Vejledning om ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring

Bilag 1

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 151 af 13. september 1993

Cirkulære om refusion af udgifter til orientering efter § 9, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring

I medfør af § 66, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fastsættes

§ 1. Staten refunderer maksimalt kommunen følgende udgifter til orientering af ejere og lejere efter lovens § 9, stk. 1,

1) Udgifter til udarbejdelse af informationsmateriale i tilknytning til en redegørelse, der indeholder en almindelig karakteristik af området og bebyggelsen i dette med angivelse af de enkelte ejendommes byggemåde og indretning samt en beskrivelse af de byfornyelses- og planmæssige problemer, som området frembyder, oplysning om de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger tillige med et udkast til retningslinjer, der kan danne grundlag for udarbejdelse af forslag til beslutning efter lovens § 7, stk. 1.

2) Udgifter til orientering inden offentliggørelse af forslag af de ejere og lejere, der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt af forslaget.

§ 1. Umiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om byfornyelse efter lovens § 7 eller boligforbedring efter lovens § 32, bekendtgør kommunalbestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvorledes bekendtgørelsen skal ske. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om tidligere offentliggjort materiale. Er der foretaget væsentlige ændringer heri, skal disse samtidig bekendtgøres.

Stk. 2. Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde

1) Oplysning om, at der fra bekendtgørelsens dato hverken retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med beslutningen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, jf. lovens § 12, stk. 1.

2) Oplysning om, at de omfattede ejendomme fra samme tidspunkt hverken må prioriteres eller omprioteres, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, jf. lovens § 12, stk. 2.

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygninger, der ikke indeholder beboelse, og som er offentligt ejede, samt private bygninger, der ikke indeholder beboelse, og hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

Bilag 2

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 744 af 13. september 1993

Bekendtgørelse om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger

I medfør af § 10, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fastsættes

§ 2. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1993.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 13. september 1993

Rud Werborg

/ Bent Fjord

Boligmin.,

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1993. Samtidig ophæves Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9- redegørelse.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 13. september 1993

Rud Werborg

/ Bent Fjord

§ 2. For bygninger, der er omfattet af § 1, kan Bygge- og Boligstyrelsen som led i en beslutning efter lovens kapitel II godkende ombygning til beboelse samt nedrivning af bygninger, der senest har været anvendt til offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

Bilag 3

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 743 af 13. setpember 1993

Bekendtgørelse om ombygning eller nedrivning af visse offentlige og private bygninger

I medfør af § 7, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fastsættes

§ 3. Godkendelse efter § 2 kan kun ske, såfremt

1) nedrivning eller ombygning er af væsentlig betydning for gennemførelse af beslutningen, samtidig med at ombygningen eller nedrivningen ikke udgør den overvejende del af beslutningen,

2) beslutningen ikke kan opfylde sit formål, med mindre ombygningen eller nedrivningen af den omhandlede bygning samtidig gennemføres, og

3) ombygningen eller nedrivningen indebærer, at der opnås den bedste byplanmæssige løsning, de bedste friarealer samt den mest hensigtsmæssige bevaring af et bevaringsværdigt bymiljø.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1993.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 13. september 1993

Rud Werborg

/ Bent Fjord

Vejledning om ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring

Indledning

Med virkning fra den 1. oktober 1993 er der ved lov nr. 438 af 30. juni 1993 gennemført en ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring. Der er foretaget en lang række ændringer i loven. Enkelte af disse ændringer vedrører ligeledes lov om sanering.

2 af lovens overgangsbestemmelser trådte dog i kraft den 1. juli 1993. Vedrørende ændringen af § 90, stk. 23, henvises nærmere til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 5. juli 1993 om a conto udbetaling af rentesikring efter lov om sanering.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af ændringerne, der bl.a. vedrører følgende

- ændringer i tilvejebringelsesproceduren ved byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger (navnlig § 9), herunder refusionsomfang (§ 57)

- byfornyelsesbeslutningers indhold (§7)

- godkendelsesbestemmelsen vedr. offentligt ejede bygninger m.v. (§ 7)

- § 3- normer om gennemførelse af miljø- og ressourcebesparende foranstaltninger, herunder afhjælpningsforanstaltninger som følge af forurenet jord

- ophævelse af § 7 b- delramme

- ændring af prioriteringsreglen i § 8

- afskaffelse af dobbelt tilbudspligt ved salg af ejendomme

- accessorisk virksomhed for de godkendte byfornyelsesselskaber

- kommunal garanti

- beregning af bidrag til Byggeskadefonden

- udarbejdelse af driftsplaner og sikring af overholdelse af disse i byfornyelsesejendomme

- omprioritering af rentesikrede saneringsejendomme.

Vejledningen er opdelt i følgende afsnit

1. Forenkling og metodefrihed

2. Byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers indhold

3. Ressourcebegrænsende foranstaltninger samt gennemførelse af miljøforanstaltninger

4. Afskaffelse af dobbelt tilbudspligt ved salg af ejendomme

5. Accessorisk virksomhed for de godkendte byfornyelsesselskaber

6. Kommunal garanti

7. Regulering af ydelsesbidrag til nominallån

8. Byggeskadefonden vedrørende byfornyelsesforanstaltninger

9. Omprioritering af rentesikrede saneringsejendomme

Afsnit 1

Forenkling og metodefrihed

Generelt om byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger.

I dette afsnit gennemgås de gennemførte ændringer i tilvejebringelsesproceduren ved byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger, herunder navnlig forskellige forenklinger og muligheder for metodefrihed for kommunalbestyrelsen.

1.1. Byfornyelsesbeslutninger

Gennemgangen af ændringerne følger de 3 faser i tilvejebringelsesproceduren

1) Orientering af ejere og lejere inden offentliggørelse af forslag til beslutning. (Fase 1).

2) Offentliggørelse af forslag til beslutning. (Fase 2).

3) Bekendtgørelse af den trufne beslutning. (Fase 3).

1.1.1. Orientering inden offentliggørelse af forslag. § 9, stk. 1 (Fase 1).

De hidtil gældende regler i § 9, stk. 1 og 2, er ophævet. Derved er ophævet den indledende høringsrunde, der bestod i, at en generel redegørelse - den såkaldte § 9-redegørelse - om bl.a. de byfornyelses - og planmæssige problemer, som området frembød, skulle til offentlig høring.

Ændringen om ophævelse af disse bestemmelser er begrundet i en forenkling af proceduren og en besparelse i tidsforløbet for tilvejebringelse af en byfornyelsesbeslutning.

Det er imidlertid ikke hensigten med ændringen at reducere beboernes muligheder for reel medindflydelse. Det er derfor bestemt i § 9, stk. 1, at inden en kommunalbestyrelse udarbejder forslag til beslutning efter § 7, skal kommunalbestyrelsen inden for en frist på mindst 8 uger orientere de ejere og lejere, der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt af forslaget. Metodefriheden består i, at kommunalbestyrelsen selv kan tilrettelægge sin fremgangsmåde for orientering af ejere og lejere, jf. nærmere under 1.1.2.

Da reglerne i § 9, stk. 1 og 2, om indledende høringsrunde er ophævet, er den hidtil gældende regel i § 9, stk. 5, sidste pkt., - om offentliggørelse af alternative retningslinier for forslaget fra sammenslutninger af ejere eller lejere - ophævet som en konsekvensændring.

En række bestemmelser i loven er ændret som følge af, at tidspunktet for nærmere angivne rettigheder og pligter tidligere indtrådte, når kommunalbestyrelsen havde offentliggjort en § 9- redegørelse. En konsekvens af den ændrede tilvejebringelsesprocedure er, at de retsvirkninger, der er omhandlet i bestemmelserne, i stedet knyttes til offentliggørelse af forslag til beslutning. Det gælder § 5, stk. 3, 2. pkt.,( begrænset anvendelse af bestemmelserne i kap. VIII), § 31 b, stk. 1, 1. pkt.,( beslutning om fællesarealer), § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4,( tilskud til ejere af kondemnerede ejendomme).

1.1.2.Indhold af orientering.

Orienteringen skal indeholde oplysning om, at kommunalbestyrelsen påtænker at udarbejde forslag til beslutning efter § 7 samt oplysning om, at de berørte ejere og beboere m.v. kan fremsætte ønsker og forslag inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

De ændrede regler indeholder ikke herudover krav til orienteringen. Det er således overladt til kommunalbestyrelsen efter en vurdering ud fra bl.a. lokale forhold m.v. at fastlægge det nærmere indhold af orienteringen samt, hvorledes orienteringen mest hensigtsmæssigt bør finde sted.

Ophævelsen af de hidtil gældende bestemmelser i § 9, stk. 1 og 2, hindrer ikke kommunalbestyrelsen i alligevel at udarbejde et materiale, der i indhold svarer til den hidtil gældende obligatoriske § 9-redegørelse. Kommunalbestyrelsen kan således skønne, at det i et konkret område kan være en hensigtsmæssig fremgangsmåde.

Det er herefter op til kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering at vælge, i hvilket omfang den i afsnit 1, pkt. 1.1.- 1.1.5. i Boligstyrelsens cirkulære nr. 99 af 30. juni 1987 nævnte fremgangsmåde om byfornyelsesbeslutningers tilvejebringelse mv. helt eller delvist skal følges.

Vælger kommunen en anden fremgangsmåde end den i § 9, stk. 1, omhandlede, indskrænkes kommunens adgang til at få refunderet udgifter til orientering mv. ikke i forhold til de hidtil gældende muligheder for refusion af udgifter til udarbejdelse af den såkaldte § 9-redegørelse. Der henvises nærmere til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 13. september 1993 om refusion af udgifter til orientering efter § 9, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. bilag 1.

Med de gennemførte ændringer er herved tilsigtet at give ejere, lejere m.fl. en sådan orientering, at der på et tidligt tidspunkt skabes mulighed for en åben og konstruktiv dialog og debat mellem disse og kommunalbestyrelsen med henblik på at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for forslaget til byfornyelsesbeslutning.

1.1.3. Indsigelser mv. fra ejere og lejere

Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at eventuelle ejer- og lejerønsker/-ideer, forslag mv., som fremkommer inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, indgår i kommunalbestyrelsens videre overvejelser vedrørende forslaget til beslutning.

Fremkommer der eksempelvis forslag fra lejere eller ejere, som kommunalbestyrelsen ikke imødekommer, kan kommunalbestyrelsen overveje at medtage sådanne forslag i forbindelse med kommunalbestyrelsens offentliggørelse af forslaget. Dette gælder især forslag fra en bredere kreds af lejere eller ejere.

1.2. Forslag til byfornyelsesbeslutning. § 9, stk. 2. (Fase 2)

Efter afslutningen af den mindst 8 uger lange orienterings- og debatperiode er den første fase af tilvejebringelsesproceduren til ende.

Anden fase af tilvejebringelsesproceduren består i udarbejdelsen af forslag til byfornyelsesbeslutning og kommunalbestyrelsens vedtagelse af forslaget.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, om, at selve forslaget skal offentliggøres, svarer til den hidtil gældende bestemmelse i § 9, stk. 3.

I bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse, var der fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skulle bekendtgøre forslaget i dagblade og ugeaviser, der havde almindelig udbredelse i kommunen eller på den måde, der var sædvanlig i kommunen. Denne bekendtgørelse er nu ophævet.

Det er fremover hensigten, at der med den ændrede bestemmelse også på dette punkt skal gælde metodefrihed, således at kommunalbestyrelsen kan vælge, hvorledes bekendtgørelse skal ske, og hvad bekendtgørelsen skal indeholde.

1.2.1. Orientering af ejere og lejere i forbindelse med offentliggørelse af forslag

Det er i § 9, stk. 3, fastsat, at når forslaget offentliggøres, skal der samtidig gives de af byfornyelsen berørte ejere, lejere m. fl. en sådan orientering om forslaget, at de kan tage stilling til forslaget og dets konsekvenser for den enkelte.Det påhviler således kommunalbestyrelsen at sikre, at ejere og lejere får mulighed for en reel inddragelse i planlægningen af byfornyelsen.

Orienteringen skal, som efter de hidtidig gældende regler, være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne om offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt registreringsmateriale for den enkelte ejendom.

Bygge- og Boligstyrelsen har i april 1991 til brug for ejere og lejere udarbejdet følgende informationsmateriale

1. Offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring.

2. Erstatningsboliger, økonomisk støtte til højere husleje.

3. Samarbejde mellem ejere og lejere.

4. Byfornyelse kort fortalt.

Informationsmaterialet vil blive revideret i overensstemmelse med de gennemførte ændringer.

Efter den ændrede bestemmelse i § 9, stk. 5, skal et medlem af kommunalbestyrelsen, som ikke er enig i forslaget til beslutning, for at få offentliggjort sin holdning til forslaget nu gøre en aktiv indsats. Medlemmet skal således stille krav om, at kommunalbestyrelsen - ud over offentliggørelsen af forslaget - udsender medlemmets afvigende mening med en af medlemmet affattet kort begrundelse herfor.

1.2.2. Orienteringsmåde

Bestemmelsen i § 9, stk. 3, angiver ikke, på hvilken måde kommunalbestyrelsen skal orientere de berørte parter.

Begrundelsen herfor er, at kommunalbestyrelsen derved får større metodefrihed og får mulighed for at tilrettelægge informationen i overensstemmelse med lokale traditioner for borgernes medvirken samt i øvrigt ud fra en konkret vurdering af, hvad der måtte være nødvendigt/formålstjenligt i det enkelte tilfælde. Eksempelvis kan orienteringen ske gennem aviser, adresseløse forsendelser, publikationer, video, annoncering, beboermøder m.v.

1.2.3. Indsigelsesmuligheder

Efter bestemmelsen i § 9, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen oplyse om, at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 8 uger. Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende i § 9, stk. 6.

Ved beregningen af den fastsatte frist bortses fra juli måned.

1.2.4. Forslagets vedtagelse

Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om byfornyelse efter § 7.

Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan kommunalbestyrelsen - efter bestemmelsen i § 9, stk. 6, - dog tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen træffe beslutning efter § 7. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen i så fald nøje må overveje og tage stilling til, hvorvidt de enkelte indsigelser eller ændringsforslag bør give anledning til ændringer i forhold til forslaget.

Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 7, før de pågældende er underrettet om ændringen og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Længden af fristen for at fremsætte bemærkninger må fastsættes under hensyn til situationen i hvert enkelt tilfælde afhængig af ændringernes omfang og væsentlighed.

Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter reglerne i § 9, stk. 2-5.

Ved beregningen af de fastsatte frister bortses fra juli måned.

De nye bestemmelser i § 9, stk. 6-8 svarer til de hidtil gældende bestemmelser i § 9, stk. 7-9.

De nævnte frister i § 9, stk. 4 og 6, og bestemmelsen i stk. 7, er som hidtil fastsat således, at der er overensstemmelse med planlovgivningen.

1.3. Byfornyelsesbeslutningens bekendtgørelse. § 10. (Fase 3)

Tredje fase af tilvejebringelsesproceduren består i bekendtgørelse af beslutningen, orientering af ejere og lejere samt tinglysning af beslutningen.

Umiddelbart efter kommunens vedtagelse bekendtgøres beslutningen. Kommunalbestyrelsen kan også i denne fase vælge, hvilken måde orienteringen skal ske på.I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af 13. september 1993 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger er der fastsat regler om indholdet af den offentlige orientering. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 2.

I bekendtgørelsen er det - ud fra et ønske om at forenkle reglerne - blandt andet bestemt, at kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre, at forslaget er vedtaget. Kommunalbestyrelsen behøver altså ikke at bekendtgøre selve indholdet af beslutningen. Kommunalbestyrelsen kan således henvise til det tidligere offentliggjorte materiale og skal herudover kun bekendtgøre eventuelle væsentlige ændringer heri.

1.3.1. Underretning af ejere og lejere

I henhold til § 10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen meddele ejere og lejere i de ejendomme, der er omfattet af beslutningen, at forslaget er vedtaget.

Kommunalbestyrelsen fritages herved for at udsende tidligere fremsendt materiale, men kan i denne forbindelse nøjes med at henvise til dette samt oplyse om eventuelle væsentlige ændringer heri.

Kommunalbestyrelsen skal dog oplyse, hvilke ejendomme der skal rådes over af hensyn til beslutningens gennemførelse. Det er nødvendigt at underrette herom af hensyn til sammenhængen med § 11, stk. 1, om ejerens ret til at forlange overtagelse.

Den hidtil gældende regel om, at udsendelse kan ske ved afgivelse af adresseløse forsendelser til omdeling,er ophævet som led i en regelforenkling.

Det er ikke herved hensigten at afskære kommunalbestyrelsen fra at vælge denne udsendelsesform, hvis kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde skønner, at denne er hensigtsmæssig.

1.4. Boligforbedringsbeslutninger

Der er i § 33, stk. 2, gennemført en ændret bestemmelse om, at når forslag til boligforbedringsbeslutning offentliggøres, skal kommunalbestyrelsen samtidig give de berørte ejere og lejere m.fl. en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser.

Det påhviler således kommunalbestyrelsen at sikre, at ejere og lejere får mulighed for en reel inddragelse i planlægningen af byfornyelsen.

Orienteringen skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til beslutningens gennemførelse, reglerne om erstatningsboliger og om økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v., samt registreringsmateriale for de enkelte ejendomme.

Bygge- og Boligstyrelsen vil revidere det foreliggende informationsmateriale fra 1991 i overensstemmelse med de gennemførte ændringer.

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af 13. september 1993 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger er optaget regler om minimum for indholdet af orienteringen. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 2.

1.5. Boligstyrelsens cirkulære nr. 99 af 30.6. 1987 om byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers tilvejebringelse mv.

De gennemførte ændringer af fremgangsmåden i forbindelse med tilvejebringelsen af byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde inden for de 3 faser i tilvejebringelsesproceduren. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke er afskåret fra helt eller delvist at følge den fremgangsmåde, som er omhandlet i de nu ændrede bestemmelser.

Hovedvægten i cirkulæret fra 1987 er lagt på en gennemgang af kravene til den redegørelse, der tidligere skulle udarbejdes i medfør af dagældende § 9, stk. 1 og 2, dvs. daværende 1. fase. Disse krav, som ikke længere er bindende, er behandlet i det nævnte cirkulæres pkt. 1.1.- 1.1.5. Da kommunalbestyrelsen - som nævnt - fortsat kan vælge at udarbejde en' § 9- redegørelse' kan disse punkter i cirkulæret derfor have vejledende betydning for kommunalbestyrelsen. Vejledningen kan således suppleres med cirkulæret fra 1987 på de omhandlede punkter.

Endvidere behandles i cirkulæret kravene til beslutningsforslag og proceduren for forslagets endelige vedtagelse, offentliggørelse og udsendelse samt reglerne om bekendtgørelse og tinglysning. Kravene er behandlet i pkt. 1.2.-1.4.3. Da kommunalbestyrelsen tillige ved de 2 sidste faser af tilvejebringelsesproceduren har metodefrihed kan de anførte retningslinier have vejledende betydning.

Herudover omtaler cirkulæret i pkt.1.5.1. og 2. mulighederne for en begrænset adgang til at ombygge erhvervslokaler til boliger. Lovens § 7 er nu ændret, men der er ikke gennemført nogen realitetsændring på dette område. De ændrede bestemmelser vil blive nærmere gennemgået i forbindelse med en forestående revision af styrelsens vejledning fra maj 1991 om kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelsen.

I cirkulærets afsnit 2 omtales mulige foranstaltninger forud for byfornyelsesbeslutninger efter lovens § 7 a. Disse bestemmelser er fortsat gældende.

Cirkulærets afsnit 3 omhandler boligforbedringsbeslutninger. Afsnittet erstattes af vejledningens pkt. 1.4.

1.6. Ændringer vedrørende § 7 b-delramme og prioriteringsregelen i § 8

Den hidtil begrænsede adgang til at træffe boligforbedringsbeslutninger i kommuner med væsentlige byfornyelsesproblemer inden for den særlige § 7 b-delramme er ophævet.

De gennemførte ændringer indebærer, at kommunalbestyrelsen i kommuner med såvel byfornyelsesproblemer som boligforbedringsproblemer kan anvende både byfornyelsesbeslutninger efter kap. II og boligforbedringsbeslutninger efter kap. III til løsning af disse problemer.

Det vil således i sådanne kommuner være muligt at gennemføre boligforbedringsbeslutninger såvel i som uden for byfornyelsesområder som angivet i lovens § 2.

Dette medfører, at kommunalbestyrelsen i højere grad får mulighed for - under iagttagelse af prioriteringsreglen i § 8 - at gennemføre spredt byfornyelse. Den enkelte kommunalbestyrelse får herved mulighed for via sin byfornyelsesplanlægning at udnytte den afsmittende effekt, som den offentligt støttede byfornyelse kan have i forhold til ustøttet byfornyelse.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke vælge at bruge hele sin tilsagnsramme til gennemførelse af boligforbedringsbeslutninger uden for byfornyelsesområder, idet dette vil være i strid med prioriteringsbestemmelsen i § 8, stk. 1.

Der er ikke, som efter de hidtil gældende regler, fastsat rammer for, hvor meget af den tildelte ramme som kan anvendes til den ene eller den anden beslutningstype.

Det er således op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvorledes de tildelte midler ud fra en helhedsbetragtning og under iagttagelse af prioriteringsreglen iøvrigt kan anvendes, således at byfornyelseslovens målsætning mest effektivt bliver opfyldt.

Det er fortsat en betingelse for at træffe boligforbedringsbeslutninger efter kap. III i byfornyelsesområder, at disse efter kommunalbestyrelsens skøn ikke vil stride mod en eventuelt kommende byfornyelsesbeslutning vedrørende det område, hvor ejendommen ligger.

Ændringerne får ikke betydning for kommuner uden byfornyelsesproblemer.

Afsnit 2

Byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers indhold

Ved lovændringerne er der gennemført en præcisering af, hvad en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning kan indeholde. Der er således bl.a. mulighed for, at indretning af boliger i uudnyttet etageareal, herunder tagetager, samt opdeling af uhensigtsmæssigt store lejligheder kan omfattes af en beslutning.

For såvidt angår byfornyelsesbeslutninger er der efter Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse i hver enkelt sag åbnet for ombygning til beboelse eller nedrivning af bygninger, der er offentligt ejede eller er ejet af private, hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften. De nærmere betingelser er fastsat i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af 13. september 1993 om ombygning eller nedrivning af visse offentlige og private bygninger. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 3.

Endvidere vil der i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr. 618 af 29. august 1990 om kvalitetsnormer m.v. blive fastsat bestemmelser om at udvide grænsen for tilbygningers størrelse i tilfælde af installationsmangler fra 5 m2 til 10 m2.

Bygge- og Boligstyrelsen vil i forbindelse med revisionen af styrelsens vejledning om kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelsen foretage en mere detailleret gennemgang af de i § 7 omhandlede ændringer.

Afsnit 3

Ressourcebegrænsende foranstaltninger samt gennemførelse af

miljøforanstaltninger

3. Med henblik på at muliggøre, at kommunalbestyrelsen kan vælge at lade beslutningen omfatte ressourcebegrænsende foranstaltninger samt gennemførelse af miljøforanstaltninger, samt for at skabe mulighed for overordnet at kunne kræve opfyldelse af miljøkrav som betingelse for byfornyelsesstøtte, er det i § 3, stk. 4, nu fastsat, at boligministeren kan fastsætte normer herom samt regler for normernes anvendelse.

3.1. Begrundelsen for ændringen er endvidere ønsket om også på miljø- og ressourceområdet at give mulighed for at kunne fastsætte bestemmelser og løbende justere disse i overensstemmelse med den hastige tekniske udvikling på disse områder. Ændringen betyder, at kravene til istandsættelsesarbejder, der gennemføres i henhold til byfornyelsesloven, hele tiden kan tilpasses denne udvikling.

Det er hensigten i forbindelse med en revision af Boligministeriets bekendtgørelse nr. 618 af 29. august 1990 om kvalitetsnormer og friarealforbedring for beboelsesejendomme mv. efter lov om byfornyelse og boligforbedring at fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen i konkrete ombygningssager skal påse, at ejendommen tilknyttes kollektive varmeforsyningsanlæg, såfremt det er i overensstemmelse med kommunens varmeplanlægning, at der genbruges byggematerialer - såvidt det er teknisk muligt - fra ejendommen, karreen eller området, og at der ved renovering af køkken og bad anvendes vandbesparende armaturer m.v.

Det er endvidere hensigten i en revideret bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser om bl.a. affaldshåndtering.

3.2. Endelig er det hensigten at fastsætte bestemmelser om, at der i et nærmere begrænset omfang i forbindelse med etablering af nødvendige udendørs opholdsarealer kan foretages visse afhjælpningsforanstaltninger som følge af forurening af jord.

En revision af nævnte bekendtgørelse vil blive fulgt op af en revision af Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelsen.

Udgifter til forundersøgelser m.v. med henblik på at fastslå forureningsgrad og karakteren af afværgeforanstaltninger vil kunne anmeldes til refusion, uanset at ejendommen ikke senere omfattes af beslutningen.

Mere omfattende forurening, som f.eks. er grundvandstruende, kan ikke afhjælpes efter byfornyelseslovens bestemmelser, men forudsættes afhjulpet efter miljølovgivningen.

Det er samtidig præciseret, at der som følge af forurening kan foretages afhjælpningsforanstaltninger f.eks. af det til bygningen hørende kloaksystem, men ikke af det offentlige kloaksystem. Foranstaltninger vedrørende bygningens kloaksystem kan dog kun foretages, såfremt kommunalbestyrelsen samtidig træffer beslutning om forbedring eller nedrivning af bygningen.

Afsnit 4

Afskaffelse af dobbelt tilbudspligt ved salg af ejendomme

Ved ændringen af bestemmelsen i § 15, stk. 3, er det fastsat, at der kun skal være tilbudspligt efter reglerne i byfornyelsesloven og ikke som efter gældende regler - når der er tale om overdragelse af ejendommen - både efter byfornyelsesloven og lejeloven.

Baggrunden for ændringen er ønsket om forenkling af reglerne.

Det enstrengede system er begrænset til kun at gælde i indtil 2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen efter § 14, stk. 4, og kun i de tilfælde, hvor ejendommen efter lejeloven tilbydes til samme eller større købesum, end der er tilbudt efter byfornyelseslovens § 14, stk. 5.

Herved elimineres det dobbelte tilbudssystem, uden at eventuelle senere tilkommende lejere herved får en ringere retsstilling end andre lejere.

Et flertal af lejerne kan - så længe ejendommen er i kommunens eje - efter bestemmelsen i § 15, stk. 4, begære ejendommen overtaget som privat eller almennyttig andelsboligforening. Lejerne har således, lige indtil en overdragelse har fundet sted, mulighed for at erhverve ejendommen.

Den hidtil gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, 2. pkt., er ophævet, da den har haft ringe praktisk betydning.

Afsnit 5

Accessorisk virksomhed for de godkendte byfornyelsesselskaber

Den gennemførte ændring vedrørende § 48, stk. 4, er af præciserende karakter.

De godkendte byfornyelsesselskaber fik med åbningen af rådgiverområdet i 1990 mulighed for at udøve accessorisk virksomhed til de egentlige byfornyelsesopgaver. Flere af de godkendte byfornyelsesselskaber har blandt andet ud fra det eksportmæssige potentiale, der ligger i salg af dansk know-how inden for boligområdet, i dag fået godkendt vedtægtsændringer. Ændringerne giver dem mulighed for at udøve accessorisk virksomhed gennem selvstændige datterselskaber i et nærmere angivet omfang, herunder også virksomhed i udlandet.

Afsnit 6

Kommunal garanti

Bestemmelsen i § 58 om kommunal garanti for den del af det værdiforøgende ombygningslån, der ikke kan optages, uden at der stilles særlig sikkerhed for långivningen, er ændret på to punkter.

Dels er det nu præciseret i loven, at kommunalbestyrelsen som vilkår for at yde garanti for værdiforøgende lån i private udlejningsejendomme, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab el. lign., kan kræve, at hovedaktionæren eller andre personer, der har en bestemmende indflydelse på selskabet, tillige hæfter personligt for lånet.

Dels er der givet boligministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af garantien.

Der forventes i løbet af efteråret 1993 udstedt en bekendtgørelse herom, ligesom der forventes udsendt en vejledning til kommunerne, der bredere behandler problemerne i forbindelse med ydelse af garanti efter § 58.

Afsnit 7

Regulering af ydelsesbidrag til nominallån

På grundlag af de hidtil gældende bestemmelser i § 59 b, stk. 3 og 4, er der sket en regulering af beboerbetalingen i private udlejningsejendomme, der ikke har været ganske lig den regulering, der er foretaget i de ejendomme, hvor de værdiforøgende ombygningsudgifter er finansieret med indekslån.

Med bestemmelsen i § 59 b, stk. 3, er der nu rettet op på denne forskel i den fremtidige regulering.

Det er dog nødvendigt pr. 1. januar 1994 at foretage en særlig regulering for at rette op på forskellen i den regulering, der har fundet sted.

Afsnit 8

Byggeskadefonden vedrørende byfornyelsesforanstaltninger

8.1. Beregning af bidrag

Beregningsgrundlaget for indbetaling til fonden er i § 69 d, stk. 1, ændret, således at der er skabt overensstemmelse mellem indbetalinger og fondens dækningsområde. Ved beregning af bidraget, skal der således ikke - som ved beregning af de støtteberettigede udgifter - ske fradrag for de i § 59, stk. 2, nr. 1 - 3, angivne beløb. Bidraget til fonden udgør herefter 1 pct. af de godkendte ombygningsudgifter.

Baggrunden for ændringen er, at der efter de hidtil gældende regler kunne forekomme tilfælde, hvor grundlaget for beregning af bidrag til fonden blev reduceret, f.eks. som følge af tilskud efter anden lovgivning, hvilket indebar, at fondens dækningsområde ikke blev modsvaret af de indbetalte bidrag.

Det er en konsekvens af det ændrede beregningsgrundlag, at bidragspligten udvides til ligeledes at omfatte retableringsarbejder, i det omfang disse arbejder skal kvalitetssikres efter Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder. Kvalitetssikringscirkulærets § 1, stk. 2, angiver, at ombygningsarbejder skal kvalitetssikres, når disse gennemføres efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag.

8.2. Udarbejdelse af driftsplaner

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om bygningsdrift vedrørende arbejder, der er omfattet af § 69 a, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring vil der blive fastsat regler om driftsplaner, herunder regler om, at kommunalbestyrelsen som vilkår for den offentlige støtte senest ved berigtigelse af ombygningsregnskab påser, at der foreligger en driftsplan.

Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen skal godkende driftsplanen eller føre tilsyn med, at driftsplanen overholdes. Bestemmelsen indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen bliver tilsynsmyndighed, for så vidt angår driften af byfornyede ejendomme.

Udstedelse af nævnte bekendtgørelse vil blive fulgt op af en vejledning om drift af byfornyede ejendomme. Der vil i vejledningen samtidig blive redegjort for de ændrede bestemmelser i § 69 b, stk. 2-8, navnlig om adgang til at indbringe spørgsmålet om ejers eventuelt manglende overholdelse af driftsplaner for byfornyelsesnævn/huslejenævn samt adgang for Grundejernes Investeringsfond til at udføre bestemte foranstaltninger.

Som følge af de gennemførte lovændringer forventer Bygge- og Boligstyrelsen i efteråret 1993 at udsende reviderede skemaer (skema 1-4) til brug for offentlig støtte til ombygningsprojekt og regnskabsgodkendelse.

Afsnit 9

Omprioritering af rentesikrede saneringsejendomme

Der er åbnet mulighed for via bestemmelsen i § 90, stk. 20, at der i ejendomme, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, kan foretages omprioritering af de lån, hvortil der ydes rentesikring efter saneringsloven, uden at dette medfører, at rentesikringen bortfalder.

Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i § 56 a i boligbyggeriloven om omprioritering af det rentesikrede, almennyttige boligbyggeri, idet adgangen til omprioritering i saneringsejendomme dog er frivillig.

Det overordnede princip for omprioritering af lån, hvortil der ydes rentesikring, er, at omprioriteringslånenes løbetid ikke må overstige de indfriede låns restløbetid. Ved omprioriteringen må låntageren ikke opnå et kontantprovenu, men der kan til omprioriteringslånene lægges evt. kurstab og transaktionsomkostninger i forbindelse med omprioriteringen, såsom stempeludgifter, tinglysning, evt. nyt indskud mv.

Kommunegarantien overføres til omprioriteringslånene, således at der ydes samme procentvise kommunal garanti som for de indfriede lån.

Såfremt omprioriteringslånene overstiger de indfriede låns restgæld som følge af kurstab, ydes der således samme procentvise garanti for denne del af lånene.

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring efter saneringsloven, vil de nærmere betingelser for omprioriteringsadgangen blive fastlagt.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 20. september 1993

Birthe Lehmann

/ Bent Fjord

Ingen