Cirkulære om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager (Til de statslige told- og skattemyndigheder)

Cirkulære om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager (Til de statslige told- og skattemyndigheder)

Efter lov om omkostnigsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i

skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 5. maj 1993, yder det

offentlige et tilskud til borgeres udgifter til sagkyndig bistand

m.v. til førelse af visse skattesager for domstolene og ved klage

til Landsskatteretten.

Tilskuddet, der er skattefrit, ydes med en procentdel af de tilskudsberettigede udgifter, således at borgeren omtrent stilles som om der var fradragsret for udgiften.

Samtidig indeholder loven et generelt forbud mod at fradrage udgifter til bistand i skattesager ved indkomstopgørelsen.

1. Sagstyper, hvortil der ydes tilskud

1.1. Tilskud ydes til domstolsbehandling af eller klage til Landsskatteretten over spørgsmål, der efter deres art kan indbringes for Landsskatteretten, bortset fra klager over vurdering af fast ejendom.

Der ydes ikke tilskud til klage til skatteankenævn.

1.2. De sagstyper, der ydes tilskud til, er, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1-2 og 4-6, og § 4, stk. 5, spørgsmål om

1) Skatteansættelse af indkomst og formue, herunder spørgsmål om skattepligt og om skatteberegning.

2) Værdiansættelse af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

3) Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning.

4) Bindende forhåndsbesked.

5) Andre afgørelser, der ifølge lovgivningen kan indbringes for Landsskatteretten.

6) Klager over afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelser.

Som eksempel på sager, der er omfattet af nr. 5, kan nævnes

- Pensionsbeskatningslovens § 39 om prøvelse af en beregnet pensionsafgift.

- Realrenteafgiftslovens § 18 om prøvelse af en beregnet realrenteafgift.

- Frigørelsesafgiftslovens § 18 om prøvelse af en beregnet frigørelsesafgift.

Landsskatteretten kan efter skattestyrelseslovens § 24 behandle en klage over skatteansættelse af indkomst eller formue, når den klageberettigede mener, at

1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om indkomst- og formueskattepligt til staten,

2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller

4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

1.3. Uden for Landsskatterettens kompetence ligger bl.a spørgsmål om skatteopkrævning; fastsættelse af beløb, der betales i efterbetalingssager; sager om forskudsregistrering; sager om kontrollovstillæg for ikke at selvangive rettidigt; sager vedrørende strafansvar for urigtig selvangivelse.

1.4. Foruden at skattesagen efter sin art skal kunne indbringes for Landsskatteretten, skal der være tale om en sag mellem en skattemyndighed og en fysisk eller juridisk person. Der ydes således ikke tilskud til almindelig rådgivning om skattespørgsmål eller til udfærdigelse af selvangivelse.

2. Udgifter, hvortil der ydes tilskud

2.1. Tilskud ydes kun til betalte udgifter.

2.2. De udgifter, der ydes tilskud til, er som udgangspunkt udgifter til køb af sagkyndig bistand.

Den sagkyndige bistand skal efter loven være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller af en person, der kan sidestilles hermed.

Det beror på en konkret bedømmelse, om en person kan sidestilles med den ovenfor angivne personkreds. Normalt vil en person, som opfylder betingelserne for at udøve erhverv som advokat, revisor eller konsulent i driftsøkonomi, kunne sidestilles med disse erhvervsgrupper, selv om den pågældende ikke aktuelt udøver sit erhverv. Kan en person dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skattesager, vil den pågældende normalt blive godkendt som sagkyndig.

2.3. Fører borgeren selv skattesagen, ydes der ikke tilskud til udgifter, der svarer til den pågældendes tidsforbrug, f.eks. udmålt som tabt arbejdsfortjeneste.

Der ydes heller ikke tilskud til den pågældendes egne udgifter til f.eks. rejse, porto, telefon eller lignende.

Der ydes endvidere ikke tilskud til udgifter for bistand fra en person, der er ansat hos den, som skattesagen vedrører.

2.4. Ud over udgifter til sagkyndig bistand ydes der tilskud til retsafgifter - bortset fra gebyr til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 4, - udgifter til syn og skøn samt udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale. Det er uden betydning, om en sagkyndig erklæring indhentes fra en person, der ikke tilhører den i § 1, stk. 2, angivne kreds af sagkyndige.

Godtgjorte omkostninger fragår i de udgifter, der ydes tilskud til. Der kan være tale om sagsomkostninger, som retten efter retsplejelovens § 312 har pålagt den tabende part at erstatte den vindende part, eller tilskud fra en organisation eller lignende. Moms, der kan fradrages som indgående moms, kan ikke medregnes ved opgørelsen af de tilskudsberettigede udgifter.

Der ydes ikke tilskud til sagsomkostninger, som retten pålægger en part at betale. Det betyder bl.a., at der ikke ydes tilskud til de omkostninger, retten efter retsplejelovens § 312 pålægger den tabende part at erstatte den vindende part, eller til rettergangsbøder.

2.5. Indgår der i en skattesag spørgsmål, der ikke er omfattet af tilskudsordningen, f.eks. spørgsmål om vurdering af fast ejendom, skal der foretages en opdeling af de afholdte udgifter og eventuelt godtgjorte omkostninger.

Indgår der i en straffesag for domstolene spørgsmål om skatteansættelse m.v., der efter sin art kunne have været behandlet af Landsskatteretten, ydes der tilskud til de udgifter til sagkyndig bistand m.v., der forholdsmæssigt kan henføres til domstolsbehandlingen af disse spørgsmål.

Normalt vil arbejdets omfang, tidsforbruget og eventuelt partens økonomiske interesse vedrørende sagens forskellige spørgsmål kunne danne udgangspunkt for fordelingen af udgifterne til den sagkyndige bistand.

2.6. Der er tilbagebetalingspligt, hvis en udgift, hvortil der er ydet tilskud, efterfølgende godtgøres på anden måde, f.eks. af en fond.

3. Tilskuddet

3.1. Tilskuddet udgør, bortset fra det nedenfor under punkt 3.2. nævnte tilfælde

- 50 pct. af de tilskudsberettigede udgifter for personer og dødsboer.

- 44,7 pct. af de tilskudsberettigede udgifter for investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

- 34 pct. af de tilskudsberettigede udgifter for selskaber, fonde, foreninger og lignende, der i øvrigt er omfattet af selskabeskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

Procentsatserne for investeringsforeninger og selskaber m.v. har først virkning for indkomståret 1993, jf. lov nr. 291 af 29. april 1992. Det vil sige, at procentsatserne først skal anvendes på udgifter, der er betalt i indkomståret 1993 eller senere. Indtil da er procentsatsen for de nævnte investeringsforeninger 50 og for selskaber m.v. 38.

Tilskuddet er skattefrit.

Tilskuddet er afstemt efter de pågældende skattepligtiges skatteprocenter, således at tilskudsordningen bevirker, at de pågældende omtrent stilles som om der var en fradragsret for disse udgifter.

3.2. Landsskatteretten kan efter § 3, stk. 4, i den enkelte klagesag bestemme, at udgifter afholdt til syn og skøn skal dækkes fuldt ud ved tilskud fra det offentlige, og ikke kun med den ovenfor under punkt 3.1. nævnte procentsats.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor afholdelse af syn og skøn har tilført eller skønnes at kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet eller kan indhentes på anden måde.

Landsskatterettens beslutning efter § 3, stk. 4, meddeles særskilt.

3.3. Det er uden betydning for adgangen til omkostningsdækning, om den pågældende er skattepligtig her til landet på betalingstidspunktet.

3.4. Efter loven kan der ikke disponeres over krav på tilskud efter omkostningsdækningsloven.

Kravet kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Dette gælder også det offentliges adgang til modregning, f.eks. af krav på betaling af restskat.

Først når tilskuddet er udbetalt, kan der disponeres over beløbet.

4. Fradragsret

4.1. I lovens § 2 bestemmes generelt, at udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Denne fradragsbegrænsning omfatter ikke kun udgifter, hvortil der ydes tilskud, dvs. udgifter vedrørende domstolssager og klager til Landsskatteretten, men også udgifter vedrørende sager i skatteankenævn og i den kommunale skattemyndighed, samt sager i Ligningsrådet, Told- og Skattestyrelsen og told- og skatteregioner.

4.2. Fradragsbegrænsningen omfatter ikke udgifter til almindelig skatterådgivning eller til udfærdigelse af selvangivelse. Det vil bero på en fortolkning af de almindelige bestemmelser om fradrag for driftsomkostninger, om sådanne udgifter kan fradrages.

5. Administration

5.1. Tilskudsordningen administreres således, at anmodning om tilskud indgives til told- og skatteregionen på en særlig blanket. Blanketten vedlægges en kopi af den betalte regning.

Tilskuddet udbetales af den pågældende told- og skatteregion. Regionen kan før tilskud udbetales kræve nærmere dokumentation af udgiften.

5.2. Efter loven afgives oplysninger til brug for beregning af omkostningsdækning under strafansvar.

5.3. En told- og skatteregions afgørelse om omkostningsdækning kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

6. Ikrafttræden m.v.

6.1. Cirkulæret træder i kraft den 1. juni 1993.

6.2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 107 af 14. august 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager.

6.3. Den ved § 1, nr. 1, i lov nr. 215 af 28. april 1993 indførte omkostningsdækning i landsskatteretssager har virkning for udgifter, der er betalt den 30. april 1993 eller senere.

Skatteministeriet, den 24. maj 1993

Jens Rosman

/ Kaj Lotz

Ingen