandle klager over ordregivere, som påstås at have overtrådt EF's udbudsdirektiver, herunder tjenesteydelsesdirektivet. Derudover kan det behandle klager, som vedrører påståede overtrædelser af EF-Traktatens regler om offentlige kontrakter og tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed.

Det, der typisk vil kunne klages over, er f.eks., at der er sket overtrædelse i forbindelse med offentliggørelsen af et udbud, at frister ikke er overholdt, at man har tilsidesat kravene til de tekniske specifikationer, at ansøgere eller bydende er blevet diskrimineret, eller at der slet ikke har fundet et udbud sted. Der kan også klages over, at den ordregivende myndighed ikke har pålagt personer eller virksomheder, som modtager offentligt tilskud på mere end 50% til f.eks. et byggeprojekt at følge bygge- og anlægsdirektivet, eller at den ordregivende myndighed, som har overdraget udførelsen af udbudsopgaver til andre, ikke har pålagt disse at følge udbudsreglerne og undlade diskriminering af de bydende.

Overtrædelser af EF-Traktatens bestemmelser vil typisk kunne dreje sig om forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (artikel 7), begrænsninger i den frie udveksling af varer og tjenesteydelser (artikel 30 og 59) eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger (art. 90). At der kan klages alene på grundlag af EF-Traktatens regler bevirker, at Klagenævnet også kan behandle klager over udbud som falder uden for udbudsdirektiverne. Det være sig enten fordi de ligger under tærskelværdierne eller iøvrigt er undtaget udbudsreglerne.

Nævnets reaktionsmuligheder

Klagenævnet har flere reaktionsmuligheder overfor de ordregivende myndigheder, som handler i strid med reglerne. Det kan annullere de ulovlige beslutninger, som den ordregivende myndighed måtte have truffet i forbindelse med et udbud, og nævnet kan desuden pålægge den ordregivende myndighed at lovliggøre udbudsforretningen.

Endvidere kan nævnet midlertidigt afbryde en udbudsprocedure, men skal i så fald foretage en afvejning af de interesser, der er knyttet til sagen. Det vil sige, at overtrædelsens grovhed må sættes i forhold til følgerne af en afbrydelse af udbudsproceduren, når det bestemmes, om udbudsproceduren skal afbrydes. Hensynet til almenvellet skal også indgå i den afvejning, der foretages.

Nævnet kan ikke tilkende erstatning til forurettede klagere. Spørgsmål om erstatning skal i stedet indbringes direkte for de almindelige domstole. Nævnet kan heller ikke behandle klager vedr. overtrædelse af licitationsloven og Boligministeriets udbudsregler for statsligt og statsstøttet byggeri.

Procedure og ankemuligheder

Klage indgives skriftligt til

Klagenævnet for Udbud

KonkurrenceSekretariatet

Nørregade 49

1165 København K.

Et gebyr på kr. 4000,- skal indbetales til nævnet samtidig med klagens indgivelse.

Med klagen skal desuden følge en kopi af den underretning, som klager er forpligtet til at give indklagede. Klager skal senest samtidig med klagens indgivelse til nævnet underrette den ordregivende myndighed om de påståede overtrædelser, og om at klagen indbringes for nævnet.

Nævnet kan tillade en tredjemand eller en offentlig myndighed at indtræde i sagen til støtte for enten klageren eller den indklagede, såfremt sagen skønnes at have en væsentlig betydning for disse.

Klagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan derimod indbringes for domstolene senest 8 uger, efter at afgørelsen er meddelt parterne i sagen. Hvis sagen ikke er anket inden de 8 uger er gået, er nævnets afgørelse endelig.

Det er fortsat muligt at indbringe en klage om overtrædelse af direktivet for domstolene. Det anbefales dog at anvende nævnsbehandlingen, da den er hurtigere og mere smidig.

Ingen