Cirkulære om reservation af arealer til en 400 kV-højspændingsforbindelse fra Bjæverskov ved Køge på Sjælland til Tyskland (Til Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amtskommuner og Skovbo, Køge, Vallø, Stevns, Haslev, Holmegård, Fladså, Vordingborg, Nørre Alslev, Nykøbing F. og Sydfalster kommuner) KONTEK

Bilag 1

Redegørelse

Kapitel 1

Baggrund

I forlængelse af Brundtlandrapporten udsendte regeringen i april 1990 » Energi 2000 handlingsplan for en bæredygtig udvikling ». Energi 2000 forholder sig bl.a. til de politiske omvæltninger i Østeuropa og knytter i den sammenhæng nye muligheder for overførsel af vestlig teknologi og viden på energi- og miljøområdet.

Målsætningen i Energi 2000 er bl.a. at sikre en markant reduktion af det østeuropæiske energisystems skadelige miljøpåvirkninger, »der i et vist omfang overføres til de nordiske lande, som af indlysende geografiske grunde har en klar interesse i at medvirke til at løse nogle af disse problemer.« ( Energi 2000 , s.23).

Eet af de indsatsområder, som KVR-regeringen i den forbindelse prioriterede i aftalen af 20. marts 1990 med Socialdemokratiet, var eludbygningen i 90'erne.

I Energiministerens Energipolitiske Redegørelse , afgivet til Folketinget i december 1991, beskrives i Statusnotat 1991 - Udvikling og initiativer på energiområdet status for realiseringen af disse eludbygningsinitiativer.

Blandt en række initiativer beskrives effektivisering af energiforsyning og -produktion som et centralt middel til reduktion af energiforbrug og miljøbelastning. Det drejer sig således om at få besvaret spørgsmålet om, hvordan man fra dansk side kan medvirke til at mindske miljøbelastningen fra kilden - i det konkrete tilfælde de brunkulsfyrede kraftværker i det tidligere Østtyskland som løbende forventes afviklet. Et af svarene på dette spørgsmål er etablering af elektriske udlandsforbindelser.

En samarbejdsaftale mellem de danske og tyske elsammenslutninger Elkraft og VEAG, indgået den 30. november 1991, om levering af eleffekt fra midten af 1996 og 10 år frem beskrives i Statusnotat 1991 som et eksempel på en realisering af de miljø- og energipolitiske intentioner fra Energi 2000.

Derudover anbefaler Statusnotat 1991 at udnytte de potentielle vækstområder i Østeuropa for dansk eksport på energiområdet. Der peges på intensivering af samarbejdet mellem danske og udenlandske virksomheder.

Hertil kommer, at der i 90'erne påregnes overskudskapacitet på elværkerne inden for Elkraft-området, primært som følge af kraftvarmeudbygningen i såvel Hovedstadsområdet som den decentrale kraftvarmeudbygning, samtidig med at elforbruget er stagnerende.

I forhold til både EF og i nordisk regi åbner der sig vigtige perspektiver for en øget handel med el mellem landene. Folketinget har i en motiveret dagsorden, vedtaget den 10. marts 1992, opfordret Elkraft og Elsam til inden den 1. juni 1992 at træffe beslutning om etablering af en elektrisk forbindelse under Storebælt. Bestyrelsesbeslutninger herom er truffet den 30. april 1992 hos Elsam og den 14. maj 1992 hos Elkraft. Forbindelsen vil åbne nye muligheder for udveksling af elektricitet på det europæiske marked og vil sammen med KONTEK-forbindelsen knytte Skandinavien tættere til kontinentet på elområdet.

Kapitel 1

Indledning

Til KONTEK-forbindelsen mellem Sjælland og Tyskland anvendes jævnstrøm, fordi forbindelsen mellem to så store net, som det skandinaviske (der er i forbindelse med det sjællandske) og det centraleuropæiske, er teknisk problematisk at udføre via en relativ spinkel vekselstrømsforbindelse med lille overføringskapacitet.

Forbindelsen består af en jævnstrømsstation i Bjæverskov ved Køge på Sjælland og en tilsvarende i Bentwisch i Tyskland, hvor jævnstrøm omformes til vekselstrøm og omvendt ved hjælp af tyristorer. Jævnstrømsforbindelsen udføres i første udbygningstrin som en een-polet overføring for 1 x 600 MW med en spænding på 400 kV med senere mulighed for udbygning til 2 x 600 MW.

Jævnstrømsforbindelsen drives med returstrøm i jord/vand og der etableres derfor elektrodekabel og elektrodestation ved både dansk og tysk kyst. Elektrodestationen i Danmark placeres søværts ved Gjorslev Bøgeskov i Køge Bugt.

§ 1. Energiministeren afgav i december 1991 til Folketinget Energipolitisk Redegørelse 1991 , herunder Statusnotat 1991 - Udvikling og initiativer på energiområdet . Af redegørelsen fremgår, at der er indgået en aftale mellem de danske og tyske elselskaber Elkraft og VEAG om dansk levering af eleffekt fra 1996. Som led i denne aftale skal der etableres en ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Sjælland til Tyskland.

Stk. 2. For den danske del etableres forbindelsen på en strækning mellem Bjæverskov, Skovbo Kommune i Roskilde Amt og forbindelsens undersøiske videreførsel ved Gedser, Sydfalster Kommune i Storstrøms Amt.

Bilag 2

Beskrivelse af anlæg og linieføring

Kapitel 2

KONTEK-projektet

Anlægsprojektet KONTEK ( Kon tinentet og E l- k raft) har til opgave at etablere en elektrisk forbindelse mellem Elkraft-området og VEAGområdet i Tyskland. Forbindelsen mellem Sjælland og Tyskland etableres som en jævnstrømsforbindelse med en overføringsevne på 1 x 600 MW med senere mulighed for udbygning til 2 x 600 MW, som Elkraft bygger og finansierer. Anlægget planlægges for idriftsættelse ultimo 1995.

Projektet er etableret i et samarbejde mellem VEAG og Københavns Belysningsvæsen (KB), NESA, NVE, SEAS og Elkraft. Den danske del af projektet er placeret i SEAS's forsyningsområde, hvorfor SEAS er forretningsfører på projektet.

Aftalen mellem Elkraft og VEAG indebærer, at Elkraft i en 10-årig periode fra 1. juli 1996 stiller 350 MW produktionskapacitet på sjællandske kraftværker til rådighed for VEAG i form af 250 MW grundlast og 100 MW spidslast.

Forbindelsen vil give mulighed for udveksling af elektricitet mellem Norden og det europæiske marked - altså ikke blot det tyske - og dermed bl.a. bidrage til at fremme konkurrencen til gavn for forbrugerne. Forbindelsen vil hermed få en betydelig strategisk værdi, som man vil miste, hvis Sjælland forbliver elektrisk isoleret i forhold til kontinentet.

Kapitel 2

Oversigt over anlæg

* Jævnstrømsstation (600 MW monopol) ved Bjæverskov

* Elektrodestation søværts ved Gjorslev Bøgeskov i Køge Bugt

* Ca. 32 km 17 kV-elektrodekabel mellem Bjæverskov og elektrodestationen ved Gjorslev Bøgeskov

* Ca. 53 km 400 kV-jævnstrøms-jordkabel fra Bjæverskov til Storstrømmen

* Olietrykstation/kabelskab ved Munkeskov, Levetofte, Gødstrup, Toksværd, Nørre Tvede, Bonderup, Fladså, Vester Egesborg, Sallerup og Vordingborg Ore

* Ca. 7 km 400 kV-jævnstrøms-søkabel under Storstrømmen

* Ca. 50 km 400 kV-jævnstrøms-jordkabel fra Storstrømmen til Gedser

* Olietrykstation/kabelskab ved Orehoved, Nr. Vedby, Lommelev, Bruntofte Skov, Sdr. Vedby, Højet, Skelby og Gedser

* Ca. 45 km 400 kV-jævnstrøms-søkabel fra Falster til Markgrafenheide nord for Rostock

* Anlæg i Tyskland

De to sidstnævnte anlæg er ikke omfattet af Landsplandirektivet.

§ 2. Cirkulæret har til formål at fastlægge de nødvendige arealreservationer for forbindelseslinien mellem tilslutningen til det sjællandske 400 kV-stamnet ved Bjæverskov og forbindelsens undersøiske videreførsel, samt til de nødvendige anlæg for forbindelseslinien: jævnstrømsstation, elektrodestation, olietrykstationer, kabelskabe, jævnstrøms- og elektrodekabler.

Bilag 3

Tekniske anlæg

Figur Anlæg

Figur 1: Lokalplanområdets afgrænsning

Figur 2: Oversigtstegning af stationsanlæg i Bjæverskov

Figur 3: Jævnstrømsjordkabel

Figur 4: Elektrodekabel

Figur 5: Jævnstrømssøkabel

Figur 6: Olietrykstation/kabelskab

Kapitel 3

Landsplandirektiv

Den normale procedure for fastlæggelse af ledningsanlæg i regionplanerne sker gennem regionplantillæg via forudgående forhandlinger mellem de berørte amter, kommuner og elselskaber. Fastlæggelsen kan efter »Planloven«, Lov om planlægning, § 3 imidlertid også ske gennem et landsplandirektiv, når nationale og samfundsmæssige hensyn taler herfor.

Efter anmodning fra energiministeren har miljøministeren i brev til Planstyrelsen af 30. januar 1992 besluttet, at gennemførelsen af KONTEK-projektet skal ske ved et landsplandirektiv. Landsplandirektivet får retsvirkning som regionplan og fastlægger selv linieføringen efter forhandlinger med de berørte amter, kommuner, statslige myndigheder og elselskaber.

Kapitel 3

Linieføring

Jævnstrømskabel

Jævnstrømskablet føres fra Bjæverskov i sydgående retning via Vollerslev, Årløse og Terslev, hvor traceet drejer mod sydvest via Tjæreby, Levetofte, Bråby Stationsby, Gødstrup, Toksværd, Nørre Tvede, Næstelsø og Vester Egesborg. Herfra går linieføringen i sydgående retning via Køng, Sallerup, Næs til Vordingborg Ore nord for Storstrømmen.

Syd for Storstrømmen ilandføres kablet ved Orenæs. Herfra går linieføringen via Egelev, Bruntofte, Tingsted, Systofte, Tjæreby, Højet, Marrebæk, langs hovedvej A4, Gedesby til Gedser Odde.

Elektrodekabel

Elektrodekablet føres fra Bjæverskov mod sydøst over Ringsbjerg og videre mod øst via Sædder, Tessebølle, Valløby til Gjorslev Bøgeskov. Herfra føres kablet søværts til elektrodestationen i Køge Bugt.

§ 3. Cirkulæret har været forhandlet med de berørte amtskommuner og kommuner samt de berørte ministerier og styrelser. Cirkulæret har desuden været fremlagt til offentlig høring i perioden fra den 6. maj til den 1. juli 1992.

Kapitel 4

Offentlig fremlæggelse

Forslaget til Landsplandirektiv har været offentligt fremlagt i perioden fra den 6. maj til den 1. juli 1992.

Direktivforslaget indeholdt 5 - i realiteten 6 - alternativer, der i anlægsudformning spændte fra et alternativ 1, hvor højspændingsforbindelsen overvejende blev foreslået fremført via luftledninger og master (270 stk.) via et alternativ 4, hvor vekselstrømsforbindelsen blev foreslået fremført via luftledninger og master (100 stk.) og jævnstrømsforbindelsen via jordkabler, til et alternativ 5B, hvor hele forbindelsen blev foreslået fremført som en kombination af jordkabler og søkabler.

I offentlighedsperioden blev der afholdt 5 lokale borgermøder med deltagelse af ialt ca. 1.300 personer.

Offentlighedsperioden resulterede i ca. 2.400 indsigelser, bemærkninger og forslag til KONTEK-forbindelsen. Disse fremgår af »Forslag til Landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Spanager ved Køge på Sjælland til Tyskland, 5 alternativer, Sammenfatning af indsigelser m.v., Juli 1992«.

Indsigelserne, bemærkningerne og forslagene til KONTEK-forbindelsen har, sammen med forhandlinger med de berørte amter og kommuner, resulteret i valget af en anlægsudformning, der baserer sig på alternativ 5A med visse modifikationer.

I hovedtræk drejer modifikationerne sig om en placering af jævnstrømsstationen ved Bjæverskov fremfor i Spanager, samt om mindre justeringer af kabeltraceeet, jf. iøvrigt bilag 2.

Anlægspriserne i de forskellige alternativer var, ud fra de på daværende tidspunkt kendte priser og forudsætninger, vurderet fra 1.564 mio. kr. for alternativ 1 (2.795 mio. kr. ved fuld udbygning) til 1.801 mio. kr. for alternativ 5B (3.422 mio. kr. ved fuld udbygning).

Anlægsudgifterne til den valgte anlægsudformning er efterfølgende revurderet. I forhold til det tidligere budget er der, bl.a. som følge af nu afsluttede forhandlinger med hovedleverandøren, sket følgende væsentlige ændringer

- forbindelsen er blevet dyrere på grund af kabellægning i Danmark og Tyskland,

- tilbudsprisen på jordkabler er lavere end forudsat,

- tilbudsprisen på jævnstrømsstationen er lavere end forudsat, bl.a. på grund af en gunstig valutakurs på tidspunktet for kontraktindgåelse,

- jævnstrømsstationen på Sjælland er flyttet fra Rislev til Bjæverskov. Det nødvendiggør nye grundkøb samt netmæssige tilpasninger ved Bjæverskov.

Det skal dog bemærkes, at det reviderede projekt ikke indeholder den fremtidssikring af det sydsjællandske net, som var inkluderet i det oprindelige projekt.

Et revideret budget viser en samlet pris på 1.630 mio. kr. (prisniveau 1991). Grunden til den beskedne stigning i forhold til det oprindelige budget er, at fordyrelsen på grund af kabellægning og nettilpasning i en vis udstrækning modsvares af besparelserne på jordkabler og jævnstrømsstationen.

Kapitel 4

De berørte amter og kommuner

Som linieføringen er beskrevet ovenfor er følgende amter og kommuner omfattet af KONTEK-forbindelsen

Roskilde Amt

Skovbo, Køge og Vallø kommuner

Vestsjællands Amt

Haslev kommune

Storstrøms Amt

Stevns, Holmegård, Fladså, Vordingborg, Nørre Alslev, Nykøbing F og Sydfalster kommuner.

§ 4. Cirkulæret udstedes i henhold til lov om planlægning § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 3, stk. 3, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991.

Forudsætninger for regionplanlægningen

Kapitel 5

Region-, kommune og lokalplanlægningen

Højspændingsanlæg på 100 kV og derover med tilhørende transformerstationer er større tekniske anlæg, som skal fastlægges i regionplanerne.

Kabelanlæg i det åbne land er ikke lokalplanpligtige.

Etablering af en jævnstrømsstation på Skovbo Kommunes erhvervsarealer umiddelbart vest for Bjæverskov forudsætter udarbejdelse af en lokalplan for området. Skovbo Kommune udarbejder og fremlægger et lokalplanforslag til offentlig høring. Skovbo Kommune har i den forbindelse tilkendegivet, at der vil blive afholdt et borgermøde. Nærmere oplysninger om tid og sted for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og for afholdelsen af borgermødet vil blive annonceret i dagspressen og i de lokale ugeblade.

Kabeltraceet er ikke fastlagt i regionplanerne for Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. I regionplanen for Storstrøms Amt er det imidlertid under fremtidige arealreservationer anført, at der i kommunernes planlægning bør tages hensyn til en eventuel fremtidig fremføring af 400 kV højspænding i amtskommunen, og at udbygningstakten vil være afhængig af

- en beslutning om kraftværksudbygningen i regionen,

- fremtidige behov for forstærkning af elforsyningen til Lolland-Falster, og

- et eventuelt fremtidigt behov for en Tysklandsforbindelse.

Kapitel 5

Beskrivelse af de tekniske anlæg

Ud over beskrivelsen af de tekniske anlæg nedenfor er der i bilag 3 oversigtstegninger over de enkelte anlæg.

Jævnstrømsstation

Jævnstrømsstationen er nøgleanlægget i KONTEK-forbindelsen. Det er her vekselstrømmen omformes til jævnstrøm og omvendt.

Jævnstrømsstationen med een pol består af følgende hovedkomponenter: en ventilgruppe bestående af 3 tyristor-søjler, transformere, vekselstrømsfiltre, et jævnstrømsfilter samt kontrol- og måleudstyr. Ventilgruppen placeres i en hal på ca. længde, bredde og højde: 28 m, 17 m og 18 m, svarende til et bebygget areal på ca. 476 m2. Hallen er den mest dominerende bygning på stationen.

Stationen vil være ubemandet.

Grundarealet for jævnstrømsstationen med tilhørende 400 kV-vekselstrømsstation udgør ca. 15 ha.

Elektrodestation

Jævnstrømsforbindelsen drives med returstrøm i jord/vand og der etableres derfor et elektrode- kabel og elektrodestation ved både dansk og tysk kyst. Placeringen i saltvand skyldes ønsket om en lav overgangsmodstand til jord (maksimalt 0,2 Ohm). Det er endvidere vigtigt at være i en vis afstand (ca. 2 km) fra større metalgenstande.

Forbindelsen udføres i første udbygningstrin som en een-polet overføring for 600 MW med en spænding på 400 kV. Forbindelsen kan senere udbygges til en to-polet jævnspændingsoverføring for 2 x 600 MW.

Ved een-polet drift vil elektrodestationen kunne belastes med en strøm på ca. 1500 Ampere. Ved en senere udbygning til to-polet drift vil der som regel være balance mellem polerne, således at strømmen, der løber gennem jorden via elektrodestationen, vil være minimal. I tilfælde af ubalance mellem polerne vil den maksimale strøm, der løber gennem jorden via elektrodestationen, også være ca. 1500 Ampere.

Elektrodestationen placeres søværts i Køge Bugt, mindre end 1,5 km fra kysten. Den detaljerede udformning fastlægges under projekteringen.

Jævnstrøms-jordkabel

Forbindelsen mellem jævnstrømsstationerne i Danmark og Tyskland sker via et ca. 167 km langt kombineret 400 kV jævnstrøms-jord- og søkabel. Jordkablet på dansk grund består af to dele: eet nord for Storstrømmen på ca. 53 km og eet syd for Storstrømmen på ca. 50 km.

Jævnstrøms-jordkablet kan blive et fladkabel med to ledere af typen 400 kV HVDC APBF-Cu 2 x 800 mm2 med extruderet PE-kappe. Kablets dimension forventes i så fald at blive 105 x 162 mm. Kablet leveres i længder af ca. 1000 m og vil derfor skulle samles med samle- eller spærremuffer for hver 1000 m.

Deklarationsbredden for jordkabeltraceet er planlagt til ca. 20 m, idet der inden for denne bredde kan etableres kabel for såvel første (1 x 600 MW) som anden udbygning (2 x 600 MW). Kablet er planlagt nedgravet i en dybde af ca. 1,3 m.

Olietrykstationer/kabelskabe

I forbindelse med spærremufferne, som anbringes for hver ca. 8 km jordkabel, etableres olietrykstationer henholdsvis kabelskabe.

Olietrykstationerne anbringes i en kiosk, som kræver et grundareal på ca. 10 m2.

Kabelskabene kræver et grundareal på under 5 m2.

Jævnstrøms-søkabel

Forbindelsen under Storstrømmen sker via et ca. 7 km langt 400 kV jævnstrøms-søkabel.

Søkablet kan blive et fladkabel af typen 400 kV HVDC APBF-Cu 2 x 800 mm2 med søarmering af et enkelt lag galvaniserede ståltråde omspundet med polypropylenegarn.

Der vil blive foretaget havbundsundersøgelser, som vil omfatte bl.a. analyser af, hvilke materialer havbunden består af i en afstand af ca. 300 m til begge sider af kabeltraceet. Ud til ca. 6 meters dybde vil kabeltraceet blive undersøgt af en dykker med videoudstyr.

Traceet vil efter udlægning af kablet blive markeret med båker eller anden form for afmærkning i henhold til aftale mellem Farvandsvæsenet og SEAS.

Kablet vil, hvor det er muligt, blive nedgravet /nedspulet til erosions- og fiskerisikker dybde i havbunden. Fra samtlige kyster og ud til 3 meters vanddybde, samt i alle områder med vanddybder under 3 m, vil kablet blive nedgravet til minimum 1 meters dybde i havbunden. Jævnstrøms-søkablet vil blive afmærket på søkort.

Elektrodekabel

Forbindelsen mellem jævnstrømsstationen og elektrodestationen sker via et ca. 32 km langt 17 kV-elektrodekabel af typen PEX.

Deklarationsbredden er ca. 20 m. Kablet er planlagt nedgravet i en dybde af ca. 1,3 m.

§ 5. Regionplanlægningen skal udføres ud fra den forudsætning, at der er fastlagt et 100 m bredt bælte for den i bilag 2 og kortbilag 4 fastlagte linieføring til kabeltrace for jævnstrømsforbindelsen, ligesom de i bilag 2 og kortbilag 3 og 4 beskrevne arealer til tekniske anlæg skal reserveres. Arealreservationerne fremgår præcist af detailkort, der findes hos de berørte amter og kommuner.

Kapitel 6

Overordnede miljøforhold

Miljøministeren har besluttet, at der til brug for udarbejdelsen af Landsplandirektivet skal tilvejebringes en anlægsudformning og linieføring for højspændingsforbindelsen, der tager størst mulig hensyn til omgivelserne.

Det er en forudsætning for aftalen mellem Elkraft og VEAG, at projektet ikke giver anledning til en forøget regional forurening fra den samlede elproduktion i Elkraft's og VEAG's områder.

Ved at producere elektriciteten i Danmark på højeffektive kraftværksanlæg og erstatte ældre, brunkulsfyrede anlæg i Tyskland, vil der, specielt i de første år, være en betydelig miljøgevinst. Denne miljøgevinst vil efterhånden blive reduceret i takt med, at der bygges nye, miljøvenlige anlæg i Tyskland, bl.a. kraftvarmeanlæg. Det er vanskeligt at angive præcist, hvor stor miljøgevinsten vil blive.

Den største gevinst vil være med hensyn til svovludsendelsen. Som et yderpunkt kan det antages, at såfremt produktionen i 5000 timer pr. år sker i Danmark med forbrug af lavsvovlkul (ca. 0,6 % svovl) og erstatter brunkulsfyrede ældre anlæg (ca. 5 % svovl) vil der blive sparet over 200.000 tons SO2 på et år - mere end de danske elværkers samlede udsendelse af SO2.

Derimod er forskellen på udledningen af kvælstofoxider ikke særlig stor, selv om der også her er en vis miljømæssig fordel ved at eksportere.

Også med hensyn til CO2 vil det være en fordel at producere i Danmark i stedet for i Tyskland på grund af de danske anlægs højere virkningsgrad.

Kapitel 6

Miljøforhold ved anlæg

Jævnstrømsstation

Jævnstrømsstationen placeres i Skovbo Kommunes erhvervsarealer umiddelbart vest for Bjæverskov.

Landskabspåvirkningen ved placeringen af jævnstrømsstationen i området vest for Bjæverskov skønnes at ligge inden for det acceptable. Der er herved lagt afgørende vægt på, at anlægget placeres i tilknytning til et eksisterende erhvervsområde, der er præget af større industrier.

Forbindelsen til jævnstrømsstationen fra det sjællandske 400 kV-stamnet skal sikres gennem 2 stk. 400 kV-vekselstrømsluftledninger. Forbindelseslinierne til stamnettet udgør henholdsvis ca. 1,0 og 0,6 km. Nærmeste beboelse til luftledningerne ligger i en afstand af ca. 50 m.

Skovbo Kommune skal udarbejde en lokalplan for jævnstrømsstationen med tilhørende 400 kV vekselstrømsanlæg. Lokalplanen skal beskrive landskabspåvirkningen og øvrige miljøforhold. I lokalplanen vil der bl.a. blive optaget bestemmelser for anlæggets indpasning i omgivelserne, herunder bestemmelser for beplantningsbælter m.v.

Ved vurderingen af støjbelastningen gælder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for områdetype 2.

De støjende komponenter på stationen vil bl.a. være transformere, reaktorer og køleventilatorer. Det vil blive forudsat, at støjbelastningen i skel ikke må overskride 60 dB (A).

Der anvendes mineralsk olie i transformerne som isolationsmedium og som lysbueslukkende medium i viklingskoblere. Oliemængden i apparaterne overvåges ved regelmæssige inspektioner og med olieniveaumålere, der alarmerer i tilfælde af olietab. I den daglige drift og ved vedligeholdelsesarbejder er olietabet uden betydning.

Ventilerne i ventilhallen er vandkølede. Køleanlægget er et lukket anlæg med et minimalt vandforbrug.

De tekniske anlæg udformes i øvrigt efter de gældende normer og standarder med hensyn til driftsmæssige forhold og sikkerhed.

Elektrodestation

Elektrodestationen vil ved placering i Køge Bugt kun syne minimalt. Elektroderne vil blive placeret nær havbunden. Fra elektrodestationen vil kabler blive ført i land til en mindre kabelkiosk.

Returstrømmen fra elektrodekablet kan give anledning til korrosionsskader på nedgravede rørledninger og kabler. Der er en vis risiko for korrosionsskader i et område med en radius på ca. 2 km omkring elektrodestationen. Elektrodestationen projekteres ud fra en forudsætning om, at den ikke må give anledning til forøget korrosionsskade på fremmede objekter.

Når elektrodestationen virker som anode (+ pol), hvor strømmen løber ud i en elektrolyt, vil der kunne udvikles klor (Cl2) og ilt (O2) ved elektroderne. Gasudviklingen skønnes at være på 3-5000 kubikmeter/år for en monopol ved fuldlast. Afdunstning af klor skønnes at udgøre en minimal lokal miljøpåvirkning. Når elektrodestationen virker som katode (- pol), vil der udfældes metaller, især natrium, som reagerer med vand under dannelse af natriumhydroxyl og brint. Materialerne, som benyttes til elektrodeopbygningen, skal være bestandige i disse miljøer.

Jævnstrømskabel/elektrodekabel

Jævnstrøms- og elektrodekablet kan i nogle tilfælde give anledning til elektrisk støj, idet den ensrettede jævnstrøm vil indeholde harmoniske overtoner i bestemte frekvenser. Dette kan medføre forstyrrelser for forskellige former for kommunikation. Signalerne søges minimeret ved anlægsudformningen, men hvis der opstår problemer, løses de rutinemæssigt mellem de lokale elselskaber og forbrugerne.

I tilfælde af årsagssammenhængende driftsforstyrrelser på el-, telefon-, gas-, kloak-, dræn-, vandledninger m.v. i såvel anlægs- som driftsfasen er SEAS erstatningspligtig over for grundejere. Dette gælder for både jævnstrøms- og elektrodekabler.

§ 6. De reserverede arealer skal forbeholdes det omhandlede kabelnet og tekniske anlæg. Arealerne må således ikke planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger, herunder rekreative anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremføring og fremtidig vedligeholdelse og reparation.

Stk. 2. Arealreservationerne kan i den udstrækning, det er foreneligt med anvendelsen til fremføring af 400 kV højspænding, også benyttes til andre trafik- og ledningsanlæg.

Forudsætninger for kommune- og

lokalplanlægningen

Kapitel 7

Beskrivelse af anlæg og linieføring

I bilag 2 er anlægsudformningen og linieføringen for højspændingsforbindelsen beskrevet, herunder de tekniske anlæg og miljømæssige forhold. I bilag 3 findes oversigtstegninger over de tekniske anlæg. Linieføringen fremgår også af kortbilag 4.

§ 7. Kommuneplanen skal indeholde bestemmelser, der sikrer de for linieføringen nødvendige arealer.

Kapitel 8

De berørte amter og kommuner

I bilag 2 er anført, hvilke amter og kommuner der berøres af KONTEK-forbindelsen.

§ 8. Skovbo Kommune skal offentliggøre den for højspændingsforbindelsen nødvendige lokalplan for jævnstrømsstationen med tilhørende 400 kV vekselstrømsanlæg ved Bjæverskov med henblik på endelig vedtagelse senest den 1. oktober 1993.

Stk. 2 . Lokalplanområdet skal ligge inden for det på kortbilag 3 angivne areal.

Administrationen af §§ 35-37 i planloven

§ 9. Landzonemyndigheden må ikke meddele tilladelser, som er i strid med arealreservationen.

Stk. 2. Landzonemyndigheden skal meddele de tilladelser, der er nødvendige for højspændingsforbindelsens gennemførelse.

Fravigelser fra cirkulærets bestemmelser

§ 10. Miljøministeriet kan efter forhandlinger med de berørte myndigheder tillade mindre afvigelser fra cirkulæret, såfremt afvigelsen ikke berører princippet i den vedtagne linieføring for højspændingsforbindelsen.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 11. Ved cirkulærets ikrafttræden ophæves Cirkulære om reservation af arealer til en 400 kV-højspændingsforbindelse fra Spanager ved Køge på Sjælland til Tyskland, 1. delstrækning: Næstelsø ved Næstved til Gedser, Miljøministeriets cirkulære nr. 16 af 28. januar 1993.

Miljøministeriet, den 24. maj 1993

Svend Auken

/ Solveig Øster

Cirkulære om reservation af arealer til en 400 kV-højspændingsforbindelse fra Bjæverskov ved Køge på Sjælland til Tyskland (Til Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amtskommuner og Skovbo, Køge, Vallø, Stevns, Haslev, Holmegård, Fladså, Vordingborg, Nørre Alslev, Nykøbing F. og Sydfalster kommuner) KONTEK

Cirkulærets baggrund og formål

Ingen