Legislator Case Law & Legislation
C19930009309 DK

Cirkulære om anvendelse af kriminalforsorgens pensioner mv. (* 1)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 1. I kriminalforsorgens pensioner kan optages

1. Personer, der er under tilsyn af kriminalforsorgen,

2. indsatte under udgang (udstationering m.v.),

3. domfældte, der overføres i medfør af straffelovens § 49, stk. 2,

4. sigtede, der anbringes i medfør af retsplejelovens § 765, og

5. undtagelsesvis andre personer.

Stk. 2. Pensionen træffer afgørelse om optagelse af personer under tilsyn af kriminalforsorgen, indsatte under udgang, jfr. dog stk. 3, samt de under stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte personer. Finder pensionen, at optagelse ikke bør ske, kan sagen forelægges direktoratet til afgørelse.

Stk. 3. Direktoratet træffer afgørelse om optagelse af domfældte, der overføres i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, og indsatte, hvor tilladelse til udgang (udstationering) gives af direktoratet.

Stk. 4. Pensioner, der er indrettet til det, skal optage klienter under tilsyn, der akut står uden opholdssted. Hvis ophold på en akutplads varer mere end 14 dage, skal den optagne overgå til en almindelig pensionsplads.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 2. Medmindre andet er aftalt, varetager pensionen forsorgsarbejdet for de enkelte beboere i overensstemmelse med de fastsatte vilkår for opholdet. Pensionen skal i nødvendigt omfang samarbejde med fængslet (arresthuset) eller afdelingen, som beboeren har tilknytning til.

Stk. 2. Forsorgsarbejdet for klienter, der er optaget efter reglerne om akut anbringelse, påhviler dog det henvisende tjenestested.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 3. Pensionerne skal gøre notater til journalen om væsentlige oplysninger vedrørende beboernes forhold, og ved fraflytning skal der udfærdiges et resume af opholdsforløbet.

Stk. 2. Pensioner, der varetager forsorgsarbejdet for optagne klienter under tilsyn, kan anmode henvisende tjenestested om at få forsorgsjournalen tilsendt og skal i så fald føre den efter gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 4. For så vidt angår de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte personer skal pensionerne tage spørgsmålet om fortsat ophold op til overvejelse mindst hver 3. måned.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 5. Hver pension skal have en husorden, der indeholder regler om betingelserne for opholdet og oplysning om, hvilke overtrædelser der kan medføre bortvisning. Husordenen skal godkendes af direktoratet.

Stk. 2. Forinden optagelse skal den pågældende gøres bekendt med pensionens husorden og eventuelle supplerende regler for opholdet.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 6. Bortvisning fra en pension kan ske, hvis beboeren overtræder vilkårene for opholdet, eller hvis beboeren gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af pensionenes husorden.

Stk. 2. Bestemmelse om bortvisning træffes af pensionens forstander eller af den, forstanderen bemyndiger hertil.

Stk. 3. Pensionens forstander eller den bemyndigede afgør, om det af hensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere oplysninger eller foretage afhøringer af personale eller andre beboere.

Stk. 4. Den, der har afgivet forklaring, skal have lejlighed til at godkende referat af sin forklaring, og det skal fremgå af notatet fra afhøringerne, om godkendelse er sket. Beboeren skal, medmindre omstændighederne ikke tillader det, have lejlighed til at udtale sig forinden bortvisning. Afhøring af beboeren eller personale i forbindelse med bortvisning skal så vidt muligt overværes af en af pensionens øvrige ansatte.

Stk. 5. Om bortvisningen udfærdiges et notat med angivelse af begrundelse for afgørelsen. Beboeren skal efter anmodning have udskrift af notatet. Oplysninger kan dog udelades i det omfang, hensynet til pensionens sikkerhed eller enkeltpersoner klart tilsiger det.

Stk. 6. Beboeren skal gøres bekendt med, at afgørelsen kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 7. Påklages en afgørelse om bortvisning, kan pensionen bestemme, at bortvisningen stilles i bero, indtil klagesagen er afgjort.

Stk. 8. Tilbageførsel af beoere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, (udstationerede), sker efter reglerne i § 13 i cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte. Domfældte, der er omfattet af straffelovens § 49, stk. 2, tilbageføres efter reglerne i cirkulære af 6. januar 1985.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 7. Får beboeren arbejdsløn under opholdet, bestemmer pensionen, respektive fængslet (arresthuset) for indsatte under udgang, om lønnen skal udbetals til fri rådighed, eller om det skal fastættes som en betingelse for opholdet, at lønnen skal administreres i samarbejde med pensionen, evt. således at lønnen helt eller delvis anvendes til hjælp til familiens underhold.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 8. For opholdet betales et beløb, der fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

§ 9. Cirkulæret træder i kraft 1. juli 1993. Samtidig ophæves cirkulære af 22. oktober 1987.

E.B.

Nanna Jensen

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

Cirkulære om anvendelse af kriminalforsorgens pensioner mv. (* 1)

(Til kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner m.v. samt arrestinspektørerne.)

Cirkulære (1 sp) 1993 93 Historic

(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (B-2-1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →