Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne.
Statutory Text (2 Articles)
Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne.
1. Efter den nordiske konvention om social tryghed, artikel 31, giver et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande, samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument. Der vil dog højst kunne udbetales et beløb forskudsvis, der svarer til et dansk normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Socialministeriet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande
Sverige
Der findes ikke i Sverige et beløb, der svarer til det danske normalbidrag. Størrelsen af det svenske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Af bidragsdokumentet fremgår, hvilket bidrag der oprindelig er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.
Den 1. februar 1993 forhøjes underholdsbidrag, der er fastsat før den 1. november 1992, med 2 pct.
Finland
I lighed med ordningen i Sverige findes der heller ikke i Finland et beløb, der svarer til det danske normalbidrag, idet også størrelsen af det finske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Det vil af bidragsdokumentet fremgå, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.
Fra den 1. januar 1993 forhøjes bidrag, der er fastsat før den 1. januar 1991, med 5 pct.
Island 1. maj 1992: 7.551 isl. kr./mdl. Siden 1. januar 1993: 10.300 isl. kr./mdl. Norge 1. juni 1992: 950 n.kr./mdl. Siden 1. juni 1993: 970 n.kr./mdl.
2. Et bidrag, der i et færøsk eller et grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede har bopæl her i landet, jf. Sikringsstyrelsens vejledning pkt. 25.
Socialministeriet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i Grønland og på Færøerne
Grønland 1. oktober 1992: 4.400 kr. pr. halvår Siden 1. april 1993: 4.572 kr. pr. halvår Færøerne Fra 1. juli 1992: Bidrag for en far 648 kr. mdl. Bidrag for en mor 428 kr. mdl.
Med venlig hilsen
Anders Lynge Madsen
Kontorchef
Ingen