Cirkulære om honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl. (* 1) (* 2)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl. (* 1) (* 2)
CIRKULÆRE
OM HONORERING AF SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER M.FL.
1. På baggrund af voldgiftskendelser vedrørende fortolkning af arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1, skal Finansministeriet meddele, at følgende retningslinier er gældende for honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl. inden for staten og folkekirken m.v. i forbindelse med deltagelse i sikkerhedsarbejde i henhold til arbejdsmiljølovens kap. 2, herunder deltagelse i § 9-sikkerhedskurser.
2. Erstatning for tab af arbejdstidsbestemte ydelser
Hvis den ansatte i henhold til aftale, overenskomst m.v. er berettiget til arbejdstidsbestemte ydelser (natpenge, skifteholdstillæg o.lign) udbetales erstatning herfor i det omfang, udførelsen af hvervet som sikkerhedsrepræsentant medfører tab af sådanne ydelser.
3. Overarbejdsbetaling
Sikkerhedsrepræsentanters deltagelse i sikkerhedsudvalgsmøder betragtes som almindeligt arbejde og medregnes i arbejdstidsopgørelsen. Der vil derfor kunne udbetales overarbejdsbetaling i det omfang, der i henhold til overenskomst m.v. i den konkrete situation er grundlag herfor.
For ansatte uden højeste arbejdstid vil deltagelse i sikkerhedsudvalgsmøder tilsvarende kunne indgå i vurderingen af merarbejdets omfang.
4. Sikkerhedsrepræsentanters deltagelse i § 9-sikkerhedskurser
Deltagelse i § 9-sikkerhedskurser indgår i arbejdstidsopgørelsen efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 18. marts 1991 om aftale om ar-bejdstidsregler m.v. i forbindelse med kursusdeltagelse.
5. Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1993. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 3. maj 1982 om visse ydelser til sikkerhedsrepræsentanter inden for staten, folkeskolen og folkekirken m.v. i forbindelse med deltagelse i sikkerhedsarbejde i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 2.
København, den 1. september 1993
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Peter Friis