Orientering om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (ATP-bidrag af dagpenge m.v.)

Orientering om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(ATP-bidrag af dagpenge m.v.)

Folketinget har ved 3. behandling den 18. juni 1993 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (ATP-bidrag af dagpenge m.v.). Det vedtagne lovforslag følger som bilag til denne orientering.

Følgende ændringer træder i kraft den 1. juli 1993 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor første hele fraværsdag er denne dag eller senere

1. Retten til dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunen i medfør af dagpengelovens § 4, stk. 1, nr.2, udvides til også at omfatte personer, der modtager godtgørelse i henhold til lov om arbejdstilbud § 3, stk.5.

Herved sikres, at personer, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, forinden et arbejdstilbud kan påbegyndes, opnår syge- og barseldagpenge på lige fod med personer, der fortsat er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

2. Den hidtidige bestemmelse i dagpengelovens § 16, stk.3, nr.5, hvorefter dagpengene kan nedsættes eller bortfalde under delvis fravær fra arbejdet under varetagelse af borgerligt ombud af begrænset omfang, ophæves.

Der skal herefter ikke længere foretages fradrag i dagpengene for beløb, der modtages for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove.

3. De gældende regler om, i hvilke situationer der kan ydes nedsatte dagpenge under delvist fravær fra arbejdet på grund af graviditet og adoption, tydeliggøres.

Samtidig bliver der nu mulighed for at yde nedsatte dagpenge i forbindelse med delvist fravær fra arbejdet p.g.a. dettes særlige karakter.

Denne ændring tager sigte på situationer, hvor der er tale om en normalt forløbende graviditet, men hvor arbejdet har en sådan karakter, at det medfører risiko for fostret, såfremt den gravide arbejder på fuld tid.

4. Reglen om inddrivelse af skyldige bidrag til forsikringsordningen for private arbejdsgivere er ændret, således at skyldige præmier vil kunne inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

5. Der er nu hjemmel til, at Kriminalforsorgen underretter vedkommende kommune, når en dagpengemodtager undergives frihedsberøvelse eller andre frihedsberøvende foranstaltninger.

Følgende ændring træder i kraft den 1. oktober 1993 og har virkning for udbetaling af dagpenge, der vedrører fravær fra og med mandag den 4. oktober 1993

6. Med virkning fra mandag den 4. oktober 1993 omfattes lønmodtagere af loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension under fravær fra arbejdet p.g.a. sygdom, barsel eller adoption, såfremt de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Dette betyder, at der skal indbetales almindeligt ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter dagpengeloven.

1/3 af ATP-bidraget skal betales af dagpengemodtagerne selv og fradrages i de udbetalte dagpenge. De resterende 2/3 af bidraget skal indbetales af arbejdsgiverne eller de kommunale dagpengemyndigheder afhængigt af, hvem der udbetaler dagpengene.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ifølge lov, aftale eller overenskomst udbetaler løn eller dagpenge til lønmodtageren og efterfølgende anmoder kommunen om dagpengerefusion, f.eks fordi der er indgået en aftale i henhold til dagpengelovens § 28, eller arbejdsgiveren er forsikret i medfør af dagpengelovens § 27, skal ATP-bidraget også indbetales af arbejdsgiveren.

Kommunernes ( d.v.s. de kommunale dagpengemyndigheders) merudgifter vedrørende indbetaling af ATP-bidrag i forbindelse med udbetaling af dagpenge skal dækkes af et særligt bidrag fra de private og offentlige arbejdsgivere.

Størrelsen af det særlige bidrag fastsættes af socialministeren.

Klager over arbejdsgivernes eller de kommunale dagpengemyndighederes beregning eller indbetaling af ATP-bidrag skal indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Tidligere ændringer af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ved lov nr. 1022 af 19. december 1992 ændredes dagpengeloven i konsekvens af en ændring af loven om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Ved denne ændring blev der i dagpengeloven indført en selvstændig definition af begrebet offentlige arbejdsgivere. Det fastslås, at offentlige arbejdsgivere er offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

Ændringen medfører ingen forandring i afgrænsningen af, hvornår der i forhold til dagpengeloven er tale om en offentlig arbejdsgiver.

Såfremt der måtte opstå tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren har status som henholdsvis offentlig eller privat arbejdsgiver, kan Told - og Skattestyrelsens registre hv. SE-registret og lønsumregistret ( VIRK-registret) give vejledning vedrørende dette spørgsmål.

Det er de lokale told- og skatteregioner, der træffer afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er fritaget for at betale lønsumsafgift, idet offentlige virksomheder er fritaget for denne afgift.

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen