Vejledning om ændringerne i den kommunale styrelseslov (lov nr. 259 af 6. maj 1993) (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd)

§ 9 om amtsrådenes møder er ophævet, således at reglerne i § 8 om kommunalbestyrelsernes møder herefter - ligesom styrelseslovens øvrige regler om kommunalbestyrelser - også gælder for amtsråd. Der er således ikke fundet grundlag for at opretholde forskellige regler for henholdsvis amtsrådsmøder og kommunalbestyrelsesmøder. Dette indebærer, at amtsrådene herefter skal udarbejde og bekendtgøre en mødeplan, at mødemateriale skal fremlægges, og at amtsrådsmedlemmer - med respekt af tavshedspligten - har ret til at gennemgå mødematerialet med ikke-medlemmer.

I §4, stk. 2, er indsat en bestemmelse om gebyrer for ansøgning, registrering m.v. af kommunevåben og -segl, jf Patentdirektoratets bekendtgørelse nr. 377 af 14. juni 1993.

I § 5 er mindstekravet til kommunalbestyrelsens medlemstal forhøjet fra 7 til 9.

I § 18 er som nyt stk. 5 indsat en bestemmelse, hvorefter økonomiudvalget kan varetage den umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender end de lovbestemte opgaver, der er nævnt i stk. 2 - 4. Hermed er den hidtidige begrænsning i de opgaver, der kan henlægges til økonomiudvalget, ophævet.

I 24, stk. 3, er det fastsat, at der ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg - og ikke som hidtil kun ved valg til stående udvalg - skal foretages samme gruppeanmeldelse. En borgmester vil herefter ikke som født formand for økonomiudvalget kunne anmelde sig som eenmandsgruppe ved valget til økonomiudvalget for derved at opnå, at vedkommendes plads ikke fragår i gruppens pladser.

Bestemmelsen i § 31, stk. 3, hvorefter borgmesteren har den umiddelbare forvaltning af anliggender, som ikke er henlagt til udvalg m.v., er ophævet.

I praksis har bestemmelsen ikke haft nævneværdig betydning, idet nye kommunale anliggender, der fremkommer, skal placeres under det udvalg, de efter styrelsesvedtægten nærmest hører til. Hvis det ikke ved en fortolkning af styrelsesvedtægten kan afgøres, under hvilket udvalg et anliggende hører, må borgmesteren sørge for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise det pågældende anliggende til et bestående udvalg og senere ændre styrelsesvedtægten. Det bemærkes i øvrigt, at forberedelsen af sager til kommunalbestyrelsen vedrørende kommunalbestyrelsens interne forhold må anses for omfattet af borgmesterens funktion som formand for kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen i § 32 om borgmesterens underskriftsbeføjelse, der er en legitimationsregel af særlig betydning for tinglysningsmyndighederne og långivere, er ændret således, at også viceborgmesteren (eller viceborgmestrene) generelt er tillagt underskriftsbeføjelse, d.v.s. uafhængigt af om vedkommende fungerer som borgmester.

I § 40, stk. 2, er delegationsforbudet i bevillingssager blevet modificeret således, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. En bemyndigelse vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og anlægsbevillinger, d.v.s. hovedkonto 0 - 6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Det er forudsat, at økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midler træffes efter forudgående forhandling med de berørte udvalg, jf. styrelseslovens § 21, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget skal have den fornødne klarhed og bestemthed med hensyn til anvendelsesområde, beføjelser, beløbsgrænser m.v. Bemyndigelsen kan således eksempelvis være begrænset til bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder. Bemyndigelsen kan også være begrænset således, at overførsel af beløb fra eet udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge udvalg.

I øvrigt bemærkes, at et økonomiudvalgsmedlem, der ikke er enigt i økonomiudvalgets beslutning om en omdisponering, har mulighed for at standse udførelsen af beslutningen og kræve sagen forelagt til afgørelse af kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 23.

Birte Weiss

/Emil le Maire

Vejledning om ændringerne i den kommunale styrelseslov (lov nr. 259 af 6. maj 1993)

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd)

1. Indledning

Ved lov nr. 259 af 6. maj 1993 er der gennemført en række ændringer i lov om kommunernes styrelse. Ændringerne er trådt i kraft den 1. juli 1993. Lov om Københavns kommunes styrelse er ikke blevet ændret ved ændringsloven.

Efter lovændringerne (og de tidligere gennemførte lovændringer) er der udsendt nye bekendtgørelser af de kommunale styrelseslove.

- Bekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993 af lov om kommunernes styrelse

- Bekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993 af lov om Københavns kommunes styrelse.

De væsentligste ændringer i styrelsesloven er

- indførelse af to nye styreformer, som kommunerne kan vælge

- mulighed for dispensation til andre styreformer

- mulighed for dispensation fra en række regler i styrelsesloven.

Nedenfor under pkt. 2 - 4 redegøres nærmere for de nævnte ændringer. Under pkt. 5 nævnes de øvrige ændringer af styrelsesloven.

2. Indførelse-af to nye mulige styreformer

a. Mellemformsstyre

Styrelseslovens almindelige styreform er et udvalgsstyre, jf. lovens kapitel III. Den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Udvalgenes medlemmer vælges ved forholdstalsvalg, og de stående udvalg vælger selv deres formand.

Efter styrelseslovens § 64 kan der i Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus kommuner etableres et magistratsstyre, hvor den umiddelbare forvaltning varetages af borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten for hver deres afdeling. Samme styreform gælder også efter lov om Københavns kommunes styrelse.

I § 65 i styrelsesloven er der nu skabt hjemmel til, at kommuner kan vælge et såkaldt »mellemformsstyre« (mellem et udvalgsstyre og et magistratsstyre). Denne styreform er indført i Esbjerg Kommune (som et frikommuneforsøg).

I et mellemformsstyre er det fortsat økonomiudvalget og de stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning. Til forskel fra det almindelige udvalgsstyre er formændene for de stående udvalg imidlertid fødte medlemmer af økonomiudvalget. Endvidere er der - i sammenhæng hermed - den forskel, at udvalgsformændene vælges ved forholdstalsvalg med virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Da økonomiudvalget skal bestå af et ulige medlemstal (mindst 3 medlemmer incl. borgmesteren), skal der oprettes mindst 2 stående udvalg. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen beslutte, at økonomiudvalget skal bestå af et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer ud over udvalgsformændene. Økonomiudvalget kan dog ikke bestå af mere end halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemmer, jf. styrelseslovens § 17, stk. 1., 2. pkt.

Om fremgangsmåden ved valg af medlemmerne til udvalgene henvises i øvrigt til reglerne i styrelseslovens § 65, stk. 3 og 4.

b. Udvalgsløst styre

I § 65 a i styrelsesloven er der skabt hjemmel til, at kommuner kan vælge et såkaldt »udvalgsløst styre«. Denne styreform er indført i Ravnsborg Kommune (som et frikommuneforsøg).

I kommuner med udvalgsløst styre nedsættes ikke økonomiudvalg og stående udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er havnebestyrelse, skal der dog nedsættes et havneudvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af havnens anliggender, jf. styrelseslovens § 19, stk. 2.

Endvidere skal kommuner, der vælger et udvalgsløst styre nedsætte et stående udvalg til at træffe afgørelse om sociale ydelser m.v. til enkeltpersoner, jf. den sociale styrelseslovs § 2, stk. 2. Dette stående udvalg kan imidlertid ikke varetage andre anliggender inden for det sociale område.

I kommuner med udvalgsløst styre vil der således i de sager, der forelægges kommunalbestyrelsen, ikke foreligge en indstilling fra økonomiudvalget eller et stående udvalg (bortset fra et eventuelt havneudvalg).

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i kommuner med udvalgsløst styre - ligesom i alle andre kommuner - skal nedsættes de kommissioner, nævn, råd m.v., der er fastsat i sektorlovgivningen, f.eks. beredskabskommissioner, børn- og ungeudvalg, folkeoplysningsudvalg m.v.

I de udvalgsstyrede kommuner varetager økonomiudvalget (bl.a.) udarbejdelsen af budgetforslaget, jf. styrelseslovens § 37, stk. 1, og aflæggelsen af årsregnskabet, jf. styrelseslovens § 45, stk. 1. Disse funktioner varetages i kommuner med udvalgsløst styre af borgmesteren, der udarbejder grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling af forslaget til årsbudget.

Bortset fra de nævnte borgmesterfunktioner varetager borgmesteren de samme funktioner som i udvalgsstyrede kommuner. Borgmesteren varetager således også de sædvanlige formandsbeføjelser i styrelseslovens § 31 samt de yderligere beføjelser, som kommunalbestyrelsen i enighed henlægger til borgmesteren.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det må forventes, at udvalgsløst styre - i modsætning til mellemformsstyret efter § 65 - særligt vil kunne anvendes i mindre kommuner, hvor omfanget af de kommunale opgaver og sagsmængden er mere begrænset.

c. Generelt om indførelse af de to nye styreformer

Efter § 65 b, stk. 1, i styrelsesloven kan bestemmelse om indførelse af en af de to nye styreformer træffes (af den afgående kommunalbestyrelse) forud for og med virkning fra valgperiodens begyndelse. Bestemmelse om ændret styreform skal træffes i styrelsesvedtægten (ved to behandlinger).

En nyvalgt kommunalbestyrelse kan ikke på det konstituerende møde træffe beslutning om ændring af styrelsesvedtægten og dermed heller ikke om ændret styreform. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i løbet af valgperioden træffe bestemmelse om ændring af styreformen. Har kommunalbestyrelsen i løbet af valgperioden truffet bestemmelse om ændret styreform, er kommunalbestyrelsen herefter afskåret fra at ændre styreformen på ny for den pågældende valgperiode.

Har den afgående kommunalbestyrelse truffet bestemmelse om indførelse af ny styreform (§ 65 eller § 65 a), kan den nyvalgte kommunalbestyrelse således træffe beslutning om en anden styreform (§ 65, § 65 a eller almindeligt udvalgsstyre), og den valgte styreform vil herefter være bindende for den resterende del af valgperioden.

Det forhold, at udvalgsformændene i et mellemformsstyre er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, afskærer således ikke kommunalbestyrelsen fra i løbet af valgperioden at ændre styreformen til et almindeligt udvalgsstyre med deraf følgende formandsvalg i de enkelte udvalg, jf. styrelseslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Der kan i øvrigt herved henvises til, at bestemmelsen i styrelseslovens § 17, stk. 3, hvorefter valg af medlemmer til udvalg har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, heller ikke afskærer kommunalbestyrelsen fra i funktionsperioden at gennemføre ændringer i udvalgenes antal eller medlemstal med deraf følgende omkonstituering.

Efter § 65 b, stk. 2, kan indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om de to nye styreformer, herunder regler om vederlag m.v., der fraviger de almindeligt gældende regler i styrelseslovens § 16 og § 16 a. Der er ikke umiddelbart planer om at anvende bemyndigelsen efter § 65 b, stk. 2. Spørgsmålet herom må bero på, i hvilket omfang en ny styreform medfører arbejdsmæssigt mere tidskrævende og belastende hverv.

3. Mulighed for dispensation til andre styreformer

Med indenrigsministerens godkendelse kan en kommunalbestyrelse etablere en styreform, der afviger fra det traditionelle udvalgsstyre og magistratsstyre, eller som afviger fra de særlige styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a, jf. styrelseslovens § 65 c, stk. 2.

Bestemmelse om en ændret styreform skal træffes i styrelsesvedtægten. Bestemmelse herom kan træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens valgperiode. Den ændrede styreform kan højst gælde for valgperioden eller den resterende del af valgperioden.

Baggrunden for kravet om indenrigsministerens godkendelse af reglerne for den ændrede styreform er et ønske om at sikre, at der tages hensyn til mindretal i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministeren er samtidig tillagt en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for sådanne ændrede styreformer, herunder regler der fraviger styrelseslovens regler i det omfang, den ændrede styreform gør dette nødvendigt eller ønskeligt, jf. § 65 c, stk. 3.

Med hjemmel i § 65 c, stk. 2, vil indenrigsministeren således eksempelvis kunne godkende indførelse af et forretningsudvalgsstyre, hvor den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender er henlagt til et enkelt udvalg (forretningsudvalget). Til forretningsudvalg kan tillige henlægges afgørelser om sociale ydelser m.v. til enkeltpersoner, jf. den sociale styrelseslovs § 2, stk. 2. Derimod skal der i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er havnebestyrelse, oprettes et havneudvalg, jf. styrelseslovens § 19, stk. 2. Da et forretningsudvalgsstyre ville kunne medføre tendens til magtkoncentration, vil en godkendelse heraf forudsætte, at der tages vidtstrakt hensyn til mindretallene, f.eks. ved nedsættelse af rådgivende udvalg.

Som et andet eksempel på en styreform, der vil kunne godkendes i henhold til § 65 c, stk. 2, kan nævnes et såkaldt »finansudvalgsstyre«, hvor økonomiudvalgets medlemmer er afskåret fra medlemskab af stående udvalg. Der vil også være mulighed for indførelse af en styreform, hvor udvalgsformænd er afskåret fra medlemskab af økonomiudvalget.

4. Mulighed for dispensation fra regler i styrelsesloven

Efter styrelseslovens 65 c, stk. 1, kan en række regler i styrelsesloven, særligt vedrørende udvalgsstyret, fraviges med indenrigsministerens godkendelse. De regler, der kan dispenseres fra, svarer i det væsentlige til de regler, der har kunnet fraviges i henhold til frikommuneloven.

Bestemmelse om de regler, der fraviges, skal fastsættes i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens bestemmelse herom kan træffes forud for eller i løbet af valgperioden og kan højst gælde for valgperioden eller den resterende del af valgperioden.

Kravet om indenrigsministerens godkendelse er begrundet i, at der er tale om fravigelse af lovregler, og at det må sikres, at der tages de nødvendige hensyn til mindretal og til en klar opgave- og kompetenceafgrænsning.

Som eksempler på dispensationer fra de regler, der er nævnt i § 65 c, stk. 1, kan nævnes de dispensationer, der hidtil har været godkendt i henhold til frikommuneloven. Der vil således kunne dispenseres fra bestemmelsen i styrelseslovens § 19, stk. 1, således at personer uden for kommunalbestyrelsen, f.eks. brugerrepræsentanter, kan vælges til medlemmer af stående udvalg. Endvidere vil der kunne etableres observatørordninger, der fraviger reglerne i § 20, stk. 3 og 4. Desuden vil styrelseslovens § 27 kunne fraviges, således at også pladserne i økonomiudvalget - og ikke kun pladserne i de stående udvalg - indgår i den samlede fordeling under eet af udvalgspladserne. Endvidere kan bestemmelsen i § 28, stk. 2, fraviges således, at der ved et udvalgsmedlems forfald kan ske indkaldelse af stedfortræder, uanset at forfaldet ikke har en varighed af 1 måned.

Indenrigsministeriet vil i forbindelse med dispensationerne træffe bestemmelse om, hvordan de regler, der fraviger styrelseslovens regler, skal affattes, herunder deres placering i styrelsesvedtægten. Reglerne vil normalt skulle fastsættes i et nyt kapitel »Midlertidige bestemmelser (indtil 31. december ....)» før kapitlet om vedtægtsændringer.

5. Øvrige ændringer af styrelsesloven

Særligt vedrørende amtsrådene skal det nævnes, at de særlige regler i

Ingen