Legislator Case Law & Legislation
C19930012060 DK

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse (Borgerlige ombud, offentlige og private hverv)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1993 120 Historic

§ 2 i bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse blev ændret ved bekendtgørelse nr. 558 af 1. juli 1993. I det følgende gives enkelte uddybende bemærkninger til denne bestemmelse og vejledning om, hvorledes reglerne skal anvendes.

Til § 2, stk. 1

(Kommunale hverv)

Beløb, der modtages for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag i dagpengene.

Det er uden betydning, hvornår hvervene udføres.

Bestemmelsen omfatter vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og diæter (mødediæter), som udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove (lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse). Der er tale om deltagelse i kommunalbestyrelses- og amtsrådsarbejde, de stående udvalg og andre udvalg, der nedsættes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Hverv i henhold til andre regler, for eksempel skattelovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelsen, selv om vederlag mv. udbetales efter samme principper som i de kommunale styrelseslove. Dette gælder også for personer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til de omhandlede hverv. I disse tilfælde fastsætter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at der skal ske fradrag i dagpengene.

Hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand er i arbejdsløshedsforsikringsloven i visse henseender sidestillet med lønarbejde ved en særlig hjemmel. Udøvelse af disse hverv medfører derfor fradrag i dagpengene, men kun for det faste vederlag, der ydes for hvervet. Fradraget sker ved hjælp af den gældende omregningssats.

Det præciseres, at det vederlag, som eksempelvis en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, ikke medfører fradrag i dagpengene, jf. ovenfor.

Til § 2, stk. 2

(Borgerlige ombud mv.)

Der skal ske fradrag i dagpengene for skattepligtige beløb, der udbetales for borgerlige ombud og offentlige og private hverv. Det er uden betydning, om beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse eller lignende.

Udbetales der kun mindre beløb, som ikke er skattepligtige, til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet, medfører beløbet ikke fradrag. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport, fortæring, mv.

Fradraget beregnes for den del af beløbet, der er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fradrages, før fradraget beregnes. I tvivlstilfælde må medlemmet indhente dokumentation for, at en indtægt er hel eller delvis skattefri. Det er dog uden betydning, om medlemmet på grund af andre skatteregler faktisk får skattefrihed for (en del af) beløbet for eksempel på grund af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.

Som eksempler på borgerlige ombud og hverv inden for den offentlige sektor, hvor indtægter mv. er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) medlem af skolebestyrelse,

2) medlem af folketinget,

3) det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv.,

4) medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv,

5) vurderingsmand og

6) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende.

Plejevederlag, som modtages i henhold til bistandslovens § 66 om formidlet døgnophold for børn og unge, er omfattet af bestemmelsen. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i dagpengene.

Som eksempler på hverv inden for den private sektor, hvor indtægter mv. er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger og

3) medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Det bemærkes, at opremsningerne ikke er udtømmende.

Til § 2, stk. 3

I denne bestemmelse er der opremset nogle hverv, hvor indtægterne herved af specielle grunde ikke medfører fradrag i dagpengene. Der er altså tale om undtagelser fra § 2, stk. 2, og opremsningen i stk. 3 er derfor udtømmende.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 1. juli 1993

Eje Juul Jakobsen

/ Thorbjørn H. Pedersen

Vejledning 1993 120 Historic

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse

(Borgerlige ombud, offentlige og private hverv)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →