VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF KOMMUNALE VALG TIRSDAG DEN 16. NOVEMBER 1993 (Til alle kommunalbestyrelser, amtsråd og valgbestyrelser)

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i henhold til lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg

Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

- Bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven

- Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

- Bekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1989 om stemmesedler til brug ved kommunale valg

- Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation

- Bekendtgørelse nr. 678 af 31. oktober 1989 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg

Cirkulærer

-Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag 2

(Bekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1989)

Bilag 3

Kommunalbestyrelsesvalget 1993

Kattegat Kommune

--------------------------------------------------------------------- 11. H. Alb Pedersen --------------------------------------------------------------------- N. De Tværpolitiske 1. Øvre Torp 2. Nedre Torp --------------------------------------------------------------------- 1. Helge Jensen, gårdejer 1. Niels Sørensen 2. Ria Andersen 2. Ole Hansen, Torpevang 3. Hans Hansen 3. Jens Jensen 4. Hanne Christensen 4. Jenny Hansen --------------------------------------------------------------------- 3. Ungdomslisten 4. Krogeløkke --------------------------------------------------------------------- Hans K. Nielsen 1. Agnes Pedersen Else Steen Christensen 2. O. Jensen Ole Hansen, Hørhaven Lars Larsen Lene Larsen --------------------------------------------------------------------- O. De Tværpolitiske Marie Petersen Helge Jensen, lærer Otto Sørensen Niels Pedersen Chr. H. Andersen Helge Christensen Otte Ole Hansen S. Sørensen Gerda Bang Arne Andersen Anna Larsen --------------------------------------------------------------------- T. Fælleslisten ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til det viste udsnit af en stemmeseddel

Som eksempel er vist et udsnit af en stemmeseddel i en kommune, hvis kommunalbestyrelse består af 9 medlemmer.

Udsnittet omfatter 5 kandidatlister, der alle har samme listebetegnelse. De 4 første kandidatlister har til listebetegnelsen en tilføjelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold. De har efter anmodning fået tildelt samme bogstavbetegnelser og har derefter anmeldt listeforbund. Den 5. kandidatliste har ikke anmodet om at få tildelt samme bogstavbetegnelse som de øvrige 4 og er derfor blevet tildelt en særskilt bogstavbetegnelse.

De 4 lister, der har indgået listeforbund, er opført på stemmesedlen som foreskrevet i den kommunale valglovs § 46, stk. 3, jf. § 9 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1989 om stemmesedler til brug ved kommunale valg.

For at undgå, at stemmesedlen får en uhensigtsmæssig bredde, er de 4 kandidatlisters rubrikker anbragt i 2 rækker under hinanden, i første række i vandret rækkefølge listerne med numrene 1 og 2, i anden række listerne med numrene 3 og 4.

På de 4 kandidatlister, der har indgået listeforbund, er i alt opstillet 15 kandidater. Det maksimalt tilladte antal kandidater er 17, dvs. 8 mere end der skal vælges.

På den 5. kandidatliste er opstillet 11 kandidater. Det maksimalt tilladte antal kandidater er 13, dvs. 4 mere end der skal vælges.

For de kandidatlister, hvor kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), er ud for kandidaternes navne sat et nummer, der angiver denne rækkefølge. For de kandidatlister, der har sideordnet opstilling, er ikke sat numre ud for kandidaternes navne.

Som det vil ses, har kandidaterne i 2 tilfælde samme navn, henholdsvis Helge Jensen og Ole Hansen. Efter de 2 personer, der hedder Helge Jensen, er tilføjet deres stilling, henholdsvis gårdejer og lærer, da de bor i samme lokalitet, hvorimod der efter de 2 personer, der hedder Ole Hansen, er tilføjet deres bopæl, da de har samme stilling.

Bilag 4

Cirkulære af 3/5-89

Bilag 5

Bekendtgørelse nr. 678 af 31/10-89.

Bilag 6

Mandaternes fordeling på kandidatlister

Fordelingen af mandater mellem de forskellige kandidatlister sker efter d'Hondts metode. Hver kandidatlistes stemmetal divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde listen. Den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat, den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.

Har der ved valget været anmeldt listeforbund eller valgforbund, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, som listeforbundet består af, og stemmetallene for de kandidatlister og/eller listeforbund, som valgforbundet består af, forinden divisionen med 1, 2, 3 osv. begynder. De forbundne lister regnes således foreløbig for en enhed.

Mandatfordelingen foretages da i første omgang mellem 1) kandidatlister, som ikke har indgået nogen art af forbund, 2) listeforbund, som ikke deltager i valgforbund, og 3) valgforbund. Derefter fordeles efter samme metode de mandater, som er tilfaldet et valgforbund, mellem de listeforbund og kandidatlister, hvoraf valgforbundet består. Endelig fordeles de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de kandidatlister, hvoraf dette forbund består.

I det følgende eksempel er der foretaget en trinvis gennemregning af mandatfordelingen på grundlag af et tænkt valgresultat. Ved valget er der anmeldt 9 kandidatlister, og der skal vælges 11 kandidater. Kandidatliste J. har ikke indgået forbund. Mellem listerne N.1 og N.2 er indgået listeforbund (N), og mellem listerne O.1, O.2 og O.3 er ligeledes indgået listeforbund (O). Mellem listeforbund N og O er indgået valgforbund. Endvidere er der indgået listeforbund mellem listerne T.1 og T.2 (T) og valgforbund mellem listeforbund T og liste Ø.

I eksemplet er forudsat, at der ikke er tilfaldet et listeforbund stemmer, der ikke kan henføres til de enkelte kandidatlister inden for forbundet.

1. trin

--------------------------------------------------------------------- Kandidatliste ... J. N.1 N.2 O.1 O.2 O.3 T.1 T.3 Ø --------------------------------------------------------------------- Antal stemmer ... 444 57 73 28 38 27 54 129 70 ------- -------------- ------- 130 93 183 ------------------ ------------ 223 253 --------------------------------------------------------------------- Div. 1 .......... 444 1) 223 3) 253 2) Div. 2 .......... 222 4) 111 1/2 7) 126 1/2 6) Div. 3 .......... 148 5) 74 1/3 11) 84 1/3 10) Div. 4 .......... 111 8) 55 3/4 63 1/4 Div. 5 .......... 88 4/5 9) Div. 6 .......... 74 --------------------------------------------------------------------- Antal mandater .. 5 3 3 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til 1. trin

De 11 største kvotienter giver mandat til listerne i den rækkefølge, som er angivet med små tal 1 - 11.

Valgforbundet N og O har opnået 3 mandater, nemlig nr. 3, 7 og 11, og skal dele disse mellem sig efter stemmetal med benyttelse af samme metode, jf. 2. trin.

2. trin

--------------------------------------------------------------------- Listeforbund ..... N. O. --------------------------------------------------------------------- Antal stemmer .... 130 93 --------------------------------------------------------------------- Div. 1 ........... 130 1) = 3) 93 2) = 7) Div. 2 ........... 65 3) = 11) 46 1/2 Div. 3 ........... 43 1/3 --------------------------------------------------------------------- Antal mandater ... 2 1 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til 2. trin

Listeforbundet N.1 og N.2 har opnået 2 mandater og skal dele disse mellem sig efter stemmetal med benyttelse af samme metode, jf. 3. trin.

Listeforbundet O.1, O.2 og O.3 har opnået 1 mandat, der tilfalder den liste, som har det største stemmetal, dvs. liste O.2.

3. trin: --------------------------------------------------------------------- Kandidatliste .... N. 1 N. 2 --------------------------------------------------------------------- Antal stemmer .... 57 73 --------------------------------------------------------------------- Div. 1 ........... 57 2) = 11) 73 1) = 3) Div. 2 ........... 28 1/2 36 1/2 --------------------------------------------------------------------- Antal mandater ... 1 1 --------------------------------------------------------------------- 4. trin: --------------------------------------------------------------------- Listeforbund ..... T. Kandidatliste .... Ø. --------------------------------------------------------------------- Antal stemmer .... 183 70 Div. 1 ........... 183 1) = 2) 70 3) = 10) Div. 2 ........... 91 1/2 2) = 6) 35 Div. 3 ........... 61 --------------------------------------------------------------------- Antal mandater ... 2 1 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til 4. trin

Valgforbundet T og Ø har opnået 3 mandater, nemlig nr. 2, 6 og 10, og skal dele disse mellem sig efter stemmetal med benyttelse af samme metode.

Listeforbundet T.1 og T.2 har fået 2 mandater, nemlig nr. 2 og 6, og skal dele disse mellem sig efter stemmetal med benyttelse ligeledes af samme metode, jf. 5. trin.

Liste Ø har opnået 1 mandat.

5. trin: --------------------------------------------------------------------- Kandidatliste .... T.1 T.2 --------------------------------------------------------------------- Antal stemmer .... 54 129 Div. 1 ........... 54 129 1) = 2) Div. 2 ........... 64 1/2 2) = 6) Div. 3 ........... 43 --------------------------------------------------------------------- Antal mandater ... 0 2 --------------------------------------------------------------------- Herefter bliver resultatet af gennemregningen af mandatfordelingen: Kandidatliste J. : 5 mandater (nr. 1, 4, 5, 8 og 9) Kandidatliste N.1 : 1 mandat (nr. 11) Kandidatliste N.2 : 1 mandat (nr. 3) Kandidatliste O.2 : 1 mandat (nr. 7) Kandidatliste T.2 : 2 mandater (nr. 2 og 6) Kandidatliste Ø. : 1 mandat (nr. 10).

Bilag 7

Kandidatudvælgelsen ved partilisteopstilling

Kandidatudvælgelsen og bestemmelsen af stedfortræderrækkefølgen i tilfælde, hvor kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), er illustreret i følgende eksempel

På en kandidatliste med 11 kandidater er i alt afgivet 444 stemmer, der fordeler sig med 272 personlige stemmer og 172 listestemmer. Listen har fået 5 mandater, og listens fordelingstal er 444: (5 + 1) = 74 forhøjet til 75. De på de enkelte kandidater afgivne personlige stemmer samt fordelingen af listestemmerne er som anført nedenfor.

--------------------------------------------------------------------- Kandidat: Personlige Liste Sted- stemmer stemmer I alt Valgte fortrædere --------------------------------------------------------------------- Nr. 1 .......... 30 45 75 nr. 1 Nr. 2 .......... 10 65 75 nr. 2 Nr. 3 .......... 18 57 75 nr. 3 Nr. 4 .......... 14 5 19 nr. 3 Nr. 5 .......... 17 17 nr. 4 Nr. 6 .......... 7 7 nr. 6 Nr. 7 .......... 79 79 nr. 4 Nr. 8 .......... 20 20 nr. 2 Nr. 9 .......... 43 43 nr. 5 Nr. 10 ......... 23 23 nr. 1 Nr. 11 ......... 11 11 nr. 5 --------------------------------------------------------------------- Tilsammen ...... 272 172 444 5 6 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til eksemplet

De kandidater, der har opnået fordelingstallet eller derover, er valgte, altså nr. 1, 2, 3 og 7. Disse er valgt i kandidatlistens rækkefølge. Kandidat nr. 9 er ligeledes valgt, idet pågældende er den af de kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet, der har det højeste stemmetal.

Stedfortræderrækkefølgen for de 6 ikke-valgte kandidater bliver herefter: Nr. 10, 8, 4, 5, 11 og 6.

VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF KOMMUNALE VALG TIRSDAG DEN 16. NOVEMBER 1993 (Til alle kommunalbestyrelser, amtsråd og valgbestyrelser)

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. Lov- og regelgrundlaget for de kommunale valg 1.2. Lokal bekendtgørelse om valgene 2. Oversigt over opgavefordelingen ved kommunale valg 2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver 2.2. Amtsrådets opgaver 2.3. Kommunevalgbestyrelsens opgaver 2.4. Amtsvalgbestyrelsens opgaver 3. Oversigt over tidsfristerne ved de kommunale valg den 16. november 1993 4. Valgret, valglister og valgkort 4.1. Valgret 4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister 4.3. Manuel berigtigelse af de maskinelt udskrevne valglister 4.4. Særligt om flytning inden for kommunen senere end 18.-dagen før valgdagen 4.5. Særligt om tilflytning fra en anden kommune eller fra udlandet m.v. senere end 11.-dagen før valgdagen 4.6. Udsendelse af valgkort 4.7. Bekendtgørelse om udsendelse af valgkort. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister 5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere 5.1. Valgbestyrelser 5.2. Valgstyrere 5.3. Tilforordnede vælgere 5.4. Diæter 5.5. Afstemningsbøger og valgbøger 6. Kandidatlister, liste- og valgforbund, stemmesedler m.v. 6.1. Indlevering af kandidatlister m.v. 6.2. Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne 6.3. Kandidaternes navne på stemmesedlerne 6.4. Listebetegnelser 6.5. Bogstavbetegnelser 6.6. Listeforbund og valgforbund 6.7. Bekendtgørelse m.v. af de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund 6.8. Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven 6.9. Stemmesedler og opslag 7. Afstemning på valgdagen 7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen 7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen 7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen 7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne 7.5. Agitation ikke tilladt i stemmelokalerne 7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne 7.7. Andre afstemninger samtidig med valg 8. Brevstemmeafgivning 8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet 8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene 8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene 8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem 8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer 8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg 8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer 9. Opgørelse af afstemningen 9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet 9.2. Bedømmelse af stemmesedler 9.3. Fintælling 10. Opgørelsen af valget 10.1. Mandaternes fordeling på kandidatlister 10.2. Kandidatudvælgelsen 10.3. Færdiggørelse af valgbogen og sammenpakning af stemmematerialet m.v. Underretning af de valgte og stedfortræderne 10.4. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet 11. Fritagelse for valg. Valgklager 12. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne til valget 13. Formularer m.v. til brug ved valget Bilag Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i henhold til lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg Bilag 2. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale valg Bilag 3. Udsnit af en stemmeseddel og bemærkninger hertil Bilag 4. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning Bilag 5. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg Bilag 6. Mandaternes fordeling på kandidatlister Bilag 7. Kandidatudvælgelsen ved partilisteopstilling

1. Indledning

1.1. Lov- og regelgrundlaget for de kommunale valg

Tirsdag den 16. november 1993 skal der afholdes valg til kommunalbestyrelserne, herunder borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådene, jf. § 6, stk. 2, i den kommunale valglov.

Valgene afholdes efter reglerne i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg samt de bekendtgørelser og cirkulærer, som Indenrigsministeriet har udsendt i henhold til loven, jf. oversigten i bilag 1 .

Der er ikke gennemført ændringer af reglerne om afholdelse af kommunale valg siden valget den 21. november 1989. De formularer (til anmeldelse af kandidatlister, anmeldelse af liste-og/eller valgforbund, afstemningsbøger og valgbøger m.v.), der blev udarbejdet til brug ved de kommunale valg i 1989, finder ligeledes uændret anvendelse ved de kommunale valg den 16. november 1993. Tilsvarende gælder brevstemmematerialet, jf. dog nedenfor i afsnit 8.1.

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til loven m.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser, amtsråd og valgbestyrelser (både valgbestyrelsen i kommunen og amtsvalgbestyrelsen) i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.

1.2. Lokal bekendtgørelse om valgene

Senest tirsdag den 21. september 1993 skal kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, jf. lovens § 22,

1) antallet af dem, der skal vælges,

2) antallet af stillere for en kandidatliste,

3) fristen for indlevering af kandidatlister og

4) dag og tid for afstemningen.

Eventuelle beslutninger om ændring af kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets medlemstal skal således være truffet senest den 21. september 1993, dvs. 8 uger før valgdagen.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved kommunale valg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne, amtsrådene og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved kommunale valg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver

1) Bekendtgør kommunalbestyrelsesvalget, jf. afsnit 1.2.

2) Udarbejder valglister og udsender valgkort samt bekendtgør udsendelsen af valgkort, jf. afsnit 4.

3) Vælger medlemmer til kommunens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

4) Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

5) Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

6) Bekendtgør de godkendte kandidatlister m.v. ved opslag i folkeregistrene, jf. afsnit 6.

7) Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem samt udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

8) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

9) Varetager opgaver vedrørende opbevaringen af valgmaterialet til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget, jf. afsnit 9 og 10.

10) Træffer afgørelse i sager om fritagelse for at modtage valg til kommunalbestyrelsen samt behandler valgklager, jf. afsnit 11.

2.2. Amtsrådets opgaver

Amtsrådet varetager følgende opgaver

1) Bekendtgør amtsrådsvalget, jf. afsnit 1.2.

2) Vælger medlemmer til amtsvalgbestyrelsen, jf. afsnit 5.

3) Sørger for, at sygehusene i amtskommunen til brug for brevstemmeafgivningen får tilsendt kandidatlister til alle kommunalbestyrelsesvalg i amtskommunen samt til amtsrådsvalget, jf. afsnit 6.

4) Træffer afgørelse i sager om fritagelse for at modtage valg til amtsrådet samt behandler valgklager, jf. afsnit 11.

5) Opbevarer i visse tilfælde valgmaterialet til amtsrådsvalget, jf. afsnit 10.

2.3. Kommunevalgbestyrelsens opgaver

Valgbestyrelsen i kommunen varetager følgende opgaver

1) Modtager anmeldelser af kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund, jf. afsnit 6.

2) Tilvejebringer stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelsesvalget, jf. afsnit 6.

3) Foretager fintælling af såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget, jf. afsnit 9.

4) Foretager opgørelsen af kommunalbestyrelsesvalget, jf. afsnit 10.

5) Underretter kandidaterne om valgets udfald, jf. afsnit 10.

2.3. Amtsvalgbestyrelsens opgaver

Amtsvalgbestyrelsen varetager følgende opgaver

1) Modtager anmeldelser af kandidatlister til amtsrådsvalget samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund, jf. afsnit 6.

2) Tilvejebringer stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget, jf. afsnit 6.

3) Foretager eventuelt fornyet fintælling af stemmematerialet til amtsrådsvalget, jf. afsnit 10.

4) Foretager opgørelsen af amtsrådsvalget, jf. afsnit 10.

5) Underretter kandidaterne om valgets udfald, jf. afsnit 10.

3. Oversigt over tidsfristerne ved de kommunale valg den 16. november 1993

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af de kommunale valg skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i den kommunale valglov eller i henhold til denne. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister.

1. juni 1993

Sidste frist for beslutninger om forhøjelse af stillerantallet i de stører kommuner og amtskommunerne. Sidste frist for ændring af tidligere beslutninger om forhøjelse af stillerantallet.

1. august 1993

- eller snarest derefter. Indenrigsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der skal tildeles kandidatlister for partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget.

17. august 1993

Brevstemmeafgivning kan begynde i udlandet, på Færøerne, i Grønland, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

21. september 1993

1) Sidste frist for kommunalbestyrelsens/amtsrådets bekendtgørelse i stedlige dagblade eller lokalaviser af antal medlemmer, der skal vælges, antal stillere, fristen for indlevering af kandidatlister samt dag og tid for afstemningen.

2) Sidste frist for valg af valgbestyrelse. Forud for valget skal i øvrigt vælges valgstyrere og tilforordnede.

5. oktober 1993

Tidligste frist for indlevering af kandidatlister.

19. oktober 1993

1) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af kandidatlister.

2) Tidligste frist for indgivelse af anmodning om at brevstemme i hjemmet.

22. oktober 1993

- kl. 12. Kandidater, der er fyldt 60 år eller har været medlem i 2 hele sammenhængende valgperioder, og som ønsker at blive slettet af kandidatlisten, skal senest denne dag indgive anmodning om at blive slettet af kandidatlisten.

23. oktober 1993

Sidste frist for valgbestyrelsens underretning til den tegningsberettigede stiller om mangler ved en kandidatliste.

25. oktober 1993

1) - kl. 12. Sidste frist for berigtigelse af mangler eller indlevering af en ny kandidatliste.

2) - kl. 12. Sidste frist for tilbagekaldelse af kandidatlister.

3) - kl. 12. Sidste frist for anmeldelse af valgforbund eller listeforbund.

4) - kl. 12. Sidste frist for tilbagetrækning af forbund.

5) Kandidater og stillere skal opfylde bopælskravet m.v. senest denne dato.

25. oktober 1993

- eller snarest derefter. Bekendtgørelse ved opslag i folkeregistrene af de godkendte kandidatlister og deres bogstavbetegnelser samt af listeforbund og valgforbund. Endvidere af kandidaternes navne.

26. oktober 1993

Brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan begynde.

29. oktober 1993

Skæringsdag for optagelse på valglistens hovedliste. Indberetning til CPR af anmeldelser om flytning, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse, erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret samt dødsfald.

1. november 1993

Indberetninger om ændringer vedrørende afstemningsområder og afstemningssteder skal være vedkommende edb-central i hænde senest denne dato.

4. november 1993

- kl. 18. Seneste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om at brevstemme i hjemmet.

5. november 1993

Skæringsdag for optagelse på valglistens tilflytterliste. Indberetning til CPR af anmeldelser om flytning, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse, erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret samt dødsfald.

6. november 1993

Kommunalbestyrelsen bekendtgør senest denne dag i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at udsendelse af valgkort vil finde sted med oplysning om, at indsigelser vedrørende manglende eller fejlagtigt valgkort skal indgives til kommunalbestyrelsen.

8. november 1993

Maskinelt udskrevne valglister (hovedlisten) og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

9. november 1993

1) Maskinelt udskrevne valglister (tilflytterlisten) og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

2) Alle maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse.

11. november 1993

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

13. november 1993

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark.

15. november 1993

Valgstyrerne kan gå i gang med at undersøge brevstemmerne.

16. november 1993

Valgdag. Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen.

17.-19. november 1993

Fintælling senest dagen efter valgdagen. Opgørelse af valget senest dagen efter fintællingen eller dagen efter fornyet fintælling (amtsrådsvalg).

23. november 1993

Sidste frist for indgivelse af klager over valget.

26. november 1993

Sidste frist for indgivelse af anmodning om fritagelse for at modtage valg.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådene har enhver, som på valgdagen

1) er fyldt 18 år og

2) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt

3) har dansk indfødsret eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.

Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har dog ikke valgret.

Ved umyndiggjorte forstås såvel personer, der alene er umyndiggjort i formueretlig henseende, som personer, der tillige er personlig umyndiggjort. Derimod fortabes valgretten ikke for personer, der sættes under lavværgemål.

Personer, som efter folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl i riget, har ikke valgret ved de kommunale valg, idet de ikke har aktuel bopæl i nogen kommune.

Om udlændinges valgret bemærkes, at 3 års-perioden regnes fra det tidspunkt, der i folkeregistret er registreret som indvandringsdato. En eventuel forudgående periode, hvor pågældende måtte have opholdt sig i riget som asylsøgende eller lignende, medregnes ikke.

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder m.v. se afsnit 4.6. nedenfor. Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste.

På hovedlisten optages de vælgere, der senest 18 dage før valget, dvs. senest fredag den 29. oktober 1993 , er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

På tilflytterlisten optages vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest 11 dage før valget, dvs. senest fredag den 5. november 1993, er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Hovedlisten udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i det centrale personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før valgdagen.

Men henblik på den maskinelt udarbejdede hovedliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med fredag den 29. oktober 1993, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med fredag den 29. oktober 1993,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 29. oktober 1993,

3) meddelelser om umyndiggørelse eller ophævelse af umyndiggørelse, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 29. oktober 1993, samt

4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 29. oktober 1993.

Indberetningerne skal foretages senest fredag den 29. oktober 1993, dvs. for meddelelser modtaget denne dag, på samme dag som modtagelsen af meddelelsen. Det forudsættes dog, at meddelelsens rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samt at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Herved tænkes på indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande. Om manuel optagelse af visse vælgere, der tilflytter fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, henvises til afsnit 4.3. nedenfor.

Tilflytterlisten udarbejdes på grundlag af de ændringer af CPRs dataindhold, som kommunens folkeregister har modtaget i perioden efter den 29. oktober og til og med fredag den 5. november 1993.

Folkeregistret skal med henblik på tilflytterlistens udarbejdelse senest fredag den 5. november 1993 foretage indberetning til CPR om de ovenfor under 1)-4) nævnte meddelelser (bortset fra meddelelser om flytning inden for kommunen), som folkeregistret modtager senest fredag den 5. november 1993.

Indberetningerne skal foretages, uanset om kommunen vil benytte den maskinelt udskrevne tilflytterliste eller i stedet vil anvende en manuelt udarbejdet tilflytterliste.

Sammen med tilflytterlisten (tilgangsliste) udarbejdes maskinelt en sletteliste . De vælgere, der indeholdes på slettelisten, skal manuelt slettes af hovedlisten.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR-registret til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne hovedliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest mandag den 8. november 1993, og tilflytterlisten senest tirsdag den 9. november 1993.

Opmærksomheden henledes på, at valglisterne ikke må udleveres til politiske partier m.v.

4.3. Manuel berigtigelse af de maskinelt udskrevne valglister

Berigtigelse af mangler vedrørende indberetninger til CPR

Konstateres det, at en ændring, der burde være indberettet til CPR senest fredag den 29. oktober eller 5. november 1993, ikke er indberettet, foretages manuel optagelse på eller sletning af vedkommende valgliste. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande senest fredag den 5. november 1993, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de opfylder indfødsrets- og aldersbetingelsen for valgret.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der ikke har dansk indfødsret

Personer, der ikke har dansk indfødsret, men som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret ved kommunale valg, optages på de maskinelt udskrevne valglister (hovedliste eller tilflytterliste), såfremt de har haft fast bopæl i Danmark eller Grønland i de sidste 3 år forud for valgdagen.

Personer, der ikke har dansk indfødsret, og som er flyttet til Danmark fra Færøerne efter den 16. november 1990, vil ikke blive optaget på de maskinelt udskrevne valglister, uanset om varigheden af den faste bopæl i riget, dvs. Danmark, Færøerne og Grønland, samlet overstiger 3 år.

Indenrigsministeriet, CPR-kontoret, foretager den 8. oktober 1993 et særligt udtræk af CPR med henblik på at fremfinde de udenlandske statsborgere, der er tilflyttet Danmark fra Færøerne efter den 16. november 1990. Folkeregistrene i de kommuner, hvor de pågældende nu er bosat, vil blive underrettet særskilt fra CPR-kontoret, således at disse kommuner kan foretage en undersøgelse af, hvorvidt de pågældende opfylder valgretsbetingelserne, herunder opholdskravet, og derfor skal optages manuelt på valglisterne. Det vil eventuelt være nødvendigt, at folkeregistret kontakter de færøske myndigheder med henblik på at fastlægge varigheden af det tidsrum, hvori vedkommende har haft bopæl på Færøerne.

For udenlandske statsborgere, der fra Færøerne flytter til Danmark efter den 8. oktober 1993, eller hvis tilflytning er indberettet til CPR senere end den 8. oktober 1993, skal folkeregistrene på eget initiativ undersøge, om de pågældende opfylder valgretsbetingelserne og i bekræftende fald optage dem manuelt på valglisten.

Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis umyndiggørelse ophæves senere end 11.-dagen før valgdagen

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end fredag den 5. november 1993, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten. Det gælder dog ikke, såfremt de allerede er optaget på valglisten i kraft af reglen om udlændinges valgret ved kommunale valg.

Personer, der har været umyndiggjort, men hvis umyndiggørelse ophæves senere end fredag den 5. november 1993, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten skal foretages til og med valgdagen.

Manuel slettelse af valglisten

Ved meddelelser om flytning til en anden kommune, til udlandet eller til Færøerne, jf. dog nedenfor, eller Grønland, dødsfald eller umyndiggørelse, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 5. november 1993, skal den pågældende vælger manuelt slettes af valglisten. Tilsvarende gælder ved meddelelser om fortabelse af dansk indfødsret, medmindre vedkommende har valgret i kraft af reglen om udlændinges valgret ved kommunale valg.

Ved meddelelser om flytning skal der dog kun ske sletning af valglisten, såfremt flyttedatoen ligger før eller er lig med valgdagen.

Hvis flytningen er sket mellem to kommuner inden for den samme amtskommune , bevares dog valgretten til amtsrådsvalget, jf. afsnit 4.5. Det skal i så fald noteres i valglisten, at den pågældende alene har valgret til amtsrådsvalget.

Vælgere, der fraflytter til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, skal først slettes, når folkeregistret har modtaget underretning om, at de pågældende er optaget i folkeregistret på Færøerne eller i et af de øvrige nordiske lande.

Disse berigtigelser (slettelser) skal foretages for de anmeldelser/meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister til og med dagen inden valgdagen.

I øvrigt erindres om, at de vælgere, der indeholdes på slettelisten , manuelt skal slettes af hovedlisten.

4.4. Særligt om flytning inden for kommunen senere end 18.-dagen før valgdagen

Vælgere, hvis flyttedato ligger senere end fredag den 29. oktober 1993, eller som anmelder flytning senere end denne dato inden for kommunen, skal forblive optaget på hovedlisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 8, stk. 4.

Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget enten ved fremmøde på valgdagen på et afstemningssted ved den hidtidige bopæl eller ved at brevstemme (med oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning).

4.5. Særligt om tilflytning fra en anden kommune eller fra udlandet m.v. senere end 11.-dagen før valgdagen

Vælgere, der anmelder flytning til kommunen fra en anden kommune, udlandet, Færøerne eller Grønland senere end fredag den 5. november 1993, eller hvor flyttedatoen ligger senere end denne dato, kan ikke optages på valglisten og har derfor ikke ret til at stemme ved valget.

Hvis flytningen er sket mellem to kommuner inden for samme amtskommune, har den pågældende dog bevaret valgretten til amtsrådsvalget. Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme til amtsrådsvalget enten ved fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at indsende brevstemme til den hidtidige bopælskommune (med oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning).

4.6. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisterne er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Det bør endvidere fremgå af valgkortet, at der samtidigt afholdes valg til kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Valgkort, der udsendes til vælgere, der er optaget på tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.

Ændringer i afstemningsområder og -steder skal løbende indberettes til de kommunale edb-centraler og skal være vedkommende edb-central i hænde senest mandag den 1. november 1993. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkort, der udskrives maskinelt efter hovedlisten, skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest mandag den 8. november 1993. Valgkort, der udskrives maskinelt efter tilflytterlisten, skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest tirsdag den 9. november 1993.

Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, og senest tirsdag den 9. november 1993 , aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest torsdag den 11. november 1993.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end den 29. oktober henholdsvis den 5. november 1993 er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde ikke længere opfylder valgretsbetingelserne (fraflytning, umyndiggørelse eller fortabelse af dansk indfødsret).

Dog skal vælgere, der har anmeldt flytning senere end fredag den 5. november 1993 til en anden kommune inden for amtskommunen, have tilsendt valgkort. Valgkortene bør rettes, således at det fremgår, at vælgeren kun er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.

Uanset foranstående er der intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse direkte fra edb-centralen.

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.3., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før valgdagen.

4.7. Bekendtgørelse om udsendelse af valgkort. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før valgdagen, dvs. senest lørdag den 6. november 1993 , skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 11.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. lovens § 12, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver kommune og amtskommune vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen, dvs. senest den 21. september 1993. Valgbestyrelsen skal bestå af mindst 5 og højst 7 medlemmer.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet blandt dens/dets medlemmer, i Københavns Kommune tillige blandt Magistratens medlemmer. Borgmesteren henholdsvis amtsborgmesteren er født formand for valgbestyrelsen. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om valg af næstformand henvises til lovens § 14.

Vedrørende kommunevalgbestyrelsens henholdsvis amtsvalgbestyrelsens opgaver henvises til lovens § 13 og til oversigten i afsnit 2.3. og 2.4. Vedrørende de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, henvises til lovens § 15, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 2, og § 76, stk. 1. Vedrørende valgbøger henvises til afsnit 5.5.

5.2. Valgstyrere

I passende tid inden valgdagen vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet. Valgstyrerne vælges blandt vælgerne i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til lovens §§ 52-58, §§ 71-72 og §§ 74-76. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbøger henvises til afsnit 5.5

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

I passende tid inden valgdagen vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har bopæl i kommunen.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 61, stk. 2.

Ved den lovændring i 1989, hvormed det blev bestemt, at visse opgaver som brevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen m.v. på valgdagen.

Opmærksomheden henledes på, at kandidater til kommunalbestyrelsesvalget eller amtsrådsvalget ikke kan udpeges til at varetage hverv som brevstemmemodtagere, jf. afsnit 8.4.

Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget, jf. lovens § 17, stk. 2.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med valget, jf. lovens § 18, stk. 3.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller amtsborgmester eller medlemmerne af magistraten i de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i den kommunale styrelseslov og ej heller til kommunalbestyrelsesmedlemmerne/amtsrådsmedlemmerne i de kommuner/amtskommuner, hvor kommunalbestyrelsen/amtsrådet har besluttet, at medlemmerne skal vederlægges efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 300 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, 600 kr. pr. dag, hvis hvervet varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 28. maj 1991, § 22, nr. 5, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

5.5. Valgbøger og afstemningsbøger

Valgbestyrelsen skal føre en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i kommunen skal føre særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget, jf. lovens § 15, stk. 3.

I loven er ligeledes fastsat, jf. § 16, stk. 4, at valgstyrerne skal føre en afstemningsbog, hvori alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf skal indføres. Der skal føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.

For både valgbøger og afstemningsbøger gælder, at Indenrigsministeriet fastsætter regler om bøgernes indhold og udformning.

De regler om valgbøger og afstemningsbøger, som Indenrigsministeriet fastsatte ved de kommunale valg den 21. november 1989, jf. cirkulæreskrivelse nr. 153 af 7. november 1989, finder også anvendelse ved de kommunale valg den 16. november 1993.

Der er ikke foretaget ændringer af de fortrykte valgbøger og afstemningsbøger, som Indenrigsministeriet lod fremstille til de kommunale valg i 1989.

I stedet for den fortrykte valgbog kan anvendes en valgbog udskrevet ved hjælp af edb. Det er dog en forudsætning herfor, at en sådan valgbog indeholder de samme oplysninger som den fortrykte valgbog og i samme rækkefølge. Samme sidetal som i den fortrykte valgbog bør benyttes. Ikke benyttede sider kan udelades, idet der i så fald bør gøres en bemærkning i valgbogen om, hvilke sider der er udeladt.

Den forbindende eller supplerende tekst i valgbogen skal medtages i den edb-udskrevne, idet valgbestyrelsens medlemmer ved deres underskrift i valgbogen attesterer, at alle de i den fortrykte valgbog angivne optællinger og afstemninger m.v. er foretaget.

Udfyldelse af den fortrykte valgbogs skemaer kan erstattes af indklæbede edb-udskrevne skemaer.

Foranstående gælder tilsvarende for anvendelse af andre afstemningsbøger end de fortrykte.

6. Kandidatlister, liste- og valgforbund, stemmesedler m.v.

6.1. Indlevering af kandidatlister m.v.

Kandidatlister til valget skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 tirsdag den 19. oktober 1993 . Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist. Kandidatlister, der indleveres for sent, skal derfor afvises.

Kandidatlister kan tidligst indleveres tirsdag den 5. oktober 1993.

Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af Indenrigsministeriet. Den formular, der blev godkendt til kommunalvalgene i 1989, er også godkendt til anvendelse ved kommunalvalgene i 1993.

En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges. Det samlede antal kandidater på lister, der indgår listeforbund, jf. afsnit 6.6., må højst udgøre 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges. Med hensyn til kandidater henvises i øvrigt til lovens §§ 28 - 31, jf. afsnit 6.2.

Med hensyn til kandidatlistens indhold henvises til lovens §§ 24 - 25, jf. afsnit 6.2., mens der med hensyn til antal stillere og tidspunkter for stillernes opfyldelse af valgretsbetingelserne m.v. henvises til lovens §§ 19 - 20.

Følgende 7 af de 34 kommuner, der har adgang til at forhøje mindsteantallet af stillere til mere end 25, har forhøjet mindsteantallet af stillere til

Københavns Kommune ................... 150 Frederiksberg Kommune ................ 50 Brøndby Kommune ...................... 50 Gentofte Kommune ..................... 50 Svendborg Kommune .................... 50 Herning Kommune ...................... 50 Aalborg Kommune ...................... 50 Blandt amtskommunerne har følgende 2 forhøjet mindsteantallet af stillere til mere end 50: Frederiksborg Amtskommune ............ 150 Fyns Amtskommune ..................... 150

6.2. Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne

Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge, om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne.

Kandidatlisters gyldighed

Spørgsmålet om en kandidatlistes gyldighed beror på, om kandidatlisten formelt og indholdsmæssigt opfylder de betingelser, der er fastsat i lovens §§ 23 - 25. Det er dog kun væsentlige mangler, der bevirker, at en kandidatliste skal erklæres ugyldig (hvis ikke manglen afhjælpes i tide). Undersøgelsen af, om en kandidatliste er gyldig, skal således omfatte følgende spørgsmål

1) Anvendelse af godkendt formular, jf. lovens § 23, stk. 1.

Bemærkninger

Ikke-anvendelse af den af Indenrigsministeriet godkendte formular (eller en fotokopi af denne) vil som hovedregel medføre, at kandidatlisten må erklæres ugyldig. Hvis der er anvendt en forældet formular, eller hvis kandidatlisten er udformet på en måde, der i alt væsentligt svarer til den godkendte formular, vil ikke-anvendelsen af godkendt formular dog efter omstændighederne kunne betragtes som en uvæsentlig mangel.

2) Oplysningerne om hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, stilling og bopæl, jf. lovens § 24, stk. 1, 1. pkt.

Bemærkninger

Hvis der uanset eventuelle mangelfulde eller forkerte oplysninger (f.eks. vedrørende personnummer eller stavning af et navn) ikke er tvivl om en kandidats identitet, vil mangler vedrørende oplysninger om en kandidat normalt ikke medføre kandidatlistens ugyldighed. Valgbestyrelsen skal dog sørge for, at manglen bliver afhjulpet, om nødvendigt efter drøftelse med den tegningsberettigede stiller eller eventuelt kandidaten. Kandidaterne skal ikke direkte godkende deres opstilling, hvorfor det ikke bør komme kandidatlisten, dvs. stillerne, til skade, at de muligvis ikke har kunnet formå kandidaterne til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger.

3) Navn, som kandidaten ønsker anført på stemmesedlen, jf. lovens § 24, stk. 1, 2. - 4. pkt.

Bemærkninger

Hvis rubrikken for angivelse af navn på stemmesedlen er udfyldt, skal valgbestyrelsen undersøge, om kandidatens ønske kan imødekommes, jf. afsnit 6.3. nedenfor. Hvis det ikke er tilfældet, bør valgbestyrelsen, efter drøftelse med den tegningsberettigede stiller og/eller kandidaten, søge at finde frem til en navneangivelse, der ligger så tæt på kandidatens ønske som muligt. Ønsker om navneangivelse, der ikke kan opfyldes, kan ikke medføre kandidatlistens ugyldighed. Om nødvendigt må valgbestyrelsen henholde sig til lovens udgangspunkt, der er, at kandidaterne skal anføres på stemmesedlerne med deres fulde navn.

4) Oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), eller om de er sideordnet opstillet, jf. lovens § 24, stk. 2, 2. pkt.

Bemærkninger

Manglende overstregning af det ikke ønskede alternativ på kandidatlistens forside, eller overstregning af begge alternativer er en væsentlig mangel, der må medføre kandidatlistens ugyldighed. Afhjælpning af mangler på dette punkt må normalt ske ved indlevering af en ny liste eller en erklæring underskrevet af alle (godkendte) stillere.

5) Oplysning om listebetegnelse, jf. lovens § 24, stk. 3, 1. pkt.

Bemærkninger

Manglende angivelse af listebetegnelse eller angivelse af en listebetegnelse, der ikke kan anvendes/godkendes, jf. afsnit 6.4. nedenfor, er en væsentlig mangel, der må medføre kandidatlistens ugyldighed. Afhjælpning vil normalt forudsætte indlevering af en ny kandidatliste eller af en erklæring underskrevet af alle godkendte stillere og kandidater.

6) Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse, jf. lovens § 24, stk. 3, 3. pkt.

Bemærkninger

Kandidaternes underskrift skal meddeles på kandidatlistens side 8 henholdsvis 10. Det er normalt ikke tilstrækkeligt, at kandidaterne andet steds på listen måtte have underskrevet, f.eks. i rubrikken på side 3 for kandidaternes stemmeseddelnavn.

Mangler vedrørende kandidatunderskrifter kan afhjælpes ved, at de pågældende kandidater påfører deres underskrift eller på anden måde skriftligt (eventuelt pr. telefax) tiltræder den pågældende listebetegnelse. Ved afhjælpning »på anden måde« må valgbestyrelsen (og den tegningsberettigede stiller) være opmærksom på, at kandidatunderskrifter tillige kan være nødvendige til godkendelse af fælles bogstavbetegnelse og til bemyndigelser vedrørende anmeldelse/tilbagetrækning af forbund.

Hvis den eller de pågældende kandidater ikke ønsker at underskrive/tiltræde listebetegnelsen eller er forhindret heri på grund af bortrejse eller lignende, skal valgbestyrelsen slette den eller de pågældende kandidater af listen.

7) Underskrift af det fornødne antal vælgere som stillere og oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl, jf. lovens § 25, stk. 1 og 2.

Bemærkninger

Manglende stillerunderskrift eller mangelfulde eller ukorrekte oplysninger vedrørende en stiller må som udgangspunkt betragtes som en væsentlig mangel, der i første omgang medfører, at den pågældende slettes som stiller for kandidatlisten, medmindre det drejer sig om en helt uvæsentlig mangel (forkert stavning af et navn eller lignende). Mangelfuld eller forkert angivelse af personnummer må normalt betragtes som en væsentlig mangel, når det drejer sig om stillere.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er noget krav om, at stilleren skal anføre sit fulde navn (uanset at det på formularen til kandidatlisten er angivet, at fornavn, mellemnavne og efternavn skal anføres). Ved afgørelse af spørgsmålet, om en stillers navn er anført, kan lægges vægt på, om navneangivelsen i givet fald ville opfylde kravene til at blive godkendt som »stemmeseddelnavn«, jf. lovens § 24, stk. 1, 2. - 4. pkt.

Stillere, der ikke opfylder de i lovens § 20, stk. 1, angivne betingelser, skal slettes af stillerlisten. Det samme skal stillere, der har handlet i strid med bestemmelserne i lovens § 20, stk. 2. (Der er naturligvis intet til hinder for, at en stiller samtidig kan være stiller for een kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalget og een kandidatliste til amtsrådsvalget).

Hvis det efter gennemgangen af stillerfortegnelsen viser sig, at der ikke er det fornødne antal (godkendte) stillere for kandidatlisten, skal den tegningsberettigede stiller have adgang til at afhjælpe denne mangel inden for de i loven fastsatte frister. Hvis manglen ikke afhjælpes, må kandidatlisten erklæres ugyldig.

I tilfælde, hvor nogle af stillerunderskrifterne m.v. er meddelt på en genpart af kandidatlisten, jf. lovens § 25, stk. 1, 2. pkt., skal genparten indeholde de samme oplysninger om kandidaterne og deres rækkefølge, om opstillingsform og om eventuelt bemyndigede stillere som selve kandidatlisten (den originale). Hvis det ikke er tilfældet, kan stillerne på genparten ikke medregnes eller bemyndigelsen ikke anses for meddelt.

8) Oplysning om tegningsberettiget stiller, jf. lovens § 25, stk. 3.

Bemærkninger

Manglende oplysning om tegningsberettiget stiller kan ikke i sig selv betragtes som en væsentlig mangel, der medfører kandidatlistens ugyldighed.

Valgbestyrelsen vil i tilfælde af manglende angivelse af tegningsberettiget stiller med frigørende virkning kunne give eventuelle meddelelser efter lovens § 27, stk. 2, til enhver af de godkendte stillere.

Godkendelse af kandidaterne

De kandidater, der ikke kan godkendes efter reglerne i lovens §§ 28 - 31, skal slettes af kandidatlisten, jf. nedenfor.

1) Sletning af kandidater, der ikke kan godkendes, jf. lovens §§ 28 - 30.

Bemærkninger

I tilfælde, hvor slettede kandidater ønskes erstattet af nye, skal der indleveres en ny eller supplerende kandidatliste underskrevet af alle (godkendte) stillere for den oprindelige kandidatliste samt forsynet med de fornødne kandidatunderskrifter for så vidt angår listebetegnelsen m.v.

2) Sletning af overskydende kandidater, jf. lovens § 31.

Bemærkninger

Overskydende antal (godkendte) kandidater på kandidatlister, der ikke har indgået listeforbund, slettes efter reglerne i lovens § 31, stk. 1.

Overskydende antal (godkendte) kandidater på kandidatlister, der har indgået listeforbund, slettes efter reglerne i lovens § 31, stk. 2 og 3.

6.3. Kandidaternes navne på stemmesedlerne

Lovens § 24, stk. 1, indeholder følgende regler om kandidaternes navne på stemmesedlerne

Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives (på kandidatlisten), hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

Anvendelsen af disse regler kan illustreres med følgende eksempler

Eksempel 1

Kandidatens fulde navn er

Anne Marie Vestergaard Andersen. Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med navnet

Anne Andersen

M. Vestergaard

Mie Vestergaard Andersen

osv.

Eksempel 2

Kandidatens fulde navn er

Anne Marie Andersen . Anne Maries eget efternavn er Hansen, men hun har som giftenavn antaget sin ægtefælles eget efternavn Andersen. Ægtefællen har som mellemnavn Vestergaard, og Anne Marie har anmeldt til folkeregistret, at hun ønsker at anvende sin ægtefælles mellemnavn som mellemnavn. Kandidatens adresseringsnavn er herefter

Anne Marie Vestergaard Andersen.

Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder for navneangivelse på stemmesedlen som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mulighed for at benytte sit eget efternavn, dvs. eksempelvis at blive opført på stemmesedlen som

Marie Hansen.

Sidstnævnet regel fremgår ikke direkte af lovteksten, men af bemærkningerne til lovforslaget. Kandidatens adkomst til eget efternavn kan kontrolleres af folkeregistret.

Reglerne om anmeldelse af brug af mellemnavn findes i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 24. marts 1993 om folkeregistrering, § 19.

På stemmesedlen skal som minimum anføres fornavn eller forbogstav samt efternavn eller mellemnavn.

De før 1989 gældende regler om adgang til at få et kaldenavn anført i en parentes på stemmesedlen er ophævet.

I bemærkningerne til lovforslaget til ny kommunal valglov er det forudsat, at spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet , bliver vurderet lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen med et bestemt kaldenavn, fortsat skal kunne opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).

6.4. Listebetegnelser

Den kommunale valglov indeholder ingen regler om, hvilke krav der kan stilles til en listebetegnelse, ud over at enkelte bogstaver (A, B, C osv.) ikke kan anvendes som listebetegnelse, jf. lovens § 24, stk. 3. En kombination af bogstaver, der ikke danner et ord, f.eks. CD, kan heller ikke anvendes som listebetegnelse.

Særligt bemærkes, at den kommunale valglov ikke indeholder regler, der giver eneret på en bestemt listebetegnelse. Tværtimod forudsætter valgloven, at der kan anmeldes flere lister med samme listebetegnelse, jf. f.eks. lovens § 34, stk. 2.

Ifølge folketingsvalgloven har de partier, der er opstillingsberettigede til folketingsvalg, en særlig beskyttelse af partinavnet, idet Indenrigsministeriet ikke for nye partier må godkende navne, der kan forveksles med de opstillingsberettigede partiers, jf. folketingsvalglovens § 13.

Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at de opstillingsberettigede partier har en tilsvarende beskyttelse mod, at der for kandidatlister til kommunale valg anvendes listebetegnelser, der kan give anledning til forveksling med vedkommende partis navn.

En kandidatliste kan derfor ikke anses som gyldig, såfremt den har en listebetegnelse, der (åbenbart) kan give anledning til forveksling med navnet på et af de partier, der pr. 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. afsnit 6.5., herunder betegner sig som et alternativ til et sådant parti.

Hvis der over for valgbestyrelsen rejses spørgsmål om, hvilken fraktion eller gruppe inden for en lokal vælgerforening m.v. der er berettiget til at anvende partinavnet for et opstillingsberettiget parti og dermed også partiets bogstavbetegnelse, træffer valgbestyrelsen afgørelse herom efter forelæggelse for det pågældende partis landsorganisation.

6.5. Bogstavbetegnelser

Valgbestyrelsen skal tildele de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse, jf. lovens § 32.

Ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. august 1993 (bekendtgjort i Statstidende den 4. august 1993) er det i medfør af lovens § 33, stk. 3, fastsat, at nedennævnte bogstavbetegnelser er forbeholdt kandidatlister for de pågældende partier, der pr. 1. august 1993 er opstillingsberettiget til folketingsvalg, samt Slesvigsk Parti.

Reserverede

bogstavbetegnelser

A. for Socialdemokratiet

B. for Det Radikale Venstre

C. for Det Konservative Folkeparti

D. for Centrum-Demokraterne

F. for Socialistisk Folkeparti

Q. for Kristeligt Folkeparti

S. for Slesvigsk Parti

V. for Venstre, Danmarks Liberale Parti

Z. for Fremskridtspartiet

Ø. for Enhedslisten - De Rød-Grønne

Bogstavet X kan ikke tildeles nogen kandidatliste.

Alle nedenstående ureserverede bogstavbetegnelser kan således principielt anvendes ved tildeling af bogstavbetegnelser til andre kandidatlister.

Ureserverede

bogstavbetegnelser

E O

G P

H R

I T

J U

K W

L Y

M Æ

N Å

Bogstavbetegnelserne for de partier, der var opstillingsberettigede pr. 1. august 1989, bør dog normalt kun anvendes til lister for de pågældende partier. Det drejer sig om bogstaverne E. (Danmarks Retsforbund), G. (De Grønne), H. (Det Humanistiske Parti), K. (Danmarks Kommunistiske Parti) og P. (Fælles Kurs). Endvidere bør W - på grund af forvekslingsmuligheden med V - ikke anvendes. Å skal angives som Å og ikke som Aa.

Om principperne for tildeling af bogstavbetegnelser til kandidatlister, der er omfattet af lovens § 34 (i det følgende kaldt lokallister), henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor.

Det bemærkes, at partiernes ungdomsorganisationer kan opstille under vedkommende partis bogstavbetegnelse under forudsætning af, at partibetegnelsen indgår i listebetegnelsen. Partiernes ungdomsorganisationer vil dog fortsat have mulighed for at opstille under en særskilt bogstavbetegnelse, medmindre partiets navn fuldt ud indgår i listebetegnelsen for ungdomsorganisationens kandidatliste, jf. § 33, stk. 1.

Kandidatlister for partiet »V. Venstre, Danmarks Liberale Parti« skal anføres med det fulde partinavn på stemmesedlen og ikke blot med betegnelsen »V. Venstre«.

I forbindelse med kommunalvalgene i 1989 blev der over for Indenrigsministeriet rejst spørgsmål om mulighederne for at tildele en lokalliste en bogstavbetegnelse på et tidligere tidspunkt end ved godkendelse af kandidatlisten efter udløbet af fristen for indgivelse af kandidatlister.

Indenrigsministeriet har i den anledning udtalt, at der efter ministeriets opfattelse intet er til hinder for, at en valgbestyrelse på et tidligere tidspunkt end angivet ovenfor eventuelt giver et betinget, foreløbigt forhåndstilsagn om tildeling af en bestemt bogstavbetegnelse til en bestemt lokalliste. Valgbestyrelsen må herved bl.a. tage hensyn til, at lokallister, der har deltaget i det sidste kommunevalg, bør have fortrinsret til den bogstavbetegnelse, som lokallisten tidligere har anvendt, ligesom valgbestyrelsen i andre tilfælde, hvor 2 eller flere lokallister (med forskellig listebetegnelse) ønsker tildelt samme bogstavbetegnelse, bør lægge vægt på den rækkefølge, hvori listerne indleveres.

Om betingelserne for, at lokallister kan tildeles samme bogstavbetegnelse, henvises til lovens § 34, stk. 2 og 3.

Om tilføjelse af et tal efter bogstavbetegnelsen i tilfælde, hvor flere kandidatlister skal tildeles samme bogstav, henvises til lovens § 35.

6.6. Listeforbund og valgforbund

Reglerne om listeforbund og valgforbund findes i lovens §§ 37 - 42, hvortil der henvises.

Kandidatlister, der har samme bogstavbetegnelser, kan indgå listeforbund, men ikke valgforbund med hinanden, jf. lovens §§ 37 og 38.

Eksempel

I en kommune er opstillet 3 kandidatlister, der har samme listebetegnelse, og som efter anmodning har fået tildelt bogstavbetegnelsen L., dvs. L.1, L.2 og L.3. L.1 og L.2 har indgået listeforbund, L.3 deltager ikke i listeforbundet. Der kan ikke indgås valgforbund mellem listeforbundet L.1-L.2 og kandidatliste L.3, heller ikke i tilfælde, hvor en kandidatliste med en anden bogstavbetegnelse deltager i valgforbundet. Eksempelvis kan der ikke indgås valgforbund mellem listeforbundet L.1-L.2, kandidatliste L.3, kandidatliste N. samt kandidatliste T. Hvis et sådant forbund anmeldes, anses hverken listeforbundet L.1-L.2 eller kandidatliste L.3 som deltager i valgforbundet, der herefter alene vil omfatte kandidatliste N. og kandidatliste T., jf. lovens § 42, nr. 3.

Derimod er der intet til hinder for, at listeforbundet L.1-L.2 eksempelvis indgår valgforbund med kandidatliste N., mens kandidatliste L.3 indgår valgforbund med kandidatliste T.

Vedrørende anmeldelse af listeforbund og valgforbund bemærkes, at en eller flere stillere kan bemyndiges til ikke blot at anmelde listeforbund og/eller valgforbund, men også til at trække en anmeldelse af et forbund tilbage, jf. lovens § 40, stk. 2, og lovens § 41, stk. 2. Bemyndigelser til at anmelde eller tilbagetrække listeforbund og/eller valgforbund skal være tiltrådt af såvel stillerne som kandidaterne, jf. lovens § 40, stk. 2, og § 41, stk. 2, og jf. formularen til kandidatlister, side 1 og 8 henholdsvis 10.

Sidste frist for anmeldelse og tilbagetrækning af forbund er mandag den 25. oktober 1993 kl. 12.

6.7. Bekendtgørelse m.v. af de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund

De godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund skal af kommunalbestyrelsen bekendtgøres ved opslag i kommunens folkeregister, jf. lovens § 43.

Bekendtgørelsen skal ske snarest efter udløbet af fristen for anmeldelse af listeforbund og valgforbund mandag den 25. oktober 1993 kl. 12.

Amtsvalgbestyrelsen skal til brug for bekendtgørelsen underrette kommunalbestyrelsen om de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, og anmeldte forbund til amtsrådsvalget. Det forudsættes, at underretningen sker så betids og i en sådan form, at bekendtgørelsen - tillige med den tilsvarende bekendtgørelse for kommunalbestyrelsesvalget - er sket, senest når brevstemmeafgivningen på folkeregistrene kan gå i gang tirsdag den 26. oktober 1993.

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der afgiver brevstemme på et plejehjem m.v. eller i eget hjem , skal have adgang til i forbindelse med stemmeafgivningen at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til amtsrådsvalget.

Vælgere, der afgiver brevstemme på et amtskommunalt sygehus , skal have adgang til at gøre sig bekendt med de nævnte fortegnelser for alle kommuner i amtskommunen foruden med fortegnelsen for amtsrådsvalget i vedkommende amtskommune. Tilsvarende skal vælgere, der afgiver brevstemme på Københavns og Frederiksberg Kommuners sygehuse have adgang til at gøre sig bekendt med de nævnte fortegnelser til valget til henholdsvis Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Foranstående fremgår af de pågældende bekendtgørelser om brevstemmeafgivning, jf. bilag 1 .

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem bliver forsynet med de nævnte fortegnelser.

Amtsrådet skal sørge for, at amtskommunens sygehuse bliver forsynet med de fortegnelser, som skal være til stede ved brevstemmeafgivningen på sygehuse. En tilsvarende forpligtelse påhviler Københavns og Frederiksberg Kommuner for så vidt angår disse kommuners sygehuse.

Amtsrådet må derfor ved henvendelse til de pågældende kommunalbestyrelser tage de fornødne initiativer til at sikre, at de nævnte fortegnelser til brug ved brevstemmeafgivning på sygehusene bliver tilvejebragt hurtigst muligt og i en hensigtsmæssig form.

6.8. Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven

Partistøtteloven (lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske partier m.v.) indeholder regler om, hvem der er berettiget (legitimeret) til på vegne af en kandidatliste at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven fra amtskommunen henholdsvis kommunen, jf. § 8, stk. 2, og § 11, stk. 2.

For kandidatlister for partier med reserverede bogstavbetegnelser, jf. afsnit 6.5., er vedkommende partiorganisation (sædvanligvis den lokale vælgerforening m.v.) legitimeret som tilskudsansøger og -modtager.

For andre kandidatlister (lokallister) er den tegningsberettigede stiller legitimeret som tilskudsansøger og -modtager.

Efter den kommunale valglovs § 44 kan der samtidig med indlevering af en kandidatliste til valgbestyrelsens formand anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen henholdsvis amtskommunen der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af alle de stillere , der har underskrevet kandidatlisten.

Sker sådan anmeldelse ikke, gælder reglerne i partistøtteloven om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud.

Indenrigsministeriet har ikke ladet udarbejde særlige formularer eller blanketter til brug ved anmeldelser efter den kommunale valglovs § 44, ligesom det ikke er fundet hensigtsmæssigt at indbygge en sådan anmeldelsesmulighed i formularen til kandidatlister.

Valgbestyrelsen bør så vidt muligt gøre de (lokale) partiforeninger eller vælgergrupper m.v., der er initiativtagere til kandidatlister, opmærksom på muligheden for at fravige partistøttelovens legitimationsregler ved at indgive anmeldelse efter den kommunale valglovs § 44, idet bemærkes, at denne anmeldelsesmulighed typisk vil kunne have interesse for lokallister.

Anmeldelser efter § 44, der indleveres senere end kandidatlisten, vil efter omstændighederne kunne tages i betragtning, da sådanne anmeldelser ikke har betydning for valgets tilrettelæggelse og gennemførelse.

6.9. Stemmesedler og opslag

Stemmesedler

De grundlæggende regler om stemmesedlernes indhold og udformning er fastsat i lovens §§ 45 - 47, mens de mere detaljerede regler er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1989 om stemmesedler til brug ved kommunale valg. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 2 til vejledningen.

I det følgende gengives eller kommenteres enkelte af bestemmelserne om stemmesedlernes indhold og udformning.

Stemmesedlerne skal være af karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m2. Stemmesedlerne til kommunalbestyrelsesvalget skal være trykt på hvidt materiale, mens stemmesedlerne til amtsrådsvalget skal være trykt på gult materiale.

Til illustration af reglerne om stemmesedlernes indhold og udformning er i bilag 3 vist et udsnit af en fiktiv stemmeseddel.

Opmærksomheden skal særligt henledes på, at kandidatlister, der har indgået listeforbund, skal anføres i rubrikker ved siden af hinanden, også i tilfælde, hvor kandidaternes navne på kandidatlister, der ikke har indgået listeforbund, er anført i een kolonne - som vist i udsnit af stemmeseddel i bilag 3.

I tilfælde, hvor valgbestyrelsen beslutter, at kandidaternes navne inden for hvert felt skal opføres i to eller flere kolonner, skal navnene på samtlige kandidater fordeles ligeligt mellem kolonnerne, jf. stemmeseddelbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Hvad der skal forstås ved »ligeligt« i tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en matematisk ligelig fordeling, beror i nogen grad på valgbestyrelsens skøn. Ved udøvelsen af skønnet må bl.a. lægges vægt på hensynet til stemmesedlens overskuelighed, hvilket hensyn efter omstændighederne vil kunne medføre, at en eller flere kolonner (til højre) på stemmesedlen lades tomme. I denne forbindelse bemærkes, at et kryds, der er placeret i en tom kolonne, skal betragtes som en partistemme for det pågældende parti.

Indenrigsministeriet har foretaget en gennemgang af de stemmesedler, der blev anvendt ved kommunalvalgene i 1989. Ved denne gennemgang er konstateret, at enkelte kommuner fortsat anfører listebetegnelsen i en parentes og således ikke er opmærksomme på, at parentesreglen blev ophævet ved en lovændring i 1985. (Som det fremgår, er der ikke parentes om listebetegnelserne i stemmeseddeludsnittet i bilag 3).

Enkelte kommuner anfører på stemmesedlen foruden kandidaternes navne tillige betegnelsen for den lokalitet inden for kommunen, hvor vedkommende kandidat har sin bopæl. En sådan generel ordning er kun tilladt i relation til stemmesedler til amtsrådsvalg, jf. stemmeseddelbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

På stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalg kan stillingsbetegnelse eller bopælsbetegnelse for enkelte kandidater kun anføres i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt for at undgå forveksling af kandidaters navne, jf. stemmeseddelbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Endvidere kunne konstateres, at listebetegnelsen for kandidatlister for partiet V. Venstre, Danmarks Liberale Parti, i adskillige tilfælde alene er anført som »V. Venstre«. Dette er ikke korrekt, jf. bemærkningerne i afsnit 6.5. om bogstavbetegnelser.

Endelig har kunnet konstateres, at stemmesedlerne i mange tilfælde er påført bogtrykkerens navn samt trykkestedet (med meget små typer nederst på stemmesedlen). Dette er ikke korrekt, jf. stemmeseddelbekendtgørelsens § 11.

Med hensyn til rene tekniske fejl er konstateret, at enkelte (amts)kommuner ikke har overholdt reglen om, at alle vandrette streger skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant, jf. stemmeseddelbekendtgørelsens § 10. Dette gælder også i tilfælde, hvor der forekommer helt eller delvist tomme kolonner eller rubrikker på stemmesedlen.

Opslag

Foruden stemmesedler skal til brug for valget tilvejebringes opslag til ophængning i stemmelokalerne, jf. lovens § 51, stk. 3.

Opslag om kommunalbestyrelsesvalget skal være fremstillet af hvidt materiale, mens opslag om amtsrådsvalget skal være fremstillet af gult materiale.

Amtsvalgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndag den 14. november 1993 , jf. lovens § 50.

7. Afstemning på valgdagen

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og så længe, der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf. lovens § 52.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser, herunder særskilte stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i lovens § 51, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummet er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen.

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det nu er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3.

I stemmelokalerne skal være ophængt de opslag, der er nævnt i lovens § 51, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere tage stilling til, hvorvidt det skal være tilladt at ryge i stemmelokalerne . Indenrigsministeriet skal herved henlede opmærksomheden på, at Sundhedsministeriet i skrivelse af 7. april 1988 har henstillet, at alle kommuner og amtskommuner træffer de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af intentionerne i cirkulære nr. 56 af 23. marts 1988 om sikring af røgfri miljøer i statslige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge cirkulærets § 3 er tobaksrygning ikke tilladt i lokaler, hvortil der er adgang for offentligheden.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen kan i overensstemmelse med lovens § 53 og 54 beskrives således

»Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel til amtsrådsvalget.

Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som tilbageleveret.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn.

En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Ved afstemningen i Københavns og Frederiksberg Kommuner skal kun udleveres en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget. Det er ikke fundet nødvendigt at indsætte en udtrykkelig regel herom i loven.

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme til det eller de pågældende valg ved afstemningen på valgdagen, jf. lovens § 73.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 55.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. lovens § 55, stk. 3.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilken kandidatliste eller kandidat vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f. eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlerne ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlerne - bringe stemmesedlerne tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlerne bør være nedlagt i transportable stemmekasser.

Det bør nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlerne, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i lovens § 57, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge lovens § 56 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Den tidligere lovs regler, hvorefter de opstillede kandidater og to stillere for hver kandidatliste havde en særlig ret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Det er dog ikke hermed tilsigtet at ændre eventuelle lokale traditioner for kandidaters og stilleres tilstedeværelse på afstemningsstederne, men spørgsmålet om de pågældendes adgang til at være til stede vil alene bero på valgstyrernes beslutning.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne og de umiddelbare adgangsveje hertil

Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. lovens § 56.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper, skolegårde og lignende.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på et bestemt parti (kandidatliste) eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i valgets afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra afstemningslokalerne.

7.6. Vedrørende indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

7.7. Vedrørende andre afstemninger samtidig med valg

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valg skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra valget, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i lovens §§ 59-62 og §§ 66-68.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Brevstemmeafgivning kan således finde sted fra og med tirsdag den 26. oktober 1993 til og med lørdag den 13. november 1993.

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner.

Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning her i landet til kommunale valg består af

1) en grå stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende blå konvolut,

2) en gul stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende gul konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en blå yderkuvert.

Stemmesedlerne er forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn, og påtrykt ordene »Stemmeseddel til Kommunalbestyrelsesvalg« henholdsvis »Stemmeseddel til Amtsrådsvalg«. Konvolutterne er foruden en kortfattet vejledning påtrykt ordene »Stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalg« henholdsvis »Stemmeseddel til amtsrådsvalg«.

Farven på stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget blev tidligere (før 1989) angivet som værende hvid.

Det brevstemmemateriale, der er fremstillet til brug ved de kommunale valg den 16. november 1993, er, bortset fra redaktionelle ændringer af følgebrevet, identisk med brevstemmematerialet til kommunalvalgene i 1989.

Eventuelle restoplag af det brevstemmemateriale, der blev anvendt ved de kommunale valg i 1989, kan benyttes.

Brevstemmematerialet kan rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag - den 13. november 1993 - før fristens udløb. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. På grundlag af reglerne i lovens § 67 kan fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrives således

»Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog nedenfor. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.«

Den almindelige fremgangsmåde modificeres i følgende tilfælde

1) En vælger, der bor i Københavns eller Frederiksberg Kommuner (hvilket vil fremgå af den foreviste legitimation), skal kun udfylde stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget. Forinden brevstemmematerialet udleveres til disse vælgere, skal stemmesedlen til amtsrådsvalget og den tilhørende konvolut udtages af stemmematerialet og straks tilintetgøres.

2) Hvis en vælger, der ikke bor i Københavns eller Frederiksberg Kommuner, alene ønsker at afgive stemme enten til kommunalbestyrelsesvalget eller amtsrådsvalget, kan vælgeren enten undlade at udfylde den pågældende stemmeseddel og i øvrigt følge den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning, eller tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut, der straks tilintetgøres som nævnt ovenfor.

På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, bør brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at een stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være 2 stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst 2 stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. Den stemmemodtager, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende efterfulgt af sin underskrift eller initialer, mens den anden stemmemodtager attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet , kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med kandidatlisterne m.v. til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget, jf. lovens § 43.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 68.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem

Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 301 og 303 af 17. maj 1989, hvortil der henvises.

Opmærksomheden henledes på, at det i sidstnævnte bekendtgørelse er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Sidste frist for indgivelse af anmodning om at brevstemme i hjemmet er torsdag den 4. november 1993 kl. 18 .

Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at kandidater til valget (såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget) samt ansatte på vedkommende plejehjem m.v., henholdsvis hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker m.fl. ansat i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til stemmemodtagere på plejehjem m.v., henholdsvis i vælgerens eget hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer

På afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgives brevstemme til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. lovens § 60, stk. 4, jf. § 61, stk. 3.

På Christiansø kan der ikke afgives brevstemme til kommunale valg, da Christiansø er uden for den kommunale inddeling.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

På Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved kommunale valg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 63.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere .

På Færøerne

Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

Landfogden

Sysselmændene

I Grønland

Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

Formanden for Borgerrådet i Søndre Strømfjord eller dennes stedfortræder

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarssuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christianssund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladslederen, Constable Pynt

Chefen for Slædepatruljen Sirius

I udlandet

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers hovedkvarter på Cypern

Ældste danske officer ved FNs observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan

Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers vagtkorps i Irak

Ældste danske officer for dansk personel ved sektor Nords hovedkvarter, De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Kroatien

Ældste danske officer for det danske kontingent ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Kroatien/Jugoslavien

Ældste danske officer for det danske kontingent ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Bosnien-Hercegovina

Ældste danske officer for det danske kontingent ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Makedonien

Ældste danske militære repræsentant ved EF-missionen i Jugoslavien

Ældste danske officer ved Nato Airborne Early Warning Force, Geilenkirchen

Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas.

De permanente stemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved et bestemt valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget indberettet til Indenrigsministeriet.

På danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg , kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. lovens § 64. Skibsføreren eller dennes stedfortræder, henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder, fungerer som stemmemodtager.

Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra og med den 3. tirsdag i august måned i valgåret, dvs. fra og med tirsdag den 17. august 1993.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne etc. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet på et sådant tidspunkt, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, dvs. i tidsrummet fra tirsdag den 26. oktober 1993 til lørdag den 13. november 1993.

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Danfeltet, Gorm Feltet samt felterne Thyra Øst og Vest.

Brevstemmematerialet

Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg benyttes samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg . Dette brevstemmemateriale består af en stemmeseddel , der er grå, påtrykt ordet »Stemmeseddel« og forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis partibogstav, partinavn og kandidatnavn, en blå konvolut , hvori stemmesedlen er indlagt, et følgebrev samt en brungul yderkuvert.

Restoplag af brevstemmemateriale fra folketingsvalget den 12. december 1990 kan benyttes.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Med hensyn til fremgangsmåden ved brevstemmeafgivningen henvises til lovens § 67 samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning uden for Danmark er den almindelige fremgangsmåde dog modificeret som følge af, at det særlige brevstemmemateriale til kommunale valg ikke anvendes ved brevstemmeafgivning uden for Danmark.

De pågældende vælgere (bortset fra dem, der er bosat i Københavns eller Frederiksberg Kommuner) får udleveret 2 sæt stemmemateriale, et til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og et til brug ved amtsrådsvalg.

Hvert sæt stemmemateriale skal udfyldes og fremsendes hver for sig til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl (er optaget på valglisten).

På såvel følgebrevet som yderkuverten er der rubrikker til brug ved afkrydsning af, om konvolutten med stemmeseddel er afgivet til kommunalbestyrelsesvalget eller amtsrådsvalget.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland eller i Schweiz følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens §§ 70-72.

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 4 til vejledningen.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt kommunalbestyrelsen ud over den foreskrevne registrering foretager en supplerende registrering, hvoraf det fremgår, hvorledes de modtagne brevstemmer (yderkuverter) fordeler sig på brevstemmer med stemmeseddel til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget, brevstemmer med stemmeseddel kun til kommunalbestyrelsesvalget og brevstemmer med stemmeseddel kun til amtsrådsvalget.

Fordelingen af de modtagne brevstemmer på de anførte kategorier skal angives i afstemningsbogen for såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Den endelige fordeling kan dog først opgøres, når valgstyrerne har gennemgået brevstemmerne.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 71.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. lovens § 2,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) a. yderkuverten (blå) indeholder flere end eet følgebrev og een blå konvolut og een gul konvolut til henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget,

b. yderkuverten (brungul) indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har indsendt mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning til kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis amtsrådsvalget, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning. Hvis der fra en vælger er modtaget to blå yderkuverter, hvoraf den ene ud over eet følgebrev alene indeholder een blå konvolut med stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget, mens den anden ud over eet følgebrev alene indeholder een gul konvolut med stemmeseddel til amtsrådsvalget, skal begge brevstemmer komme i betragtning til de respektive valg, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Vedrørende 5) bemærkes, at en brevstemme efter omstændighederne kan tages i betragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i den pågældende afstemningsbog, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene vælgeren har afgivet brevstemme til.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme. Ved anvendelse af følgebreve til denne kontrol skal dog tages hensyn til, at der for visse vælgere vil foreligge 2 følgebreve, f.eks. for vælgere, der i udlandet har afgivet stemme til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. For vælgere, der har afgivet brevstemme her i landet, kan endvidere foreligge 2 følgebreve, såfremt de pågældende i særskilte yderkuverter og med særskilt følgebrev har afgivet stemme til henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den (de) uåbnede konvolut(ter) og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse til det pågældende valg, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen eller er fraflyttet kommunen og eventuelt tillige amtskommunen inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. (Hvis vælgeren alene er fraflyttet kommunen, men ikke amtskommunen, skal en eventuel brevstemme til amtsrådsvalget dog tages i betragtning). Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (umyndiggørelse, fortabelse af dansk indfødsret).

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen

Reglerne om opgørelse af afstemningen findes i lovens §§ 74 - 78. På valgaftenen foretages stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 9.1. Senest dagen efter foretager kommunevalgbestyrelsen fintælling for kommunen under eet, jf. afsnit 9.2.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den nye lov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen.

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Stemmeoptællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles endvidere de stemmer, der ikke kan henføres til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, og som derfor anses for afgivet for listeforbundet.

Reglerne om, hvilke stemmer der anses afgivet for de enkelte kandidatlister, og hvilke der anses for afgivet for et listeforbund, findes i lovens § 74, stk. 2 og 3.

Tvivlsomme stemmesedler, herunder stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed.

Resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, indføres i den pågældende afstemningsbog.

Resultatet af stemmeoptællingen såvel af afgivne stemmer til kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget bekendtgøres for de tilstedeværende og indberettes til formanden for valgbestyrelsen i kommunen. For så vidt angår amtsrådsvalget sørger formanden for valgbestyrelsen i kommunen derefter for, at formanden for amtsvalgbestyrelsen bliver underrettet.

Til kontrol af optællingen af de afgivne stemmer sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne i valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne i valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på valgdagen og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i afstemningsbøgerne på side 5 foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbøgerne underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

Lovens § 75, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til kommunale valg er ugyldige. De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 678 af 31. oktober 1989 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg, hvortil der henvises. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 5 til vejledningen.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

I lovens § 54, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter eet kryds på stemmesedlen, enten ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn. Af lovens § 74, stk. 2, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt 2 eller flere kryds (jf. dog herved bekendtgørelsens § 13), når blot disse kryds er placeret inden for samme felt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt felt, kan også være gyldige.

Såvel reglerne i lovens § 74, stk. 2, som reglerne i bekendtgørelsens §§ 2 - 8 er baseret på begreberne felt og rubrik . Vedrørende felter og rubrikker henvises til lovens § 46 og til bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved kommunale valg, jf. bilag 2.

Ifølge lovens § 54, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 11 fremgår, at såkaldte dobbeltkryds, V-formede mærker og lignende sidestilles med almindelige kryds.

Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge lovens § 67, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører listebetegnelse og/eller bogstavbetegnelse og/eller kandidatnavn. Det er tilstrækkeligt, at en af delene er anført. Det anførte skal vedrøre en kandidatliste eller en kandidat, der er opstillet til valget i den kommune/amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Opmærksomheden henledes på, at »bogstavbetegnelse«, herunder »officiel bogstavbetegnelse« i bekendtgørelsens § 20 er defineret som en bogstavbetegnelse, der rent faktisk er tildelt en godkendt kandidatliste i den enkelte kommune henholdsvis amtskommune.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 21-24 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført listebetegnelse, officiel bogstavbetegnelse eller navnet på en kandidat. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Det bemærkes, at KF ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF både kan henvises til Det Konservative Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.

Reglen i bekendtgørelsens § 25 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, listebetegnelse eller kandidatnavn (personnavn). Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og listebetegnelsen Venstre og/eller navnet på en kandidat, der er opstillet på Venstres kandidatliste. Som et andet eksempel kan nævnes, at i en kommune henholdsvis amtskommune, hvor Slesvigsk Parti har opstillet en kandidatliste, vil en brevstemmeseddel være ugyldig, såfremt den foruden bogstavet S er påført listebetegnelsen Socialdemokratiet og/eller navnet på en kandidat opstillet for Socialdemokratiet.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller listebetegnelsen Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen, vil derimod kun være ugyldig efter § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26 vedrører bedømmelse af brevstemmesedler, der foruden bogstavbetegnelse og/eller listebetegnelse og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 26 kan anføres følgende

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er gyldig . En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig . I kommuner/amtskommuner, hvor Slesvigsk Parti ikke har opstillet en kandidatliste, vil brevstemmesedler, der er påført S foruden »Socialdemokratiet« og/eller navnet på en socialdemokratisk kandidat, være gyldige.

Opmærksomheden henledes på, at en brevstemmeseddel, der alene er udfyldt med den fælles bogstavbetegnelse og/eller listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund, ikke er ugyldig, men anses som en stemme afgivet for listeforbundet, jf. lovens § 74, stk. 3, 4. pkt. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke er opstillet kandidatlister med den samme bogstavbetegnelse eller listebetegnelse uden for listeforbundet. Er dette tilfældet, vil brevstemmesedlen være ugyldig.

Brevstemmesedler til brug ved kommunale valg

Ifølge bekendtgørelsens § 29 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis amtsrådsvalg.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning her i landet, er til kommunalbestyrelsesvalg grå, forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn og påtrykt ordene »Stemmeseddel (til) Kommunalbestyrelsesvalg«. Til amtsrådsvalg er brevstemmesedlerne gule , forsynet med 3 rubrikker og påtrykt ordene »Stemmeseddel (til) Amtsrådsvalg«.

Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg benyttes til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget samme brevstemmemateriale, herunder brevstemmesedler, som til folketingsvalg. Disse brevstemmesedler er grå , forsynet med 3 rubrikker og påtrykt ordet »Stemmeseddel«.

Blandt brevstemmerne til amtsrådsvalg kan således forekomme grå brevstemmesedler.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til Europa-Parlamentsvalg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 29.

Konvolutten med brevstemmesedlen, herunder forkerte konvolutter

Ifølge bekendtgørelsens § 30 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den er indlagt, er forsynet med særpræg.

Anvendelse af forkerte konvolutter medfører ikke, at brevstemmesedlen bliver ugyldig. Hvis vælgeren f.eks. har lagt sin stemmeseddel til amtsrådsvalget ind i den blå konvolut, der er beregnet til stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget, vil konvolutten med stemmeseddel blive nedlagt i en stemmekasse beregnet til kommunalbestyrelsesvalget. Når det derefter ved optællingen af stemmesedlerne til kommunalbestyrelsesvalget konstateres, at der blandt disse findes gule brevstemmesedler til amtsrådsvalget, må disse overføres til stemmesedlerne afgivet til amtsrådsvalget og indgå i optællingen og bedømmelsen af disse. Tilsvarende må en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget, der er indlagt i en gul konvolut beregnet til en stemmeseddel til amtsrådsvalget, overføres til stemmesedlerne afgivet til kommunalbestyrelsesvalget. Om overførslerne gøres bemærkning i afstemningsbøgerne.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde anføres i de dertil beregnede skemaer i de pågældende afstemningsbøger og valgbøger. Paragrafhenvisningerne i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvori de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.3. Fintællingen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget.

Det bemærkes, at der (heller) ikke er gennemført ændringer af lovens regler om tilrettelæggelse af fintællingen siden kommunalvalgene i 1989.

Fintællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget efter reglerne i lovens § 78, stk. 2 - 4. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i lovens §§ 74 - 75.

Samtidig med optællingen af stemmer for hvert afstemningsområde for sig foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste, jf. lovens § 78, stk. 3. Opgørelsen af de personlige stemmer og listestemmer kan dog også foretages ved en 3. optælling for kommunen under eet. Reglerne, hvorefter det afgøres, om en stemme er en personlig stemme eller en listestemme, findes i lovens § 78, stk. 4 og 5.

Valgbestyrelsen skal endvidere som angivet i de pågældende valgbøger gennemgå de ikke i betragtning tagne brevstemmer til endelig afgørelse af, hvilke brevstemmer der ikke kan tages i betragtning, kontrollere antallet af afgivne stemmer ifølge valgliste samt foretage afstemning af stemmeseddelregnskabet.

Resultatet af fintællingen indføres i de pågældende valgbøger som angivet i de fortrykte valgbøger.

Valgbogen for amtsrådsvalget skal snarest sendes til formanden for amtsvalgbestyrelsen.

10. Opgørelsen af valget

Den tidligere gældende regel om, at hver af de opstillede kandidater har ret til at overvære valgbestyrelsens endelige opgørelse af valget, er ophævet ved 1989-loven. Opgørelsen kan eventuelt tilrettelægges således, at resultaterne, efterhånden som de foreligger, kan bekendtgøres for kandidater og andre interesserede.

Opgørelsen af valget skal ske senest dagen efter, at fintællingen har fundet sted, dvs. senest torsdag den 18. november 1993, jf. dog nedenfor om udskydelse af tidspunktet for opgørelsen af amtsrådsvalget i tilfælde, hvor amtsvalgbestyrelsen har besluttet at foretage fornyet fintælling.

Opgørelsen foretages på grundlag af de resultater af fintællingen, der er anført i de pågældende valgbøger.

Amtsvalgbestyrelsen kan dog beslutte at foretage en fornyet fintælling, enten af alle stemmer, der er afgivet til amtsrådsvalget, eller bestemte grupper af disse. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen skal i sin valgbog nøje redegøre for grundlaget for opgørelsen af amtsrådsvalget.

Vedrørende amtsvalgbestyrelsens beslutning om fornyet fintælling og fremsendelse af stemmesedlerne til amtsrådsvalget til amtsvalgbestyrelsen henvises til lovens § 80, stk. 2 og 3.

Amtsvalgbestyrelsen skal foretage den endelige opgørelse af amtsrådsvalget senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget stemmesedlerne fra kommunerne.

10.1. Mandaternes fordeling på kandidatlister

Reglerne om mandatfordelingen findes i lovens §§ 81 - 83, hvortil der henvises. Endvidere henvises til de pågældende fortrykte valgbøger, hvoraf det ligeledes fremgår, hvorledes mandatfordelingen foretages/beregnes.

Fremgangsmåden ved beregningen af mandatfordelingen er i bilag 6 belyst ved gennemgang af et konkret eksempel.

10.2. Kandidatudvælgelsen

For kandidatlister, der har fået mandat, foretages kandidatudvælgelse og fastlægges stedfortræderrækkefølge efter reglerne i den kommunale valglovs §§ 85 - 86 og § 91, stk. 2, 2. pkt.

Hvis kandidaterne er sideordnet opstillet , tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Listestemmerne er således uden betydning ved kandidatudvælgelsen.

Hvis de personlige stemmetal er lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stedfortræderne udtages på tilsvarende måde i rækkefølge efter størrelsen af de personlige stemmetal, og således at der foretages lodtrækning i tilfælde af stemmelighed.

Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), foretages kandidatudvælgelsen på følgende måde: Først udregnes kandidatlistens fordelingstal ved at dividere kandidatlistens samlede stemmetal med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det herved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til den næste hele tal.

Dvs. fordelingstallet = stemmetal ------------- mandater + 1

forhøjet til det næste hele tal.

Hvor der har været anmeldt valgforbund og/eller listeforbund, beregnes fordelingstallet særskilt for hver af de forbundne lister.

1. De kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt (i partilistens rækkefølge).

2. Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt (i partilistens rækkefølge).

3. Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.

4. Stedfortræderne udtages i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen), og således, at partilistens rækkefølge er afgørende ved stemmelighed.

I bilag 7 er fremgangsmåden ved kandidatudvælgelsen og fastlæggelsen af stedfortræderrækkefølge i tilfælde, hvor der er anmeldt partiliste, belyst ved gennemgang af et konkret eksempel.

10.3. Færdiggørelse af valgbogen og sammenpakning af stemmemateriale m.v. Underretning af de valgte og stedfortræderne

Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen i overensstemmelse med de retningslinier herfor, der fremgår af de fortrykte valgbøger.

Valgbestyrelsen underskriver sin valgbog og afleverer den til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.

Stemmesedlerne og det øvrige valgmateriale sammenpakkes og opbevares som angivet i lovens § 88, stk. 1 og 2, jf. § 89, stk. 2, samt § 106.

De valgte kandidater og stedfortrædere for disse underrettes, jf. lovens § 90 og § 91, stk. 4.

10.4. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Senest dagen efter valgets opgørelse skal valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet. Valgbestyrelsen i kommunen skal indsende kopi af valgbogen for kommunalbestyrelsesvalget, jf. lovens § 88, stk. 3, mens amtsvalgbestyrelsen skal indsende en kopi af valgbogen for amtsrådsvalget, jf. lovens § 89, stk. 3.

Tillige med valgbøgerne bedes indsendt en annulleret stemmeseddel.

Ved »kopi« forstås en bekræftet fotokopi. I stedet for en bekræftet fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Der skal ikke indsendes kopi af afstemningsbøgerne. Der skal heller ikke indsendes kopi af valgbogen for amtsrådsvalget i de enkelte kommuner.

11. Fritagelse for valg. Valgklager

Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg. En valgt kandidat skal dog efter anmodning fritages for at modtage valg, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for at modtage valg, jf. lovens § 92, stk. 2. 60 års-alder og tidligere medlemskab af kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan ikke påberåbes som grund til fritagelse for at modtage valg, men alene som fritagelsesgrund for at opstille til valg.

Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest 10 dage efter valgdagen, dvs. senest fredag den 26. november 1993 .

Valgklager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen, dvs. senest tirsdag den 23. november 1993 .

12. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne ved valget

Valgmaterialet opbevares af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i overensstemmelse med reglerne i lovens § 106.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt valgmateriale opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunens arkiver og bekendtgørelse nr. 65 af 31. januar 1990 om kassation i amtskommunernes arkiver.

Udgifterne ved de kommunale valg afholdes af kommunerne. Amtskommunerne afholder dog udgifterne til de foranstaltninger, som efter loven påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse, jf. lovens § 107.

Opmærksomheden henledes på, at amtskommunerne ikke mere har pligt til at afholde udgifterne til de tryksager (afstemningsbøger og valgbøger m.v.), som kommunerne skal benytte i forbindelse med amtsrådsvalget. Udgifter til stemmekasser til amtsrådsvalget skal ligeledes afholdes af kommunerne.

13. Formularer m.v. til brug ved kommunale valg

Formularer til brug ved de kommunale valg, herunder afstemningsbøger og valgbøger, kan købes hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Indenrigsministeriet, den 6. september 1993

Birte Weiss

/ Anne Birte Pade