Cirkulære om vejbelysning (Til samtlige vejbestyrelser og vejmyndigheder)

Bilag 1

Belysningsklasserne

Tabel 1. Belysningsklasser i L-rækken

---------------------------------------------------------------------

Belysningsklasser i L-rækken L1 L2 L3 L4 L5 L6 L7

---------------------------------------------------------------------

Luminanskriterier i tør tilstand. Middelluminans (Lm) cd/(m2) (driftsværdi) ca: 2 2 1,5 1,5 1 1 0,5 Regelmæssighed (R) min: 0,40 0,40 0,35 0,35 0,30 0,30 0,25 Langsregelmæssighed (R1) min: 0,60 - 0,60 - 0,60 - - Synsnedsættende blænding (D) max: 0,075 0,075 0,085 0,085 0,095 0,095 0,11 Ubehagsblænding (G) min: 7 7/6 7 7/6 7 6 6 Luminanskriterier i våd tilstand Regelmæssighed (R) min: 0,20 0,20 0,20 0,15 0,15 0,15 0,15 Langsregelmæssighed (R1) min: 0,35 - 0,35 - 0,35 - - Belysningsklasse på de nærmeste 3,5 m langs kørebanen: E1 E1 E1 E1 E2 E2 E2

---------------------------------------------------------------------

Tabel 2. Belysningsklasser i LE-rækken

---------------------------------------------------------------------

Belysningsklasser i LE-rækken LE 1 LE 2 LE 3 LE 4 LE 5

---------------------------------------------------------------------

Middelbelysningen på vandret

plan (em) 1x (driftsværdi) ca: 45 30 20 15 7 Regelmæssigheden (R) min: 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Synsnedsættelse blænding (D) max: 0,075 0,075 0,085 0,095 0,11 Belysningsklasse på de nærmeste 3,5 m langs kørebanen: E1 E1 E1 E2 E2

---------------------------------------------------------------------

Tabel 3. Belysningsklasser i E-rækken

---------------------------------------------------------------------

Belysningsklasser i E-rækken E 1 E 2 E 3 E 4

---------------------------------------------------------------------

Middelbelysning (halvrumlig) på trafikal (Ehr) 1x (driftsværdi) ca: 5 2,5 1 - Regelmæssigheden (R) min: 0,15 0,15 0,15 - Blændingstal for armaturer: Se fodnote -

---------------------------------------------------------------------

Se afsnit »Vejregler for udformning, miljøhensyn og reduktion samt ændring af eksisterende anlæg«. Afsnit 1.2.3.

Tabel 4. Belysningsklasser for fodgængerfelter

---------------------------------------------------------------------

Belysningsklasse I II

---------------------------------------------------------------------

Vandret belysningsstyrke på kørebanen i ethvert punkt i fodgængerfeltet (driftsværdien) (Lux) ca. 100 ca. 30

---------------------------------------------------------------------

§ 1. De lystekniske kvalitetskrav, der stilles til belysningen på forskellige vejtyper, er opstillet i en række belysningsklasser, jf. nærmere bilag 1.

Stk. 2. Belysningsklasserne er opdelt i tre rækker, der omfatter

a) L-rækken, opstillet fortrinsvis for den motoriserede trafik på grundlag af belysningsniveau (luminansen) på kørebanen.

b) LE-rækken, opstillet fortrinsvis for den motoriserede trafik med henblik på kryds, pladser og lignende på grundlag af belysningsstyrken, men under hensyn til luminansen på kørebanen.

c) E-rækken, der er opstillet fortrinsvis for cyklister og fodgængere på grundlag af belysningsstyrken.

Herudover er der særlige belysningsklasser for særskilt belyste fodgængerfelter (klasse I og II).

Stk. 3. Da belysningsklasserne L og LE bygger på luminansen på kørebanen, og denne afhænger af det valgte belægningsmateriale, forudsættes det, at vejbelægninger udføres som lys belægning i overensstemmelse med de krav, der er anført i § 21.

Veje og stier i bymæssig bebyggede områder

Bilag 2

Valg af belysningsklasser

Skema 1. Hastighedsklasse Høj

---------------------------------------------------------------------

Fodgængere Cyklister Blænding Belysningsklasse på på fra ----------------------------- kørebanen kørebanen mod- 2-3 spor 4 spor 6 spor kørende*)

---------------------------------------------------------------------

nej nej ja L7 L6 L6 nej nej nej L7 L7 L6

---------------------------------------------------------------------

*) Dette besvares med »nej«, hvis vejen er ensrettet eller har en midterrabat af mindst 3 m bredde

Skema 2. Trafikveje i hastighedsklasse Middel

---------------------------------------------------------------------

Fodgængere på Cyklister på Belysningsklasse kørebanen kørebanen ----------------------------- 2-3 spor 4 spor 6 spor

---------------------------------------------------------------------

nej nej L7 L6 L6 nej ja L7 el. L6*) L7 el. L6*) ja ja/nej L6 L6

---------------------------------------------------------------------

*) Belysningsklasse vælges på grundlag af en nærmere vurdering af trafikforholdene på vejen, jf. vejreglen.

Skema 3. Lokalveje i hastighedsklasse Middel

---------------------------------------------------------------------

Belysningstype Belysningsklasse

---------------------------------------------------------------------

Tæt, høj bebyggelse E1 Lav eller spredt bebyggelse, industri etc. E2

---------------------------------------------------------------------

Skema 4. Veje i hastighedsklasse Lav og Meget Lav

---------------------------------------------------------------------

Vejklasse og bebyggelseskarakter Belysningsklasse

---------------------------------------------------------------------

Trafikveje LE4 Lokalveje, tæt, høj bebyggelse E1 Lokalveje, lav eller spredt bebyggelse, industri etc. E2

---------------------------------------------------------------------

Skema 5. Stier, fodgængerområder/gader samt parkeringspladser

---------------------------------------------------------------------

Belysningsklasse

---------------------------------------------------------------------

Stier i egentlig trafiksystem E2 ------------------------------------------------------ Stier Andre stier, herunder rekreative stier ingen krav

---------------------------------------------------------------------

Fodgængerområder/gader min E2 Parkeringspladser min E4

---------------------------------------------------------------------

Skema 6.

---------------------------------------------------------------------

Højeste belysningsklasse Belysningsklasse på krydsende veje i kryds eller på plads

---------------------------------------------------------------------

L1-L2 LE2 L3-L4 LE3 L5-L6 LE4 L7 LE5

---------------------------------------------------------------------

§ 2. Veje og stier i bymæssigt bebyggede områder belyses efter nedenstående retningslinier og i overensstemmelse med skemaerne i bilag 2.

§ 3. Principper i valg af belysningsklasse baseres på vejklassificeringen i »Byernes Trafikarealer«, som indebærer en funktionel klassificering af vejnettet i

- Trafikveje og

- Lokaleveje

og en efterfølgende hastighedsklassificering med klasserne

- Høj (70-80 km/h)

- Middel (50-60 km/h)

- Lav (30-40 km/h)

- Meget lav (10-20 km/h)

§ 4. Motorveje og motortrafikveje skal belyses, såfremt de i væsentlig grad afvikler lokaltrafik, eller såfremt det af hensyn til lys fra omliggende gader og butikker vil være af væsentlig betydning for motorvejstrafikken. Normalt anvendes belysningsklasse L 3, på til- og frakørsler dog L 7.

§ 5. På trafikveje kan vælges et luminansniveau over eller under den normale belysningsklasse, afhængig af om forholdene på den pågældende vejstrækning er særlig svære eller særlig lette. Dog er L 7 den laveste belysningsklasse, der kan anvendes på trafikveje.

§ 6. Veje i hastighedsklasse Høj belyses normalt med belysningsklasser som anført i bilag 2, skema 1.

§ 7. Veje i hastighedsklasse Middel med blandet trafik af biler, cykler og knallerter belyses normalt med de belysningsklasser for henholdsvis trafikveje og lokalveje, som fremgår af bilag 2, skema 2 og 3.

§ 8. Veje i hastighedsklasse Lav og Meget Lav med blandet trafik af biler, cykler og knallerter belyses normalt med de belysningsklasser for både trafikveje og lokaleveje, som det fremgår af bilag 2, skema 4.

§ 9. I vejkryds og vejtilslutninger skal belysningsniveauet være mindst lige så højt som i den bedst belyste af de tilstødende veje.

Stk. 2. I almindelige kryds føres vejbelysningsanlægget for den bedst belyste af de krydsende veje gennem krydset.

Stk. 3. I mere komplicerede kryds med svingspor o.lign. samt for trafikområderne på pladser anvendes den LE-klasse, som fremgår af bilag 2, skema 6.

Stk. 4. For kryds, pladser o.lign. med særlig vanskelige trafikforhold kan der benyttes en højere belysningsklasse (LE 1 i stedet for LE 2 osv.) end angivet i bilag 2, skema 6.

§ 10. Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE 5. Anvendelse af øvrige belysningsklasser sker i overensstemmelse med bilag 2, skema 6.

§ 11. Stier for fodgænger-, cykel- og knallerttrafik skal belyses, såfremt de indgår i et egentligt trafiksystem. Valg af belysningsklasse fremgår af bilag 2, skema 5.

§ 12. Fodgængerområder samt parkeringspladser i tilslutning til belyste veje skal belyses. Anvendelse af de enkelte belysningsklasser fremgår af bilag 2, skema 5.

§ 13. Fodgængerfelter skal være belyst enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning.

Stk. 2. På veje, der er belyst til et niveau, som svarer til eller er højere end belysningsklasserne L 7, LE 5 og E 1, skal der kun i særlige tilfælde etableres særskilt fodfængerbelysning. Hvis en sådan etableres, og vejens belysning svarer til de nævnte belysningsklasser, kan belysningen være af klasse II. I vanskelige tilfælde, og når vejen er belyst til højere niveau, bør den særskilte belysning dog være af klasse I.

Stk. 3. På veje med lavere niveau end nævnt i stk. 2 samt på ubelyste veje skal fodgængerfelter altid belyses af særskilt belysning af klasse II.

Veje og stier i det åbne land

§ 14. Veje og stier i det åbne land belyses normalt ikke, medmindre

a) trafikken i mørke perioder hyppigt afvikles i et omfang, der ligger nær ved vejens kapacitet,

b) antallet af trafikuheld i mørke perioder på en strækning er forholdsvis stort,

c) stitrafikken i mørke perioder er betydelig.

§ 15. Såfremt veje og stier i det åbne land belyses, anvendes følgende belysningsklasser

a) motorveje: belysningsklasse L 5, på til- og frakørsler dog kun L 7

b) andre veje: belysningsklasser svarende til tilsvarende veje i byområder

c) stier: belysningsklasse E 4.

§ 16. Mellem to belyste strækninger på samme vej må der ikke forekomme ubelyste strækninger, der er kortere end ca. 300 m. Hvis de belyste strækninger er belyst med en af klasserne L 1-L 6, bør det tilstræbes, at den ubelyste strækning ikke er kortere end 1.000 m.

§ 17. Signalregulerede kryds i det åbne land skal belyses med belysningsklasserne L 7 eller LE 5.

§ 18. I særlige tilfælde kan belysning opsættes hovedsagelig til orientering for fodgængere, og i så fald anvendes belysningsklasse E 4.

Periodevis slukning eller reduktion af vejbelysning

§ 19. Belysningsanlæg af klasserne L 1-L 7 og LE 1-LE 5, der er indrettet således, at belysningen kan reduceres til et lavere niveau, jf. § 43, skal omkobles til reduceret belysning i de perioder, hvor trafikken er væsentlig svagere end i spidsbelastningsperioderne.

§ 20. Belysningsanlæg, der er opført med henblik på bestemte trafiksituationer, skal holdes slukket i perioder, hvor trafiksituationen ikke forekommer.

Vejbelægningers lystekniske egenskaber

§ 21. Nye veje, skal belyses med L- eller LE-rækkens belysningsklasser, skal forsynes med en belægning, der har følgende lystekniske egenskaber

Qo - tør = ca. 0,09 cd/m2 x 1X

Spejling i standardvåd tilstand: ikke ringere end reflektionsklasse W 4.

Stk. 2. På eksisterende veje, der er belyst med de nævnte belysningsklasser, bør belægningen ved fornyelse af slidlag bringes i overensstemmelse med ovennævnte krav.

Stk. 3. Ved lapning af en belægning, der opfylder kravene i stk. 1, bør der benyttes materiale i overensstemmelse hermed.

Udformning af vejbelysning

Alment

§ 22. Ved projektering af nyanlæg eller ved ændring af eksisterende anlæg bør der ved komplicerede vejforløb, pladser og torve udarbejdes en eller flere perspektiviske gengivelser af det pågældende sted med angivelse af armaturplacering og armaturudformning med henblik på en vurdering af visuel orientering og optisk føring.

§ 23. På torve og pladser bør der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes særlige forslag til masteplacering.

§ 24. Når der fra den ene vejeside er værdifulde udsigter, bør masteopstillingen udføres ensidigt i den modsatte side af vejen.

§ 25. I bevaringsværdige områder bør der tages særlige hensyn til miljømæssige og kulturelle værdier.

Lyspunkthøjde

§ 26. Lyspunkthøjden bør følge vejens længdeprofil. Mindre afvigelser i længdeprofilets kontinuitet bør dog ikke påvirke lyspunktforløbet.

§ 27. Ved motorveje bør længdekæde over midterrabat anvendes således, at lyspunkthøjden ikke overstiger 15 m.

Stk. 2. Ved belyste motorveje skal til- og frakørsler udføres med belysningsanlæg, hvis lyspunkthøjde er væsentligt lavere end selve motorvejen.

§ 28. Ved trafikveje (primærveje) bør lyspunkthøjden ikke overstige 12 m.

§ 29. I boligkvarterer bør lyspunkthøjden på fordelingsveje ikke overstige 9 m, på stamvej 6 m og på adgangsveje 5 m.

§ 30. Ved gang- og cykelstier i bolig- og parkområder bør lyspunkthøjden være mellem 4 m og 2,5 m.

§ 31. I et samordnet vejsystem bør veje af lavere standard ikke gives højere lyspunkthøjde end veje af højere standard.

Belysning af fodgængerfelt

§ 32. Såfremt et fodgængerfelt belyses med flere armaturer, skal feltet for hver kørselsretning belyses med mindst eet armatur, som anbringes i en vandret afstand af mindst 0,5 m foran fodgængerfeltets forreste begrænsning til kørselsretningen. Armaturerne bør anbringes i kørselsretningen.

Afskærmning af armaturer

§ 33. På steder, hvor det er særligt vigtigt at tage hensyn til belysningsanlæggenes fjernvirkning, dvs. anlæggenes synlighed på en strækning over 100 m, bør der for alle belysningsklassers vedkommende anvendes armaturer, som, når de er monteret i anlæggene, er totalt afskærmende i vandret retning.

Stk. 2. Endvidere skal armaturer ved fra- og tilkørsler til motorveje samt armaturer til fodgængerbelysning i monteret tilstand være fuldstændig afskærmende i vandret retning.

Lyskilder

§ 34. Valg af lyskilder bør ske efter en afvejning af deres miljømæssige virkninger, driftsomkostninger og energiforbrug og efter en samlet planlægning for et større område.

Stk. 2. På veje, der er belyst med L-rækkens klasser, bør der anvendes samme type lyskilde eller lyskilder med samme farve på så lange strækninger som muligt.

§ 35. I bevaringsværdige områder bør der anvendes glødelamper.

§ 36. Lavtryksnatriumslamper må ikke anvendes til vejbelysning.

Master

§ 37. På veje i åbne omgivelser bør der benyttes gittermaster, når mastehøjden er over 10 m.

§ 38. I bymæssig bebyggelse bør rørmaster med cirkulært tværsnit benyttes. Dog kan andre typer tværsnit anvendes, hvis masterne i øvrigt indgår som væsentlige dele af gade- og vejudstyret.

Afslutning af belysningsanlæg

§ 39. Et belysningsanlæg af en L-klasse bør ikke ende umiddelbart før kryds, et sving eller en ændring af vejens tværprofil.

Belysningsanlægs visuelle udformning

§ 40. Ved ensartet forløbende veje tilrådes en ensartet mastekonstruktion og -opstilling eller lyspunkthøjde, medmindre andet kræves af hensyn til optisk føring eller omgivelserne.

§ 41. Armaturer skal anbringes, så de ikke virker vildledende for trafikanterne.

Etablering af vejbelysningsanlæg og ændring af bestående anlæg

§ 42. Nye vejbelysningsanlæg skal dimensioneres i overensstemmelse med afsnit 2. Anlæg af klasserne L 1-L 7 dimensioneres for de lystekniske egenskaber af vejbelægningen, der er angivet i § 21.

§ 43. Belysningsanlæg af klasserne L 1-L 7 og LE 1-LE 5 udføres således, at belysningen kan reduceres til et lavere niveau.

Stk. 2. Kravene vedrørende regelmæssighed kan ved reduceret drift fraviges, men niveauet bør normalt ikke sænkes til mere end halvdelen.

§ 44. Vejbelysningsanlæg bør ændres, såfremt

1. Anlægget har en højere eller lavere belysningsklasse end angivet i §§ 1-20.

2. Anlæggets elektricitetsforbrug er for højt i forhold til den tilvejebragte belysningskvalitet.

3. Anlægget er uøkonomisk i drift.

4. Anlæggets optiske føring virker vildledende på trafikanterne.

§ 45. Når vejbelysningsanlæg ændres, bør det tilstræbes,

at armaturer og lyskilder bringes i overensstemmelse med §§ 1-20,

at uheldige miljømæssige virkninger af anlægget afhjælpes i overensstemmelse med §§ 1-20 og

at tændsystemet på belysningsanlæg af klasserne L 1-L 7 og LE 1-LE 5 ombygges til periodevis slukning eller reduktion af belysningen, jf. §§ 19-20.

Vejbelysningsplaner

§ 46. Enhver vejbestyrelse bør udarbejde en plan for vejbelysningen på de veje, der hører under dens område.

Planen bør indeholde

a) Registrering af belysningsklasser for eksisterende anlæg,

b) eventuelle forslag til nye belysningsklasser for eksisterende anlæg,

c) forslag til belysningsklasser for nye anlæg,

d) forslag til valg af lyskildetyper og anlægstyper,

e) oversigt over belægningstyper på nye veje og eventuel udskiftningstakt af belægninger på eksisterende veje.

§ 47. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 162 af 26. september 1979 om vejbelysning og cirkulære nr. 186 af 4. november 1981 om ændring af cirkulære om vejbelysning.

Trafikministeriet, den 9. juli 1993

Helge Mortensen

/ Mogens Funch

Cirkulære om vejbelysning (Til samtlige vejbestyrelser og vejmyndigheder)

Indledning

Hermed udsendes vejregler for vejbelysning. Vejreglerne er udarbejdet i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 430 af 31. maj 1991) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 431 af 31. maj 1991).

Dette cirkulære erstatter ministeriets cirkulære nr. 162 af 26. september 1979 om vejbelysning og cirkulære nr. 186 af 4. november 1981 om ændring af cirkulære om vejbelysning. Ved det nye cirkulære ændres klassificeringen af vejnettet, således at denne bringes i overensstemmelse med vejklassificeringen i vejreglerne om »Byernes Trafikarealer«.

Bestemmelserne finder anvendelse for alle offentlige veje og for private fællesveje omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, jf. lovens § 13.

Bestemmelserne er vejledende, bortset fra de regler, der er omtalt under § 10 og § 17 om belysning af signalregulerede kryds samt § 13 om belysning af fodgængerfelter.

Grundlaget for cirkulæret er »vejregler for dispositionsplan, etablering, ændring og reduktion samt vejbelægningers lystekniske egenskaber« og »vejregler for udformning, miljøhensyn og reduktion samt ændring af eksisterende anlæg«. Vejreglerne, der er udarbejdet ved vejregeludvalgets foranstaltning, uddyber og supplerer bestemmelserne.

Endvidere har Vejdirektoratet i tilknytning til vejreglerne udsendt en eksempelsamling. Eksempelsamlingen retter sig specielt til de ingeniører og andre teknikere, der skal udarbejde projekter m.v. til vejbelysningsanlæg. Hæfterne kan rekvireres hos Vejdirektoratet, Lyngbyvej 17, 2100 København Ø., telefon 31 18 62 66.

Belysningsniveau

Ingen