Vejledning om landbrugslovens § 20

Vejledning om landbrugslovens § 20

1. Indledning

Denne vejledning har til formål at redegøre for fortolkningen af de væsentligste spørgsmål, der har været behandlet siden vedtagelsen af reglerne om aktieselskabers og anpartsselskabers erhvervelse af landbrugsejendomme ved ændringen af landbrugsloven i 1989. Reglerne findes i § 20 i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989).

Supplerende regler findes i

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 15. august 1989 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven og

- Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme, § 73 (landbrugslovscirkulæret).

Der kan i øvrigt henvises til »Vejledning om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme« (Jordbrugsdirektoratet, oktober 1989) med tilhørende erklæringsskema, der kan fås ved henvendelse til kommunen (ejendomsskattekontoret), jordbrugskommissionen eller Jordbrugsdirektoratet.

Reglerne i landbrugslovens § 20 var i 1989 en nyskabelse, som gav landmanden mulighed for selskabseje af landbrugsejendomme. Der er derimod ikke givet selskaber uden for landbruget mulighed for at opkøbe landbrugsejendomme, medmindre reglerne i § 20 iagttages. Investorer kan kun gå ind som mindretalsaktionærer som et alternativ til at yde lånefinansiering.

Efter selskabserhvervelsen stilles den person, der opfylder betingelserne i lovens § 20 - landmanden i selskabet - i relation til landbrugslovens regler fuldt ud, som om den pågældende var personlig ejer af ejendommen, idet han som landmanden i selskabet betragtes som medejer af den pågældende landbrugsejendom.

For landbrugets støtteordninger gælder som hovedregel, at disse ikke omfatter landbrug, der drives i selskabsform. Det gælder bl.a. forbedringsordningen og yngre jordbruger-ordningen.

2. Stemmeretsbegrænsning

Efter en rent sproglig fortolkning af landbrugslovens § 20 er det en betingelse for anvendelse af denne bestemmelse, at landmanden i selskabet ejer aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, som er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet. Dette flertal skal fremgå umiddelbart af aktiernes eller anparternes fordeling mellem ejerne og en evt. forskydning i stemmevægten. Flertallet må derimod ikke fremkomme som resultat af særlige aftaler mellem aktionærerne eller anpartshaverne. Uanset, at en alternativ aftale om stemmeretsbegrænsning evt. kan tænkes at sikre den i loven forudsatte indflydelse i selskabet, findes en sådan aftale ikke at være omfattet af ordlyden i lovens § 20.

Det følger heraf, at landmanden i et aktieselskab, der erhverver en landbrugsejendom i medfør af landbrugslovens § 20, altid må være i besiddelse af mindst lidt over 9 pct. af aktiekapitalen. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 67 (lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september 1991), som maksimerer muligheden for forskel i stemmevægt til 1:10, medfører, at kravet om besiddelse af aktier, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, ellers ikke kan opfyldes.

Vedrørende anpartsselskaber forholder det sig derimod således, at der efter anpartsselskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september 1991) ingen begrænsninger er i mulighederne for forskel i stemmevægt. Det er herefter lovligt også efter landbrugslovens § 20, at der i anpartsselskabet er anparter helt uden stemmeret.

3. Den daglige drift

Ifølge § 73, stk. 7, i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme, kan deltagerne i et »§ 20-selskab« indgå aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster i det omfang, de ikke strider mod lovgivningen, herunder de hensyn, der ligger bag landbrugslovens § 20, eller selskabets vedtægter. Denne aftalefrihed gælder også for bestemmelser i selskabets vedtægter, som regulerer forholdet mellem parterne. Det er imidlertid en forudsætning for anvendelsen af landbrugslovens § 20, at landmanden i selskabet i kraft af sin stemmeflerhed træffer de sædvanlige beslutninger om den daglige drift.

Dette indebærer bl.a., at det vil være i strid med lovens § 20 at aftale, at alle beslutninger på generalforsamlinger skal træffes med en kvalificeret majoritet således, at landmandens stemmer ikke alene giver flertal. Krav om kvalificeret majoritet vil dog kunne stilles med hensyn til mere vidtrækkende beslutninger om virksomhedens fremtid, om udlodning og anvendelse af overskud m.v., men ikke med hensyn til beslutninger vedrørende den daglige drift.

4. Bestyrelsens sammensætning og tegningsretten

Hvad angår bestyrelsens sammensætning og tegningsretten i selskabet bør de almindelige regler i selskabslovgivningen så vidt muligt kunne finde anvendelse. Kun tilfælde, hvor der er fare for, at en selskabskonstruktion vil være egnet til at reducere landmandens indflydelse i selskabet i forhold til den af loven forudsatte, bør forhindres. En bestyrelse må således ikke kunne overtage den daglige driftsledelse uden om landmanden.

Bestemmelser om tegningsret, der giver andre end landmanden i selskabet ret til uden om denne at tegne selskabet, er i strid med forudsætningen om landmandens ledelse af den daglige drift. Under hensyn til, at bestemmelser om tegningsret er udtryk for legitimationen overfor 3. mand og ikke er afgørende for den inter partes aftalte beslutningskompetence, vil en bestemmelse, hvorefter tegning forudsætter både direktørens (landmandens) og et eller flere bestyrelsesmedlemmers (investorernes) medvirken, være acceptabel, forudsat det ikke indskrænker landmandens ret til at træffe sædvanlige dispositioner vedrørende den daglige drift. Heri ligger også, at beslutninger skal kunne træffes hurtigt uden en omstændelig procedure. Problemer i tilfælde af, at landmanden på grund af fravær ikke kan udnytte sin tegningsret sammen med et bestyrelsesmedlem, bør kunne løses i vedtægterne, f.eks. ved en midlertidig bemyndigelse til en anden person.

Forudsætningen om landmandens ledelse af den daglige drift og tegningsreglen i § 60, stk. 3, i aktieselskabsloven og § 41, stk. 3, i anpartsselskabsloven, hvorefter den samlede bestyrelses tegningsret ikke kan begrænses, indebærer, at landmanden skal være medlem af bestyrelsen. Der kan dog ikke stilles krav om, at landmanden besidder flertallet af pladserne i bestyrelsen, for så vidt selskabskonstruktionen ikke iøvrigt frembyder fare for, at landmandens indflydelse i selskabet reduceres i forhold til den af loven forudsatte.

5. Køberet

Lovligheden af bestemmelser i vedtægterne om, at andre aktionærer har ret til at erhverve landmandens aktier, må forudsætte, at landmanden er tilsikret en rimelig økonomisk ordning og et passende varsel. Fristen i forbindelse med mindretalsaktionærers ret til overtagelse af landmandens aktier må være på mindst 6 måneder, hvorved kan henvises bl.a. til analogien af bestemmelsen i landbrugslovens § 27.

Det bemærkes i den anledning, at det er en betingelse for selskabets lovlighed i relation til landbrugsloven, at der til enhver tid er en landmand i selskabet, der opfylder landbrugslovens § 20.

Selskabet skal sende indberetning til Jordbrugsdirektoratet ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt landbrugslovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal i selskabet, ikke længere repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, jf. fornævnte bekendtgørelse om selskabers indberetningspligt.

Jordbrugsdirektoratet, den 23. juni 1993

J. Prieme

Direktør

/ John B. Kjær

fuldmægtig

Ingen