Cirkulære om Forretningsorden for Søfartens Uddannelsesråd
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Søfartens Uddannelsesråd består af en formand, der udnævnes af industriministeren, samt af yderligere 8 medlemmer, der efter indstilling af nedenstående organisationer udnævnes af Søfartsstyrelsen
Danmarks Rederiforening 1 medlem Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening 1 medlem Dansk Navigatørforening 1 medlem Metal Søfart 1 medlem Rederiforeningen af 1895 1 medlem Rederiforeningen for mindre skibe 1 medlem Specialarbejderforbundet i Danmark 1 medlem Sømændenes Forbund i Danmark 1 medlem
Stk. 2. Tilfordnede repræsentanter udnævnes af Søfartsstyrelsen efter indstilling af nedenstående organisationer m.v.
Dansk Magisterforening, Sektion 49, Navigationslærerne 1 repræsentant Dansk teknisk lærerforening, Søfartsskolelærerne 1 repræsentant Navigation-, Skipper- og Søfartsskolernes Forstandersammenslutning 1 repræsentant Navigatørstuderendes Landsråd 1 repræsentant Søværnet 1 repræsentant
Stk. 3. Formandens suppleant, der udnævnes af industriministeren, leder rådets forretninger i formandens fravær. For hvert af de øvrige medlemmer og de tilforordnede repræsentanter udnævnes af Søfartsstyrelsen efter indstilling fra de i stk. 1 og 2 nævnte organisationer m.v. en suppleant.
Stk. 4. Suppleanter kan kun deltage i rådets møder, når vedkommende medlem eller tilforordnede har forfald. Dog kan en suppleant deltage i rådets behandling af sager, der vedrører udvalg, hvori han har sæde, jf. § 3.
Stk. 5. Formanden for eksamenskommissionen og de tilforordnede repræsentanter deltager uden stemmeret i rådets møder.
Stk. 6. Rådets formand kan tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i behandlingen af enkeltsager.
§ 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelser i spørgsmål, der af Industriministeriet eller Søfartsstyrelsen forelægges dette vedrørende de i lov om søfartsuddannelse omhandlede uddannelser. Rådet kan af egen drift optage uddannelsespørgsmål til behandling og afgive indstilling herom.
§ 3. Uddannelsesrådet kan nedsætte faste udvalg vedrørende enkelte uddannelsesområder. Rådet, der vælger medlemmer til udvalgene blandt dets medlemmer, de tilforordnede og suppleanter, fastsætter arbejdsopgaverne for udvalgene samt afgør, om spørgsmål kan behandles endeligt af disse.
Stk. 2. Formanden eller efter dennes bestemmelse formandens suppleant fungerer som formand i de i stk. 1 omhandlede udvalg.
Stk. 3. Udover de i stk. 1 omhandlede udvalg kan der nedsættes midlertidige udvalg.
§ 4. Formanden sammenkalder uddannelsesrådet til møde så ofte, han finder det fornødent. Rådet skal dog indkaldes til møde, når mindst 3 af rådets medlemmer ønsker dette og fremsætter skriftlig begæring herom til formanden.
Stk. 2. Tid og sted for uddannelsesrådets møder fastsættes af formanden, der foranlediger indkaldelse til møderne og leder forhandlingerne på disse.
§ 5. For at beslutning kan træffes af uddannelsesrådet skal formanden og mindst 4 medlemmer være til stede. For at beslutning kan træffes af et udvalg skal to tredjedele af udvalgsmedlemmerne, dog mindst 3, være til stede.
Stk. 2. Hvert medlem har 1 stemme, og afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Eventuelle mindretal kan begære deres bemærkninger vedføjet flertallets indstilling eller udtalelse.
§ 6. Uddannelsesrådets Sekretariat udpeges af Søfartsstyrelsen.
§ 7. Over uddannelsesrådets møder og møder i udvalg udarbejdes referater, som udsendes til samtlige rådets medlemmer, de tilforordnede og suppleanterne. Formanden drager omsorg for udførelse af rådets beslutninger i overensstemmelse med de skete vedtagelser og underskriver på rådets vegne fornødne skriftlige ekspeditioner.
§ 8. Uddannelsesrådets medlemmer, de tilforordnede, suppleanter, de i § 1, stk. 3 og 4, og § 6, omhandlede personer samt andre, der måtte blive indkaldt til at deltage i rådets møder, er forpligtet til over for alle uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til de forhold, der kommer til deres kundskab under rådets forhandlinger, derunder såvel angående de trufne beslutninger som angående stemmeafgivning.
§ 9. Denne forretningsorden træder i stedet for forretningsorden nr. 181 af 7. september 1967 for Søfartens Uddannelsesråd.
Industriministeriet, den 19. juli 1993
Jan Trøjborg
/ Niels J. Bagge
Cirkulære om Forretningsorden for Søfartens Uddannelsesråd
I medfør af § 5, stk. 4, i lov om søfartsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. april 1993, fastsættes
Ingen