Legislator Case Law & Legislation
C19930013809 DK

Cirkulære om merarbejdsgodtgørelse til tjenestemænd i staten uden højeste arbejdstid (*1) (*2) (Til samtlige ministerier mv.)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

§ 1. Til tjenestemænd i staten, der ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, jf. § 1, stk. 2, i aftale af 1. oktober 1990 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler.

Stk. 2. Aftalen gælder ikke for tjenestemænd med topcheftillæg.

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

Bilag

Aftale om

merarbejdsgodtgørelse til tjenestemænd i staten

uden højeste arbejdstid

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd aftales følgende

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

§ 2. Godtgørelse for tjenstligt merarbejde kan kun ydes, hvis merarbejdet

- er pålagt tjenestemanden efter særlig ordre eller i henhold til godkendt tjenestefordeling eller

- har været en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af de tjenstlige pligter, der er forbundet med stillingen,

samt hvis merarbejdet

- er af midlertidig karakter og

- er af større omfang og

- har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være kortere end 4 uger.

Stk. 2. Til tjenestemænd i egentlige chefstillinger og tilsvarende stillinger kan der kun ydes merarbejdsgodtgørelse, hvis det samlede merarbejde på årsbasis væsentligt overstiger 140 timer.

Stk. 3. Specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36, som er ansat 1. april 1993 eller senere, omfattes af de merarbejdsregler, der gælder for chefstillinger.

Stk. 4. Ministerierne kan bestemme, at specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36, der er ansat før 1. april 1993, ligeledes omfattes af de merarbejdsregler, der gælder for chefstillinger, idet der samtidig hermed ydes et tillæg på 12.000,- kr. i årligt grundbeløb (niveau 1.10.1984).

Stk. 5. Til tjenestemænd, der får særlige tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for over- eller merarbejde mv., kan der kun ydes merarbejdsgodtgørelse, hvis det samlede merarbejde er væsentligt større end det over- eller merarbejde, der forudsættes dækket af tillægget.

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

§ 3. Merarbejdsgodtgørelse fastsættes af det pågældende ministerium.

Stk. 2. Før der kan ydes godtgørelse for merarbejde, skal tjenestemanden skriftligt indberette grundlaget for merarbejdet, dets karakter og omfang til sin foresatte. Indberetning skal foretages, når merarbejdet er afsluttet eller, hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.

Stk. 3. Tjenestemænd i egentlige chefstillinger og tilsvarende stillinger samt specialkonsulenter og konsulenter, der er omfattet af § 2, stk. 3 og 4, indberetter dog kun merarbejde en gang om året.

Stk. 4. Tjenestemandens foresatte skal attestere indberetningen, herunder det angivne timeforbrug. Den foresatte skal efter drøftelse med tjenestemanden afgive en indstilling på grundlag af sin vurdering af indberetningen.

Stk. 5. Fastsættelsen af merarbejdsgodtgørelse skal ske hurtigst muligt efter tjenestemandens indberetning af merarbejdets omfang.

Stk. 6. Hvis godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/dage, kan der ikke ske ændring heri, selv om afspadseringen udskydes, jf. § 4, stk. 3, eller den konverteres til betaling.

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

§ 4. Merarbejdsgodtgørelse ydes så vidt muligt i form af afspadsering. Afspadseringens længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Stk. 2. Afspadsering bør normalt afvikles inden udgangen af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort, jf. § 3.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Stk. 4. Meddelelse om afspadsering gives tjenestemanden med et passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

§ 5. Hvis afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling. Betalingens størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og tjenestemandens lønmæssige placering.

Stk. 2. Hvis afspadseringen er udskudt i henhold til § 4, stk. 3, og afspadseringen konverteres til betaling, skal godtgørelsen udbetales, inden der er gået 1 år efter opgørelsestidspunktet.

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

§ 6. Denne aftale har virkning fra 1. april 1993 og kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 1. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid.

København, den 5. august 1993

Statsansattes Kartel Finansministeriet

Johan Overgaard P.M.V.

E.B.

Margrethe Vestager

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

E.B.

Poul Øland

Akademikernes Centralorganisation

(Tjenestemandsudvalget)

E.B.

Jørgen Friis Christensen

Lærernes Centralorganisation

E.B.

Max Haugaard Nielsen

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

Cirkulære om merarbejdsgodtgørelse til tjenestemænd i staten uden højeste arbejdstid (*1) (*2)

(Til samtlige ministerier mv.)

1. Hermed følger aftale af 5. august 1993 om merarbejdsgodtgørelse til tjenestemænd i staten uden højeste arbejdstid.

Aftalen erstatter aftale af 1. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid. Der er foretaget indholdsmæssige ændringer i § 2, stk. 3 og 4, § 4, stk. 3 og § 5, stk. 2. Ændringerne vedrører specialkonsulenter, der nu omfattes af de merarbejdsregler, der gælder for chefer, samt udskydelse af afspadsering og eventuel godtgørelse af merarbejdet i forbindelse hermed. Herudover er der foretaget en sammenskrivning og redaktionel tilretning af gældende regler.

2. Det er det enkelte ministerium, der træffer afgørelse om eventuel godtgørelse for merarbejde. Ministerierne kan delegere kompetencen til styrelser eller institutioner.

Det er således ministerierne mv., der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse er til stede, og som - med udgangspunkt i de vejledende retningslinier, jf. ad §§ 4 og 5 - fastsætter en eventuel godtgørelses størrelse.

3. Merarbejde bør så vidt muligt undgås, men i det omfang nødvendigt merarbejde forekommer, godtgøres dette hovedsageligt i form af afspadsering. Kun hvis afspadsering af tjenstlige grunde ikke er mulig, kan der i stedet udbetales en kontant godtgørelse.

4. Til de enkelte paragraffer bemærkes

Ad § 2.

Ved skønnet over et eventuelt merarbejdes omfang bør der tages hensyn til, om en del af det opgjorte timetal refererer til tjeneste, der normalt kun medregnes delvis i arbejdstidsopgørelsen, for eksempel rådighedstjeneste eller visse udlandsrejser. Den tid, der er anvendt til ikke-tjenstlige hverv, for eksempel timelønnet undervisning, kan ikke medregnes i den samlede arbejdstid.

Ad § 3, stk. 6.

Hvis godtgørelsen for eksempel er fastsat til 1 uges afspadsering, skal der i tilfælde af konvertering til betaling ydes 1 uges løn.

Ad §§ 4 og 5.

Som anført i § 3 fastsætter det enkelte ministerium, i hvilket omfang der skal ydes merarbejdsgodtgørelse.

Efter drøftelse med centralorganisationerne skal Finansministeriet imidlertid som vejledende retningslinier for fastsættelsen anføre, at godkendte merarbejdstimer kan godtgøres med

a) afspadsering af samme omfang forhøjet med 50% eller, hvis afspadsering ikke er mulig,

b) en kontant betaling pr. merarbejdstime beregnet på grundlag af 1/1924 af årslønnen forhøjet med 50%.

I årslønnen, jf. pkt. b), indgår eventuelle særlige tillæg (for eksempel kvalifikationstillæg), dog ikke tillæg, der ydes for en særlig arbejdsforpligtelse (for eksempel rådighedstillæg).

5. Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1993.

Samtidig ophæves

- cirkulære nr. 206 af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid.

- cirkulæreskrivelse af 21. november 1977 vedrørende anvendelse af gældende regler om godtgørelse for merarbejde.

- bemærkningerne om merarbejdsgodtgørelse i cirkulæreskrivelse af 17. januar 1979 vedrørende dispensationer mv. fra arbejdsmiljølovens arbejdstidsbestemmelser og godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i centraladministrationen, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid.

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet

Den 15. august 1993

P.M.V.

E.B.

Margrethe Vestager

Cirkulære (1 sp) 1993 138 Historic

(*1) Udsendt som APD.nr. 66/93.

(*2) Omtalt i den personaleadministrative vejledning kapitel 21.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →