Vejledning om planlægning og administration af kystområder

Vejledning om planlægning og administration af kystområder

Denne vejledning knytter sig til Miljøministeriets cirkulære nr. 215 af 19. december 1991, Landsplandirektiv, om planlægning og administration af kystområderne.

Vejledningen uddyber og redegør for formål og baggrund for cirkulærets bestemmelser. Vejledningen er ikke bindende, men præciserer og beskriver, hvilke forhold der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Vejledningen giver oplysning om fortolkning og administration af cirkulæret og giver eksempler på, hvordan de bindende forskrifter i cirkulæret kan tænkes overholdt, og hvordan administrationen af reglerne mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

1. Cirkulærets baggrund

Presset mod de danske kyster er stort og er gennem de sidste årtier øget betydeligt. Dette skyldes bl.a. udviklingen i infrastruktur, forsyningsanlæg, byudvikling og turisme.

Siden 1981 har planlægning for og etablering af anlæg til ferie- og fritidsformål været reguleret i henhold til Miljøministeriets cirkulære om planlægning af ferie- og fritidsbebyggelse, som er ophævet ved kystcirkulærets ikrafttræden.

I forbindelse med administrationen af ferie- og fritidscirkulærets regler blev der konstateret et voksende behov for en mere omfattende beskyttelse af kystområderne, ikke alene mod nye ferie- og fritidsanlæg, men også mod nye byområder og større tekniske anlæg langs kysterne.

På denne baggrund besluttede miljøministeren i 1989, at der skulle udformes en samlet strategi for planlægning og administration i kystområderne. Problemstillingen er beskrevet i miljøministerens Landsplanredegørelse 1990 samt i Planstyrelsens arbejdsrapport om De danske kyster, 1991, som udgør baggrundsmaterialet for cirkulæret.

Presset mod kystområderne er ikke et specielt dansk fænomen, men et generelt europæisk problem. Selv om de danske kyster set i europæisk perspektiv er relativt åbne og ubebyggede, er der næppe tvivl om, at de kommende år vil medføre et øget pres mod de danske kystområder. Det er derfor nødvendigt at styrke planlægningen og reguleringen i kystområderne for at beskytte naturgrundlaget og de landskabelige værdier.

EF-Kommissionens rapport Europa år 2000 omtaler de udviklingsmuligheder, der findes i fællesskabets kystområder og peger på, at i mange kystregioner og på øer - specielt i de mindre udviklede egne - udgør naturgrundlaget en nøglefaktor for udviklingsmulighederne. Naturgrundlaget er her samtidig alvorligt truet af byudvikling og af turisme-, transport-, industri-, energi-, landbrugs- og fiskerisektorerne.

EF's miljøministre vedtog den 11. februar 1992 at bede Kommissionen om at udarbejde en overordnet strategi til en samlet administration af kystzoner med det formål at fremkomme med sammenhængende rammer for miljøet samt en integreret og bæredygtig udvikling.

I EF's 5. miljøhandlingsprogram om miljø og bæredygtig udvikling er en sådan strategi skitseret sammen med en strategi for turismens udvikling, ledsaget af tidsrammer for opfyldelsen af de opstillede målsætninger.

Det danske kystcirkulære opfylder med sin samlede strategi og planlægning for kystområderne målsætningerne i EF's miljøhandlingsprogram inden for de områder, der reguleres gennem planlovgivningen.

2. Cirkulærets formål

Cirkulærets formålsbestemmelse (§ 2) fastslår, at kystområderne som helhed er nationalt interesseområde for sikring af natur- og landskabsværdier samt for rekreativ anvendelse. Bestemmelsen fastslår samtidig, at det fortsat skal være muligt inden for kystområderne at indpasse de funktioner i byerne og det åbne land, der er afhængige af kystnærhed.

Cirkulærets bestemmelser tilsigter både, at kystlandskabet skal beskyttes, og at kysterne kan benyttes til de funktioner, der kun kan placeres i tilknytning til kysten samt til rekreativ udnyttelse, der ikke strider mod cirkulærets formål. Således skal de nødvendige arealer til nye byområder, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål i kystområderne kunne udlægges gennem en planlægning, hvor landskabs- og naturhensyn har høj prioritet.

De nationale landskabs- og naturinteresser er nærmere beskrevet i en række rapporter, f.eks. Danmarks større naturområder, udgivet af Fredningsstyrelsen, 1982, og de Nationale biologiske og geologiske interesseområder, udgivet af Fredningsstyrelsen, 1983 og 1984. Herudover er de kommet til udtryk gennem udpegning af Ramsar og EF-fuglebeskyttelsesområder, biologiske beskyttelses- og fredningsinteresser på det danske søterritorium, oprettelse af vildtreservater, gennemførelse af fredninger, ved generelle bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen og i forbindelse med godkendelse af regionplaner og fredningsplaner.

Der henvises desuden til miljøministerens Landsplanredegørelse 1992, Danmark på vej mod år 2018, hvor hensynet til beskyttelse af de danske kystområder og opretholdelse af deres landskabs- og naturværdier er særligt fremhævet.

3. Cirkulærets gyldighedsområde

Cirkulærets § 3 fastlægger sammen med de tilhørende kortbilag (kystafgrænsningskortene), hvilke geografiske områder der er omfattet af cirkulærets bestemmelser - kystnærhedzonen.

Kystnærhedsafgrænsning

Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der med de almindelige procedureregler i planloven skal planlægges og administreres med særligt hensyn til kysterne. Der er således ikke tale om en forbudszone, men en planlægningszone, hvor arealanvendelsen skal ske efter en vurdering af relationerne til kystcirkulærets overordnede mål. Der er dog fortsat et egentligt forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter både arealer i byzone, sommerhusområder og landzone.

Kystnærhedszonen er i princippet en videreførelse af ferie- og fritidscirkulærets principielle 3 km afgrænsning af kystnære områder. Ferie- og fritidscirkulærets konkrete kystnærhedsafgrænsning udenfor byerne er således indtegnet på kystafgrænsningskortene. Ved de byer, hvor ferie- og fritidscirkulærets kystnærhedsafgrænsning var mindre end 3 km er dog i samarbejde med de kommunale organisationer fastlagt en automatisk 3 km kystnærhedsafgrænsning, der fastlægger planlægningszonen. Det samme er sket ved hovedstadsområdets bykyster og på Bornholm, som ikke var omfattet af den oprindelige kystnærhedsafgrænsning.

Endelig er der foretaget enkelte »faktuelle« ændringer, det vil sige korrektioner af fejl og fastlæggelse af afgrænsningen udfra erkendbare landskabstræk udenfor byerne efter aftale med de enkelte amtskommuner. Kystnærhedsafgrænsningen har herudover ikke været forhandlet med de enkelte amter og kommuner.

Kystnærhedsafgrænsningskortene er efter ovennævnte retningslinier indtegnet på topografiske grundkort for hver amtskommune i målestok 1:100.000.

Kystafgrænsningskortene er udsendt til amtskommuner og kommuner, der har kystnære arealer.

4. Cirkulærets administrative konsekvenser

Cirkulærets bestemmelser er, i modsætning til denne vejledning, bindende forskrifter for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes planlægning og administration i kystnærhedszonen efter planloven, herunder administration af landzonebestemmelserne.

Cirkulæret udgør grundlaget for udøvelsen af miljøministerens beføjelser efter planlovens § 3, stk. 4, (call-in) og § 29, stk. 1, (indsigelser over for regionplanforslag) og for amtsrådenes indsigelser mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer i kommuneplaner efter planlovens § 29, stk. 2, samt for statslige myndigheders indsigelser efter planlovens § 29, stk. 3, og behandling heraf efter planlovens § 28, stk. 2.

Cirkulæret er endvidere grundlag for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes tilsynsforpligtelser efter planlovens § 51. Om cirkulærets ikrafttræden se punkt 12.

5. Generelle regler for amternes og kommunernes planlægning i kystnærhedszonen

Cirkulærets § 5 retter sig både mod amtskommunernes og mod kommunernes planlægning og fastsætter regler for indholdet af planlægningen i kystnærhedszonen.

5.1 Kystnær lokalisering, der medfører inddragelse af nye arealer til byzone og planlægning for anlæg i landzone, skal være særligt begrundet. Bestemmelsen har til formål at beskytte kysterne ved generelt at begrænse udlæg af nye arealer til byformål, ferie- og fritidsformål og tekniske anlæg i kystnærhedszonen.

Kystcirkulæret udelukker ikke nye arealudlæg i kystzonen, men pålægger de planlæggende myndigheder at godtgøre behov for kystnær beliggenhed, herunder i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering udenfor kystnærhedszonen. En godtgørelse af behovet kræver en særlig planlægningsmæssig og/eller en funktionel begrundelse.

Som eksempler på planlægningsmæssige begrundelser for kystnær beliggenhed kan nævnes

Inddragelse af nye arealer til byudvikling ved byer, der indgår i det regionale bymønster, hvor der kan godtgøres et behov for øget rummelighed og, hvor placering af nye byarealer uden for kystnærhedszonen ikke er geografisk muligt eller vil være i modstrid med klare planlægningsmæssige hensyn, f.eks. på grund af afstand til den eksisterende by, boligers lokalisering i forhold til infrastruktur, servicefunktioner m.v.

Bysamfund på mindre øer o.lign., hvis en generel begrænsning vil være i modstrid med hensyn til udvikling eller opretholdelse af øsamfund.

Områder, hvis inddragelse har været forudsat i den hidtidige planlægning som grundlag for allerede foretagne investeringer i infrastruktur og/eller offentlige servicefunktioner, og såfremt en opgivelse heraf vil medføre væsentlige samfundsøkonomiske tab.

Funktionelle begrundelser kan f.eks. være

Anlæg, som har behov for kystnær placering af hensyn til søværts transport, udøvelse af fiskerierhvervet, kølevand, vindforhold o.lign.

Anlæg, hvor hensyn til andre væsentlige miljømæssige interesser, herunder grundvandsinteresser, betinger en kystnær placering, f.eks. indspulingsfelter for oprenset forurenet havnesediment, eller hvor placering udenfor kystnærhedszonen medfører uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger.

Det bemærkes, at privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov for gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier ikke i sig selv kan anses for planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser.

Ved placering og udformning af de særligt begrundede arealudlæg inden for kystnærhedszonen skal der tages de størst mulige hensyn til landskab og natur. Det påhviler de planlæggende myndigheder i fornødent omfang at godtgøre, at disse hensyn er varetaget.

Med hensyn til særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser for ferie- og fritidsanlæg henvises til 5.4.

5.2 Begrænsning af bebyggelse og anlæg på land, der forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine områder, således at de dynamiske processer, f.eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser, kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres. Det kan i den forbindelse nævnes, at Folketinget ved behandlingen af forslag til naturbeskyttelseslov lagde stor vægt på, at naturinteresserne i de lavvandede marine områder skulle have høj prioritet.

Cirkulærets bestemmelse sigter på, at der ved placering af ny bebyggelse og tekniske anlæg ikke skabes behov for indgreb i de ovenfor beskrevne processer og interesseområder.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke beskyttelse af bestående bebyggelser og anlæg. Disse forhold reguleres efter lov om kystbeskyttelse. Ved valget af, hvilke foranstaltninger der skal tages i anvendelse, vil disses effektivitet og omkostningerne ved udførelsen være afgørende elementer. Det forudsættes, at der ved amtsrådenes og Kystinspektoratets administration efter kystbeskyttelsesloven udvises størst mulig hensyntagen til landskabs- og naturinteresserne både hvad angår omfang og udformning af kystbeskyttelsesanlæg.

Gennem at fastholde mest mulig kyst underlagt de naturlige kystprocesser, kan planlægningen medvirke til at begrænse behovet for kystbeskyttelse.

I cirkulæret er trafikhavne og andre overordnede infrastrukturanlæg undtaget fra bestemmelsen om, at der ikke bør opføres bebyggelse og anlæg på land, der forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. De overordnede hensyn, som cirkulæret foreskriver, gælder også for disse anlæg.

Såfremt der opføres midlertidige anlæg til brug for etablering af de undtagne infrastrukturanlæg, kan disse midlertidige anlæg efterfølgende kun gives anden anvendelse på baggrund af en planlægning i overenstemmelse med cirkulæret.

Opfyldninger på søterritoriet reguleres i henhold til statens højhedsret, der varetages af Trafikministeriet. Den nuværende høringsprocedure, som Trafikministeriet forestår i forbindelse med konkrete anlæg, videreføres.

5.3 Forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og fastholdelse af eksisterende sommerhusområder til ferieformål. Baggrunden for at videreføre det hidtidige forbud mod udlæg af nye sommerhusområder er bl.a. den store samlede rummelighed til 36.000 nye sommerhuse i allerede udlagte sommerhusområder.

Kravet om at fastholde eksisterende sommerhusområder til ferieformål har sin baggrund i, at de danske sommerhuse udgør et væsentligt element i såvel den lokale som den nationale turisme. Det er derfor af stor betydning at fastholde sommerhusområderne langs kysten, så der ikke med tiden opstår mangel på velbeliggende og attraktive ferieområder. Bestemmelsen vil endvidere begrænse behovet for udlæg af nye sommerhusområder set i nationalt perspektiv.

Cirkulærets bestemmelse udelukker ikke, at det i ganske særlige tilfælde skal være muligt at ændre et eksisterende sommerhusområde til byzone. Konvertering kan dog kun foretages ved regionplanlægning og efter godtgørelse af behov. Hvis Miljøministeriet ikke nedlægger veto efter planlovens § 29, stk. 1, er fravigelsen af bestemmelsen godkendt. Det er altså ikke nødvendigt at indsende en anmodning til miljøministeren om godkendelse af en sådan konvertering.

Begrundelsen kan være byplanmæssige forhold, f.eks. hvor en bys eneste vækstmulighed består i overførsel af et tilgrænsende sommerhusområde eller dele af dette til byzone, eller at hensyn til kystlandskabet taler klart for en sådan konvertering fremfor udlæg af nye boligområder.

Bestemmelsen udelukker ikke ændring af uudnyttede sommerhusområder og enkelte større ubebyggede sommerhusgrunde til andre former for ferie- og fritidsanlæg, når det er foreneligt med områdets karakter af ferieområde samt vil medvirke til en forbedring af offentlighedens adgangsmuligheder til kysten.

Udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes afgrænsning kan principielt ikke finde sted. Efter administrationen af ferie- og fritidscirkulæret har der været foretaget mindre justeringer af sommerhusområders grænser, hvor det har været planlægningsmæssigt begrundet og ubetænkeligt i forhold til landskabs- og naturinteresserne og offentlighedens adgang til stranden. Som eksempler herpå kan nævnes

1) Udlæg af et nyt sommerhusområde bag et eksisterende område som erstatning for et ubebygget sommerhusområde ved stranden, som konverteres til offentlige formål.

2) Arronderinger i forbindelse med lovliggørelse af ældre ulovligt opførte sommerhuse.

3) Udnyttelse af tidligere erhvervsmæssigt udnyttede ejendomme omgivet af sommerhusbebyggelse.

4) Overførelse ved lokalplan af eksisterende sommerhusbebyggelser i landzone til sommerhusområder.

Denne praksis vil blive videreført.

Ved sommerhusområder forstås de områder, som ministeriet pr. 1. august 1977 har accepteret som eksisterende fastlagte sommerhusområder eller senere har godkendt.

I Industriministeriets fortolkning af hotelbegrebet i henhold til lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. ligger, at et hotel, herunder et feriehotel, kan udformes som fritliggende huse i een etage under forudsætning af, at komplekset udgør een ejendom, og at der i tilknytning til husene findes restaurationsfaciliteter. Områder til sådanne erhvervsmæssige hotelformer er ikke omfattet af cirkulærets forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, men betragtes som ferie- og fritidsanlæg, jf. 5.4. Udlejning af huse og hytter i sådanne feriehoteller kan kræve tilladelse efter § 1, stk. 4, i lov om sommerhuse og campering.

Bestemmelsen om, at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, anfægter ikke planlovens § 41 om pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhusområder. Områderne er fortsat sommerhusområder, og pensionisters udnyttelse af retten kan ikke på et senere tidspunkt begrunde, at et område planlægges overført til helårsbeboelse.

5.4 Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg. Ved ferie- og fritidsanlæg forstås feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og større aktivitetsanlæg som golfbaner, sommerlande o.lign.

Ifølge cirkulæret tager bestemmelsen sigte på, at nye anlæg til ferie- og fritidsformål placeres ud fra strategiske overvejelser om udviklingen i den regionale og lokale turisme. Nye ferie- og fritidsanlæg, herunder lystbådehavne, skal placeres, så de indgår i samspil med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, så det nye ferie- og fritidsanlæg ikke vil virke dominerende set i sammenhæng med de eksisterende forhold. Nyanlæg bør ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Nye lystbådehavne må således ikke placeres i det åbne kystlandskab. Generelt bør nyanlæg indpasses i kystlandskabet, således som beskrevet under 5.1.

Ved eksisterende bysamfund forstås i denne forbindelse bymæssige bebyggelser, som i regionplanen indgår i det regionale bymønster. Ved større ferie- og fritidsbebyggelser forstås i almindelighed bebyggelser, der er så store, så det nye ferie- og fritidsanlæg ikke vil virke dominerende set i sammenhæng med de eksisterende forhold.

I forbindelse med eksisterende bysamfund og større feriebebyggelser vil det således være muligt at planlægge for anlæg af nye havne og for udvidelse af eksisterende havne.

De planlæggende myndigheder må dog være opmærksom på naturinteresser i de tilstødende områder og redegøre for forholdet hertil.

Ligeledes bør der være et rimeligt forhold mellem den eksisterende bebyggelse og størrelsen af bygningsanlæg i den påtænkte havn.

Planlægningen af lystbådehavne bør tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne og de sejladssikkerhedsmæssige forhold ved en sådan udnyttelse.

Større udvidelser eller ændret anvendelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg må ligeledes vurderes ud fra strategiske overvejelser om udviklingen i den regionale og lokale turisme og indpasses i kystlandskabet. Dette gælder bl.a. campingpladser, hvad angår udbygning med fællesfaciliteter og de forhold, der reguleres i henhold til campingreglementet.

Ved kravet om placering efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser forstås, at de planlæggende myndigheder, i lyset af regeringens målsætning om at fremme såvel den indenlandske turisme som besøg udefra, skal udforme en samlet strategi og udbygningsplan for turismen i amtet eller eventuelt flere amter for placering og kapacitet af ferie- og fritidsanlæg, herunder inddrage det forhold, at der allerede findes adskillige overnatnings- og aktivitetsanlæg i de kystnære områder, som på grund af kort sæson og for ringe samspil med såvel andre ferie- og fritidsanlæg, som helårsbebyggelse har store problemer af bl.a. økonomisk art.

Samtidig er der stor lokalpolitisk interesse i at fremme turismen af beskæftigelsesmæssige grunde. Det er derfor ønskeligt, at nye anlæg bidrager til at give den ønskede beskæftigelsesmæssige effekt i lokalsamfundet og til at forbedre de lokale servicemuligheder. Ligeledes bør nye anlæg bidrage til, at de allerede foretagne investeringer i sommerhuse, infrastruktur m.v. udnyttes bedre i eksisterende større ferie- og fritidsområder.

5.5 Sikring og forbedring af offentlighedens adgang til og langs med kysten. Bestemmelsen har baggrund i kystområdernes store betydning for befolkningens muligheder for rekreation og friluftsliv. I øvrigt skal den ses i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens mulighed for færdsel og ophold på strandbredder og andre kyststrækninger.

Offentlighedens ret til at færdes langs kysten beskæres i mange tilfælde af spærrende bebyggelse og af mangel på vej- eller stiforbindelser fra baglandet.

De planlæggende myndigheder har pligt til, når de planlægger for kystzonen, at sikre offentlighedens adgang til kysterne og om fornødent at forbedre den.

Det er vigtigt at understrege, at denne forpligtelse gælder både i byområderne og i det åbne land. Netop i byerne er det vigtigt at fastholde og sikre adgangen til kysten både af hensyn til befolkningens trivsel og af hensyn til at begrænse yderligere belastning af det åbne land.

I ganske særlige tilfælde kan der være grund til at begrænse færdselsmulighederne, f.eks. i oliehavne og terminalområder m.v., hvor offentlighedens færdsel er forbundet med risiko for anlæg og færdselssikkerhed. I forbindelse med begrænsninger af offentlighedens adgang bør de planlæggende myndigheder overveje alternative muligheder for at sikre adgangen til kysten.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der i kystområderne indgår områder, der på grund af flora og fauna, fare for sandflugt m.v. er sårbare overfor menneskelig aktivitet. Begrænsning af offentlighedens adgang må ikke medføre hindringer for offentlige myndigheders varetagelse af deres arbejdsopgaver. Offentlighedens adgang til kysterne må derfor tilrettelægges, således at belastende færdsel og ophold i de sårbare områder undgås.

6. Regionplanlægning

6.1. Nye og reviderede regionplanretningslinier. Regionplanlægningen

udgør et væsentligt led i realiseringen af cirkulærets overordnede

mål for arealanvendelsen i det åbne land i kystnærhedszonen.

Cirkulæret pålægger derfor amtsrådene ved regionplanrevision 1993 at

udarbejde retningslinier for kystnærhedszonens landzonearealer.

Udarbejdelse af retningslinier bør ske i tæt samarbejde med

kommunerne inden for den praksis, der har udviklet sig.

Regionplanretningslinier for kystnærhedszonen skal omfatte alle landzonearealer medundtagelse af arealer, hvor der foreligger endeligt vedtagne lokalplaner.

For de landzonearealer, der er omfattet af kommunernes endeligt vedtagne rammer for lokalplanlægningen, må der i regionplanlægningen tages hensyn til planlovens arbejdsdeling mellem amt og kommune. Dette indebærer, at der i regionplanlægningen kun bør foretages en natur- og landsskabsmæssig vurdering for disse arealer i lyset af cirkulærets bestemmelser. Den endelige vurdering af arealernes anvendelse skal ske i den efterfølgende kommuneplanrevision bl.a. på grundlag af amtets natur- og landskabsmæssige vurdering, jf. pkt. 7.

Udgangspunktet for amtskommunernes planlægning bør være, at kystnærhedszonen som helhed skal friholdes for yderligere byudvikling, større tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg, jf. § 5. På denne baggrund bør retningslinierne udarbejdes med henblik på

1) at afgrænse de større, ubebyggede kystlandskaber, der under alle omstændigheder forudsættes friholdt for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg m.m. Arealudlæg til sådanne formål kan herefter kun indpasses efter fornyet regionplanlægning.

På større sammenhængende kyststrækninger, hvor bebyggelse og anlæg fremtræder som enklaver i landskabet, er det væsentligt for landskabs- og naturværdierne, at de ubebyggede strækninger opretholdes.

På ubebyggede dele af kyststrækninger domineret af bymæssig bebyggelse eller større ferieområder må afgrænsningen ligeledes sikre ubebyggede »kiler« eller landskabsstrøg. De ubebyggede dele af kysten er her ofte af afgørende betydning for landskabsoplevelsen og friluftslivet. Det gælder lokalt i forhold til de bebyggede områder, men der kan ofte også være regionale og undertiden ligeledes nationale interesser i at friholde disse områder,

2) at formulere mål for de enkelte kyststrækningers karakter og fremtidige anvendelse, bevarelse af naturtilstand, naturgenopretning m.v.,

3) at afgrænse arealudlæg til byzone, hvor denne udvikling ikke kan henvises til arealer udenfor kystzonen, jf. planlovens § 6 og vejledningens punkt 5.1. Afgrænsningen bør foretages så særligt sårbare eller markante landskabstræk friholdes og således, at kommunalbestyrelserne kan planlægge indenfor disse rammer, uden at amtsrådet gør indsigelse mod lokaliseringen med henvisning til kystcirkulæret. Indsigelser bør kun forekomme i de særlige tilfælde, hvor den konkrete udformning, placering eller anlæggets karakter er i modstrid med cirkulærets overordnede hensyn, eller hvor disse forhold er behandlet i retningslinierne,

4) at fastlægge beliggenheden af større tekniske anlæg og virksomheder med særlige beliggenhedskrav, der kan begrundes funktionelt, eventuelt med vilkår for udformning og placering.

Som udgangspunkt bør sådanne anlæg lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller sammen med eksisterende, større anlæg for at undgå yderligere opsplitning af det åbne land og udnytte eksisterende infrastruktur. Generelle lokaliseringsretningslinier bør kun omfatte små anlæg.

Forekomsten af større fritliggende tekniske anlæg kan ikke i sig selv begrunde byudvikling eller planlægning af nye anlæg. Hensynet til landskabs- og naturinteresserne og til anlæggets samspil med omgivelserne samt mulighederne for at genoprette landskabet må tillægges afgørende vægt.

Ved lokaliseringen af større tekniske anlæg og virksomheder med særlige beliggenhedskrav må i øvrigt indgå lignende principper som ved lokaliseringen af lossepladser, jf. 11.2.,

5) På baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og princippet om samlokalisering at fastlægge beliggenhed af arealer til og udbygningsmuligheder for ferie- og fritidsanlæg, herunder udbygningsmuligheder for eksisterende anlæg, jf. 5.4,

6) at fastlægge generelle langsigtede principper for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til kysterne samt reservation af særligt betydningsfulde forbindelsesstier og veje, baseret på en analyse af adgangsforholdene ved de enkelte kyststrækninger og disses sårbarhed overfor færdsel og ophold, jf. 5.5,

7) at sikre, at landzoneadministrationen inden for kystnærhedsafgrænsningen er i overensstemmelse med cirkulærets formål og regler.

Herudover bør følgende forhold vurderes i lyset af cirkulærets overordnede mål og i fornødent omfang omsættes i retningslinier

8) Den langsigtede udvikling i eksisterende trafik- og erhvervshavne må vurderes med henblik på fastholdelse af deres hovedfunktioner. Endvidere må disse havne sikres realistiske udviklingsmuligheder, ligesom der må sikres tilfredsstillende infrastrukturanlæg til og fra havnene. Nyudlæg i havnene må indpasses, så de respekterer natur- og landskabsinteresser,

9) Områder, hvor en særlig supplerende planlægningsindsats - eventuelt ved fastlæggelse af en langsigtet strategi - er ønskelig med henblik på genopretning, bevaring af naturtilstanden eller forbedring af kystlandskabet, herunder nærmere afgrænsning i forhold til landskabs- og naturinteresser.

Der kan for eksempel være tale om eksisterende eller nedlagte virksomheder, råstofgrave, ferieanlæg m.v. eller områder, der er stærkt påvirket af større infrastrukturanlæg. Ligeledes kan genskabelse af fjorde og andre kystnære vandarealer give nye naturområder af værdi for turisme og fritid. En sådan supplerende planlægningsindsats vil som hovedregel fordre et tæt samarbejde mellem amtskommunen og den/de pågældende kommuner,

10) Revision af miljømæssige målsætninger for f.eks. recipientkvalitet, grundvandsinteresser o.lign., herunder eventuelt udpegning af særligt miljøfølsomme områder. Herudover kan der udpeges områder, som er sårbare overfor eksempelvis ændringer i grundvandstand, færdsel m.v., jf. 8.1.3,

11) Konvertering af større uudnyttede sommerhusområder til tættere ferieformer og i sammenhæng hermed forbedring af offentlighedens adgang til kysten,

12) Råstofindvinding, afgrænsning af nye graveområder og krav til efterbehandling af nye og eksisterende områder.

6.2 Ophævelse af uudnyttede arealreservationer. Der er gennem det hidtidige regionplanarbejde foretaget en række reservationer til anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser, som ikke er anvendt til konkrete projekter. Det gælder i mange tilfælde reservationer til ferie- og fritidsanlæg. Det er vigtigt af hensyn til realiseringen af cirkulærets overordnede mål og til mulighederne for at foretage nye reservationer, at de tidligere reservationer revurderes og ophæves, i det omfang de ikke forventes udnyttet til det foreskrevne formål.

Amtsrådet skal derfor ved revisionen overveje at ophæve uaktuelle arealreservationer til sådanne anlæg, dvs. reservationer, der ikke er omfattet af lokalplaner og som gælder anlæg, der ikke længere er aktuelle, samt foreslå kommunerne at overveje at ophæve uaktuelle lokalplaner for anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser.

Det er amtsrådenes opgave at sikre, at der ikke udlægges/forbruges mere areal end nødvendigt i planperioden. I denne forbindelse henledes amtsrådets opmærksomhed på, at i tilfælde af kommunale ønsker om nye arealudlæg vil amtsrådet kunne forlange/betinge nyudlæg af, at udlæg til tilsvarende formål f.eks. feriehotelreservationer udgår af det samlede planlagte arealudlæg til byformål m.v.

6.3 Regionplanredegørelsens kortbilag. Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe et oversigtligt grundlag for planlægningen og administrationen i kystnærhedszonen i forhold til cirkulærets formål, samt et grundlag for myndighedernes planlægning og deres overvågnings- og tilsynsforpligtelser.

Regionplanredegørelsens kortbilag skal angive den eksisterende og planlagte arealanvendelse, dvs. den arealanvendelse, der efter regionplanrevisionen indgår som plangrundlag, i kystnærhedszonen. Kortbilaget bør angive områder, der forudsættes friholdt for bebyggelse samt angive arealer til byudvikling, sommerhusområder, større ferie- og fritidsanlæg, større tekniske anlæg og offentlighedens adgang til kysten. Dette skal ske i samarbejde mellem amt og kommuner. Miljøministeriet vil sammenfatte regionplanredegørelsernes kortbilag til et landsdækkende kort.

Kravet om en samlet beskrivelse af den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder har bl.a. sin baggrund i ønsket om en sammenhængende og koordineret sagsbehandling og vurdering i hele kystområdet uanset, at søterritoriets arealanvendelse reguleres via statens højhedsret.

7. Kommuneplanlægning

7.1 Revision og ajourføring af kommuneplanerne. Kommuneplanlægningen

udgør, ligesom regionplanlægningen, et væsentligt led i realiseringen

af cirkulærets overordnede mål, især med hensyn til arealanvendelsen

i de eksisterende og planlagte områder til bebyggelse og anlæg.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge den samlede udvikling i de eksisterende og planlagte byområder og ferie- og fritidsområder, således at behovet for nye arealudlæg begrænses, og hensynet til landskab og natur samt friluftsliv tilgodeses i den konkrete udformning af de bebyggede områder.

Kommunalbestyrelsen skal ved den første revision af kommuneplanen efter regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer i kommuneplanen, således at regionplanens retningslinier og de bestemmelser, der er indeholdt i cirkulærets § 2 og § 5, indarbejdes i henholdsvis hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen.

Revisionen må omfatte både de allerede bebyggede områder, jf. 7.3 og de ubebyggede områder omfattet af endeligt vedtagne lokalplaner og rammer for lokalplanlægningen. Desuden bør hovedstrukturen indeholde overvejelser om den fremtidige arealanvendelse indenfor de i 6.1.3) nævnte rammer for den bebyggelsesmæssige udvikling, herunder varetagelse af landskabs- og naturinteresser. Endelig kan kommuneplanrevisionen indeholde oplæg vedrørende arealreservationer i regionplanerne.

Revision af kommuneplanen bør tage udgangspunkt i følgende generelle principper

1) at nye arealer til byformål, tekniske anlæg og til ferie- og fritidsformål kun undtagelsesvis bør udlægges indenfor kystnærhedszonen, og kun såfremt det kan begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt, jf. 5.1. Rammerne for byvækst fastlægges i regionplanlægningens afgrænsninger, mens den detaljerede afgrænsning og udformning sker gennem kommuneplanlægningen, jf. 6.1. Hensynet til en harmonisk indpasning i kystlandskabet skal tillægges afgørende vægt,

2) at arealforbruget til de funktioner, der kræver kystnær beliggenhed begrænses, herunder at arealreservationer, der ikke længere er aktuelle, ophæves, jf. 7.2,

3) at allerede udlagte arealer, såvel bebyggede som ubebyggede, bør udnyttes bedst muligt, herunder at flersidig anvendelse fremmes og offentlighedens adgang til kysten sikres og forbedres,

4) at eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til kystlinien udnyttes mest muligt, således at nye anlæg, der medfører markante ændringer i den naturgivne kystlinie, undgås,

5) at eksisterende sommerhusområder fortsat kan fungere som tidssvarende ferie- og fritidsområder, jf. 7.5 nedenfor,

6) at ny bebyggelse, på grund af kystlandskabernes generelle sårbarhed overfor visuelle påvirkninger, må indpasses nøje med hensyn til højde, tæthed og volume udfra en samlet vurdering af de bestående forhold, og

7) at genbrug og vedligeholdelse af anlæg, der ikke længere tjener det oprindelige formål, er væsentlige for at begrænse behov for nye arealudlæg.

7.2 Ophævelse af uaktuelle arealreservationer. Formålet med bestemmelsen er at sikre en nøje overensstemmelse mellem behov for nye arealudlæg og den rummelighed, der findes i arealer, der er omfattet af endeligt vedtagne rammer for lokalplanlægningen og lokalplaner.

Der vil typisk være tale om ophævelse af uaktuelle reservationer til større enkeltanlæg, f.eks. feriehoteller, vandlande, industrianlæg og trafikanlæg, men også arealreservationer til generel byvækst bør overvejes ophævet, hvor disse efter et fornyet skøn har en større rummelighed end nødvendigt.

Det skal understreges, at et areal, der har været reserveret til et nærmere bestemt formål, kun vil kunne udlægges til andre formål, hvor der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for den nye anvendelse, jf. 5.1.

Opmærksomheden henledes på, at tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone kan udløse frigørelsesafgift i medfør af § 8 i lov om frigørelsesafgift. Det kan derfor være vanskeligt i dag at tilbageføre arealer. Med henblik på at forbedre mulighederne for tilbageførsel af byzone- og sommerhusområder har Kommunernes Landsforening rettet henvendelse til Miljøministeriet og Skatteministeriet for at få ændret loven.

7.3 Vurdering af fremtidig arealanvendelse af eksisterende byzonearealer i kystnærhedszonen. Bestemmelsen pålægger kommunalbestyrelsen at foretage en særlig vurdering af de bebyggelsesmæssige og byarkitektoniske kvaliteter i den eksisterende bebyggelse, arkitektonisk værdifulde sammenhænge mellem by og landskab og den rekreative sammenhæng mellem by og vand.

Specielt bør anvendelse af arealer i byernes grænseområde mod vand og åbent land, vurderes med sigte på at forbedre eksisterende uharmoniske forhold, at sikre bevaringsværdige helheder mod forringelse og at skabe god kontakt mellem by og kystlandskab, herunder forbedring af offentlighedens adgang til kysten og beskyttelse af sårbare naturinteresser.

Herunder bør det overvejes, om der i havnene findes arealer, der kan udgå som havneareal. Såfremt der findes områder, hvor en blandet udnyttelse til havneformål og andre byfunktioner er mulig, må de miljømæssige spørgsmål tillægges særlig vægt, således at indpasning af nye funktioner i havnen ikke fører til gensidige gener og eventuelle restriktioner for havneerhvervene. I planlægningen vil et samarbejde mellemhavnebestyrel~ sen/havneejerenog kom- munalbestyrelsen være nødvendig.

7.4 Vurdering af fremtidige bebyggelsesforhold i byzone i kystnærhedszonen. Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe et samlet grundlag for vurdering af fremtidige projekter i forhold til såvel eksisterende bebyggelse som det omgivende landskab.

Udformningen og indpasningen af ny bebyggelse er ofte af stor betydning for byens helhedsbillede, silhouet og samspil med kystlandskabet.

Som led i kommunens byfornyelsesovervejelser vil det være naturligt samtidig at vurdere, hvilke ændringer af den eksisterende bebyggelse der på langt sigt bør søges gennemført under hensyn til cirkulærets formål.

7.5 Forbedring af eksisterende større sommerhusområder. Formålet er at sikre, at eksisterende sommerhusområder fortsat kan fungere som tidssvarende ferie- og fritidsområder. Baggrunden for bestemmelsen er, at mange af de eksisterende sommerhusområder ikke længere er tidssvarende med hensyn til fællesanlæg, adgangsforhold m.v. Deres værdi for friluftsliv og turisme kan derved blive forringet på kortere eller længere sigt.

Da det er vigtigt at fastholde og udvikle den ressource, der ligger i sommerhusområderne, skal kommunalbestyrelserne, under respekt af det enkelte områdes karakter, vurdere mulighederne for at forbedre de større sommerhusområder, f.eks. gennem forbedrede adgangs- og passageforhold, trafiksanering, etablering af fællesarealer og -anlæg m.v. Mulighederne for at konvertere ubebyggede sommerhusområder til tættere ferieformer med forbedring af offentlighedens adgang til kysten bør ligeledes vurderes.

8. Lokalplanlægning

Lokalplanlægningen udgør ligeledes et væsentligt led i realiseringen af cirkulærets formål. I mange tilfælde er det først gennem lokalplanlægningen muligt at vurdere de konkrete konsekvenser af et projekt, for såvidt angår udformning og tilpasning i forhold til kystlandskabet.

Cirkulæret pålægger kommunalbestyrelserne gennem lokalplanlægningen at sikre, at konkrete bygge- og anlægsprojekter i kystnærhedszonen udformes og indpasses i kystlandskabet i overensstemmelse med cirkulærets overordnede mål og regler, jf. § 2 og § 5.

Det danske landskab og i særdeleshed kystlandskabet har beskedne højder og terrænforskelle og er derfor meget følsomt overfor nybyggeri. Bebyggelsen langs kysterne er i vid udstrækning tilpasset dette ved begrænsede bygningshøjder. Dette gælder specielt de områder, hvor der gennem den hidtidige planlægning har været gjort en væsentlig indsats for at regulere bebyggelsens højdeforhold.

Redegørelsen til lokalplanforslag i kystnærhedszonen skal derfor oplyse om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved bygningshøjder over 8,5 m skal årsagen til den større højde begrundes.

Redegørelsen skal desuden indeholde en belysning af andre forhold, der har betydning for varetagelsen af cirkulærets formål, herunder offentlighedens adgang og oplyse om påvirkninger af sårbare naturområder .

Disse krav gælder både planer, der fastlægger byggemulighederne i generelle regler og lokalplaner, der beskriver et konkret projekt. Oplysningerne bør omfatte de byggemuligheder, lokalplanforslaget muliggør. Manglende eller mangelfulde oplysninger vil kunne give anledning til indsigelser fra amtsråd, jf. § 3 i planloven, eller retlige klager efter planlovens § 58.

Omfang og form for de omtalte redegørelser må bero på de konkrete forhold, men må have et sådant indhold, at beslutningstagere, offentligheden og andre myndigheder på grundlag af redegørelsen kan foretage en vurdering af byggemulighedernes påvirkning af kystområdet.

I tilfælde, hvor kystnærhedsafgrænsningen kun omfatter en del af et lokalplanområde, skal kommunen oplyse om det i redegørelsen. Det er op til kommunalbestyrelsen - i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget - at vurdere, hvorvidt lokalplanforslagets byggemuligheder påvirker kystlandskabet og på baggrund heraf beslutte, om det konkrete lokalplanområde skal være omfattet af kystcirkulærets bestemmelser.

8.1 Oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Lokalplanforslagets redegørelse skal oplyse om projektets visuelle påvirkning af kystlandskabet, således at det er muligt at vurdere forslaget i forhold til kystcirkulærets overordnede formål: at sikre kystområdernes landskabelige karakter.

Formen og karakteren af oplysningerne må afhænge af lokaliseringen af lokalplanområdet, områdets karakter og tilknytning til kystlandskabet og hvilket anlæg, der er tale om. Varetagelse af cirkulærets formål vil som hovedregel medføre større krav til oplysningerne om påvirkningen af omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til kystlandskabet, bykysten eller havneområdet er.

Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan cirkulærets krav om oplysning om den visuelle påvirkning kan opfyldes, må tage udgangspunkt i

- om bebyggelsen/anlægget vil komme til at fremstå synligt i kystlandskabet,

- om bebyggelsen/anlægget ligger i eller i forbindelse med arealer, der skal friholdes eller sikres som bevaringsværdige helheder, og

- om bebyggelsen/anlægget overskrider den eksisterende generelle bygningshøjde eller har en afvigende udformning.

Cirkulærets krav om oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne vil i en række tilfælde være opfyldt, ved at det af lokalplanforslagets redegørelsesdel fremgår, at bebyggelsen/anlægget ikke har nogen visuel påvirkning af kystlandskabet. Det gælder f.eks.

- byggeri/anlæg i et byområde uden tilknytning til kystlandskab, bykyst eller havneområde, hvor den eksisterende bygningshøjde ikke overskrider den generelle bygningshøjde i den omgivne eksisterende bebyggelse,

- et byggeri/anlæg, der på grund af placering i forhold til landskabsform, eksisterende bebyggelse af byggeriets/anlæggets højde ikke opfattes som en del af kystlandskabet.

8.1.2 Bygningshøjder over 8,5 m. Kravet om en særlig begrundelse for bygningshøjder over 8,5 m må opfattes som en generel højdebegrænsning, der kun bør fraviges i følgende tilfælde

1) hvor det kan påvises, at en forøgelse af højden udover 8,5 m er landskabeligt ubetænkelig og i øvrigt ikke forringer helheden,

2) hvor den større højde svarer til højden i den eksisterende bebyggelse, eller

3) hvor entydige tekniske/funktionelle krav motiverer en større højde og hensynet til de landskabelige interesser er indarbejdet i lokalplanens bestemmelser om placering og ydre fremtræden.

8.1.3 Andre forhold. Udover oplysninger om den visuelle påvirkning skal der i fornødent omfang redegøres for forhold, der er væsentlige for varetagelsen af landskabs-, natur- og friluftsinteresser. Følgende emner kan nævnes, uden at der er tale om en udtømmende beskrivelse

1) Sikring og forbedring af offentlighedens adgang. I det omfang redegørelsen peger på sådanne behov eller muligheder, bør lokalplanen indeholde de nødvendige bestemmelser herom.

2) Påvirkning af ubebyggede naboarealer med naturinteresser, f.eks. i form af færdsel, støj o.lign. Det må af redegørelsen fremgå, hvorledes sådanne påvirkninger imødegås, og lokalplanen bør indeholde de nødvendige bestemmelser herom.

3) Påvirkning af grundvandstand som følge af vandindvinding eller bygningsanlægs placering på lavtliggende arealer.

I kystlandskabet forekommer der mange naturtyper og områder, hvis landskabelige og biologiske værdi er stærkt afhængig af, at den naturlige grundvandstand fastholdes. Det vil derfor være i strid med cirkulærets intentioner, såfremt realisering af et lokalplanforslag medfører radikale forringelser af tilstanden på naboarealer som følge af ændring af grundvandstanden.

4) Behov for kystbeskyttelse og inddragelse af arealer på søterritoriet, jf. 5.2 foran.

8.2 Lokalplanlægning. Lokalplanforslag, der offentliggøres efter 1. januar 1992, skal opfylde § 8.

8.3 Kystcirkulæret og VVM (vurdering af større anlægs virkninger på miljøet). Anlæg, der er omfattet af bilag til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, skal vurderes gennem en særlig redegørelse i forbindelse med regionplanretningslinier efter planlovens § 6, stk. 3 (VVM). Disse anlæg er derfor fritaget for den i cirkulærets § 8, stk. 1, nævnte redegørelse. Baggrunden herfor er, at forholdene forudsættes at være belyst i forbindelse med regionplanlægningen.

Kravet om VVM-procedure for etablering af feriehoteller over en vis størrelse er bortfaldet.

Udeladelsen af feriehotellerne i den nugældende bekendtgørelse betyder, at vurderingen nu skal foretages ved lokalplanlægningen, som foreskrevet i § 8, stk. 1.

Ændringen er alene udtryk for en administrativ forenkling, og den hidtidige praksis, som generelt har været restriktiv specielt med hensyn til højdeforhold, agtes videreført.

9. Landzoneadministration i kystnærhedszonen

Cirkulæret pålægger zonemyndighederne at afgøre ansøgninger om landzonetilladelse indenfor kystnærhedszonen i overensstemmelse med cirkulæret. For at varetage de særlige landskabelige, miljøbeskyttelsesmæssige og rekreative hensyn i kystnærhedszonen må der vises den fornødne tilbageholdenhed overfor ønsket om udstykning, bebyggelse og nyanlæg i det åbne land. Cirkulæret ændrer ikke på forholdet mellem lokalplanpligt og adgangen til at meddele zonetilladelse.

Cirkulæret må ligeledes lægges til grund ved fastsættelsen af vilkårene for etablering af udendørs oplag, jf. planlovens § 37, stk. 2.

Med cirkulærets bestemmelser er det ikke hensigten at hindre en hensigtsmæssig udnyttelse af eksisterende bygninger indenfor de nuværende bygningsrammer til f.eks. turistmæssige formål eller andre ferie- og fritidsfunktioner, hvor dette kan ske på en måde, så cirkulærets formål ikke tilsidesættes, jf. kap. VII i Vejledning om planloven. Der kræves landzonetilladelse og eventuelt tilladelse efter sommerhusloven.

10. De større byers forhold til kystlandskabet

Cirkulæret gælder i kystnærhedszonen i hele landet, hvorfor de principper, der er omtalt i det foregående, også må lægges til grund ved planlægningen for de større bysamfund, men i de konkrete vurderinger må der tages udgangspunkt i byernes størrelse og funktion.

De store byer danner et udstrakt bylandskab i sig selv, og det er derfor kun dele af byen, der opleves som et led i kystlandskabet. Det vil i almindelighed dreje sig om byens kyst- eller havnefront, fjordlandskabet og eventuelt åbne landskabskiler med direkte kontakt til kysten. Kun hvor terrænet er stærkt kuperet, vil også andre dele af byen, længere inde i land, indgå i billedet af kystlandskabet.

Der vil derfor være mange tilfælde, hvor projekter til ny bebyggelse og anlæg selv i kort afstand fra kystlinien, men beliggende inde i den tætte bymasse, ikke vil få indflydelse på kystlandskabets karakter. Hvor dette er tilfældet, kan kravene om oplysninger om påvirkning af omgivelserne i § 8, stk. 1, betragtes som opfyldt, når der henvises hertil i lokalplanredegørelsen.

I de større byer er bebyggelsen ofte sammenhængende og bygningshøjden over 8,5 m. Hvor der i sådanne tilfælde åbnes mulighed for nyt byggeri med den på stedet almindelige højde, er det ligeledes tilstrækkeligt i lokalplanredegørelsen at henvise til overensstemmelsen med de eksisterende forhold, mens der må gives en nærmere begrundelse, hvor en større højde ønskes tilladt, jf. 8.2. Også i denne henseende knytter interessen sig især til de dele af byområdet, der opleves som en del af kystlandskabet, således som beskrevet ovenfor.

11. Vindmøller og lossepladser

11.1 Vindmøller. For vindmøller gælder, at de kun kan opføres inden for kystnærhedszonen, såfremt placeringen ikke er i modstrid med cirkulærets overordnede formål. Cirkulæret udelukker således ikke, at der kan placeres vindmøller i kystzonen. Men der bør foreligge en nærmere planlægning, hvor hensynet til placering af vindmøller i vindgode områder afvejes mod natur- og landskabsinteresser, også forud for meddelelse af landzonetilladelse til vindmøller i kystnærhedszonen. I øvrigt bør planlægningen tage udgangspunkt i, at vindmøllerne primært skal koncentreres i klynger og i vindmølleparker.

Det skal bemærkes, at Farvandsvæsenet tidligst muligt bør kontaktes i forbindelse med overvejelser om placering af vindmøller på land i de kystnære områder, med henblik på indhentning af oplysninger om sømærker og de zoner, der i forbindelse hermed skal friholdes for genstande. Ligeledes bør ansøgninger om opstilling af enkeltmøller i nærheden af fyr og anden afmærkning forelægges Farvandsvæsenet, som endvidere bør orienteres, såfremt der opstilles møller, der ændrer kystkonturerne væsentligt.

11.2 Lossepladser. Principielt må lossepladserne søges lokaliseret bag kystnærhedsafgrænsningen, men hvor der, bl.a. af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, ikke findes alternative muligheder, kan det være nødvendigt at acceptere en kystnær placering.

Kriterierne for lokalisering af lossepladser er uddybet nærmere i miljøministerens skrivelse af 27. december 1991 til amtskommunerne herom. Det fremgår af brevet, at den fremtidige lossepladsstruktur forudsættes baseret på få og store lossepladser, som principielt skal placeres bag kystnærhedszonen under forudsætning af, at de kan placeres mellem grundvandsskellet og kysten ud til havområder, der kan bære en eventuel udsivning. Dog kan samlede natur-, miljø- og planlægningsovervejelser i nogle situationer nødvendiggøre en placering nærmere ved kysten.

12. Cirkulærets ikrafttræden

Amtsrådene skal ved regionplanrevision 1993 tilvejebringe regionplanretningslinier for kystnærhedszonen i overensstemmelse med reglerne i cirkulærets § 6.

Endvidere skal kommunalbestyrelserne ved første revision af kommuneplanen efter regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer i kommuneplanen efter reglerne i § 7, så regionplanens retningslinier og de intentioner og regler, der fremgår af cirkulærets § 2 og § 5 indarbejdes i kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægningen.

Herudover skal region- og kommuneplantillæg og lokalplaner, der udarbejdes og vedtages inden de i § 6 og § 7 nævnte revisioner, være i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser, jf. § 2 og § 5. Lokalplanforslag, der kan realiseres på det foreliggende grundlag, d.v.s. uden supplerende region- og kommuneplantilllæg, må indeholde en redegørelse for denne overensstemmelse.

Lokalplanforslag, der offentliggøres efter 1. januar 1992, skal opfylde kravene i cirkulærets § 8, ligesom der ikke bør meddeles dispensationer fra gældende lokalplaner i strid med cirkulæret.

Miljøministeriet, den 27. april 1993

Svend Auken

/ Peter Mehlbye

Ingen